Stemning fra Nibe festival 1

Indlægget indeholder reklame/affiliate links.

Så er der lige en update fra Nibes førstedag! Det er simpelthen den hyggeligste festival ever. Onsdagen var for mit vedkommende præget af at være en arbejdsdag, meeen en enkelt øl eller to sammen med noget godt musik og lækker stemning i skoven kan man jo altid klare, ikk?

ll7426

Bryan Adams var et af hovedhavnene i år, og måtte selvfølgelig lige ned og se om han kunne endnu -Og det kunne han bestemt. Selve musikken er ikke lige mig, men stemningen fejlede virkelig ingenting, og selvfølgelig ender man med at synge med på “Summer of 69” ;)

ll7427

Den koncert vi dog primært var kørt efter var Gilli, og han skuffede bestemt ikke. Han rev nærmere blå scene ned! Indrømmet, jeg håbede lidt at han ville hive S!vas eller resten af Molo-drengene ind som gæster, det gjorde han ikke, men spillede alligevel en del af deres fælles numre. Og publikum rykkede for vildt på det, jeg er ret sikker på at den koncert kommer til at stå som den bedste Nibe-koncert i år for mit vedkommende.

ll7430

ll7431

ll7429

ll7428

Jeg var festivalcasual i (hvid) strik (modigt, I know), jeans og Converse -Sidstnævnte er vel nærmest obligatorisk festivalfodtøj (og Nibe har styr på deres underlag, så ingen røjsere onsdag).

ll7424

ll7425

I morgen er vi klar igen til mere fest og kærlighed i skoven, perfekt måde at begynde sin sommerferie på <3

 

Northside Outfit

Indlægget indeholder reklame/affiliate links.

Så kom der lige et par Northside-billeder over på computeren. Forsøger stadig at lande efter en god festival. Overordnet set var vi ret tilfredse, regnen er jo ikke festivalens skyld, ha ha ;) Men ja, hvor var det ærgerligt der regnede så meget. Da vi stod og hørte Radiohead måtte vi give op efter få numre. Der regnede simpelthen så meget med kæmpe vanddråber, at vandet konstant løb ind i mine øjne så mine kontaktlinser var ved at falde ud. Ja, det lyder altså helt vildt, men den er god nok. Bagefter var mine øjne helt røde af alt det ferskvand, så vi var nødt til at give op. Jeg kunne såmænd godt have levet med at være gennemblødt til undertøjet, men når man ikke kan se (og høje mennesker hele tiden maser ind foran, der også blokerer for udsynet), så er det på tide at give op. Brandærgerligt for de var naturligvis lige så fantastiske som jeg havde forestillet mig. Jeg håber jeg får en ny chance en gang.

Heldigvis fik vi bl.a. en lækker dosis The Kills i solskin og højt humør lørdag, og vi fik da også hørt Frank Ocean, omend vi stod rigtig dumt ift. hans lydbillede. Jeg synes Ocean er fantastisk, især pga. hans komplekse og velproducerede lyd, og det var ret tydeligt at hans perfektionistiske væsen kæmpede med at spille på festival. Han startede forfra flere gange, og var generelt meget indelukket. Jeg kan virkelig se hvad han forsøgte på, desværre lykkedes han bare ikke helt med det. Jeg vil glæde mig til at købe billet til en ren Frank Ocean koncert, hvor han selv er helt herre over lyd og udtryk i god tid i forvejen.

Der har været en del kritik af festivalens størrelse i år med 5000 flere gæster end sidste år. De har også lagt lidt flere kvadratmeter til, men jeg synes ikke vi mærkede meget til den ekstra plads. Måske handler det heller ikke så meget om kvadratmeter, men mere om hvordan man forvalter dem man har. Der var ikke flere siddepladser (og når jorden er én stor mudderpøl, så er man ret afhængig af disse), og pladsen foran scenerne oplever jeg heller ikke specielt større. Og det er jo her de fleste af os gerne vil stå til de populæreste koncerter. Jeg tvivler på de downsizer, men efter min mening har den vokset sig en smule for stor. Det kan man for alvor mærke på de dage hvor det regner, og alle forsøger at trække de samme steder hen. Selvom det ikke er optimalt, så burde en festival jo kunne holde til det. Vejret kan de jo ingenting gøre ved, men de havde scoret max point hvis de f.eks. havde været ude med ekstra bænke/kasser/el. lign. nu ingen af os rigtig kunne sidde på jorden (og i løbet af en hel dag, så er det jo rart med nogle små hvil til fødderne). Det duer jo ikke at sælge så mange billetter at folk ikke kan sidde ned ;P Tværtimod blev der knapt nok kørt flis ud. Når jeg tænker på hvordan skovbunden i Nibe er dækket af flere lag flis konstant ved bare den mindste byge, så kan jeg ikke helt følge deres prioriteringer. På den måde manglede intimiteten og hyggen desværre lidt denne gang. Heldigvis var der jo masser af lækker mad (man kunne bare ikke sidde ned og nyde den, ha ha), og faktisk helt ok kø-tider generelt. Alt i alt spiller Northside max, og er sikker på at de kommer til at finjustere den stadig relativt unge festival over de kommende år.

ll7403

Jeg var i vintage jakke over Rick Owens jakke, Missguided nederdel, Hunter gummistøvler.

ll7404

Flashback Friday – Northside

Tak for søde hilsner på min fødselsdag! Jeg har lovet mig selv ikke at sidde begravet i computeren hele aftenen og forberede blog, så i morgen kommer der en update fra dagen og lidt gave-hightlights ;) Jeg kan dog sige, at lærerjobbet er et af de sejeste jobs i verden når man har fødselsdag. Jeg blev krammet hele dagen, fik sange fra både nye og gamle elever, søde håndskrevne breve og tegninger, blev fejret med gode sager af både nye og gamle kollegaer, og fik endda listet en fagrelevant film med Leonardo di Caprio ind i min undervisning -Så bliver det vist ikke meget bedre!

Nå, mit fredagstilbageblik handler om Northside, hvor vi selvfølgelig skal afsted næste weekend. Jeg har ventet på at høre Radiohead i MANGE år. Nu holder vi bare vejret og håber Frank Ocean ikke aflyser!! Ah, vil glæde mig til luksus-festival med lækker mad, specialøl og alenetid med min mand :)

Det ser ud til at vejret bliver godt, og det ville selvfølgelig være et ekstra plus, omend min største oplevelse på Northside faktisk har været en koncert med Antony & The Johnsons i silende regn, med “Starfish” som den absolutte mest mindeværdige oplevelse der virkelig trak tårer (godt det regnede, ha ha). Vi blev totalt gennemblødte, men stemning og vejr gik bare op i en perfekt helhed, og vi blev jo tørre igen ;)

Tidligere Northside-outfits:

northside-day-31_zpswaugyo4z ll6069_zpsv9hodufh ll6072_zps3s4rpqxp northside-day-15_zpscwuzv1bz ll3948_zpsjhpldgmc ll2416_zpsirc7rex9 ll2453_zpsuzrstkkn ll3931_zpsioggf4mc ll6066_zpstnkuehdy ll6068_zpsvsxvgle5 ll6071_zpsvrbbh0mx northside-day-11_zpsayrum8w3 northside-day-12_zpst4westto northside-day-21_zpssqbawad1 northside-day-24_zpssvufwb5e

Kæreste-weekend i Kbh

Jeg er virkelig lidt bagud for tiden, og min arbejdsmængde pt. gør det ikke nemmere. Heldigvis holder jeg af hvad jeg laver, så på den måde er det jo ikke slemt, men jeg savner overskuddet til bloggen en anelse. Når familie og job har fået deres fokus, så er tiden ved at være brugt. Her er det selvfølgelig en ulempe “kun” at være fritidsblogger, men jeg ville aldrig kunne mit lærerjob og min uafhængighed ift. bloggen. Selvom jeg selvfølgelig sætter den største pris på jer læsere, så tror jeg nu også de fleste af jer deler mine tanker her, det plejer I at skrive i hvert fald.

Nå, men jeg har ikke fået fortalt jer om den dejlige kæresteweekend jeg havde i Kbh forrige weekend. Lige hvad jeg havde brug for!

Tidligt morgenfly, morgenmad på “Nimb“, hyggelig gåtur i solskin ned til “Hotel Phønix” og derefter en tur på “SMK” og sige hej til bl.a. den lækre Hammershøi-samling. ll7193 ll7194 ll7195Derefter tilbage på hotellet gennem “Kongens Have” (selvfølgelig) og så op og dele en flaske vin på værelset. Derefter middag på “Pluto“, som var virkelig lækkert, og så til det vi havde planlagt turen efter, nemlig koncert med “Dandy Warhols”. Endelig! De har været på min koncert-ønskeliste i over 10 år, og nu lykkedes det. Lige fra lange “Sing Star” nætter med min bedste veninde (kan I huske “Sing Star”? Det var nu meget sjovt…), til “Dig” filmen, nærmest musikalsk forløsning.

ll7196

Jeg har virkelig ikke ret mange billeder fra turen generelt. Havde travlt med bare at nyde stemningen og selskabet, så telefonen blev i lommen. Det kan anbefales :) Men vi havde den sjoveste aften, og vi fik danset til “Bohemian Like You” og lige der var jeg oprigtig endnu mere lykkelig. Det var så perfekt. Vi sluttede aftenen på “Whammy Bar” med en flok nye venner da vi alligevel var på Amager, og det er altså den hyggeligste, fine lille bar!

Indrømmet, næste dag havde jeg pænt meget hovedpine, og var lykkelig over vi først skulle være ude kl. 12 ;) Selvom det støvregnede (det var faktisk rart lige der), så gik vi ud på “Assistens”, gik en lang tur derinde, og fik lige sagt hej til Strunge.

Super perfekt lille getaway!!

Sælger mine Flaming Lips billetter til Vega 25/1

ll7125

Lige en heads up herfra på, at vi har set hinanden dybt i øjnene herhjemme, og prioriteret ikke at tage til Kbh for at høre fantastiske “Flaming Lips” i morgen på Vega (!!!). Vi får simpelthen for travlt den kommende tid, og livet er for kort til at stresse rundt pga. noget som man selv har valgt. Vi har begge overnatninger ude med hhv. arbejde og studie denne uge, så det bliver lige stramt nok. Ville selvfølgelig gerne have været afsted, men det vil hjælpe lidt, hvis en læser i det mindste kan overtage vores billetter til den ellers udsolgte koncert. Det er jo et band der altid har fyldt meget herinde, så håber at kunne være med til at give en anden en musikoplevelse for livet. Der er tale om 2 stk. billetter som selvfølgelig sælges til prisen på 450,- pr. stk. Bare smid en mail på camille@clamour4glamour.com :)

Beklager den korte varsel, men håber en af jer der er i nærheden kan nå det :)