DIY Pokemon-æg til badet!

ll7033

Jeg har en lille ide til en hjemmelavet julegave til ungerne, eller til hvis I mangler en ide til en hyggelig weekendaktivitet. Mine to ældste unger er meget vilde med Pokemon. Både spillene, filmene og alt det merchandise der følger med.

Jeg fik lyst til at overraske dem med pokemon-æg til badekarret som hver indeholder en Pokemonfigur, der kommer til syne når ægget opløses i vandet.

Selve æggene er helt alm. badebomber, som er virkelig nemme at lave selv. Der findes et utal af opskrifter på nettet. Den jeg brugte havde et blandingsforhold på 100 g citronsyre, 100 g majsstivelse og 200 g natron. Derefter tilsatte jeg bare olie (f.eks. kokos eller mandel) og vand så jeg fik et blandingsforhold som vådt sand (det er vigtigt det ikke er for vådt, så ægget klasker sammen, men hvis det er for tørt så flækker det når det tørrer), så jeg kunne forme æggene i hånden omkring Pokemonfiguren, og lægge dem til tørre. Figurerne har jeg købt virkelig billigt på eBay, f.eks. lige her. Der kræver lige lidt øvelse, det indrømmer jeg gerne, især det med konsistensen, men det er jo virkeligt billigt, så det er ikke jordens undergang hvis de ikke bliver perfekt i første forsøg.

Man kan selvfølgelig også lave det til sig selv, og så bare fylde massen i bageforme (og evt. tilsætte æterisk olie) og igen indfarve det med frugtfarve. Det er en del nemmere ;)

ll7032

Derefter var der bare tilbage at male dem med fortyndet frugtfarve, og så pakke dem ind i plastikfilm. Det gør altså badeturen noget sjovere!

ll7034

Man kan selvfølgelig også købe dem færdiglavede bl.a. her, men så er prisen jo en anden.

Ps. 1000 tak for de mange svar og gode tips jeg allerede har fået mht. nye strømpebukser. Jeg får lige svaret jer alle nu her, og så tror jeg da vist nok jeg skal have gang i en test!!

   

Tips modtages til gode strømpebukser!

ll4708

Kære læsere. Der er sket det forfærdelige, at H&M er holdt op med at producere mine favoritstrømpebukser (jeg har i hvert fald ikke kunnet finde dem lææææænge, og alle de H&M medarbejdere jeg efterhånden har talt med om det, ved desværre ikke noget om deres skæbne. Det er i sandhed en sorgens stund. Jeg har trofast brugt hhv. 200 og 100 denier i den blanke version med blød, bred elastikkant i taljen i årevis. De kunne vaskes maaaange gange, overlevede ungernes velcrotøj (som oftest i hvert fald), sad hvor de skulle hele dagen, og gav ikke mindst nogle ret så lækre ben ved at at have virkelig effektiv stretch (altså, de gjorde i hvert fald hvad de kunne, ha ha). Og så var prisen jo helt fantastisk, når man tænker på hvor længe de holdt. Smed dem først ud når de begyndte at blive nussede efter for megen vask, vildt nok.

Nu er der i stedet kommet en mat version (der ikke føles til at have samme tight’e stretcheffekt), både med og uden såkaldt “Control top” (som ikke rigtig kontrollerer noget, synes egentlig bare de glider ned…), og de bliver tyndslidte ved tæerne lynhurtigt (så de løber), velcroen fra ungernes vinterjakker og støvler har allerede aflivet de første 5 par, og jeg kan simpelthen ikke få syningen ved tæerne til at holde op med at dreje rundt -pænt irriterende!

But why? Når man nu havde et fantastisk produkt! Hvor er de blevet af? Har simpelthen anbefalet de strømpebukser til alle gennem tiden.

Så læsere, hvilke strømpebukser kan I mon anbefale mig? Jeg har en smertegrænse omkring de 150 kr. Selvom det selvfølgelig kan betale sig at købe kvalitet, så har jeg jo tre børn, og især leg med den mindste gør, at der bliver rykket i dem, og de sidder fast i velcro eller legetøj. Jeg ville kunne give max gas, uden at skulle tænke over om mine strømpebukser nu løber! Det gider jeg simpelthen ikke ærge mig over, og det ville jeg gøre hvis de var dyre.

 

Lilla om vinteren

Ens morgen kommer pludseligt hurtigt i gang, når en nøgen Sirius stormer ind i soveværelset -uden ble! Yes… nu er han kommet dertil, hvor han selv kan tage tøj (og alt andet åbenbart) af, og gør det gerne. Håber snart han lærer at tage det på igen, det er lidt mere praktisk ;) Jeg kan afsløre, at han havde nået at sidde i den sorte læderstol, heldigvis kun nummer 1, but still! Så er man ligesom i gang, ikke?

ll7030

Jeg fik slet ikke vist jer selve outfittet fra forleden hvor jeg skrev om min fletning. Farver er nogen gange bare lidt sværere at have på om vinteren, og jeg kommer hurtigt til at føle mig “overdressed” i en masse farver. Men når det er forskellige toner af den samme farve, og de bliver samlet i ét item, så kan jeg godt føle mig hjemme i både lyselilla top og bordeaux tørklæde på samme tid.

ll7029

   

Flashback Friday – November 2012 (og lidt om børn og læsning)

Min torsdag gik med arbejde, og da jeg kom hjem var det egentlig meningen at jeg ville ud at løbe. Men det stod ned i stænger og det blev mørkt med det samme, så det blev ved den gode tanke. I stedet gik jeg i gang med at sortere ungernes bogreoler. Fik flyttet bøger der var for lette for Filuca ind til Sixten, og alle babybøgerne fra Sixten ind til Sirius. Jeg fik også lavet en lækker “højtlæsningshylde” inde i vores reol, hvor der står en masse gode bøger der egner sig til højtlæsning inden sengetid. Så kan de hver især vælge deres favoritter. Filuca og jeg læser dog meget ivrigt “Harry Potter” serien for tiden, så den skal vi lige være færdig med først. Det er lykkedes mig at holde handlingen hemmelig for hende, og hun har heller ikke set filmene (kun dem hvor vi allerede har læst bogen), og det er simpelthen så fedt at genopleve bøgerne gennem hende!  Hvordan hun griner højlydt af ting jeg aldrig selv har lagt mærke til, og er så umiddelbar i forhold til hvem der er god og ond (hun bliver klogere, ha ha). Desuden blev alle julehistorierne fundet frem, som jo snart skal læsses flittigt! Det er selvfølgelig en arbejdsskade, men det er bare så vigtigt at læse med sine børn, og at de læser selv. Så vi gør hvad vi kan for at vise dem, at vi synes det er vigtigt og godt, og stiller bøger til rådighed som de kan lide, og gør dem lettilgængelige. Desuden har vi fast læsetid for Filuca hver dag, hvor hun skal frilæse, og så taler vi bagefter om hvad hun har læst. Ikke noget der tager lang tid, bare dels en anerkendelse af at vi synes det er dejligt hun læser, og dels for at få hende til at reflektere over hvad hun læser (og besvare evt. spørgsmål). Det gik for alvor op for mig, hvor mange ting jeg bare tager for givet hun forstår, da vi begyndte vores “Harry Potter”-læsning. Hvis der er interesse for det, kan jeg godt skrive lidt om hvilke bøger eller serier der er populære hjemme hos os, nu det snart er julegavetid?

Fredagen står i tilbageblikkets tegn, og jeg er gået tilbage til november 2012 og fundet mine favoritoutfits (hvoraf jeg vildt nok kan genskabe de fleste, ha ha):

ll3047 ll3052a ll3055 ll3062 ll3067 ll3074 ll3078 ll3085 ll3089 ll3140 ll3145 ll3152 ll3155

12 x strik med rabat!

Indlægget indeholder reklame/affiliate links.

Min egen strik-garderobe er langsomt ved at blive opdateret til den nye sæson. Der er selvfølgelig en del fra sidste år der kan bruges igen, men noget er blevet lidt for nusset eller småplettet (hurra for at have små børn!), og det må ud. Derfor skal der lidt udskiftning til, og rabatkoden (ZSTRIK10) på 10% på strik (ved køb for over 600,-) i dag og i morgen hos Zalando kommer derfor på et godt tidspunkt. Jeg synes faktisk også det er lidt hyggeligt at shoppe strik, og det er virkelig noget jeg bruger meget!

Jeg har fundet 12 rigtig gode strikketrøjer lige her, på meget blandede budgetter (flest billige), som alle har gode detaljer eller farver:

ll7028

Nr. 1, har en rigtig lækker overfladekvalitet og farven er bare så god til vinter. Nr. 2, er virkelig billig, og så er jeg vild med den påbroderede skrift. Nr. 3, har de moderne snører, og en ret lækker, løs pasform. Den fåes også i bl.a. grå og lyserød . Nr. 4, har det fineste mønster, og ville egne sig godt til bouclé eller et Chanel-look. Nr.5, er en nytænkning af kabelstrik, hvor det bliver mere cool end klassisk. Nr. 6, er virkelig enkel og stilet, og jeg er helt vild med de diskrete detaljer. Nr. 7, lægger sig op ad en anden stor tendens denne sæson, nemlig knapper i kraven/på skuldrene. Nr. 8, har den lækreste farve og igen et flot, diskret mønster. Nr. 9, tilfører rigtig fint den klassiske efterårsfarve; Bordeaux til et outfit. Nr. 10, har bare den perfekt længde til læderleggings (og andre leggings -måske dem med fleecefor når det er rigtigt koldt!). Nr. 11, har en virkelig god bindedetalje foran. Jeg ville dog nok binde den i siden for en draperet effekt, og ikke direkte foran. Nr. 12, er jo noget af en klassiker, og jeg er vild med ærmerne og den diskrete røde detalje.

Og til jer der er gravide eller ammer, så faldt jeg over denne, denne og denne strik som jo er super smarte (og pæne). Sådan en ville jeg gerne have haft dengang det var aktuelt, det havde godt nok gjort visse situationer lettere ;)

Alternativ til den evige knold/hestehale

Hvis I minder om mig, så har I oftest løsthængende hår, en rodet knold eller en hestehale… ja? Det summerer i hvert fald meget godt mine hverdagsfrisurer op, alt afhængig af hvor god hårdagen har været.

ll7027

Her på det sidste har jeg dog oftere og oftere sportet en fletning (enten alm. som på billedet eller sildebensflet) som sidder højt og er flettet ud til helt spidsen. Fletning har for alvor gjort sit indtog i modebilledet gennem de seneste sæsoner, og da den ikke ser ud til at slippe sit greb foreløbig, så kan den lige så godt blive eksperimenteret lidt med herhjemme også, det er jo dejligt nemt ;)

   

Top med snøre

Håber I har haft en god weekend? Min har budt på rigtig meget hygge hjemme, som I måske har set på Instagram. Lagde et idyllisk billede ud af julesmåkagebagning i går, og det var bestemt også hyggeligt -Hvis man trækker skrig og skrål fra 3 børn fra, hvoraf den mindste konstant crashede bordet for at æde dejen, med større og mindre succes! Og naturligvis det sønderbombede køkken bagefter… Det er nemt nok at finde overskuddet til f.eks. at bage med ungerne, det er mere alt det bøvl der hører med under og efter der trækker tænder ud ;)

Nå, men toppe med bånd til at binde foran må siges at være blevet det helt store hit dette efterår. De var også fremme en del sidste år, men har for alvor bidt sig fast som en hele mini-tendens for sig. Og jeg har også endelig fundet en rigtig god en, som på ingen måder sprænger budgettet. Nemlig denne fra H&M:

ll7026a

Jeg har købt den et nr. større, så den ikke sidder så stramt. Til 129,- bliver det næppe den der sprænger shoppebudgettet, og det er en god mulighed for lige at prøve af, om det er noget der er fremtid i. Jeg synes det er meget 90’er-agtigt, især i bodystocking-versionen, sådan en havde vi næsten allesammen dengang ;)

Weekendshopping med ekstra gode procenter!

Indlægget indeholde holder reklame/affiliate links.

Som altid svinger jeg forbi en masse webshops her i en stille weekend, lægger lidt ned i kurven, fjerner det igen, vurderer og prioriterer. Lige nu er mit hoved på overarbejde, for Boozt kører med ekstra 15% rabat på udsalget i dag og i morgen (med koden NOW15, hvis man køber for over 899,-), og der er meget godt tilbage!

Noget af det jeg holder øje med er dette:

ll7025

Den perfekte julefrokostkjole med feminin krave fra Ralph Lauren, som ville være ret så lækker med den løse blazer over! Feminint herrelook! Og så måske de høje ankelstøvler til.

Jeg er ret vild med Ilse Jacobsens trenchcoats der er bløde regnjakker (uden gummioverfladen!), og nu på udsalg så frister en mørkeblå. Apropos Ilse, så er mange af gummistøvlerne derfra også nedsatte (det er jo lige sæson!), bl.a. klassikeren med snører eller den model jeg har med blødt for.

Den grå, fluffy strik til en nederdel med matte pailletter er en evig favorit!

Mørkeblå ankelstøvler for at prøve noget andet end sort, og ligeledes en blondekjole der kombinerer både sort og mørkeblå.

Den grå-/sortmelerede strik er jeg også ret vild med, og kan fint gøre det ud for en sommerjakke.

Ps. Hvis du mangler en julegave til kæresten så er B&O headphones også nedsatte, f.eks. disse.

T-shirts med broderi

ll7024

Lovechild 1979 laver de fineste t-shirts med enkelt og diskret broderi. Jeg er helt vild med dem, og især de nyeste 3 her står i toppen af ønskelisten… men skal det være med en banan, enhjørning eller tukan? De er jo alle så gode! Perfekt med en grå cashmerecardigan og et par gode jeans til at give lidt humor og personlighed i outfittet. De kan købes lige her (men efterlad lige en til mig, ikk?).

   

Det lytter jeg til lige nu…

ll7023

Det er vist ved at være tid til en lille musikupdate? Lytter jo altid meget til musik, men det er faktisk ikke altid jeg har så meget lyst til at skrive om det. Det er mit eget private lille rum, hvis I forstår?

Men jeg vil alligevel dele lidt ud af, hvad der pt. bl.a. strømmer ud af høretelefonerne af nyere udgivelser:

  • Peppermint B. Nyt dansk musikprojekt med endnu kun én udgivet single, men oh boy den er god! Så velproduceret og catchy. Det var hemmeligt hvem kunstnere bag er, men nu da han selv har lagt et billede op, er det vist sikkert at sige, at det er Steffen fra The Blue Van. Glæder mig til at høre mere.
  • Suicide Virgin, især det nye nummer “You hate the way I feel” er top-lækkert, og giver mig endnu mere håb om, at indierocken er på vej tilbage <3
  • Lightwave Empire. Har hintet om dem tidligere, men jeg lytter rigtig meget til dem stadig. Desværre intet nyt, og de har også udskudt deres kommende koncerter, så det er ikke til at vide hvornår de er klar til at indtage verden for alvor.
  • Peter Doherty. Jeg tæller ned til d. 2/12 og hans meget længe ventede solo-udgivelse. Er næsten mere vild med Doherty solo end i Libertines, og hvad jeg har hørt indtil videre med “I don’t love anyone (but you’re not anyone)”, “The whole world is our playground” og “Flags of the old regime” tegner det fantastisk!
  • Folkeklubben. Er faldet i den nye plade “Slå Flint!”, og selvom det er meget (som i rigtig meget) ude af min comfortzone, så må dansklæreren alligevel tage over, og glæde sig over de finurlige tekster til catchy rock. Har købt billet til deres koncert her i Aalborg, så må vi se om ikke også de leverer god stemning live.
  • Nick Cave’s nye album “Skeleton Tree” er hård kost at lytte til. Et album lavet i kølvandet på hans søns død, og det får virkelig trykket på nogle knapper i følelsesregisteret. Av.
  • The Strokes nyeste ep “Future Present Past” fra juni i år er en ret god blanding af lyden fra da Strokes slog igennem, og så deres nyere lyd (måske deraf titlen?). Vi kan hurtigt blive enige om, at det gamle er det bedste, men denne nye ep gør dem aktuelle igen med den lyd som de mestrer helt perfekt.
  • Marching Church. Elias fra Iceage’s seneste projekt. Synes det ligger lidt i det Doherty-ske og Cave-ske univers med samme skæve, nøgne vokal, men naturligvis meget mere råt både hvad angår tekst og musik. Super fedt!
  • Baal. Ja, det er ikke nyt, men de genudgav deres debutalbum “Sensorama” tidligere i år, og  vi fik fornøjelsen af dem på Nibefestival, hvor de netop spillede hele pladen, og hold nu op det var godt! Nummeret “Violent and different” har spillet meget ofte i mine ører lige siden, det er sgu godt! Og nu vi er i gang med Baal, så snup lige “The Lunatic” også, den er så smuk.

Derudover ser jeg bl.a. frem til koncert med Dandy Warhols, som har været på min koncert bucket list ekstremt længe (16 år!). Næsten lige så længe som Radiohead -og da søndagsbilletterne til Northside er væk, kan jeg så også se frem til at bruge en mindre formue på en hel festivalbillet for at høre dem (og det vil jeg!). Sort sol er også ved at lægge de sidste hænder på et spritnyt album for første gang siden “Snakecharmer”. Det bliver helt sikkert godt, og skal helt sikkert købe billet til deres koncert her i Aalborg i april.

Sporty chíc

Reklame: Indlægget indeholder affiliate links.

Jeg har lyst til store bomberjakker, sporty sweatshirts, girly nederdele og ankelstøvler i disse dage. Et fint og let efterårslook, som ikke er alt for tungt -vi satser på at den sne her forsvinder hurtigt igen ikke? Jeg er altså ikke klar til at finde de helt tykke vinterfrakker og støvler frem allerede (er i tvivl om, om jeg overhovedet har noget ordentligt der kan tage en sæson mere!).

ll7022

Den sejeste bomber fra Zoe Karssen, som jeg altså dør en pixi smule over! Sweatshirts med hhv. “Paris” og “Back” prints som er mere cool end sporty, rigtig lækkert. Fin quilted rygsæk, som jeg havde købt på stedet hvis lynlåsen var i sølv. Nederdel i girly pasform fra Maché og fine velourstøvler med lille hæl.

Hvis ikke den stod på jule- (og advents- og fødselsdags-) gavekøb havde jeg shoppet pænt meget amok tror jeg, men må holde mig lidt i skindet. 3 børn der skal have jule- og adventsgaver (og selvfølgelig venner og familie) og så har min mand simpelthen også fødselsdag midt i december, ret usportsligt af ham, ha ha, og så lige en bryllupsdag d. 30/1, det er til at blive helt forpustet af ;) Vi giver selvfølgelig bare mindre gaver der passer til budgettet, men det er lidt ærgerligt at det falder sammen det hele. Heldigvis har jeg fødselsdag et halvt år senere, heeeelt for mig selv ;P

Sharin Foo x Noa Noa

Indlægget er sponsoreret af Noa Noa

ll7021

Jeg er en pixi smule ude af min comfortzone, og så alligevel slet ikke. Det er på den gode måde, I ved. Jeg er altså ret vild med den nye kollektion som Sharin Foo (fra fantastiske Raveonettes) har designet for Noa Noa. Det er rock n’ roll boho som Keith Richards ville have elsket i sin tid. Jeg er stor fan af det anderledes stribede mønster, og den detalje at det også findes på ærmerne på kimonoen er super fedt!

ll7019

Faktisk kan man møde Sharin Foo i Noa Noa i Aarhus på torsdag kl. 16-19 hvor der serveres bobler, og hun fortæller om inspirationen til kollektionen osv. Hun er super sød, og har på ingen måder uopnåelig stjerne-attitude, så det vil jeg virkelig anbefale jer der er i nærheden. Tror det bliver en god eftermiddag, og så kan man helt sikkert også få hende til at fortælle lidt Raveonettes-historier ;)

ll7020