Afslappet i Adidas

Indlægget indeholder reklame/affiliate links.

ll6838

I dag har vi haft en stille og rolig dag på Nibe festival. Vi havde ungerne med, og det var super hyggeligt. Det er en festival hvor en del har børn med, og der er bl.a. indrettet legeplads med aktiviteter. Faktisk mødte Filuca to piger fra klassen, så en del fra lokalområdet kommer forbi. Da det hele ligger i en skov er det også nemt at finde skygge, og man kan trække sig lidt tilbage under trekronerne.

ll6840

Jeg var derfor i “aktiv mor outfit” ha ha, med jerseybluse fra Adidas (desværre pt. udsolgt her, men der plejer at blive fyldt op med størrelser igen), mommyjeans fra ASOS (nedsatte her), Chaneltaske og Hunters. Solen skinnede ellers, men i nat regnede der vildt (og ja, det blev vi fanget i, mere om det senere), så pladsen var ret mudret i dag.

ll6839

Jeg har simpelthen så mange billeder jeg gerne vil dele med jer, men er helt ærligt også noget smadret efter 3 dage med god musik, stemning og en enkelt øl eller to ;) I dag stod den dog bare på kaffe nu ungerne var med, men det var vist også meget godt. Efter både sommerfest og nu festival på en uge, så kan jeg altså godt mærke, at jeg ikke er 18 længere, men hold nu op det har været sjovt! Jeg vender tilbage når jeg lige har fået kigget billederne igennem :)

I morgen skal vi på farten igen, men følg med på Instagram, hvor der også ligger mange flere stemningsbilleder (uh, også af min mand til de nysgerrige, nu han jo så sjældent optræder herinde).

ll6841

Nibe Festival torsdag

Et lynhurtigt hej herfra, mens Dúné kører i baggrunden som opvarmning til en garanteret fantastisk koncert senere i aften på Nibe festival! Faktisk står jeg næsten bogstaveligt med det ene ben ude af døren, så I får en længere update senere fra en dag 1 på super lækker festival! Ellers så hop ind på Instagram, og få noget mere stemning der. Og her finder I også forklaringen på mine gummistøvler ;)

ll6836

De var dog totalt unødvendige, for solen skinnede gavmildt hele dagen i går. Jeg var i lidt Muubaa metalliclæder, en gamle Acne tee (som minder mig om “Black Rooster” sagen fra The Kills), Hunters, og mega gode jeans fra ASOS. Dem viser jeg jer lige lidt bedre senere :)

ll6837

Fra House of Pain koncerten i går, som i morges resulterede i Head of Pain ;)

Vi blogges!

Lyt til Lightwave Empire!

Nu vi er ved musikken, så er jeg simpelthen nødt til at dele min begejstring over det nye band (med gamle kendinge) “Lightwave Empire“. For P4 eller P6 lyttere (som mig, ha ha) er de ikke super nye, men skulle de være smuttet under radaren, så giv dem et lyt.

Jeg kan slet ikke skjule min glæde og begejstring over, at indiepoppen som den lød i Mew, Moi Caprice og ja, Spleen Uniteds højtid måske er på vej til at få et comeback! Uh, jeg synes det er på tide (den har naturligvis aldrig været væk fra min playliste, men efterhånden er der langt flere gamle bands og sange på den end nye!).

Det var selvfølgelig ikke tilfældigt jeg nævnte Spleen United, da flere af de gamle bandmedlemmer nemlig udgør den nye konstellation:

13434732_1581808882118295_5015374682329629676_n

Foto: Rasmus Weng Karlsen.

Bjarke Niemanns fantastiske vokal som den oprindeligt var, før al den lettere overproducerede electronica fik overtaget, ELSKER jeg. Ukompliceret og alligevel med en nerve, indlevelse og lethed, hvor jeg tror, at han ville kunne overbevise mig om hvad som helst. I første omgang til at lytte til deres helt nye ep, som vist snart bliver efterfulgt af et album. I finder førstesinglen “Pleasure and Pain” her på Soundcloud. Her kan deres musik downloades på forskellige tjenester. Og jer heldige kartofler der skal på Roskilde, I får simpelthen muligheden for at høre dem live på årets festival (jeg skal på Nibe, men mon ikke de er en oplagt booking der næste år?).

Det virker meget naturligt at de vælger at vende tilbage til det der vel egentlig oprindeligt var deres rødder. Jeg har stadig en gammel demo af deres “Spleen United” hit, som det oprindeligt lød i en let indiepoprock-udgave, og har altid syntes, at det var meget smukkere end den version der endte på deres plade mange år senere. De har helt sikkert været på en spændende, eksperimenterende rejse, og opnået megen ros og anerkendelse, men det virker også til, at de er vendt hjem igen med ny energi og erfaring som virkelig klæder indieuniverset :)

I kan læse mere om vejen til bandets opståen her, og så krydser jeg fingre for, at de kommer til at starte en ny, gammel bølge på den danske musikscene <3

AXL/DC

ll6811

I søndags var vi jo til koncert med AC/DC, nu med Axl Rose som forsanger. Jeg vil undlade at kommentere alt for meget på selve arrangementet på Ceres Park i Aarhus, for meget af det er sagt allerede i medierne. Jeg synes det var ganske frygteligt organiseret! Jeg tror faktisk aldrig jeg har oplevet noget så utrygt, og da slet ikke på dansk jord! Og det bliver naturligvis ikke bedre af, at den tidligere direktør for arrangøren selv udtalte i 2008, at en koncert med 45.000 på det stadion ville være farligt!? Går selvfølgelig ud fra der er foretaget ændringer siden, bl.a. er der flere siddepladser nu (hvoraf nogle dog var afspærrede), men det er da lidt tankevækkende, set i lyset af vores oplevelse. Jeg har ikke ord for det vi så og oplevede, men det var bare ikke ok. De eneste ind- og udgange til stadion var spærrede af folk der stod på trapperne, og der var ingen sikkerhedsfolk der fik folk på plads -Tænk hvis der var sket en ulykke/opstået panik! Alt imens jungleloven herskede blandt publikum, kunne vi se over på den lukkede del af tribunen, at mange af de manglende sikkerhedsfolk (?)/frivillige sad klar til koncertstart (de havde ikke engang taget deres gule veste af, så det var ret tydeligt…). Tog et billede som jeg overvejede at sende til dem for at få en forklaring, for de kunne virkelig have været en god og nødvendig hjælp blandt publikum, men da de vist har fået rigeligt kritik (endda af selveste Steffen Jungersen, som kalder det “det ringeste arrangement i hans karriere“), så vil jeg lade den ligge, og være glad for at det ikke gik helt galt.

Nå, men selve koncerten var sindssygt god! Mit teenage-crush på en læderbukseklædt Axl Rose i “Welcome to the Jungle” (se lige den video!) gav pludselig lidt bedre mening igen -i hvert fald når man lukkede øjnene ;) Han sang fuldstændigt som “i gamle dage”. Jeg aner ikke hvad han har gjort, men det virker! Har hørt ham med det han kaldte “Guns n’ Roses” to gange tidligere, og det var noget af en sørgelig omgang. Men det her? Wow. Hans vokal havde styrke og han kunne fuldt ud bruge hele sit vokalregister.

ll6810

Jeg har tidligere hørt AC/DC da de gæstede parken i ’09 (der er faktisk et indlæg om det her, sådan er det jo når man har blogget i en evighed, alt er foreviget, ha ha, og heldigvis er mobilkameraer blevet bedre med årene), og det kan selvfølgelig ikke sammenlignes med det her. Axl var et andet take på det band, men jeg kunne virkelig lide det! Han var veloplagt, og på trods af brækket ben blev der danset ivrigt rundt på scenen (han lavede dog ikke “slangen” jvf. tidligere nævnte video, men det ville nok også have været en sølle omgang, trods alt…). Bandana, ternet skjorte, slidt tee, rippede skinnies og læder? Axl Rose holder 110% -Dengang og nu ;)

ll6808

Vi stod pænt meget som sild i en tønde, så outfitbillede blev altså dette fra gåturen ud til stadion -har haft bedre baggrunde ;P Havde det været køligere havde jeg naturligvis sportet læderleggings i Axl-sympati, men det blev altså til lædershorts med strømper i stedet ;)

ll6807

ll6809

Ps. I dag kan du vinde en picnic-kurv på min Instagramprofil, lige i tide til sommerhygge :)

Date night og Chris Cornell

ll6770

Dagen i dag blev bl.a. brugt sammen med ungerne i Fårup Sommerland i den dejligste pinsesol, bag mørke solbriller. Vi var nemlig ude på date-night i går, og nåede lige et par cocktails inden vi cyklede hjem og afløste mormor, der havde puttet ungerne. Vi fik endelig hørt Chris Cornell live (eks. Audioslave og Soundgarden), og wow han var fantastisk! Han spillede i “Musikkens Hus” her i Aa, og jeg har ikke hørt så god lyd live siden jeg hørte Nick Cave i “Operaen”, det var så sublimt. Hans vokal sad lige i skabet, og det var vildt at opleve, at “Black Hole Sun” kunne fungere så godt med kun ham og hans akustiske guitar. Respekt.

ll6768

ll6769

Jeg var i vintage Oleg Cassini blazer, mit eget design for Envii, samt Chanel ballerinaer og taske.

Prince & Mig <3

Vi har mistet endnu en af de allerstørste i dag. Prince var en af de musikere der stod mit hjerte meget nært, og jeg har været heldig at opleve ham live hele to gange, første gang for 13 år siden. Jeg var 20 år gammel, sad på 1. række sammen med mine forældre i Aalborghallen, og havde aldrig oplevet noget lignende. Jeg er SÅ glad for at vi har den oplevelse sammen, og min mor og jeg fniser stadig indforstået over hans enormt tætsiddende spandex trompetbukser, som blottede lidt af hvert når hans silkeskjorte blev fanget af vindmaskinen ;) Vi fik øjenkontakt under “Rasberry Beret”, og det har været min favorit Prince-sang lige siden. På mange måder var det en sublim koncert, og det var dengang han stadig spillede mange af de store hits live, inkl. “Purple Rain” med den lilla symbol-guitar (jeg husker det som om han kaldte den “Freddie”?).

collage1231

Jeg oplevede ham også under Roskilde festival i 2010 med min mand i hånden og Sixten i maven, hvor ovenstående billede er fra. Vi stod så perfekt, lige der foran scenen midt i pitten, fyldt med kærlighed og sommer. Det var en anden type koncert, hvor de fleste store hits blev hjemme, men hvor ekstranummeret “Kiss” stadig står som en af de største Roskildeoplevelser.  Og i øvrigt wow, that man could move! Det måtte selv min mand medgive mig.

Han kunne bare noget helt særligt. Noget som ingen andre nulevende har formået at kunne gøre tilsvarende.

Han ændrede i løbet af karrieren stil og udtryk, så de helt store hits som vi kender dem fra 80’erne og 90’erne blev aldrig gentaget. Naturligt nok, men det er stadig dem jeg primært glædes over, og husker ham for.

Og HVIS jeg nogensinde skal synge karaoke, så har jeg altid sagt, at så skal det være “When Doves Cry”.

Prince <3

 

Play It Forward -EODM

ll6521

Jeg har tidligere skrevet flere gange om et af mine favoritbands Eagles Of Death Metal, og her senest hvor de blev fanget under de frygtelige terroraktioner i Paris.

Hvis I endnu ikke har set dette interview hvor de fortæller om deres oplevelse, så kan det anbefales, omend det er meget stærke sager. Jeg sad i hvert fald med tårerne løbende ned ad kinderne.

I denne juletid har jeg lyst til at minde om deres “Play it Forward” projekt, som kort og godt går ud på at de giver alle musikere lov til at lave et cover af deres fantastiske “I Love You All The Time”. Det er der selvfølgelig både kendte og ukendte der har gjort (og man kan nå det endnu!), og der ligger virkelig nogle gode versioner derude, også af kendte navne som “Kings of Leon”, “Florence + The Machine (feat. The Maccabees)” og “Savages”.

Al indtjening går til “The Sweet Stuff Foundation”, som donerer det til hjælp til ofrene for terrorangrebene i Paris og deres familier. Mange af dem som jo netop var inde for at nyde en “EODM” koncert.

Man kan lytte til dem alle bl.a. på Spotify, og så kan man støtte projektet ved at købe numrene lige her, og læse mere.

Vi har selvfølgelig sikret os billetter til når bandet spiller i Amager Bio i august. Det bliver godt at høre dem igen :)

Artwork: Playitforwardeodm.com

Endnu et festivaloutfit

 photo ll6118_zpsrvveghiu.jpg

Jeg havde lige et festival-outfit mere fra Nibe, hvor de mange striber gør det ud for farver ;) Det blev en sen update i dag, men havde glemt at jeg havde endnu en tid til laser af tatovering, så kom først til computeren sent. Jeg har lagt et billede på Insta af tatoveringen efter første omgang laser + helingstid, og om nogle uger lægger jeg op af anden gang som jeg fik i dag, til de af jer der følger med. Min hud kunne dog godt reagere bedre på laseren, så selvom det går hurtigt kunne det godt gå endnu hurtigere. Men pyt, så længe det bliver pænt. Min mand fik første behandling af en i dag (også på halsen, lavet på samme tidspunkt som min… han får den fjernet af samme grund som mig), og hans er nærmest væk allerede. Typisk!

 photo ll6121_zpswx8ybk1m.jpg

Outfittet her er fra i fredags på Nibe, hvor den stod på chai latte (og en anelse ondt i hovedet), inden en rigtig fin Love Shop koncert, på trods af fraværet af både Hilmer Hassing og Henrik Hall. Aldrig det samme, men der er jo ikke rigtig nogle alternativer. Vi ville have nået Cisilia, men kom ikke afsted i tide. Hun er ellers alt for cool! Til gengæld snuppede vi De Eneste To igen, og det er jo altid godt, omend showet og setlisten var meget a la Northside.

Øv, jeg har altså helt festival-blues. Jeg vil have mere!!

 photo ll6120_zps98pdulw9.jpg

 photo ll6119_zpsa22oztjx.jpg

Blonde tee fra Part Two, shorts fra H&M, taske + solbriller fra Chanel og Converse All Star Ox (lige nu nedsatte).

Nå, jeg vil ud at nyde de sidste solstråler, og plante nogle krydderurter i en af mine krukker. Vigtigst er mynte -kan I gætte hvorfor? ;)

Indeholder affiliate links.

Festivalstemning fra Nibe

 photo ll6111_zpslgr8sjch.jpg

Efter lige at have fordøjet et par dage, og set på det materiale jeg fik lavet ude på festivalen, så får I lige lidt mere festivalstemning.

Nibe er en festival som først og fremmest er lokal. Man møder mange fra lokalområdet, og da det også er en ret sikker festival får mange unge deres festivaldebut her. Det bliver uden tvivl også her vi engang sender vores unger hen, inden de evt. skal prøve kræfter med Roskilde.

Musikudvalget bærer dog ikke specielt præg af at være en lokal festival. Eller dvs. de sørger faktisk hvert år for at give mindre, lokale bands chancen, hvilket er super cool. Der er sikre baskere som LOC, Suspekt og Dizzy Miss Lizzy, ung upcoming hipshop som S!vas (ved egentlig ikke om man kan sige det om en kunstner der har været i gang i over 10 år, men I ved hvad jeg mener), Ukendt kunstner og Pede B, internationale navne som Marina and the Diamonds og en satsning som upcoming James Bay. Og meget mere selvfølgelig. Generelt er den danske musik altid rigtig godt repræsenteret på Nibe, og der er garanteret klassikere, fest og nye oplevelser.

Stemningen er altid god, og det hele er ikke så højtideligt. Armbevægelserne er ikke større end at man skal have hyggen med, og helt ærligt, det er sgu sjovt at danse rundt til “Hej Matematik” uden at tænke på at man skal være tjekket ;) Det elsker jeg Nibe for!

 photo ll6114_zpsyuhepleh.jpg

Vi tog bussen frem og tilbage fra Aalborg de dage ungerne ikke var med, og ellers kørte vi (nemt at parkere tæt på). Som I kan se var mine Converse lidt pressede til sidst ;)

 photo ll6110_zpsw7bt73ef.jpg

James Bay kan virkelig anbefales. Han var meget mere rocket live, og det er jo bestemt en fordel. Ideelt set skulle han jo nok have spillet i et telt, men omvendt var han jo også hovednavn, så han måtte ud på pladsen.

 photo ll6112_zpsl49bkqq9.jpg

Og apropos at spille i et telt. Dúné sagde det selv, at de var lykkelige for at vende tilbage til teltet på blå scene, i stedet for den åbne plads. Og vi var helt enige! En af de fedeste koncerter (jep, det er min arm, ha ha). Min mand var bestemt ikke Dúné fan da vi gik derind, men han blev det bagefter. Deres nye materiale er virkelig godt, så tjek det ud hvis I også har savnet den mere old school rock udgave af dem.

 photo ll6106_zpsjviioogu.jpg

S!vas som fik besøg af Ukendt kunstner på scenen var også en af de oplevelser jeg vil fremhæve. Jeg har sagt det før, men skriver det gerne igen. S!vas er det perfekte bud på hvordan integration bør være. Han tager noget af det bedste fra sin kultur, blander det med den danske, og kommer op med noget helt nyt og unikt rent sprogligt. Jeg ved godt, at han jo ikke er den eneste der taler sådan, men det at sætte det til musik og lave det til hits, det er sgu cool! Og hvor fedt at se alle de unge kids hoppe rundt til det (og de kunne teksterne til alle sangene!). Sådan bygger man bro <3

 photo ll6107_zpsdnnqkzgi.jpg

Vi fik også testet champagne-baren -selvfølgelig i den lyserøde variant ;) Derudover er Nibe Bryghus også et besøg værd på festivalen, og den nye specialøl-bar. Generelt er der rigtig gode muligheder for at få andet end en alm. fadøl eller vodka-appelsinjuice ;)

 photo ll6115_zpsxpdofjmr.jpg

Det er også en virkelig god festival at have ungerne med på, men det vil jeg i stedet skrive lidt om på Regnbuen :)

Og så slutter vi af med lidt Søren Rasted -selvtak ;)

 photo ll6108_zpsfgtajdtv.jpg

 photo ll6113_zpsabpcj4ba.jpg

Som skrevet kom Jesper Binzer også med på scenen, og det er egentlig meget typisk for koncerterne på Nibe. Jeg ved ikke hvad det er, men der er ofte mange gæsteoptrædener. Det må være stemningen der også smitter af på musikerne :)

 photo ll6109_zpsamjj6dt8.jpg

Bye Bye Nibe!

 photo ll6102_zpsr5vsxltf.jpg

Så er årets Nibe festival slut (den ligger præcist samtidig med Roskilde, så desværre drukner den ofte lidt i medierne). Og sikke en god festival vi har haft, både med og uden børn. I går kom vi afsted bare os to, da mormor og morfar lige trådte til, og snuppede ungerne. Det udnyttede vi til fulde, og jeg kan godt afsløre, at der blev danset på et bord -og det var ikke kun mig ;) Jeg er så vildt glad for, at min mand er en af de personer jeg kan have det absolut sjovest med. Bare os to -og så en hel festival :)

 photo ll6104_zpszcc9csfp.jpg

 photo ll6103_zpspcnghtsc.jpg

Måske man kan ane alle de blå mærker på mine ben, ved efterhånden ikke hvad de ligner. Godt festivalen er slut. Jeg havde tee på fra H&M og lædershorts fra MbyM. Klassiker at hoppe i lædershorts på årets varmeste dag, men det gik! De er i øvrigt nedsatte her.

 photo ll6105_zpsgeqii4qf.jpg

Indeholder affiliate links.

Noget om børn på festival

 photo rr417_zps2thfk5jc.jpg

Jeg har netop skrevet et indlæg på Regnbuen om det at have børn med på festival. Det er noget I har spurgt rigtig meget til herinde, så ville lige give jer et heads up. I finder indlægget lige her.

Det kan være en rigtig god oplevelse for både børn og voksne at være med på festival, men det kræver at man som voksen er godt forberedt, og man er villig til at tage hensyn og sætte sit eget behov helt til side.

Jeg vil meget gerne, at mine børn vokser op med samme kærlige forhold til musik som min mand og jeg har. Derfor er det fedt at have dem med, men det kan ikke foregå uden en del overvejelser.

Vores unger har allerede været på flere festivals end mange voksne (Nibe, Spot, Northside og Roskilde), og udover fredagens tur på Northside, så går turen også til Nibe igen her senere på sommeren. Sidstnævnte er virkelig anbefalelsesværdig til børnefamilier :)

Northside, søndag

 photo ll6071_zpsvrbbh0mx.jpg

Så kom vi til den sidste dag på Northside -en dag i tørvejr, hurra! Søndag er altid lidt en træt dag på en festival, og sådan havde jeg det egentlig også. Ærgerligt for mig, at det så samtidig var dagen med Black Keys og George Ezra (og egentlig også De Eneste To, som alligevel formåede at sparke lidt festhumør i gang). Det var dog stadig en rigtig god oplevelse, og vi havde en rigtig hyggelig dag. Jeg kunne godt tænke mig at opleve Ezra indendørs et mindre sted. Hans koncert blev lidt en udfordring at holde koncentrationen til. Der var for mange der lige skulle se giraffen, så der var en del småsnak under koncerten, øv. Jeg forstår ikke hvorfor man stiller sig helt frem til en koncert, for alligevel bare at sludre med sine venner… Så pæn er han altså heller ikke ;P

 photo ll6070_zpsyobqg9a7.jpg

Vi gik en tur ind til Aarhus sidst på eftermiddagen. Der var simpelthen så kold en vind inde på pladsen, så vi trængte til lidt varme i kroppen igen. Jeg var bare i all black:

 photo ll6072_zps3s4rpqxp.jpg

Northside, lørdag

 photo ll6068_zpsvsxvgle5.jpg

Ja, dette bliver ikke verdens længste indlæg. Det var en ret kort dag vi havde på Northside i går, da vi simpelthen regnede væk. Efter at have hørt en helt fantastisk Antony and the Johnsons koncert var vi gennemblødte, og så smuttede vi hjem.

Jeg har ikke noget outfitbillede, da jeg nærmest hele tiden var pakket ind i regnfrakke. Ret øv, når nu fredagens vejr var så godt.

 photo ll6069_zpsv9hodufh.jpg

I dag skal jeg primært høre George Ezra og The Black Keys -de var især grunden til billetten blev købt! Forhåbentligt i tørvejr ;)

Boneface originals for sale!

 photo ll5777_zpsfysddjzc.jpg

Jeg har tidligere blogget meget begejstret om britiske “Boneface”, som bl.a. lavede al artwork for det seneste Queens of the Stone Age album. Jeg elsker hans stil! Sådan lidt Kvium møder streetart, comic og 90’er univers. Jeg er derfor nødt til at tippe jer om, at han lige nu har en håndfuld originaler til salg (og jeps, jeg har været der!), noget han ellers ikke har haft i den tid jeg har fulgt ham. Flere af dem har dannet grundlag for hans digitalt farvelagte værker, som florerer mange steder på nettet efterhånden. Så det er altså muligheden for at få en signeret original. Værkerne er ikke dyrere end en frakke, men noget af en investering.

Find dem her, og find farvelagte reproduktioner her.

Så et lidt anderledes tip fra mig i dag, men med garanti noget som andre ikke har ;)

Right now you can get your hands on some very cool originals from British artist “Boneface”! And yes, I’ve been there.

God formiddag!

 photo ll5566_zpsbfd3eceb.jpg

Lige et enkelt billede fra mig indtil videre. Resten af dem ligger på min kærestes telefon, som har et kamera der er noget bedre end det i mit. Får dem lige lagt op senere i dag :) Ville bare lige sige god formiddag, og sige jer mange tak for de bud på spisebordsstole til køkkenet jeg allerede har fået. Det er noget af en jungle!

Så I DMA i går? Det er mig altså en gåde, hvorfor en håndfuld musikere skal være nomineret til alle priser (næsten, sådan føltes det i hvert fald). Der er SÅ meget mere talent ude i landet end “bare” dem. Det er så fustrerende, at det år efter år er de samme der hiver statuetter hjem. Jeg kunne ikke helt finde ud af, om “Spids Nøgenhat” holdt DMA for nar, eller om det var omvendt (altså, ved selvfølgelig godt DMA havde nomineret dem, men forstod ikke helt sammenhængen). Men så kunne ingen da sige, at rocken ikke var repræsenteret, andet end ved gamle “DAD” (igen, igen. Så præcis samme show til Grøn koncert da jeg var teen, men de fik selvfølgelig også en “Best of” pris). Altså, jeg elsker Guf og hans musikalske udfoldelser, især i “Baby Woodrose”, men det virkede bare helt forkert? Måske hvis man havde inviteret flere af samme type bands, f.eks. et kæmpe livenavn som “The Blue Van”, eller en ung satsning som “Iceage” eller “Baby in Vain”, så havde det ikke virket helt så forceret. Men dejligt de fik hele 2 priser, og lidt underligt, som de også selv pointerede: “Ved I overhovedet hvem vi er?”. Det fik man så heller ikke mulighed for at finde ud af, da “Årets Livenavn” ironisk nok ikke skulle spille live… Det giver dog også stof til eftertanke, at det var 3 såkaldte rockbands, der alle synger på dansk, der var nominerede i rockkategorien.

Det hele virkede bare så retropsektivt, alt for mange acts vi har set utallige gange før, i den ene eller anden form. Selvfølgelig med enkelte udtagelser, det er klart (elsker f.eks. at S!vas bringer integrationen ind i stuerne på så fin en måde, respekt, selvom det ikke er min musiksmag). Forstod ikke helt, at de sluttede af med en playback-spillende (?) Burhan G, som havde erstattet LOC med Thomas Helmig. Eller, måske det egentlig meget godt opsummerede det hele…  Sad bare tilbage med en følelse af, at det ser ganske sort ud for den danske rock de kommende år, for det var ene gamle herrer der repræsenterede den på skærmen (Jeg ved dog de unge er derude, så krydser bare fingre for, at “rigtig” rock igen får spilletid i landsdækkende radio!).

Nå, sikke da et søndagsopstød det blev til. Men det er jo kærligt ment (og jo, Christopher er sød, og kan rent faktisk synge live, så selvfølgelig skal han, og de andre, anerkendes, det er bare utroligt massivt!).

I kan læse Gaffas livedækning af showet, vi er vist meget enige :)

Vind billetter til Samsung Live i Aalborg

 photo ll5490_zpsb07adf32.jpg

Nu har du muligheden for at vinde en ret sej koncertoplevelse, hvis jeg selv skal sige det. I samarbejde med nogle af de mest populære musikere i Danmark, har Samsung arrangeret en række unikke intimkoncerter. Én af dem finder sted i min hjemby -Aalborg (og i Århus i næste måned).

Alt hvad du skal gøre, er at besøge samsunglive.dk, og svare på et musikspørgsmål. Hvis du svarer rigtigt, er du automatisk med i lodtrækningen, om at blive én blandt 35 heldige koncertvindere, som alle kan tage en ledsager med.

Til koncerterne sidder man selvfølgelig helt oppe ved scenen, og baren vil være åben under hele arrangementet. Der vil også være mulighed for at vinde fede præmier, så som Samsung Galaxy ALPHA, Samsung Galaxy Tab S, Curved UHD 55” og Multiroom M7, Alpha, Tab S, Level Over headphones, Curved TV og Multiroom højtalere. Min forældre har lige købt et Curved TV, og min mor sendte lige et billede af det i går MED et still-billede af Harvey Spector (Suits) på, og OMG dobbelt op på lækkerhed!! Er så misundelig.

Næste intimkoncert er med Carpark North og Mont Oliver d. 23. Oktober i Musikkens hus i Aalborg (i Intimsalen, igen misundelse herfra!).

Konkurrencen løber frem til fredag d. 17. Oktober kl. 12.00, så hurry up!

Sponsoreret indlæg.

København, Libertines og god mad.

Ja, de 3 begreber opsummerer meget godt min dag i går. Sikke en fantastisk en af slagsen! Der har længe hængt to billetter på vores opslagstavle, men med et lille stik i maven -aflyser de mon? Dukker Doherty mon op? Lidt øv at man skal have det sådan over alle koncerter han er en del af, man når aldrig rigtig at glæde sig helt. På den anden side, er det jo også noget af det jeg holder af ved ham. Hans kunsterriske væsen, som af og til er så følsomt, at det bukker under for pres og diverse fristelser.

Men han kom. De kom. Og det var fantastisk. Jeg tror måske, at jeg var til mit livs koncert i går. Det er lidt svært at forstå mens man er i det, men bandet er mit favoritband, stedet Vega er jo i sig selv perfekt, og de leverede varen.

 photo ll5428_zps8621d1c8.jpg

(Jeg fik ikke taget ret mange billeder, ville hellere være i nuet, og nyde hvert sekund fra scenen, så kvaliteten er desværre lidt derefter). Da jeg hørte dem for over 4 år siden på Reading Festival var jeg sjovt nok også gravid (typisk, ha ha), og derfor stod vi et stykke tilbage, og fik ikke stemningen fra superfansene med forrest. Og sådan en festivalplads er jo ret stor! Her fik jeg al stemningen med, selvom jeg ikke stod blandt de forreste, hvilket jeg helt sikkert normalt havde gjort. Vega har jo siddepladser bagerst på balkonen, og vi var heldige at få to lige midt for på den forreste række = frit og godt udsyn til både scene og publikum, der virkelig havde en fest! Jeg er meget imod at sidde til koncerter, men pga. lavt blodtryk og en mave, så kunne jeg simpelthen ikke stå op hele koncerten. Og med de pladser, så var det også mere end ok!

Jeg, og alle andre omkring mig, glemte helt det var tirsdag. Vi fik det show vi havde håbet på. Jeg elsker at se Doherty i Libertines-konstellationen, hvor han er mere pjattet og eksperimenterende, end når han er solo. Oooog nok også havde fået en enkelt eller to ;) De var jo blevet en del ældre at se på, men havde jeg set dem for 12 år siden, tror jeg egentlig ikke der var så stor forskel på deres optræden.

 photo ll5429_zps6041276d.jpg

Har I stadig ikke fået købt deres 2 albums, så er det bare om at komme i gang. Det er godt, promise! De spillede forresten noget af en ny sang i går. Ikke så meget, så kunne ikke helt danne mig en mening om den, men det lød nu ret lovende.
I finder Gaffas anmeldelse af koncerten her + setliste. Er enig i, at lyden var dårlig. Jeg vil nok endda bruge ordet frygtelig, især i Dohertys mikrofon. Det var som om de havde byttet hans ud med en kormikrofon. Kunne jo tekserne udenad, men ellers havde jeg ikke kunnet forstå hvad de sang! Mega ærgerligt. Synes dog de havde fortjent 5 stjerner (og 10 i mit hjerte, ha ha). Eneste der trak ned var den dårlige lyd.

Og så var der jo også lige det med den gode mad. Vi kørte derover og hjem på samme dag (der er jo alm. arbejdsdag i dag), så nåede ikke andet end en lille gåtur i solskinnet med kage-pitstop hos Serenity:

 photo ll5430_zpsa4a56a30.jpg

Uh, cupcake med rabarber + rabarbersaft, ja tak! En pige har altså brug for en cupcake engang imellem -også selvom den måtte deles ;)

Og så spiste vi aftensmad på Foderbrættet. Det har været på to-do listen i laaang tid, og nu var muligheden der endelig.

 photo ll5431_zps97922655.jpg

Jeg synes konceptet med hotdogs og champagne er så fedt. Nu holdt jeg mig godt nok til hotdogs og ginger ale, men fik da lige lov til at smage. Der kunne jeg sagtens have siddet og drukket cocktails i længere tid. Mens vi var der blev der bl.a. spillet Iggy Pop, Joy Division, BRMC osv. Ja tak! Kunne måske godt ønske mig, at stedet havde været lidt mindre, synes måske konceptet inviterer til lidt mere intim hygge end det var tilfældet i de større lokaler lige ud til Vesterbrogade.

Efter koncerten kørte vi som sagt hjem. Der er en lang arbejdsdag i dag + en omgang svømning med ungerne. Back to reality ;) Men det er også helt skønt, når man også har muligheder for så fantastiske afbræk som dette!

I went to a The Libertines concert yesterday in Copenhagen. It was awesome! Really the concert of my dreams. The band and the audience really had a blast.

From Albion to Shangri-La

Jeg skal det her i morgen…

 photo ll5425_zps1ccc2d5e.jpg

Eller, nærmere bestemt have verdens vildeste optur over at høre Libertines i Vega. Det bliver fantastisk (ikke begå hybris, ikke aflyse Pete…). Bogen er i øvrigt Peter Dohertys nyeste, og selvom jeg ikke er færdig med den endnu, kan den stærkt anbefales, hvis man vil lukkes en tur ind i en meget kompleks, poetisk hjerne, som har rigtig meget at byde på. Han er altså virkelig noget særligt! På mange måder foretrækker jeg egentlig hans litteratur og soloværker over Libertines, omend de to albums har en fantastisk dynamik og egokamp mellem ham og Carl Barat over sig. Og de har betydet rigtig meget for mig. De skabte noget sammen, som var helt unikt, og som ingen efterfølgende har kunnet gentage. De formåede, som nogle af de eneste, at bygge en bro fra postpunken a la Joy Division op til noget der kunne være aktuelt i 00’erne, hvor punkens egentlig budskab forlængst var udspillet og udvandet. De bragte charme til punk (to ord jeg ville have forsvoret kunne høre sammen ellers).

De har varslet, at de udgiver nyt næste år (Doherty forsøgte at få Jack White til at producere det, vist desværre uden held, øv!), og jeg ved faktisk ikke helt hvordan jeg har det med det. På en måde kan det kun skuffe? Arj, jeg ved det ikke, men de (og verden) er jo lige blevet 10-12 år ældre, og på en måde synes jeg, at stilen fra Dohertys soloplade klæder ham bedre i dag. Men jeg er klar til at blive positivt overrasket, og til at lave en ekstra plads i pladesamlingen.

Et band har jo godt af to kamphaner, to kæmpe-ego’er der konstant konkurrer om at skrive den bedste sang; The Beatles, Rolling Stones, Beach Boys, The Clash, Oasis, Libertines… ja, kunne blive ved. Håber de kan finde det frem igen.

I’m doing this tomorrow. The Libertines in Vega, Cph. I really, really cannot wait!!

Nibe Festival Day 4

 photo ll5242_zpsa13c1fb6.jpg

I går var sidste dag på Nibe, og dermed også sidste dag på festival på bloggen for i år. Jeg skylder bare lige et 6 op og ned, ligesom jeg lavede med Northside. Det kommer senere :)

I går var lidt en stille dag for mit vedkommende. 3 dages festival sad i kroppen, og der var ikke så mange bands jeg ville høre.

Kelis skuffede fælt. Var faktisk ret overrasket over, hvor tynd hendes livevokal er. Ikke specielt tiltalende. Men så snart hun slog over i sin “gamle vokal” i f.eks. “Milkshake”, så sad den lige i skabet! Virkelig en skam hun ikke fortsatte i det spor.

 photo ll5243_zps672aaf9d.jpg

Vi fik også bl.a. hørt Medina, til datterens store begejstring (det er faktisk hende der har taget billedet). Jeg blev en anelse skuffet over styling og sceneshow. Hvidt joggingtøj med sparsomme sølvpailletter, og en scene med plastik-agtigt pailletstof. Dog var konfettikanonerne med, men havde alligevel forventet mig en anelse mere show fra hendes side. Sådan et plejer hun da at være god for? Hun så meget mere diva-lækker ud på de billeder hun lagde op af sig selv før og efter showet. Ikke at hun ikke var god nok, det er slet ikke det, men hun er jo normalt så fantastisk lækkert stylet, så jeg havde bare håbet, at den fik lidt mere gas på den front. MeDiva kan, om nogen, netop bære det :) Sangene fejlede jo til gengæld ingenting, og hun leverede til fulde. Har totalt respekt for, hvor langt hun er nået.

Jeg tog en slapper sammen med Medina ;) Jeg var nemlig også i joggingtøj. Eller jumpsuit i joggingstof ;) Det var det eneste jeg kunne overskue på festivalens sidste dag, meget tiltrængt.

 photo ll3240_zpsef4033a9.jpg

 photo ll5241_zpsc7bae56e.jpg

Envii by C4G jumpsuit, H&M cardigan, Chanel bag.

Pics from my final festival day. Felt like being very relaxed, and the jumpsuit was perfect for that!

Nibe Festival Day 3

 photo ll5237_zpsb3ffccbd.jpgEn lille hilsen fra skoven, lige der midt i Nibe Festival. Havde en rimelig stille aften i går, hvor højdepunktet var, da datteren skulle høre Rasmus Seebach. Han kom i øvrigt med kæmpe lys- og konfettishow, og jeg synes egentlig ikke det klædte hans ofte ret nøgterne og ærlige sange at være pakket ind i glimmer og staffage. Jeg blev i hvert fald ikke lige overbevist, men datteren havde en fest ;)

 photo ll5235_zps49195f86.jpg

Beklager billedkvaliteten, men ville forsøge jer at vise lidt af stemningen deroppe mellem træerne og lyskæderne ved mørkets frembrud. Festivaller er bare altid smukkest i høj sol eller mørk aften. Så er de til gengæld også helt fantastiske!

 photo ll5236_zpsde19b095.jpg

I dag står den for datterens vedkommende på Medina, og jeg tror jeg vil op og se hvad Kelis kan. Hun har fået lidt blandede anmeldelser fra Glastonbury, så forventer ikke det helt vilde.

I er lidt stille derude, men mange er måske også på festival/ude at rejse. Håber I allesammen er kommet med over i hvert fald. Sig endelig til hvis der er fejl/mangler eller generel ris/ros. Jeg kan ændre på en masse ting (eller prøve på det i hvert fald), så sig endelig til :)

Some pics from my third day at Nibe. Sorry for the quality, but I tried to capture the lights in the forest during the evening. Love the festivals during evening and night time!

Nibe Festival Day 2

 photo ll5226_zpse59bd7b8.jpg

Venter på Suede med masser af sukker ;) Hey, det var aften, og jeg var ved at blive træt -alt for tidligt!

 photo ll5227_zpsba17c0e8.jpg

Men i øvrigt vildt god koncert! En blanding af det nye (virkelig udmærkede album) og de gamle. Og en yderst veloplagt Brett Anderson! Han var nede blandt publikum flere gange, og gav et yderst energisk sceneshow. Jeg var tilbage i 90’ernes britpop for en kort periode, og det føltes overraskende godt!

De spillede et helt nyt nummer “Tightrope”, der bevidnede, at de sagtens kan endnu. Det er da meget sejt.

 photo ll5233_zps3719d376.jpg

 photo ll5232_zps5df3b82c.jpg

Anderson lignede, måske overraskende nok sig selv, som jeg husker det fra de tidligere koncerter. Neil Codling (ham den smukke fra videoerne, I ved? Den perfekte Dorian Gray) var dog ved at miste Dorian Gray lidt. Han må op og hænge billedet tilbage på loftet ;)

 photo ll5230_zps9336897e.jpg

 photo ll5231_zps3ee82b87.jpg

Jeg var trukket i safe-sæt og gummistøvler. Det havde regnet om dagen, så ville ikke tage chancer med mudret skovbund. Regnjakken blev heldigvis i bilen!

 photo ll5228_zpsff86d556.jpg

 photo ll5229_zps9cc9bbb2.jpg

Psyched Up Janis spillede jo også i går, ikke at forglemme. De gjorde det også rigtig godt, og det var egentlig rart, at de ikke længere holdt sig så stringent til “Swell”. Husk at høre dem på Orange i morgen, hvis I er på Roskilde :)

 photo ll5234_zpsb624a8e7.jpg

 

Some more pictures from Nibe Festival, where I listened to Suede and Psyched Up Janis yesterday. It had rainded during the day, but by the time we arrived, the sun was out and it was a really great day!

 

 

Nibe Festival Day 1

Så har vi været hjemme og sove i egen seng, og er klar til endnu en dag på Nibe. Dagen i dag byder bl.a. på Suede og Psyched Up Janis (igen, hurra!), og så lige lidt Marie Key.

 photo ll5222_zps7debb583.jpg

(Jeps, de åndssvage armbånd med chip har desværre også gjort deres indtog i Nibe!). Nå, men dagen i går var super god. Der er altså virkelig hyggeligt på Nibe der midt i skoven. Vi fik hørt The Offspring, og de kom med alt det gamle fra deres hit-album “Smash” (yes!), og så må jeg altså tage hatten af for Infernal. Det er slet ikke min musiksmag, men hold da op hvor er Lina og Paw seje live. Det kunne mange kunstnere lære noget af. De vil virkelig deres publikum og musik, meget inspirerende!

 photo ll5225_zps4ccd7f74.jpg

Jeg var i blød cashmere, som fungerer ret perfekt på festival, da det ikke føles super varmt når solen er fremme, men til gengæld er lunt når det er aften, og nemt at have flere lag på udenover.

 photo ll5224_zps26a7d95d.jpg

 photo ll5223_zps05523ef0.jpg

Forresten, mit feed er ikke blevet viderestillet, så jer der læser med via f.eks. Feedly skal opdatere feedet manuelt. Det nye feed er dette: http://clamour4glamour.com/feed/ Hvis der er nogen der ved hvordan jeg viderestiller det gamle feed, må I meget gerne give lyd forresten :)

My first day at Nibe Festival. It’s in the middle of the woods and I really like it there. I was looking forward to seeing The Offspring, and they didn’t disappoint! I hadn’t heard them live before, so it was about time!

 

Flytning + Ny Begyndelse + Konkurrence

Dette bliver mit sidste indlæg her på Looklab. Jeg er i fuld gang med at sætte min nye blog op, og holder derfor fri i morgen, så jeg forhåbentlig bliver klar til 1/7. Så spændende, glæder mig meget til at tage jer med ind i mit nye univers!

Så det er et farvel til det gamle, og goddag til det nye. Jeg forsvinder bestemt ikke ud af Blogland, nej, jeg lancerer faktisk endnu en blog! Jeg har længe haft lyst til at lave mere for børn og deres forældre, så nu skal det være!

Clamour4glamour.com (bemærk url’en) kommer til at køre videre som I kender den, og så kommer den nye blog med et mere regnbuefarvet univers. Mere kan jeg ikke sige endnu, men glæder mig!! Jeg lægger link ind når den er klar, enten her eller på C4G.

Min mail bliver ændret til camille@clamour4glamour.com, men indtil videre kan I også bruge den her på LL. Skal lige have sat den anden ordentligt op, men den fungerer allerede :)

I kan fortsat fange mig på den sædvanlige Instagram (@clamour4glamour) og på Facebook. Jeg ved ikke lige om Bloglovin’ osv. automatisk bliver stillet med videre, men det må jeg finde ud af (nogen der ved det?). Det er jo flere år siden jeg sidst har flyttet webhjem, så jeg beklager på forhånd hvis der er ting jeg har glemt. Har lige en dags tid til at indhente. Giv mig lige et heads up hvis der er noget I mangler, eller jeg bør vide, ha ha :)

ll4057

På min nye blog kommer jeg til at udlove en fantastisk lækker, transportabel højtaler fra Sony. Ved godt, at man normalt får gaver når man flytter ind i noget nyt, men her er det mig der giver til en heldig vinder. Den er virkelig lækker, ville sindssygt gerne have haft den selv ;) Nå, men tjek ind fra d. 1/7 på clamour4glamour.com, og se om du er heldig :)

Ellers er der vist ikke mere at sige for nu? Ny start på mange ting, det bliver spændende :)

This will be my final post on Looklab. I’m taking tomorrow off, to do the finishing touches on my new blog on clamour4glamour.com. I’m actually launching a blog for children and parents as well, so join me on the 1/7 or the following days for more news. Can’t wait to show you!

 

 

6 Op og 6 Ned på Northside

Som lovet vender jeg tilbage med en form for evaluering af Northside. Nu er festivalen jo efterhånden en etableret og velanset festival, og kan forestille mig, at mange af jer har været afsted, eller overvejer det?

ll5194

Her er mine input, spændt på at høre jeres:

6 – Op

Musikprogrammet. Det er Danmarks bedste. Jeg giver ikke ret meget for selve hiphop/dancehall/electronica delen, men jeg ved godt, at det jo er det de unge vil have ;) Det er den eneste årsag til, at jeg vender tilbage år efter år. Og det vigtigste!

Maden. Danmarks bedste udvalg af økologi og god kvalitet. Man betaler dog også for det (79,- for en lille portion suppe er nok liiige i overkanten).

Placeringen. Luksus, nemt at kunne komme til og fra, og skønt man ikke behøver overnatte i telt for at holde en fest.

Outside. Et hyggeligt, nyt tiltag i år, hvor der er kommet lidt ekstra kvadratmeter på festivalen i et mere afslappet område. Oplevede dog stadig festivalen som overfyldt om aftenen til de større koncerter.

Parkering. Alle gange har vi haft relativt nemt ved at finde parkering i nærområdet, og haft nemt ved at komme derfra igen. Dejligt så mange kan cykle grundet den centrale placering.

Kommunikation. Jeg har aldrig oplevet en festival der er så god til at kommunikere direkte til slutbrugeren. De svarer lynhurtigt på tweets, og de liker Instagrams (samt viser nogle på storskærmene. Kunne man foreslå et decideret hashtag kun til storskærmene, og så man fik fyret en masse billeder afsted dertil? Er virkelig hyggeligt at se på mens man venter, og ville give en god energi).

 

6 – Ned

Kø ? til alt. Men især øv ved barerne og toiletterne.

Plads. Der er ikke mange åndehuller, og der er ikke mange deciderede rare steder at spise sin mad udenfor. Enten fordi der ikke er plads, eller fordi bordene er helt snaskede til (som i meget!). Så må man køre festivalstilen helt, og spise på græsset ?men det har jo også sin charme, så længe der er tørt ;) Outside har dog hjulpet lidt på det med åndehuller, kunne være fedt med mere af den slags.

Flaskesamlere. Ret irriterende konstant at få afbrudt sin koncertoplevelse, af folk der maser og slæber store sække frem og tilbage mellem publikum foran scenerne (stoppede med at tælle efter våd sæk nummer 11 passerede over mine sneakers under Pixies). Især forstyrrende om aftenen, når de også lyser med lommelygter rundt blandt publikum. Ville være federe med ?autoriserede flaskesamlere?, så man kan kontrollere antallet lidt, og bede dem holde sig fra scenerne når der er koncert.

Betalingschippen som var standard på alle armbånd. Havde ingen intentioner om at bruge den, så ret irriterede at have den til at gnave sig ind i armen i 3 døgn. Turde omvendt ikke klippe den og det unikke nummer af, da jeg var bange for, at de ikke længere ville godkende mit armbånd som værende ægte. Havde ikke nerver til at skændes med en kontrollant og miste QOTSA :D I øvrigt havde den betalingsform vist mange udfald, og derudover kunne den først aktiveres når man fik armbåndet, og da nettet på festivalpladsen ofte var nede, var det også svært at aktivere?

Netforbindelsen. Fungerede stadig ikke optimalt.

Pauser. Der er nogle pauser i programmet, hvor der er helt stille på festivalen, og det kunne være super fedt med en form for pause-dj til at holde stemningen oppe.

 

Alt i alt synes jeg det var en god festival. Som tidligere skrevet kan jeg ikke anbefale at tage børn med, i hvert fald ikke til længere end kl. 17 pga. pladsproblemer. Synes de har gjort et flot stykke arbejde på så få år, og selvom der stadig er lidt udfordringer, synes jeg også det virker som en festival, der har alle intentioner om at løse dem. Jeg regner med at komme igen næste år, hvis musikprogrammet holder samme høje standard.

 

Kom endelig med jeres inputs hvis I også var afsted :)

Northside Day 2

ll5187

Min dag 2 på Northside blev en stille en af slagsen. Med en 3 årig er der jo trods alt visse begrænsninger, men pyt, det var super hyggeligt. Dagen blev lidt forsinket, så vi missede desværre The Mountains. Til gengæld nåede vi et brag af en koncert med The Brian Jonestown Massacre! For mig den bedste koncert indtil videre. Elsker Anton Newcombes musiske univers, og hans komplekse og alligevel så enkle arrangementer. Lige der, midt på det afsvedne græs, var der ren lykkestemning, og Northside viste sin fra sin mest charmerende side.

ll5186

Derudover vil jeg også fremhæve Mø. Jeg er egentlig slet ikke til hendes musik (andet end hendes seneste, Phil Spector-inspirerede hit “Never wanna know”), men hun kunne alt det Lana Del Rey ikke kunne, nemlig synge pladsen op og underholde! Meget inspirerende, og fandt en nyfundet respekt for hendes talent. Der er faktisk noget om snakken, hun er god.

Derefter tog vi hjem. Sixten var træt, og efter 17 er pladsen ikke ret børnevenlig (alt for mange mennesker, og mange med lidt for meget alko i blodet, der bliver irriterede over en klapvogn). Betalingsarmbåndene gik også ned der, og senere åbenbart også dankort, så vi flygtede inden det blev kaos, ha ha :) Er dog mega, mega øv over at gå glip af Mew med den hjemvendte søn, Johan, med på bas igen! Håber de bliver så inspirerede, og får så meget fornyet energi, at de tager på en lille tour snart.

Er der forresten nogle af jer, der er stødt på et sted hvor man kan læse ærlige, reelle anmeldelser fra Northside (og andre koncerter generelt)? Jeg er SÅ træt af Gaffas evindelige 4 stjerner (5 hvis det er mega godt, og 3 hvis det er knapt så godt… brug nu den fulde skala lidt mere?). 75%, eller noget der ligner, af alle koncerterne på Northside har fået 4 stjerner, og generelt meget positive ord, og det bliver bare en kende utroværdigt når det er så massivt? Det er lige før jeg hellere vil læse Thomas Treo, han er da i det mindste ærlig, ha ha ;)

ll5185

I dag er den dag jeg har glædet mig allermest til på Northside. QOTSA!!! Med Pixies der varmer op, det kan kun blive godt. Vi skal afsted uden børn, og selvom det er søndag, skal der festes lidt ;) Vi blogges i morgen, hav en dejlig dag :)

ll5188ll5189

Jeg var i Muubaa jakke, bukser fra min første Enviikollektion, og en kollektionsprøve på den top, som er i min nuværende kollektion (derfor den er sort/hvid, ellers er den som den anden i pasform).

Pics from my second day at Northside festival, where I really enjoyed The Brian Jonestown Massacre, they were soo great live!!

Northside Day 1

ll5182

Lidt billeder af mit outfit i går, første dag på Northside. Elsker deres musikprogram, men please, ikke flere folk ind end der er i år. Wow, kø-kaos for at komme ind, og så tog det mig en hel Quadron-koncert at købe øl, hotdogs og gå på toilet. Det gjorde det ikke bedre, at de frivillige i baren ikke havde fået ordentlig træning i at betjene udstyret (de var i hvert fald meget usikre), og lavede en masse fejl (måtte bytte drikkevarer 2 gange i samme bestilling). Folk er jo vildt tørstige i sådan et fantastisk vejr, og det er så øv når barene ikke bare kører, og de skaber lange køer.

ll5179

Men når solen skinner, og musikken er så god, så er Northside jo fantastisk! Men ih, der er godt nok bare lang kø til ALT!

ll5180

Vi havde mindste-rockeren med, og det vil jeg egentlig ikke anbefale. Det er super på både Nibe (fordi det også er så familieorienteret) og Roskilde (fordi der er så meget plads), men Northside er ikke gearet til det på samme måde. Pladsen er trang, og det er meget svært at komme omkring med en klapvogn (vi har en Emmaljunga). Med det sagt, så er han nødt til også at komme med i dag, men det er ikke helt optimalt.

ll5181

Af koncerterne jeg havde glædet mig til, var Franz Ferdinand en klar fornøjelse. De har ikke ændret sig overhovedet, stadig i lettere tacky outfits, catchy tunes som man ikke kan lade være med at rocke med på, dog nu med lidt gråsprængte manker ;) Lana Del Rey var ikke lige mig. Lyden druknede, man kunne ikke høre hvad hun sang, og hun er ikke den fødte entertainer -Hvilket også er helt fint, men på en festival er man nødt til at komme lidt ud over scenekanten, hvis man vil nå folk. En dunkel jazzklub med Lana, og så havde jeg været i himlen! Der havde hun passet perfekt, og det ville have været årets oplevelse, men ikke på festival.

ll5184

Jeg var i første omgang i skindjakke fra Muubaa, men til aften hoppede jeg i en fødselsdagsgave; Den skønneste jakke fra Canada Goose, som er så tynd, og alligevel vildt varm! Sådan en har jeg sukket efter længe. Der er faktisk lidt denimskjorte over den, det må I lige se en anden dag (hvor blitzen heller ikke gør den helt blank). Perfekt til festival (og ski, må snart på ski igen, savner det helt).

ll5183

Derudover var jeg i endnu en fødselsdagsgave; Halstørklæde i cashmere fra Perfectly Simple (hvor min navy strik også var fra). Nederdelen og tasken kender I vist :)

Some pics of my outfit from the first day of Northside festival. There was queue everywhere, but the music programme is so great (and the food as well), so we go each year.

Friday and #PUJ14

Hov, så blev klokken lige 6 før jeg fik blogget i dag. Det var ikke lige planlagt, men min aften var så sjov i går, at jeg liiige havde brug for at ligge lidt længere under dynen, og derefter en cykeltur i frisk luft ;)

Jeg nåede det hele, og jeg tror vi fik lavet nogle gode billeder hos Envii. Der ligger lidt sneak peeks på Instagram hvis I vil kigge :)

Jeg kørte lige selfie-stilen og forevigede mit outfit på vej ud ad døren:

ll5045

Rick Owens jacket (similar here), Mache scarf, Perfectly Simple cardigan, Zara skort, Alexander Wang bag, Adidas sneakers, Sony MDR-1R headphones.

Norwegian brillerede i øvrigt med en forsinkelse, så var SÅ glad for at jeg tog et tidligere fly, ellers havde jeg ikke nået koncertstart! Jeg tog forskud på aftenens musik i mine høretelefoner (som i øvrigt er de mest komfortable jeg ejer), og stressede kun en pixi smule ;)

 

ll5046Psyched Up Janis koncerten var fantastisk. Et udsolgt spillested, et band i topform, og med en legendarisk plade som udgangspunkt for aftenens oplevelse. Det er fuldt ud fortjent, at de høster så mange gode anmeldelser for denne koncertrække! Glæd jer i Kbh  næste uge hvis I har været heldige at få billetter! Og husk at købe “Oxygen Blast” lp’en med hjem, den er kun trykt i 500 eksemplarer, og den ser ud til at smutte hurtigt (man kan vist forudbestille et eksemplar via deres Facebook for at være sikker på at få en).

Yesterday I went to Copenhagen to shoot the lookbook pics for my final Envii collection (sneak peeks on Instagram @clamour4glamour), and then headed home to an amazing concert with recently reunited Psyched up Janis (Sune Wagner, The Raveonettes).

 

 

Den bedste musiksommer næste år

Jeg kunne ikke helt holde mig væk herinde fra i dag. For en gangs skyld nåede jeg at få taget billeder inden det blev mørkt, og dem får I lige en forsmag på her, med smykker fra Björg og Jane König.:

ll4590

Og så vil jeg egentlig bare dele min glæde med jer over, at også sommeren 2014 også tegner til at blive et fantastisk koncert-år! Allerede nu har jeg sikret mig billetter til Metallica, Psyched Up Janis’ genforening, hvor de spiller hele “Swell” albummet, og selvfølgelig Northside med QOTSA og Pixies (og en helt masse andet godt)! Måske det også bliver en tur til Roskilde og Nibe, jeg afventer lige lidt mere line-up derfra. Der er i hvert fald 3 ting jeg glæder mig helt afsindigt til! Og er ret sikker på, at inden sommeren er omme, har der været mange flere. Synes også Doherty skylder en DK koncert efterhånden, nu han aflyste sidst. Har I allerede nu nogle koncerter I bare må høre næste år?

ll4591

I had time to shoot some pics today before the sun went down, so just wanted to pop by and say hello! 

Boneface

ll4588

Jeg har virkelig haft lyst til at lave det her indlæg længe, omend det bliver super niche-præget og ikke ret mode-agtigt. Dog er det en virkelig stor del af mig, og nu har jeg været fascineret så længe, at jeg må dele min begejstring med jer.

Jeg har tidligere bl.a. skrevet om, hvor vigtigt det er for mig, at der er indhold og sammenhæng i den musik jeg lytter til, og at artwork også betyder rigtig meget for mig. Bl.a. derfor lavede jeg et indlæg for nyligt med bøger skrevet af nogle af mine favoritmusikere, hvor man får endnu et perspektiv på deres musik.

Når et af mine favoritbands så indgår samarbejde med en favoritkunstner om en række artworks og videoer, og sammen skaber noget helt unikt, så fortjener det altså langt mere opmærksomhed end det har fået indtil videre.

Jeg tænker på samarbejdet mellem Queens of the Stone Age og kunstneren Boneface. Sammen har de bl.a. lavet 5 videoer, albumcover + diverse artwork til QOTSA’s nyeste album “… Like Clockwork”.

ll4589

For det første er det QOTSA’s bedste plade i årevis (måske mest helstøbte nogensinde), og for det andet så gør den artwork altså bare et eller andet! Jeg er fascineret, draget og fuld af beundring for det æstetiske univers de får skabt. Selvom det er virkelig makabert, så holder det hele vejen, og den roughness der er, bliver opvejet af æstetikken og den naive grafik.

qotsa_boneface_brazier_6

Jeg har indsat de 5 videoer, så I ikke skal ud at lede. De er nok ikke for meget sarte sjæle, men jeg synes det er fantastisk. Boneface fortæller selv, at det er historien om en by i opløsning der ikke kan reddes, og så er der i øvrigt rigelig plads til fortolkning.

Boneface fortæller, at han bare en dag blev kontaktet af folkene bag QOTSA, for at høre om han var interesseret i et samarbejde. Dog har jeg fået at vide, af drengene fra danske The Blue Van, at QOTSA opdagede kunstneren fordi han havde lavet et bagtæppe til trommeslagerens tidligere band – The Mars Volta. Apropos Blue Van, så har Boneface i øvrigt også lavet deres albumcover til deres seneste “Would you change your life?” plade. så jeg fik faktisk noget af et chok første gang jeg så QOTSA’s cover, da stilen jo er meget ens! Meget sejt et dansk band var først ;)

Jeg vil virkelig gerne eje noget af hans originale artwork (så selvom jeg elsker QOTSA-projektet, har jeg også bandet pænt meget over, at det nu er blevet sværere og dyrere at få fat i noget!). Jeg må indtil videre nøjes med plakater, men håber det lykkes en dag :)

Probs til jer, hvis I læste med så langt. Men det her inspirerer mig mere end noget modeshow nogensinde kan gøre. Ikke direkte i min stil, men i min æstetik som alligevel også forplanter sig i min stil mere inddirekte.

This is a post dedicated to the collaboration between British artist “Boneface” and American band Queens of the Stone Age. I’m so fascinated by this. Love the aestetic universe, the music and the artwork!

The Sun is Sick -noget om musikbøger.

ll4537

Meget af det musik jeg holder mest af, har helt fantastiske tekster. Mange af dem kræver dog, at man har en del kendskab til sangskriveren, for at få det hele ud af dem -men så elsker man dem også endnu mere! Det kender I sikkert :) Så en lille julegave-ide enten til jer selv, eller en I holder af, kan være at købe en bog som en  favoritmusiker har skrevet. Mine to favoritter er “The sun is sick” tegneserien af Wayne Coyne fra Flaming Lips, og Peter Doherty’s “The books of Albion”. Begge er med musikernes egen artwork, og helt fantastiske at dykke ned i. Begge ligger mere eller mindre fast i stuen:

ll4538

Mit musikbogsønske næste gang vil være Nick Cave’s “The death of Bunny Munro” (køber altid på originalsproget for at få kunstnerens formuleringer med), eller Martin Hall’s “Nostatic”.

A great idea for a christmas present is to buy a book written by a favourite musician. Personally, my favourites are these ones by Wayne Coyne and Peter Doherty. They have great artwork as well!

Tonight I’m Doing This….

Dette er en af de smukkeste sange i verden. Et sandt mesterværk af Teitur, og i aften vil jeg tage min kæreste i hånden, og nyde den, og andre af hans fantastiske værker live endnu en gang. Glæder mig helt vildt, perfekt efter en onsdag med hele 3 møder (og den onsdagskanelsnegl der ligger i min mave, kan med fordel få selskab af en øl eller to).

This song is a true masterpiece made by Teitur, and tonight I’m hearing it live again.

Some Favourite Roskilde Moments

ll4232

Der er allerede gået weekend og fest i hovedet på mig, og derfor tænkte jeg, at det kunne være passende at dele nogle gode øjeblikke fra Roskilde med jer. Mange af jer var jo på ferie i den periode, så jeg gemte lidt af mine billeder til nu her. En del ting har jeg dog allerede delt, f.eks. Iceage koncerten, og mit fine møde med Black Rebel Motorcycle Club.

Ovenstående er fra Metallica, som på mange måder var en af de mest mindeværdige koncerter jeg har været til. Og så tog de bare fuld ejerskab over Orange, det var så sejt! Enter Sandman <3

ll4229

Jeg mødte også søde bloggerchicks x 2

ll4230

Kan I genkende dem? Synes altid det er lidt sjovt når vi optræder på hinandens blogs, og dermed træder lidt udenfor vores normale webarena. Jeps, vi findes i virkeligheden, ha ha, er det bare mig der tænker sådan når jeg ser bloggere på besøg hos andre?

ll4233

Black Rebel inviterede os som tidligere skrevet med op på Orange, for at se deres koncert. Wow, der var mange mennesker. Godt det ikke var mig der skulle stå der!

ll4234

Vi blev ligeledes inviteret op til Queens of the Stone Age, og det er virkelig gode minder jeg har fra de to koncerter. Helt intimt med min mand i hånden <3

ll4235

QOTSA playliste, og Josh Homme der er ved at lave den sejeste tatovering til min mand (øv jeg ikke skal have flere af den slags, jeg er stadig sindssygt misundelig over den!).

ll4236

ll4231

Jeg hører egentlig ikke så meget Volbeat, men de kunne virkelig spille Orange op en sen nattetime. Og med et par drinks i blodet blev det til en super opturskoncert med rigtig livemusik (de kom lige efter Rihanna, som skuffede mig fælt med for meget mangel på livelyd).

ll4237

De fleste billeder er fra min Instagram (@clamour4glamour), men nåede aldrig at lægge dette billede op. Det stak vist lidt for meget af der…

ll4238

Og dette billede symboliserer egentlig mest de små, steder i natten hvor vi bare hyggede, dansede grimt, talte om alt og intet -og hvor man bare på ingen måde får taget billeder, fordi livet nogle gange bare skal leves, ikke ses og foreviges <3

 

Åhr, hvorfor er der så lang tid til næste sommer?

Some of my snap shots from this year’s Roskilde Festival. You were all away on vacation, so I thought I’d save some of them for you. They are mostly from my Instagram (@clamour4glamour), come join ;)

En GRØN Søndag

ll4078

Havde den bedste søndag i går, sol fra skyfri himmel, sammen med venner og familie, og hyggelig stemning på årets Grøn koncert. Vi tog cyklerne derud, og fik virkelig det optimale ud af sommerdagen.

ll4077

En kølig sommerøl måtte vi også have -ellers er det jo ikke en rigtig Grøn koncert ;)

ll4074

Medina er også hoppet på den store paisley/bandana tendens, og hendes outfit vidner om hvor varmt der var!

ll4075

ll4076

Medina var en af de kunstnere der også tog sig tid til at takke fans + gøre opmærksom på koncertens slogan: “Plads til forskelle”, og det gør virkelig en forskel for mig, at pengene går til at hjælpe andre, og at man gennem koncert-initiativet udbreder viden om muskelsvind, og opfordrer til generelt at acceptere og respektere alle mennesker. Det er god karma på sådan en solskinssøndag :)

ll4079

God stemning under Magtens Korridorer :)

ll4080

Og læg mærke til Go Go Berlin t-shirten. Man kunne jo håbe på, at “Spot” scenen genopstod, og sådan et band kunne få en chance? Mindes i 2002  jeg hørte både Superheroes, Swan Lee og Junior Senior på den scene på den samme dag, det var seriøst den bedste grønne koncert jeg har været til rent musikmæssigt. Så kan man både få populære, træfsikre hits, og måske få udviddet sin musikhorisont en smule, eller få et nyt perspektiv på den. Perfekt blanding :)

Went to this years Grøn koncert yesterday, and really had the best day in the sun with friends and family. Perfect SUNday ;)

 

Roskilde Outfit 3

ll4041

Mit sidste outfit fra Roskilde Festival, hvor jeg miksede min kærestes All Saints tee med min girly kimonojakke fra Zara.

ll4046

Søndag var klart min favoritdag rent musikmæssigt, med både Black Rebel Motorcycle Club OG Queens Of The Stone Age lige efter hinanden på Orange -fantastisk. Og så blev det heller ikke dårligere af, at BRMC inviterede os op for at se begge koncerter fra scenen.

ll4048

Og pludselig var der fine balloner over Roskilde -det er jo også en måde at komme ind på ;)

Hav en dejlig mandag derude!

ll4049

ll4047

All Saints tee, Zara jacket + bag, Converse All Stars, Lee jeans.

My final look from Roskilde Festival. Mixed my boyfriend’s tee with my pretty kimono jacket.

Iceage at Roskilde Festival 2013

ll4020

Nu dette ikke er en decideret musikblog, så prøver jeg at holde diverse lange anmeldelser osv. ude, men alligevel bringe noget fra mit univers der inspirerer mig helt vildt! En koncert som den med Iceage på Arena kan jeg leve højt på længe.

ll4023

Jeg er vild med Iceage. Så charmerende, cool, forpint og poetisk på samme tid.

Scenen på Arena passede slet ikke til dem. De er et band man skal kunne mærke helt ind i sjælen, og det er svært når de står højt hævet oppe på Arenas piedestal. Desværre. Jeg kunne virkelig godt have ønsket for bandet og publikum, at vi kunne få hele totaloplevelsen med, men de brændte stadig tydeligt igennem -bare se på forsanger Elias Bender på billederne!

ll4026

De arbejdede virkelig for Roskilde, og meget symbolsk havde de hvide liljer med på scenen. Om de så skulle symbolisere uskyld, jomfruelighed og skønhed, eller død må jo være op til den enkelte. Måske begge dele i virkeligheden. Omend grænsende til tacky, så synes jeg det var super cool, og bestemt noget jeg vil huske altid.

ll4025

Lyden burde have været bedre. Når man i forvejen spiller dyster punk bør lyden være meget klar og afbalanceret så man får alle nuancer med, ellers drukner det som en tung masse. Det var desværre lidt det der skete, og det blev måske lige en tand for utilgængeligt hvis man ikke i forvejen er fan. Men jeg vil anbefale at lytte til bandets albums, de har virkelig noget unikt som DK mangler pt. Steen Jørgensen fra Sort Sol stod også og rockede med, og fra tidligere ved jeg, at han også er fan, så det er jo noget af en godkendelse fra en punk-pioner:)

ll4024

llros7

Ægte Libertines positur, det kan jeg jo ikke stå for ;)

ll4021

Alle billederne er taget med Sony Nex kameraet på autoindstillinger, og uden photoshop, det er så sindssygt!

Se i øvrigt mine “Trend Scout” billeder her, og stem hvis I har lyst :)

Some pics from a concert that really inspired me at Roskilde Festival this year. The punkers from Iceage really have something going for them right now. Unfortunately the stage was too high and far away from the audience, so we couldn’t feel them properly, all though they really worked for it! Go check them out!

Black Rebel Motorcycle Club

ll4019

Vi lader bare lige billedet stå lidt for sig selv…

 

…nej vel?

Burde have været det 3. BRMC medlem -bortset fra, at jeg ikke kan spille på trommer. Mindre detalje. I skal nok få nogle af røverhistorierne bag billedet. Jeg har 40 min. af dem på min tlf. og resten prøver jeg at huske. De sødeste drenge ever. Jeg er kommet hjem fra Roskilde, men der er lige nogle andre ting der pt. fylder mere, så vender lige tilbage senere med flere Roskilde updates. Indtil da kan I se nogle af dem på Instagram, bl.a. af “The Ginger Elvis” <3

I should have been the 3rd member of Black Rebel Motorcycle Club. Except from the fact that I cannot play the drums. Minor detail. The sweetest boys ever. Just got home from Roskilde, and you’ll get some of the stories behind the picture later. Meanwhile there are more on Instagram.

Roskilde Day 2

llros3

Hej fra Roskilde! Billedet her er fra i formiddags, hvor jeg lige havde brug for en jordbærshake og en havregrød for at vågne helt, efter en nat i telt. Hyggeligt dog, men man sover bare ikke heeeelt så godt.

Vi havde en rigtig fin dag i går, fik hørt nogle gode koncerter (I kan følge lidt med via Instagram @clamour4glamour, hvor jeg bl.a. har lagt et lille filmklip med King Tuff som var SÅ sjove og seje på samme tid). Rihanna gav jeg ikke ret meget for -modsat nærmest alle andre anmeldere kan jeg se. Det virkede som en omgang skiftevis play- og singback, hvilket -ifølge Michael Poulsen fra Volbeat der skulle spille bagefter- var årsagen til at hun var næsten en halv time forsinket, da det skulle programmeres, og Volbeat dermed også måtte vente med at komme på. Dårlig stil. Har dog snakket med mange der havde en fest, så tja, det var nok bare ikke min smag :)

Til gengæld er der Metallica om lidt, det bliver så stort -og i hvert fald ikke playback, ha ha :) Og inden det Iceage, yay.

Og så har jeg fået et interview med Black Rebel Motorcycle Club i morgen eftermiddag! Hvor vildt er det lige? Glæder mig helt vildt, og er allerede mega nervøs…

llros4

Sony Trend Scout’er den stadig, og senere i dag kommer mine 5 billeder online. Et af dem er dette:

llros2

Converse Love <3 Er stadig helt vild med kameraet, det er virkelig perfekt til festival og koncerter! Må se hvor tæt jeg kan komme på Metallica, så jeg kan forsøge med billeder.

My second day here at the festival. Can’t wait to go to Metallica tonight, it’s going to be huge!!

Roskilde

llros1

Et lille postkort fra mig til jer. Er ankommet til Roskilde i bagende sol -fantastisk! Obligatorisk “Orange Feeling” billede, med ægte fladt festival hår og det hele ;) Sidder på lånt computer, så garanterer ikke for billedernes størrelse, ha ha :)

Er inviteret herover som Sony Trend Scout, så det bliver også til en lille smule arbejde -på den hyggelige og sjove måde :) I dag har vi haft temaet “Original”, og I kan se her hvad jeg endte op med (og stemme på mig, hvis I har lyst, hæ hæ). I vil kunne genkende mine valg, lad os bare sige det sådan ;) Valgte bl.a. dette billede. Netop ankommet, og hastet op foran Orange. Selvom teltdugen kører på 3. udgave er det bare den originale festivalscene man altid tænker på først. Fascinerende og dragende -og også forbundet med en del ærefrygt. Og så skader det jo ikke, at det oprindeligt var Rolling Stone’s.

Og åh gud, så er jeg også blevet interviewet af Zulu’s “Funny, Ha Ha” tv, efter 5 min. på festivalen. Ved bare det ender galt, omend jeg virkelig var seriøs, ha ha ;) I må bære over med mig, hvis de klipper det i stykker ;)

Yay, I’ve arrived at Roskilde Festival as a Sony Trend Scout. You can follow my daily scoutings here -and vote if you’d like :)

 

Nibe Festival

ll4012

Så blev anden festival for mit vedkommende skudt i gang, og vi tilbragte, som skrevet, en super hyggelig dag på Nibe Festival i går. Det er virkelig den fineste festival inde midt i skoven :)

Her er lidt hentet fra Instagram (@clamour4glamour), der ligger bl.a. også en video, og der kommer flere festival snapshots løbende:

ll4014

Vi havde ungerne med, og de fik de mest cute armbånd, så sødt de laver dem særligt til børn :)

ll4013

Pixi Partner-in-Crime x Lukas Graham. Det var lidt gammel vin på nye flasker, men han synger altså som en engel -en rock engel ;)

ll4015

Festival feeling <3

ll4016

Rocker-ungerne lytter til The Blue Van. Kan altså virkelig anbefale at tage børn med på en festival som Nibe, der er tilpas lille og hyggelig til at man kan overskue det, og der er god plads til dem + folk der er søde til at tage hensyn. Min datter har været med på Roskilde en enkelt gang (og blev sjovt nok underholdt af samme band som på billedet), men det kræver altså en anelse mere overskud af forældre og venner, da der mere hektisk og alting bare er så meget større.

ll4011

Fik vist aldrig vist leoskjorten fra Zara herinde. Men købte den for noget tid siden efterhånden, og er ret glad for den.

A few snapshots from the second festival this summer, Nibe Festival :)

More Amazing Flaming Lips Live Photos

ll3942

Jeg beklager, ha ha, men er simpelthen nødt til at vise jer lidt flere billeder fra mit memorycard fra Flaming Lips koncerten. Jeg er så meget fan af det kamera, det er de vildeste billeder altså! Kunne ikke helt bedømme kvaliteten da jeg tog dem (kameraet tager 3 billeder ad gangen, så det er muligt selv i nærmest mørke at undgå blitz, sejt). Og hvor er det et fantastisk univers Flaming Lips får bygget op ved hjælp af effekter, så inspirerende og vildt at være en del af.

ll3944

ll3941

ll3939

ll3940

ll3943

ll3938

Sjovt, selvom koncerten står som værende ret dyster i min erindring, så kan jeg jo godt se nu, at den alligevel var fyldt med farver. Godt med gode minder til at genopleve koncerten :) Kan I se hvorfor jeg er forelsket i Flaming Lips?

I finder resten af billederne her.

I’m almost sorry, ha ha, but I have to show you some more photos from the Flaming Lips concert. Even though I remember it as being much darker, I have to reconsider now I see my wonderful pictures <3

Nick Cave på Northside Festival

ll3951

Lad det være sagt med det samme; Kommer I nogensinde i nærheden af en Nick Cave koncert, så se den!! Den man kan skrive sange, hvor både melodi, arrangement, fortælling og poesi går op i en højere enhed. Lyt f.eks. bare til hans “Murder Ballads”, smukkere bliver det næppe. Men han kan også performe. Og disse ting gik op i en højere enhed lørdag aften på Northside!

ll3950

Coolness ud over alle grænser. Ok, jeg må sige, at han var bedre i Operaen i 05, hvor lyden var noget af det bedste jeg nogensinde har hørt til en koncert. Men det er jo heller ikke helt fair at sammenligne med en festivalkoncert.

Selvom jeg til enhver tid ville vælge Flaming Lips over ham (hvilket jeg desværre også blev nødt til, da de spillede lige efter, var jeg nødt til at smutte 20 min. før tid for en god plads, øv), må selv jeg erkende, at han suverænt var hovednavnet den aften, både i forhold til publikumsdedikation og performance.

Coyne og Cave er gamle venner, men i lørdags stod det altså 0-1, en skam Coyne ikke får mulighed for revanche på Roskilde ;)

ll3953

Tak til kamera for godt zoom, ha ha ;) Igen modsat Coyne, som forblev på sin spejlpiedestal hele koncerten, var Cave nede og svede blandt publikum. Blachman ville have været svært tilfreds, og ja, det er også nærmest umuligt at sige noget dårligt om den koncert. Sågar hits som “The Weeping Song”, “Deanna” og “Stagger Lee” fik vi i udgaver, så det var svært ikke at give sig helt hen til Caves dystre og dragende univers.

ll3952

Went to Nick Cave’s concert on Northside, and it was so amazing. That man surely can write songs and poetry, and he performs so well. Surely one of a kind!

Random Northside Festival Moments

ll3945

Lidt forskellige billeder fra telefonen for at dele lidt mere festivalstemning ud på bloggen. Northside var virkelig god igen i år. Vejret kunne sagtens have været bedre, men selvom der var masser af regn, så var der også tilsvarende masser af sol -og det er jo alligevel det man husker, når man tænker tilbage om noget tid. Solnedgang i Aarhus, kæresten i hånden, igen stress og masser af god musik.

ll3946

Jeg må rose Northsides mad igen i år. Gourmet hotdogs, pulled pork burgers (og også den efterhånden legendariske “Arizona burger”) havde fundet vej, og hey, tarteletter! Det er jo altid godt ;) Behøver jeg sige, at jeg spiste mere mad end jeg drak alkohol? Ah :)

ll3949

Dog er der nu ikke noget som en vodka med friskpresset appelsinjuice, og aftenen der stille begynder at indfinde sig over pladsen.

ll3947

Biffy Clyro er altid gode live. Jeg hører ikke deres musik ellers, men vil altid gerne være del af et energisk liveshow med god stemning (omend super tacky med de der bare overkroppe altid…). Det synes jeg faktisk har været kendetegnende for de koncerter jeg nåede at se lørdag, folk var virkelig glade, og tog pænt hensyn til hinanden. God stil!!

ll3948

Tak for denne gang Northside. Det var en yderst kort og komprimeret omgang for mit vedkommende, men måske vi ses til næste år :)

Nick Cave får lige sit eget lille indlæg om lidt :)

Some random festival moments from Saturday. Had the best day, and will hopefully go back next year :)

Flaming Lips på Northside Festival

ll3920

Endelig, endelig, endelig igen. Tak til Northside for at booke Flaming Lips, og tak til Sony Nex kameraet for at forevige det på smukkeste vis til jer. Det er rent faktisk lykkes mig at få skudt så smukke, stemningsfulde billeder, at de kan fortælle om koncerten uden jeg behøver sætte så mange ord på. Og det vilde? Det er med autoindstillingerne! Jeg er så imponeret. Nu kan Roskilde bare komme an.

ll3921

Jeg vil tro, at koncerten i går har delt vandene. Både hos fans og alm. festivalgængere.

På en måde var Flaming Lips universet underligt lukket, og de inviterede ikke ind på samme charmerende måde som de plejer. Setlisten blev præget af forårets “The Terror”, som er mere mørkt og dystert end det de primært er kendt -og elsket- for. At Wayne Coyne så spiller hele koncerten stående på en massiv spejl-piedestal, ofte holdende og kyssende en plastikbaby, gør det nok heller ikke mere nærværende.

At den farverige konfetti endda også var erstattet med mørk ditto siger måske det hele? Der VAR fest, der var lysshow og god stemning. Men den legende tilgang til musikken, udeblivelsen af hist som “Yoshimi” og “The Yeah Yeah Yeah Song”, og en alt for langsom udgave af “Race for the Prize”, lod alligevel en del at savne.

ll3922

Heldigvis spillede de “Do You Realize??”, og lige der i Aarhus-natten nåede jeg et moment af komplet lykke. Og det kan jeg leve længe på.

Jeg forstår dog godt, hvis de ikke fik mange nye fans i går, og jeg fik lyst til at forsikre alle om, at der altså er meget, meget mere at komme efter i Flaming Lips universet. Håber de får endnu en chance for at bevise det til os danskere, evt. når “The Terror” er blevet en mindre betydelig del af bagkataloget…

ll3928

ll3927

I mit stille sind havde jeg også håbet på en live udgave af Lips/Nick Cave “You, Man? Human???” fra den ret så fantastiske “Heady Fwends”, nu hvor Hr. Cave rent faktisk gik af scenen lige ved siden af. Men desværre kunne det åbenbart ikke lade sig gøre.

ll3925

Men altså. Det ER Flaming Lips, det ER Wayne Coyne. Og jeg er for evigt fascineret <3

ll3926

ll3924

ll3923

Last night I was at a concert with The Flaming Lips at Northside Festival. They have my deepest admiration <3 Thank you for an amazing evening once again.

 

Love, Music, Headphones

ll3903

Det er ikke altid jeg offentliggør vindere af konkurrencer herinde, da det hurtigt kan blive lidt kedeligt for alle andre end vinderen selv at læse om. Men når der nu var arrangeret en Instagram-billedkonkurrence, så synes jeg alligevel vinderbilledet skal herind. Et par lækre Sennheiser “Momentum” hørebøffer er på vej til Caroline, for at lægge dette billede op:

ll3904

Så meget kærlighed i ét billede, både til musikken, instrumentet og motivet (jeg kunne se via hendes profil, at det måtte være kæresten -ja, jeg klikker faktisk tit på profilerne der følger mig, det er lidt hyggeligt). Hun har faktisk efterfølgende skrevet, at kæresten skal bruge bøfferne til at indspille med, så han fik da også lidt ud af at agere motiv, ha ha :) Men det var svæææært at vælge! Hold nu op der var mange gode bud, og 1000 tak for at dele dem med mig. Jeg har faktisk endnu en Instagram konkurrence i ærmet (jeg elsker at se jeres billeder!), så det kan godt betale sig at følge med via @clamour4glamour ;)

Hav en god søndag aften :)

Just wanted to let you see the winner of my Instagram competition. The pic shows so much love to both music and the man, all though it was extremely hard to choose!

Instagram konkurrence – Vind Sennheiser Headphones

ll3746

Jeg har længe haft lyst til at lave en musikkonkurrence, og med alle de musikindlæg der har været de seneste dage, så er det vist på sin plads :) Jeg har fået lov til at udlove et par ultra lækre “Momentum” headphones fra Sennheiser. Jeg har selv testet dem, og de er virkelig gode! De er foret med blødt læder, der er virkelig komfortabelt, og lidt mere eksklusivt, og så isolerer det lyden vildt godt. Selve lyden er meget nuanceret og ren, og det er nemt at få alle detaljer med (det er lidt svært at beskrive lyd på skrift, men håber I forstår hvad jeg mener).

Vinderen får et spritnyt par sendt direkte til døren, komplet med ekstra stik, opbevaringstaske osv. i alt til en ca. værdi på 2200,-

Og hvad skal man gøre for at deltage? Upload dit favorit musikbillede (kun ét pr. deltager) til Instagram med hashtag #sennheiserxcamille (husk der er to n’er ha ha) og tag mig @clamour4glamour (husk det er med “C” først, flere skriver glamour4glamour?? -og følg mig selvfølgelig gerne) + evt. tekst. Deadline er d. 5/5, hvor der herefter vælges en vinder, som får direkte besked på billedet.

Det er desværre ikke muligt at deltage hvis man har en privatprofil, for så kan jeg ikke se billedet :(

Favoritbilledet kan være et godt koncertfoto, et særligt minde, eller noget helt 3. Er sikker på, at der er mange gode bud derude.

Jeg glæder mig til at vi får en lille samling af gode, sjove, interessante musikrelaterede billeder, for det er lige præcis sådan noget Instagram-mediet er fantastisk til. På den måde får I også allesammen glæde af billederne, i stedet for de bare lander i min inbox, og det kun bliver mig der ser dem.

Til jer der ikke har en Instagramkonto, fortvivl ej, der kommer en anden god konkurrence snarest ;)

Win a pair of Sennheiser “Momentum” headphones. Just upload your favourite music picture to Instagram (hashtag #sennheiserxcamille and tag me @clamour4glamour) before May 5th (sorry, no pritvate profiles because I can’t see the picture).

Lav dit eget Merchandise 2

Allerførst, 1000 tak for jeres søde feedback på mine musiktatoveringer! Jeres kommentarer er altid dejlige, men det betyder bare endnu mere når det er til noget så personligt som dem :)

Og meget apropos musik, og sange der betyder meget for en. Nu er det jo ikke alle der har lyst til at have yndlingsnumrene på kroppen som mig. Og faktisk, så har jeg jo også endnu flere sange som jeg er glad for, men som ikke betyder helt det samme som de 3 favoritter. Så er der hermed en ide, som jeg vil give videre. Jeg har tidligere vist jer, at man kan få printet sit favoritcitat på en t-shirt. Men man kan også f lavet meget andet, bl.a. krus, og det synes jeg simpelthen er for sjovt! Jeg drikker kaffe eller te hver dag, men nu på rock n’ roll måden ;)

ll3744

Jeg havde nemlig titlen fra en anden BRMC sang til at ligge, skrevet af den anden frontfigur Robert Been, og den har jeg nu også fået lavet både på t-shirt og kop. “Red Eyes and Tears” er virkelig også en fantastisk sang, og lidt mere stille, så den passer egentlig perfekt ind i de nye numre de har lavet. Tjek den ud ;)

Jeg har bestilt det via Vistaprint, og så har jeg klargjort billederne i Photoshop inden. Det er vigtigt at teksten er fritskrabet, så der ikke er en hvid baggrund bagved billedet (gem som psd. fil). Det kan relativt nemt gøres ved at skrue op for kontrasten, og bruge magic wand (især hvis man sørger for, at der er skrevet på hvidt papir med en sort kuglepen/tusch). Noget er man måske nødt til at tegne op/fritskrabe i hånden. Lidt smartere end at få kunsterne til at skrive direkte på t-shirten, selvom det ser sådan ud.

Så fint og personligt (med tryk på det sidste, for pointen er jo netop, at det ikke er noget alle andre har. Det er vigtigt at pointere, at man aldrig må bruge sådan noget her til videresalg).

New Tattoo – BRMC – We’re All in Love

ll3703

Nå, jeg har faktisk haft en lille hemmelighed for jer. Jeg har fået en ny tatovering, som jeg kom til at hinte om på Instagram i går. Eller ny og ny. Jeg har haft den liggende på papir i næsten 3 år, men fik endelig bestemt mig for placering. Og den markerer samtidig også afslutningen på mit musikprojekt. Samspillet med de andre tatoveringer får I i et separat indlæg, for lige nu skal det bare handle om den nyeste.

Jeg elsker Black Rebel Motorcycle Club, og jeg har virkelig mange favoritsange fra dem, men særligt én har jeg altid haft et særligt forhold til.

Den hedder: “We’re all in Love” fra deres andet album fra 2003.

I’ll keep it in my head till I know I
Until I know that I can leave your doorstep
Until I know the conversations cold
I’ll hide it in the words until I know I
Until I know that I can be alone here
Until I know the consequences known

We’re all in love with something that we can’t see
We’re all in love with something that we can’t see
I’m in love with something that I can’t see
I’m in love with someone that I can’t see

I’ll throw you out and bring you back later
Everything I see’s a complication
Everyone I known has come and go
I’ve fallen in the reason for the passion
Everyone needs something for their hands when
When they know they’re gonna be alone

We’re all in love with something that we can’t see
We’re all in love with something that we can’t see
I’m in love with something that I can’t see
I’m in love with someone that I can’t see

I’m looking for something to shout
Something I know I cannot doubt
I’m looking for something to shout
Something I know I cannot doubt
Come on won’t you help me out

We’re all in love with something that we can’t see
We’re all in love with something that we can’t see
I’m in love with something that I can’t see
I’m in love with someone that I can’t see

I’m in love without you
I’m in love without you 
I’m in love without you 
I’m in love without you

We’re all in love with something that we can’t see
We’re all in love with something that we can’t see
I’m in love with something that I can’t see
I’m in love with someone that I can’t see

Jeg kan kun anbefale at høre den på Youtube eller Spotify, den er virkelig god! Rent tolkningsmæssigt er den virkelig interessant. Jeg har flere forskellige vinkler, lige fra den handler om narcissisme a la Oscar Wildes Dorian Grey, gudedyrkelse i den ene eller anden grad (lige fra religion til idoldyrkelse), til bare generelt at være ovenpå, og huske på, at kærlighed kommer i mange forskellige former – we’re all in love :)

ll3704

Og lige præcis den titel, som jo egentlig også bare er smuk i sig selv, skrev Peter Hayes, så den kunne flytte ind under huden på mig. Og forresten, tjek lige hans ærmer, det er faktisk dette billede jeg brugte som inspiration da jeg designede min sweatshirt for Minus ;)

ll3702

Billedet er lidt uskapt, men den står helt skarpt og enkelt frem ellers. Den bliver nok ikke vist så tit herinde grundet placeringen, men nu ved I den er der :)

I just wanted to show you my brand new tattoo, which Peter Hayes of BRMC did for me almost 3 years ago at a concert in Aarhus, here in Denmark. It’s my favourite BRMC song, for so many reasons, and I’ve been wanting to get it tattooed forever.

An Evening with The Raveonettes

ll3601

Jeg er lidt udfordret med min netdækning i disse dage (igen, øv Stofanet!), men bedre sent end aldrig ;) I går var jeg til fantastisk koncert med Raveonettes endnu en gang. Denne gang havde de lyst til at spille nogle af de ældre numre (så hurra for min B-sides plade, så jeg stadig kunne rocke med), og hvor var det forfriskende med et band der ikke føler behov for at lave enten hitparade, eller nærmest kun spille numre fra det nye album (faktisk spillede de kun to numre derfra, og det havde de ikke engang gjort de andre steder på denne tour). Og det vilde var, at de kunne have spillet alle deres hits, og festen ville alligevel have været den samme. Lyduniverset, stemningen og personligheden i alle numre er så autentisk og troværdig mod deres helt egen stil, at det for mine ører bliver svært at skelne mellem, hvad det nu er der er blevet spillet på p3, og hvad der er en personlig favorit.

Ikke overraskende hører de til blandt de bands, hvor jeg ganske ukritisk (og så alligevel slet ikke) kan sætte et helt album på, og lytte fra start til slut, uden at kede mig eller miste koncentrationen et eneste øjeblik. Og sådan havde jeg det også i går.

ll3599

Det klædte dem virkelig at vende tilbage til rødderne, så at sige, og flere gange blev der rent musikalsk sendt en hilsen til Psyched Up Janis’ lydunivers. Jeg kan virkelig ikke anbefale nok at tjekke deres gamle plader ud :)

ll3598

Tak til Sharin og Sune for endnu en fantastisk aften :) Det er i øvrigt Sune selv der har lavet indstillingerne til dette billede. Lyset var ganske frygteligt, og da han har været gammel fotoassistent, kunne han et par tricks.

ll3600

Og så den mere uformelle version ;)

ll3602

Og nu er det så dagen derpå, med Raveonettes på mit hjerte, og i mit hjerte <3

Spent my evening with the amazingly talented Danish band The Raveonettes. If you don’t know them you should check them out asap. Best thing that has come out of DK for years!!

Vinnie… Who?

ll3556

Jeg har kun virkeligt dårlige iPhonebilleder fra i går, og nåede ikke at få taget outfitbillede inden jeg smuttede ud ad døren til koncert (og når ens kæreste har været ude på badeværelset og tjekke 10 gange hvad man dog laver… så er det nok ikke der man skal bede ham tage billeder af ens tøj). I får dem dog alligevel, om ikke andet så for stemningens skyld. Vi havde en virkelig skøn aften i går, Niels Bagge kan altså nogle tricks! Must see hvis de spiller nær jer! Sjældent har jeg set Studenterhuset danse så meget og uddele god karma, det var så godt! På et tidspunkt hviskede jeg til min kæreste, at Bagge egentlig er denne generations Thomas Troelsen (hvis der sidder nogle af jer, der kan huske ham fra Superheroes-dagene). En musiker med så vild udstråling og karisma, en der kun findes én af i DK, og der går sine egne veje.

ll3558

ll3559

ll3557

ll3555

Went to a concert last night with the amazing Danish act Vinnie Who. If you haven’t heard about them, you should check them out, they are the coolest!

Green Mind

ll3487

Souvenir fra aftenens musikalske oplevelse, gråmeleret og neon med coveret fra ’91 udgivelsen “Green Mind”. Måske et signal om, at sidste gang neon var cool, var i ’91, ha ha ;) Seriøst, det var en fantastisk koncert, men mine ører bløder virkelig stadig efter at blive totalt blæst omkuld af 17 forstærkere (Marshall når det er bedst… og egentlig også værst). Tror de havde glemt de ikke lige spillede festivaltour, jeg har seriøst aldrig oplevet noget lignende, og måtte til sidst trække ned bagerst i lille Voxhall… Men J Mascis, han kan altså noget!

My souvenir from last night’s Dinosaur Jr. concert.

Bands from the 90’s… or the 80’s really.

ll3482

Allerførst, 1000 tak for jeres fantastiske modtagelse af mit indlæg i går aftes <3

Jeg var 8 år da 90’erne begyndte, og med en yderst musikinteresseret far, og generel nysgerrighed tror jeg, var jeg allerede fra start meget interesseret i alle de nye bands der skød frem. Især grunge-bølgen var lige mig. Derfor er det også en stor forløsning endelig at skulle opleve et af de mest betydningsfulde band for netop den genre live i aften. Og nej, det er selvfølgelig ikke Nirvana (det ville jo også være noget amputeret), men Dinosaur Jr. med J. Mascis i front. Selvom de i virkeligheden er mindst lige så meget et 80’er band. Deres specielle lydunivers var en stor inspiration efterfølgende for f.eks. førnævnte Nirvana og en anden favorit, Pixies. Og så kan jeg også tydeligt høre aftryk af dem i det tidlige Flaming Lips især. Det er et lydunivers man nok har tendens til at tage for givet i dag, fordi det blev så populært op gennem 90’erne. Men det ændrer ikke ved, at det var Dinosaur Jr. der var pionererne. Det bliver så godt!! Jeg lægger nogle billeder på på Instagram fra koncerten :)

Og videre til et andet band fra 90’erne (eller, som faktisk også er et 80’er band), INXS. Jeg synger stadig når jeg tager min Suicide Blonde sweatshirt på. Da jeg så Michael Hutchence i ternede bukser i “Elegantly Wasted” købte jeg også selv et par! En af de få mænd der ikke bare kunne bære ternede bukser, men virkelig rocke dem. Også bedre end mig, men hey, tern kommer jo for alvor tilbage, så måske man skulle give det et forsøg endnu engang på et tidspunkt ;)

I’m going to a Dinosaur Jr. concert tonight. Can’t wait!! They are still amazing, and their sound universe is so unique. They inspired so many of my favourite bands as well. And I’m wearing a sweatshirt with a band from the same era. Different sound though, but also quite good :)

Sharin Foo, The Raveonettes, interview:

Et af de danske bands der bliver ved med at fascinere mig, drage mig, og have min evige respekt er The Raveonettes. Jeg har elsket Sune Wagner betingelsesløst siden Psyched up Janis-dagene, og Sharin er blandt de cooleste danske sangerinder nogensinde. Sammen er deres tekster, melodier og univers så unikt. Dejligt ambitiøst, internationalt, og elsker deres tidsbillede.

De spiller i Aalborg d. 16/3 på Studenterhuset, og jeg kan samtidig oplyse, at der kun er 25 billetter fra at være udsolgt! Jeg har købt mine for længst, men hvis I vil være med til festen, så er der ikke så meget at tænke over ;) Jeg har været til koncert med dem en del gange efterhånden, og de SKAL opleves live! Desuden har de fåes So-so Echo til at varme op, et band jeg virkelig glæder mig til at opleve live!

ll3405

 

I forbindelse med denne del af deres Danmarks Tour har jeg stillet Sharin nogle spørgsmål -og udover musikken, så er vi vel en del der gerne vil vide, hvordan hun holder sit hår så fantastisk smukt (og hvidt!)? Kunne ikke dy mig for at spørge, I finder svarene herunder:

 

Kan du sætte nogle ord på den udvikling Raveonettes har været igennem de senere år? Fra at udgive en plade i mol, til arrangementer der ville være Phil Spector værdig. Og har denne udvikling været planlagt fra start (tænker, at der ikke var specielt meget Ronettes eller “Rave on” over den første ep, i forhold til hvad det efterfølgende blev til).

Der er ikke noget der er planlagt som  sådan. I starten var vi meget konceptuelle kan man sige. Men efterhånden er album processen, den kreative proces, en meget intuitiv proces. Vi kan godt snakke om hvilke rammer vi gerne vil sætte op for os selv. Som for eksempel at indspille Observator I legendariske Sunset Sound I Los Angeles, for at have de her historiske rammer at finde inspiration fra. Men musikken, sangene… de udvikler sig, har sit eget liv, og vi navigerer og går efter hvad der taler til os I et givent øjeblik. Og man kan sige at vi er et band der altid har arbejdet meget spontant og betragter alle udgivelser som en del af processen. Og vi er ikke generte for at indrømme at vi har lavet mindre gode plader og numre. Men det er jo en rejse, og vi udvikler os konstant og skifter hele tiden mening omkring hvad der føles og lyder godt. Så hvert album er et “moment in time”.

Og kan du i samme forbindelse sætte nogle ord på din egen udvikling i bandet? F.eks. at gå fra at være bassist til guitarist (og mestre andre instrumenter, som man jo oplever til koncerterne). 

At arrangere sangene er en meget organisk proces. Vi gaar i øvelokalet og udvikler live showet inden en turne, og beslutter os for hvilken instrumentering der skaber det bedste scenarie for musikken og de individuelle sange. Men jeg må indrømme at bassen er stadig mit foretrukne instrument. Og sjovt nok betragter jeg ikke mig selv som instrumentalist, men mere som sanger.

En sang der har fascineret mig meget er “Boys Who Rape” fra “In and Out of Control”. Det er så smuk en melodi og arrangement, og så usædvanlig en tekst. Hvad var jeres tanker bag den?

Ja der opstår nærmest en konflikt imellem den søde melodi, og så det meget provokerende tekst indhold. Vi har altid formuleret os meget i modsætninger. Det skaber sådan en spændende dialog. Det djævelske og det uskyldige, støj, dissonans og søde melodier.

I er ude at turnere med “Observator”, kan du fortælle lidt om baggrunden for det album? Inspirationskilder osv. 

Det er et af de mørke, dystre albums fra os hvor sang skrivningen og tematikken kredser om Sunes indre univers og observationer efter en ryg skade der gav ham en klinisk depression. Lidt håbløs og rastløs, men også håbløst romantisk og poetisk

Og så er jeg simpelthen nødt til at høre dig ang. din hårfarve (og jeg kan i samme sætning oplyse, at det er en af de mest søgte sætninger på Google, når man skriver “Sharin”). Hvordan holder du det så smukt isblond altid? Hårfarve, produkter -I need to know :)

He he… :)

Først og fremmest har jeg en helt formidabel hår stylist, Marianne Jensen. Hun er et geni.

Min farve kræver ret meget vedligeholdelse, kemikalier og hår kure. Jeg skal have mine rødder bleget hver 6-7 uge. Jeg bruger diverse blå hårshampoo og balsam for at komme af med de gule toner som Aveda, LOreal eller Bumble and Bumble. Jeg ELSKER Revlon Nutri Color Creme 1002 White Platinum. Den gør mit hår helt hvidt og plejer samtidig.

Og som styling produkt bruger jeg Klorane tør shampoo så mit hår bliver mat og fuld af struktur.

 

I interviewed Danish Sharin Foo from The Raveoettes, one of the coolest bands in the world -seriously, check them out!

Rave on!

 

Spritny video fra Raveonettes, der passede perfekt som soundtrack til min eftermiddag. Skulle nemlig have været til koncert med dem her i Aa, men de har desvære måttet aflyse. Øv øv, men mon ikke jeg finder på noget andet. Imens kan vi jo nyde musikken :)

This is Raveonettes’ new video :)

 

(What’s the Story) Morning Glory?

Nu afslører overskriften på indlægget det jo, men det trænede britpop-øje ville med det samme spotte, hvilket episk pladecover der blev skudt her i netop denne gade:

Pladen er selvfølgelig Oasis’ mesterværk og del af rygradden af britpoppen, “(What’s the Story) Morning Glory?”. Titlen giver gode minder om den ægte britpopkamp der blev udkæmpet mellem Blur og Oasis. I tophittet “Country House” fra albummet “The Great Escape” skriver Damon Albarn: “…He’s got morning glory, and life’s a different story, everything’s going jackanory…”. En single Blur i øvrigt udgav samme dag som Oasis’ “Roll with it” fra denne plade. Hvem der har fundet på hvad først (tekst eller titel), smuglyttet eller hvordan det hele hænger sammen tror jeg kun de selv ved. Men det er da påfaldende, at begge bands vælger at bruge den catchphrase på præcis samme tid i sommeren ’95.

Jeg indrømmer gerne, at jeg var til begge dele (og Pulp, Suede, Kula Shaker, Bluetones og alt der kom i farvandet). Personligt er dette nok favoritpladen fra perioden, den er simpelthen så helstøbt i både lyrik og arrangementer, mens Blur mere er favoritbandet, der blev ved med at imponere på den lange bane.

Skal nok stoppe mit nørderi nu, men britpop hører sig til når man er en tur i London (fik også lige udvidet vinylsamlingen lidt på det område).

Ha ha, er heeeelt sikkert den første Oasisfan der står her ;) Sweatshirten er ny -eller vintage-ny, i skal nok få et bedre billede.

Som I kan se har gaden ændret sig en del siden ’95, men en del af de gode pladebutikker ligger der endnu (og derfor vi tog derhen).

Went to buy vinyl at the epic street where the cover of one of the best albums of all time was shot.

Ps. Allerede over 900 på Instagram på godt en uge, yay, tak skal I have! Det er sjovere at uploade billeder når der er nogen til at like ;) @clamour4glamour, bl.a. uploadede jeg gårsdagens outfit derinde, da det ikke lige var blog-material sådan umiddelbart.

TBV

En af de ting der med det samme tilføjer en masse personlighed til et outfit, er en band tee med en af ens favoritter. Da jeg derfor var til TBV koncert forleden, fik jeg lige udvidet lageret lidt:

Det var en virkelig god koncert. De har efterhånden så imponerende et bagkatalog, at de kan fyre det ene hit af efter det andet, og koncerten taber derfor hverken energi eller nerve -heller ikke under de stille numre som “True”.

Lydmæssigt har deres albums været lidt svingende, lige fra det cool tidlige Kings of Leon med en meget intens vokal, over i noget nærmest Marc Bolan-ish, til det lidt lettere melodiøse rock som den nye plade lægger sig op ad. Dog er det altid ROCK, og det er på den classy måde med kant, hvor der er masser af orgel, velspillede trommer og Steffens insisterende vokal.

Den nye plade vandt virkelig endnu mere live, så har I endnu ikke hørt den, så har I i hvert fald mine varmeste anbefalinger.

Jeg ved om I kan huske det, men de lånte os en af deres sange til en modeugevideo vi lavede for noget tid siden. Og da min datter for nyligt mistede sit højtelskede penalhus, var en af dem også på vej ind i Disney-butikken for at hente et nyt, selvom de har travlt med tour. På en måde er det jo ikke ligefrem rock n’roll, men fordi de er så ligeglade med det, bliver det det bare alligevel! Jeg kan ikke komme i tanke om et dansk band, der er så cool, og tager tingene så afslappet, har begge ben på jorden, på trods af, at de f.eks. har touret over det meste af verden -og som taljer nordjysk, også efter de har krydset broen ;) Meget tydeligt i øvrigt også i deres nye video, som er så befriende uselvhøjtidelig.

Hvis de spiller i nærheden, så tag ind og hør dem.

 

Jeg vil også lige nævne bandet Go Go Berlin, der varmede op for dem. Man skal ikke sammenligne de to bands, og klart TBV’s liveshows kan banke de fleste på plads, så det ville ikke være fair. Men det er et virkelig fint band på vej frem, og stilen er ret meget som TBV. Helt klart et af de bands jeg vil følge med i fremover, og som kun vil blive mere interessant jo mere live-erfaring de får. Virkelig charmerende og med catchy rock tunes. De har kun udgivet en ep indtil videre, så har kun hørt toppen af isbjerget (ha ha, det kan man vist ikke sige…). Bliver godt at høre noget mere fra dem, og her er i hvert fald en mulighed for at være med fra start.

I was at a concert with Danish band The Blue Van, supported by another Danish act Go Go Berlin. Had an amazing time yet again. These bands really ROCK! 

 

My interview with Mika

Hermed mit interview med Mika, som jeg lavede under dette års Nibe festival for Et Cetera magasinet. Han spiller i øvrigt i Kbh d. 29/10 på Vega (rimelig fantastisk venue at opleve ham på, ville ønske jeg skulle afsted!). Hvis I ikke har hørt ham live, så se at komme afsted, lover det bliver en fantastisk oplevelse. Og så er han sød, bonuspoint ;)

The interview I did with Mika in July. Sorry, only in Danish, since it was published in a Danish magazine.

 

Girl Talk med Mette Lindberg

Hermed 2. del af mit interview med Mette Lindberg fra The Asteroids Galaxy Tour, om de lidt mere tøsede ting. I finder første del om musikken lige her.

Hvilken stilmæssig periode inspireres du mest af?

Jamen både når vi taler musik og mode er jeg egentlig ikke inspireret af nogen bestemt tid. Jeg er faktisk ikke særlig bevidst om det. Jeg kan godt være sådan lidt stilforvirret faktisk. Fordi jeg selv er født i 80’erne og havde min tidlige ungdom i 90’erne, så har jeg rimelig styr på, hvad der er derfra. Men jeg synes godt det kan være svært at hlde styr på, hvad der er fra 70’erne, 60’erne og 50’erne. Jeg går ikke rigtigt op i det eller studerer det, jeg blander det egentlig bare efter devisen: ”Det kan jeg lide, og det kan jeg ikke lide”.

Faktisk er jeg ikke specielt vild med 80’erne, men jeg ender faktisk tit med at være lidt 80’er på nogle områder, uden at jeg kan lide perioden specielt. Men sådan er det, når man bare plukker enkelte items ud.

 

Hvad er et godt køb for dig?

Et godt køb er jo et, hvor du ikke fristes til at købe det samme igen, f.eks. den næste gang man går ind i en makeupbutik. Så når man ikke får lyst til at købe det samme igen, bare i et andet mærke f.eks., så ved man der er en keeper.

Jeg har f.eks. et par yndlingsbukser, og så er det dem jeg går med hele tiden. Jeg har virkelig svært ved at have 5 yndlingspar ad gangen. Så kan jeg godt finde på at gemme dem væk et par år, og så tage dem frem og gå med dem igen. Sådan et er også et godt køb.

 

Hvordan ser indholdet ud i den perfekte kuffert for dig?

En paraply. Ørevarmere, jeg er meget sart med mine ører, der skal ikke så meget til før de gør ondt. Så har jeg også altid en glitterjakke med, som man kan have på til cowboybukser og kjoler. Forskellige bælter. Jeg har sådan nogle i elastisk i forskellige farver. Sådan nogle har jeg faktisk altid samlet på, man kan finde rigtig mange fine vintage. Strømpebukser i guld og i lyserød. Et par shorts. Og solbriller -to par mindst! Der skal være dem der er rigtig rare at have på, som ikke laver mærker, og så kan man også have et par der er chic, men ikke sidder så godt ;)

Jeg skal altid have noget der er rart at have på, og så noget jeg kan optræde i. Der skal altid være 2 sæt. Faktisk rejser jeg altid med en rullekuffert med disse ting i + min makeup, for jeg har bare så tit stået i en lufthavn, og så har min bagage været forsinket -og det går ikke når man skal afsted til et job!

Desuden har jeg også altid et lille kamera som jeg går og filmer og tager billeder med hele tiden, min computer hvor jeg bl.a. laver setlister på, og tyggegummi, det er altså ret rart når man har siddet længe på et fly!

 

Hvordan ser det perfekte festivaloutfit ud? Du må jo have set en del gennem årene.

Jeg har altid godt kunne lide gummistøvler. Jeg ved godt det af og til er moderne, men jeg har virkelig altid godt kunnet lide gummistøvler. Jeg synes altid det er moderne! Jeg havde engang et par i sølv. Så cool. Og så et par stramme jeans ned i støvlerne, et godt halstørklæde, en stor sweater, og så en vindjakke -ikke regnjakke, så hellere en paraply, eller en kasket/hat, der lige tager det værste. Man kan vist godt fornemme, at jeg er den kuldskær type, ha ha.

 

Jeg er nødt til at spørge ind til dine skønhedsrutiner, du ser jo altid ret fantastisk ud. Er der noget bestemt du kan anbefale?

Jeg har tidligere brugt Dermatologica, men nu er jeg gået over til Origins. Jeg kan godt lide når det ikke dufter grimt eller for meget, og så er jeg også begyndt at gå efter cremer med anti-rynkeeffekt og masser af vitamin. Der er virkelig ikke noget værre end en grå, tør hud, så det er noget jeg går ret meget op i. Jeg har jo tit meget makeup på, og det er hårdt for huden, så har virelig brug for noget der fugter og nærer. Men jeg er ikke naturfreak, og har ikke naturmakeup på den måde. 

Jeg går meget op i om det ”sidder fast”. Det er meget vigtigt, især når man står på en scene. Derfor vælger jeg tit MAC. Det er også der mine kunstige øjenvipper er fra, jeg får faktisk udslæt af alle andre øjenvipper end MACs -og nej, det er ikke af limen, ha ha ;)

Den bedste mascara er YSL volume effet faux cils. Den er dyr, i guld, vejer et ton og varer en måned, men det er altså den bedste. Den smitter heller ikke så meget af over og under øjet, hvis man har lange øjenvipper.

Til mit hår bruger jeg Kevin Murphy ”Beach Texture”, det giver det der matte, fyldige look.

 

1000 tak til Mette, og held og lykke med koncerterne i DK, som allerede begynder d. 27!! Er desværre ikke hjemme når de gæster Århus, ellers skulle jeg klart ind at danse med :)

 

I morgen kommer der endnu et interview med et aktuelt band, nemlig Lawson, som spiller i Tivoli i aften. Mon I skal derind at danse? Elsker altså når efterårssæsonen går i gang, både modemæssigt med de nye kollektioner, men mindst lige så meget alle koncerterne der starter op igen, yay!

 

TAGT – Tro, håb og indierock ;)

Under sommerens Northside festival tog jeg en snak med Mette fra The Asteroides Galaxy Tour. Jeg synes det er et af de sejeste bands i Danmark, og selvom de udfordrer min comfort zone rent musikalsk, så har de min dybeste respekt for det, og for at udvide min horisont -og rent faktisk levere et værdigt, kvalitetsbevidst alternativ til masseproduceret samlebåndspop, hvor der er noget at gå på opdagelse i, og lytte til. Der er masser af lag i deres musik, horn, strygere osv. og det er jeg jo stor fan af! Elsker når ting ikke nødvendigvis er, som man ellers umiddelbart tror.

Første del, som handler om selve musikken, får I her:

Det er ikke så meget perioder rent tidsmæssigt, men mere genrer der inspirerer os. Vi er f.eks. ret inspirerede af hiphop, både det nye og det fra 80’erne, og old school beats. Og så kan vi godt lide horn.

Så det er ikke så meget tiden og hele det koncept vi går efter, det er mere lydene som sådan. Det skal bare lyde rigtigt for os. Det er egentlig bare et spørgsmål om smag i virkeligheden. Vi prøver egentlig ikke at lyde som noget, eller nogen, bestemt. Vi blander bare det vi bedst kan lide, og det ender op med flere ting, for vi har en meget bred smag i bandet. Det er ikke for at lyde smart eller snobbet, vi har bare et behov for at være selvskabende, men selvfølgelig med referencer til det vi godt kan lide.

Vi går også meget op i vores lyd. Jeg synes der er noget nyere musik der lyder meget metallisk, nærmest Youtube-agtigt, fordi det er det mange unge produere, og kunstnere, er vokset op med. Der er ikke nogen der har sat plader på, og man har vænnet sig til den der forvrængede lyd i dårlig kvalitet. Der er rent faktisk folk der har det som ideal, og det kan jeg næsten ikke holde ud, det bløder helt i mine ører.

Den bedste indgangvinkel til vores band, og opvarmning til vores koncerter i Danmark, vil klart være at lytte til et af vores albums, og kigge i coveret eller på pressebilleder hvis det købes digitalt. Bare for at få et indtryk at stilen og sjælen i bandet og musikken, og så bare have det til at køre i baggrunden, f.eks. mens man går og vasker op. Sådan lige så stille arbejde sig ind på det. Sådan gør jeg selv med andres musik; Går og skaber mine egne billeder med afsæt i bandets univers.

Det er vigtigt ikke kun at vælge hits, for så får du ikke de der albumtracks med der gør hele helheden, limer det hele sammen, og gør at du forelsker dig i noget. Det er tracks som ikke kommer som en single i radioen, fordi formen ikke er radiovenlig, men det er ofte de sange man kommer til at elske allermest. Sådan har vi også tænkt vores nyeste plade, det er et samlet soundtrack til en lang tur, og så kan man skabe sine egne billeder. Vi kan godt lide at skrive om helte og gangsters, krig og kærlighed, og lave det hele lidt dramatisk. Tro, håb og indierock ;)

 

Anden del kommer senere, og handler om skønhedsrutiner, produkter og outfits :)

De spiller koncerter i DK fra d. 27/9 i Odense, og kommer forbi Holbæk, Vordingborg, Slagelse, Esbjerg og Herning, og senere d. 19/10 i Århus og 20/10 i Kbh. De får mine varmeste anbefalinger til en skøn aften ude med danseskoene, store smil og farverige cocktails -go, go, go!!

 

Songs About Johnny

Ved I hvad det vildeste rock-navn er? Johnny. Hvis jeg boede i et engelsktalende land, så hed min lille Rock Kid helt sikkert Johnny. Det lyder bare ikke helt lige så sejt på dansk… Djånni. Så det hedder han ikke.

Der er nemlig rigtig mange sange om Johnny, og jeg har samlet nogle af de sejeste (og nej, derfor bl.a. ingen Poul Krebs, ha ha) på min Spotify Digster-playliste. Normalt poster jeg ikke alle titlerne herinde, da jeg hellere vil spille dem for jer, men da indlægget er dedikeret til Johnny, så får I dem:

Beastie Boys – Johnny Ryall

Feeder – Hey Johnny

Lou Reed – Leave Her Johnny

Motörhead – Lost Johnny

Suicide – Johnny

The Gaslight Anthem – Angry Johnny And The Radio

The Drums – Don’t Be A Jerk, Johnny

Thin Lizzy – Johnny

New Order – 1963

Bruce Springsteen – Johnny 99

Bob Dylan – Subterranean Homesick Blues

Johnny Cash – Frankie’s Man, Johnny

Pearl Jam – Johnny Guitar

Foo Fighters – Hey, Johnny Park!

The Kinks – One Of The Survivors

The Rolling Stones – Bye Bye Johnny

Who Made Who – Johnny Lucky

Kira Skov – Surabaya Johnny (cover af Sebastian)

Nordstrøm – Johnny

Malk De Koijn – Johnny Torso

Chuck Berry – Johnny B. Goode

Iggy Pop – Lust For Life

Superheroes – Johnny And I

The Raveonettes – The Truth About Johnny

The Libertines – The Boy Looked At Johnny

Neil Young – Johnny Magic

C.V. Jørgensen – Johnny & Djim

Belle And Sebastian – Slow Graffiti

 

Kan I se det er verdens sejeste navn?

 

Og får I lyst til at høre alle numrene, som helt sikkert gør sig godt til et glas fredags-vino, så kan der lyttes her:

 

The coolest name in music has got to be Johnny. Just look at (and listen to) all the amazing songs about him!!

 

Mika

Jeg har så uendelig meget respekt for Mika som kunstner. Musikmæssigt ligger han af og til udenfor min comfortzone, men hans vokal er så sindssygt cool, og hans performances ligeså. Og så er han en skide sød og meget velovervejet fyr, der virkelig har noget på hjertet. Det er sejt. Jeg interviewede ham jo i starten af juli, og interviewet er endelig udkommet i Et Cetera magazine. Til de af jer der ikke har mulighed for at få fat i bladet skal jeg nok poste det herinde også, så I også kan læse hvorfor han har fået en endnu større stjerne hos mig. Hans nye album “Origin of Love” udkommer i øvrigt lige om lidt, nemlig d. 16 :)

Tak til Simon Wedege for billeder.

I have so much respect for Mika as an artist. Love his vocal and performances. My interview with him in July has just been published, and I’ll post it on the blog soon.

 

Observator

I morgen er en stor musikdag. Der udkommer et af Danmarks bedste bands 6. album -længe ventet for mit vedkommende. De udsendte deres “Rarities/B-sides”  i december, og den opsamling har jeg virkelig elsket, men det bliver skønt med et helstøbt album. Jeg taler selvfølgelig om The Raveonettes, der udgiver “Observator”. Sune Wagner udtaler selv: “It’s a collection of observations that occur in life and as I’ve learned, life happens everywhere.” Og de skriver jo generelt fantastiske tekster. Det kan kun blive godt!

Jeg har kun hørt singler, og er generelt ikke anmelder, så jeg vil i stedet give jer en fin anmeldelse fra Q Magazine, og skrue mine forventninger vildt højt op ;)

De spiller i Aa d. 27/10 hvor jeg klart er der! (og i Kbh d. 26 og Aarhus d. 20.). Glæder mig!!

Og i samme anledning, så har jeg udvalgt mine 10 favorit Raveon-numre på min Digster-playliste + den nye “She Owns The Streets”. God søndag!!

Amazing Danish band The Raveonettes release their 6th album tomorrow. A personal favourite from me to you on this Sunday. Go listen to my favourite Raveon tracks on my Spotify playlist -and go grab the record tomorrow!

 

Flashback Friday

Endelig fredag! Dennefredag handler det om diskret 60’er inspiration, for det er noget jeg personligt er meget glad for. Meget af det mest fantastiske musik blev til i 60’erne, og ligeså mange af de cool looks vi stadig inspireres af i dag.

Mit tøj er ikke ret inspireret af 60’erne -eller det skulle da lige være mine boucléjakker og sarte balleriner ;) Men både min frisure, hårfarve og øjenmakeup sender kærlige tanker til sen60’erne. Og så min musiksmag. Et af de største genier i moderne musik, Phil Spector, slog sine folder der, Beatles, Stones, Elvis… jeg behøver næppe at fortsætte.

Denne fredag handler om dette årti -men bragt op til nutiden. Både med nogle af mine looks og så med nogle yndlingsnumre pt. som enten er fra 60’erne, eller inspireret kraftigt derfra (og nej, ingen Beatles osv, det er for nemt, ha ha).

Og spillelisten finder I her:

Her er bl.a The Kaisers, Dum Dum Girls og The Sonics <3 Flere har spurgt om jeg ikke poster spillelisten herinde, men synes det er for fattigt bare at skrive nogle sangtitler, synes det er langt federe I kan lytte til numrene direkte, i den rækkefølge jeg har tænkt dem. Og da jeg generelt skifter sangtitler derinde minimum 1 gang om ugen, er det nemmere hvis I abbonerer på playlisten direkte -altså hvis I kan lide min musiksmag selvfølgelig :) Kommer ikke til at poste herinde hver gang jeg skifter noget ud.

Hav en god fredag, lige meget om I gør klar til fest, eller en aften på sofaen, har I i hvert fald mit bud på et soundtrack :)

I’m very inspired by the late sixies in m styling and coice of music. I love how you can take af few things from the sixties, and bring them up to date -both in music and fashion. You can listen and follow my sixtiesinspired playlist on Spotify.

Flashback Friday

Med “Wanted Wednesday”‘s tilbagevenden er det jo også oplagt at genoptage “Flashback Friday”. Ok, jeg har aldrig pralet af, at være sej til at opfinde gode titler til indlæg ;)

Denne fredag handler det om rock. Jeg har jo tit skrevet, at musik på mange måder fylder mere i mit liv en mode -og så kan I nok godt regne ud, at det er en del! Jeg kan leve længe, virkelig længe, på koncertoplevelser. Har stadig ikke helt forstået, at jeg hørte Blur f.eks. Eller at jeg har hørt Libertines i sin tid. På en eller anden måde er musik bare min sjæl. Og når jeg ser ovenstående billede, bliver jeg glad helt ned i maven. Dels fordi det er virkelig sjældent jeg smiler så meget på billeder, og dels fordi jeg står med et af nyere tids største musikalske talenter, Peter Hayes. Jeg har 3 bands, hvor jeg er håbløst ukritisk mht. deres plader, Libertines, Flaming Lips og Black Rebel Motorcycle Club. Jeg kan helt seriøst lide det hele, ha ha ;)

Som inspiration har jeg uploaded 55 min. af mine favorit rocknumre lige nu på Spotifylisten. Og så er jeg nok nødt til at sige, at jeg absolut intet tjener på det samarbejde (har endda selv den gratis udgave af Spotify). Det er udelukkende et samarbejde musikelskeren i mig har indledt, fordi jeg synes det er sjovt. Jeg synes altid det er lidt øv, at man skal udpensle den slags, men blev desværre for nyligt konfronteret med, at det nok er nødvendigt nogle gange. På den ene side kan jeg godt forstå, at man kan, og skal, stille sig kritisk overfor os bloggere der har taget skridtet mod at blive mere kommerielle, det er faktisk ganske fornuftigt. På den anden side, så er jeg i hvert fald, også så bevidst om, at hvis jeg ikke har jeres tillid og respekt, så har jeg intet. Så nu skriver jeg lige endnu engang, at jeg aldrig i Looklabs levetid har benyttet såkaldte affiliate links, hvor bloggeren tjener penge på, at læseren klikker på et link (det var nemlig det der blev stillet spørgsmålstegn ved ad omveje). Ikke fordi jeg synes der er noget galt med det, men jeg ville bare aldrig gøre det, uden at skrive det til jer. Jeg har engang, i yderst kort tid, brugt et værktøj til at tracke hvor mange klik der var på links, og det er der åbenbart nogle få der har misforstået, som om det var noget der blev tjent penge på. Det er heller ikke noget jeg nogensinde har brugt til at indlede et samarbejde med f.eks. webshops (de har deres egen tracking, og er ret ligeglade med andres). Det var udelukkende for at se, hvad I havde mest interesse i for egen nysgerrigheds skyld (min Statcountertracker kan f.eks. kun registrere 500 besøg, så den bliver nulstillet mange gange i løbet af dagen). Undskyld for den lange forklaring, men har brug for klare linier ;)

;

Blur

Dette billede siger alt om koncerten med Blur i går på Skanderborg. Det var vildt -på alle måder! Og jeg fik en Damon Albarn i hovedet, det har jeg alligevel aldrig prøvet før ;) Fik måske liiidt for mange detaljer, så som hans sved der dryppede ned på mit ansigt, og udsigt til et ægte britisk tandsæt, men altså, vi havde den vildeste fest, og det så bandet også ud til at have.

Jeg var fuldstandig hensat til 90’erne. Deres moves var præcist de samme som dengang. Alex James der har sin egen lille dans og vrik med bassen, og Albarn som den helt store entertainer og charmør.

Selv tøjet og frisurerne var de samme. Er ret sikker på, at Albarn havde 501’ere på, det var i hvert fald Levi’s ;) Classic.

Koncerten var som skrevet helt vild. Vi stod helt oppe foran, midtfor, og så beder man jo selv om det, men hold da op -jeg er aldrig blevet presset så meget i mit liv. Der var så vildt tryk på, og folk væltede rundt. Det er selvfølgelig altid fedt at have en fest, men havde indtryk af, at der var nogle der bare var der for at “se giraffen”, og så havde drukket sig mega stive. Der kunne jeg virkelig godt have ønsket, at koncerten ikke havde været på en festival, og de havde spillet for sig selv. Men pyt, koncerten var episk, intent mindre, og mine lunger er næsten foldet helt ud igen ;)

Sjovt nok endte vi med at stå sammen med en super sød læser, Michelle, og hendes kæreste, så det var ekstra hyggeligt!

De spillede et perfekt miks af de helt store hits, lidt nyt og så nogle af de virkelig velskrevne sange, som måske ikke blev de allerstørte hits, men gav et godt indtryk af bandets spændvidde. Havde lidt frygtet det ville blive en hitparade, og selvom det selvfølgelig også er cool, er det aldrig rarere at få et bredere og mere nuanceret billede af bandet.

De har også fået gode anmeldelser over hele linien, så vidt jeg kan spotte -meget velfortjent (siger jeg, ganske objektivt, ha ha). Men hvad sker der for, at BT sender en anmelder afsted, der ikke engang ved, at Blurs store hit hedder “Country House” og ikke “Country Life”. Det er da pinligt…

Er på vej til modeugen i Kbh lige nu, og hører allerede “Parklife” i bilen, så ved man, at det har været godt! Hvis det bliver vist i tv, skal I klart tune ind når de lukker OL med t spille i Hyde Park.

Ps. I aften er jeg sammen med Stine Goya i Neye på Strøget i en times tid kl. 20, hvis nogle af jer er i nærheden, og har lyst til at sige hej :)

Went to a Blur concert yesterday. Finally! I’ve been waiting since the 90’s and wasn’t disappointd. It was an epic party!

Blandet Nibe

Jeg har stadig lidt mere festival jeg vil vise jer, synes simpelthen det er så hyggeligt. Har faktisk også et par koncertvideoer til jer, jeg lægger op senere.

Yihaaa, rock on! Der kan man da tale om ord, der er hinandens modsætninger ;)

I min mors regnfrakke, da min egen blev gennemblødt i noget jeg vil mene var skybrud (måske DMI var uening, men jeg var våd til skindet!). Et lille jakkeskift, og så tilbage på festival. Helly Hansen FTW ;)

True festival style!

Men humøret var højt alligevel jo. Omend Ramones vist clasher lidt med HH -kontraster, yes? ;)

Ølkunst er måske et lidt bombastisk ord, men helt sikkert festivalens bedste øl! Hvis I nogensinde støder på dem på flaske et sted, skal I endelig smage dem! Elsker der er mulighed for at købe andre slags øl end alm. tynd fad…

Hav en god fredag!

Some random snapshots from the festival. 

Kærlighed i Nibe

Vi havde bare den bedste torsdag aften. Om dagen var vi afsted med ungerne, og da de var afleveret hos Mormor, havde vi festivalpladsen for os selv. Vi delte øl, historier og endnu en Kashmirkoncert. Og mens tonerne af Xander (der lyder meget som sin mor, hva? Altså i drengeversion selvfølgelig…) langsomt ebbede ud i baggrunden, spiste vi pandekager, og gik hånd i hånd i den luneste sommernat ned gennem skoven, som var smukt oplyst af diverse kulørte lamper <3

<3

Lots of love on the Festival!

Happiness is a Warm Gun

… or cup ;)

Jeg sad faktisk og var ved at forberede et indlæg til jer om udsalgsfavoritter (det er jo onsdag), men jeg må blankt indrømme, at jeg kom til at falde i “White Album” fælden, og når jeg gør det, er der ikke andet at gøre end at lade det tage fuldstændigt over. Jeg elsker virkelig den plade! Det vildeste mesterværk.

Så nu vil jeg i stedet begive mig ud i solens sidste stråler, nyde musikken, og så håber jeg, at jeg kan have udsalgsfavoritter oppe til jer i aften, eller senest i morgen tidlig :)

Og hey, så kan I jo også høre “The White Album” imens, hvis I er til den slags. Min all time favourite er “Piggies”. SÅ stenet at verdens største band laver en sang om grise. Så galt at det er genialt :D

I was just preparing a post about my sale favourites, but then I got to hear “The White Album”, one of my favourite records, and I simply have to hear it all now. Hope I’ll have the post ready for you later this evening, og tomorrow morning :) 

 

 

Northside 2

Jeg har lige lidt flere billeder til jer fra Northside festival:

Mette Lindberg gør sig klar til eftermiddagens TAGT koncert, og udvælger dagens outfit.

Har en svaghed for slidte flightcases, især nogle der står Kasabian på ;)

45 min afsat til Eagles of Death Metal var altså for lidt…

Totalt starstruck over en samling guitarer…

Fik luret Stone Roses’ setliste, og glædede mig kun endnu mere til koncerten senere! Men øv, øv øv. Det var frygteligt. Virkelig forfærdeligt, som i, at jeg ville ønske at aldrig have hørt den.

Jeg har virkelig stor respekt for Stone Roses, og synes især deres første plade er en genistreg! Men jeg vil lade det blive ved det, for de er godt nok ikke de samme længere.

De havde barrikaderet sig totalt backstage med nedrullede persienner, og vagt foran væggen mellem deres to vogne, så tænkte, at de nok var i gang med at lade op til noget helt fantastisk… Det var de så ikke ;)

For det første havde forsanger Ian Brown bare en vildt ærgerlig attitude på scenen, som på ingen måde stemte overens med, at han rent faktisk ikke kan synge længere (jeg tror ikke han ramte én eneste tone korrekt? Pinligt). Desuden var han klædt i det grimmeste 90’er hiphip tøj (med rhinstene på de store baglommer!?), og resten af bandet var i en slags retro-ish polyesterskjorter -det er bare ikke rock n’ roll, ha ha ;) Og det mindede desværre også visuelt om et band, der ikke havde fingeren på pulsen (ikke engang deres egen!) længere. De virkede som en flok gamle mænd, der kun var in it for the money -og det kan man altså sagtens mærke!

Gaffa gav koncerten én stjerne, og jeg må erklære mig helt enig. Og den ene stjerne får de kun, fordi de engang skrev musikhistorie.

Til gengæld var Kashmir som vanligt forblændende gode med deres “The Good Life” album, og de trak vist de fleste publikummer over til deres koncert (og jep, vi forlod også Stone Roses før tid, for at få en god plads…).

Garbage var for grineren. Jeg bryder mig ikke specielt om musikken, men Shirley Manson er altså bare så 90’er cool at det gør helt ondt -og hun ligner totalt sig selv fra back in the days!!

Malk de Koijn leverede også en fantastisk koncert! Selvom jeg ikke er til hiphop kunne jeg slet ikke undgå at blive fanget ind i deres fascinerende univers og deres finurlige lyrik -mere af det tak!

Noel Gallagher led lidt samme skæbne som Ian Brown. Totalt dårlig attitude, men det var jeg mere forberedt på. Ikke at det gør det ok, men man ved jo bare, at han kan være pænt nederen (til gengæld er han så talentfuld). Han talte sjældent mellem numrene, og da publikum ikke rigtigt kendte dem, betød det massiv stilhed til tider. Og det sætter altså en dæmper på en koncert.

Folk livede først op til sidst, da han spillede Oasis’ “Don’t look back in anger”, og der nåede koncerten så også et fantastisk niveau, hvor man virkelig fornemmede publikums engagement. Bare ærgerligt at det var sidste nummer + at det jo ikke var hans eget solomateriale folk rykkede på -som han jo egentlig kom for at levere ;) Lidt charme ville dog ikke have skadet hverken ham eller koncerten…

Paparazzi’er den på Hives…

Sejt artwork bliver produceret.

Farvel Northside. Vi ses HELT sikkert til næste år. Pt. Danmarks bedste festival, punktum. Men ps. må man ønske lidt shops til næste år, f.eks. med secondhand? I need my shopping AND my music ;)

My final snapshots from the Northside Festival.

I Only Want You

Hermed videoen fra weekendens Northside Festival hvor I skal lægge særligt mærke til starten, hvor fantastiske Eagles of Death Metal dedikerer deres bedste sang (efter min kærestes og min mening, hæ) til os. Jeg bliver virkelig helt genert over at se videoen, men synes alligevel I skulle se den, nu jeg jo har skrevet om det. Lyden er frygtelig, da den jo er filmet fra siden af scenen, så husk at høre originalen ;)

Masser af kærlighed til Jesse Hughes <3

Lyn og lyn ;)

Here’s the video from the weekend’s Northside Festival, where amazing Eagles of Death Metal dedicates “I Only Want You” to my husband and me.

The Hives @ Northside

En anden koncert jeg havde glædet mig rigtig meget til, var med svenske “The Hives”. Jeg har været fan i årevis, men har aldrig fået hørt dem live (og det på trods af, at de er kendte for at levere nogle ret sublime live-oplevelser).

Jeg er ikke nødvendigvis den store fan af “sceneuniformer”. Det bliver hurtigt lidt boyband-agtigt, f.eks. hadede jeg Coldplays “franske revolutionskostumer” under deres 2009 tour. Men når et garagerockband med så meget selvironi for det første går rundt backstage i sorte skinny jeans og sorte bikerjakker, og så går på scenen i kjole og hvidt, så ELSKER jeg det. Det er sgu sejt. Og sjovt.

De har faktisk altid matchende sorte og hvide outfits på, både på scenen og backstage. Lige pt. er det som sagt bikerjakker backstage, men det har også tidligere været hvide bomberjackets med navn bagpå, og før det sorte t-shirts med navn foran. Faktisk er deres roadies også klædt ens, pt. er det sorte ninjadragter! Det er så gennemført :)

Forsanger Howlin’ Pelle Almqvist er en ualmindeligt karismatisk frontfigur fra bandet, og han har helt sikkert luret nogle Jagger-moves af i tidernes morgen. Faktisk lyder det på ingen måde som et garagerock-band jeg har beskrevet, men det er netop kontrasten mellem musikken og så deres performance der er helt genial.

Koncerten skuffede bestemt ikke, og Almqvist er den fødte performer -og det gør altså meget for en liveoplevelse. Nogle kunstnere mener tilsyneladende, at de kan forholde sig totalt tavse eller være direkte ucharmerende under koncerter, fordi de “vil lade musikken tale”. Den køber jeg ikke. Jeg vil også mærke musikeren bag værkerne, ellers kunne jeg lige så godt købe en liveplade. Noel Gallagher, lytter du? Ha ha ;)

Man må sige, at publikum virkelig kunne mærke Almqvist, så hvis ikke man blev revet med, var det ens egen skyld.

Jeg kan bedst lide pladerne “Veni Vidi Vicious” og “Tyranosaurus Hives” hvor nedenstående sang er fra. Det er altså virkelig god nyfortolket garagerock -igen med lidt 60’er detaljer. All-time favourite er nok denne. Men husk lyden er elendig på Youtube, så køb musikken i stedet ;)

The Hives played and performed an amazing concert at this years Northside festival. I’ve been a fan for a long time, and finally got to experience them live -and wasn’t disappointed, they rocked!!

Eagles of Death Metal

Jeg vil ikke fortælle om alle bands og koncerter jeg hørte på Northside, men nogle få var så fantastiske, at jeg er nødt til at skrive om dem (og en enkelt så frygtelig, at jeg faktisk også er nødt til at skrive et par ord om den).

Men nu først det gode. Det bedste. Det mest fantastiske.

Eagles of Death Metal!

Klart den koncert jeg havde glædet mig mest til på Northside. De spillede på Roskilde i ’09, og det var slet ikke nok. Havde glædet mig til at høre dem igen lige siden!

Forhistorien til dem er, at de blev dannet i ’98 af Jesse Hughes (som i dag er forsanger) og en af mine store musiske helte, den “røde Elvis” Josh Homme (Queens of the Stone Age + Them Crooked Vultures), som stadig er inde over bandet, der også tæller livemusikere.

Den officielle historie er, at en af deres venner ville introducere Homme til dødsmetal, og spillede en sang med polske “Vader”, som han argumenterede for, var indenfor dødsmetal-genren. Homme konstaterede, at de i så fald måtte dødsmetallens svar på “Eagles”, altså en rimelig light-udgave af genren, ha ha ;) Hughes legede videre med ideen om, hvordan et mix af “Eagles” og dødsmetal ville lyde, og rygterne ville vide, at det var her ideen til bandet opstod.

Personligt synes jeg nu hverken der er “Eagles” eller dødsmetal over bandet, men en god del garagerock blandet med skønne referencer til 60’erne især. Hvis man f.eks. er til Volbeats nyeste plader, men godt kan leve uden dobbeltpedalen, og den lettere råbende vokal, så er det ret spot on :) I øvrigt har personer som Dave Grohl og Jack Black (?) også været med i projektet.

Hughes overvejer trøje, men endte med at sporte tourtrøjen. Han var ellers i cool sort inden han skiftede ;)

Eftermiddagens sætliste.

Hughes har også en ting for lyn, ligesom mig, både på tatoveringer og guitar ;) Og hey, læg lige mærke til, at der står “Josh”. Desværre var han ikke med på touren.

Og som allerede skrevet peakede min festival da de dedikerede nedenstående nummer til min kæreste og jeg <3 Hvis I ikke kender dem, og er til oldschool r n’r, så tjek dem ud! Og husk at give dem et par gennemlytninger, både i gode høretelefoner, og i højtalere, for at få alle aspekterne i musikken med. Hør f.eks. dette nummer (omend Youtube-lydkvaliteten aldrig er fantastisk).

PS. Så lavede Jesse Hughes den sejeste tatovering til min kæreste, hvor mit lyn indgår i et motiv til ham. SÅ cool, jeg er vildt misundelig, ha ha ;)

Eagles of Death Metal is one of my favourite bands, and they did an amazing job at the Northside Festival! If you don’t know them you should check them out (if you’re into sixties-inspired garage). They were really sweet and cool, and I seriously felt like a teen when they dedicated a song for my boyfriend and me. Lots of love, and hope they’ll be back in DK soon.

 

 

Glimmernumser…

Ganske tilfældigt var både Mette og jeg i pailletshorts i lørdags. Hendes krævede dog en anelse mere mod end mine:

Mettes er fra by Malene Birger, og kan faktisk købes lige her, hvis nogle skulle have lyst til at prøve looket af.

Hun var all-gold på scenen, og det fungerede jo selvfølgelig perfekt til hende. Her er hun backstage, lige inden hun skal på:

Og her spiller hun, og resten af The Asteroides Galaxy Tour, solen frem på Northside :

Both Mette and I were wearing sequin shorts on Saturday. However, hers was a bit more flashy than mine. They’re from by Malene Birger btw. She looked really awesome!

Northside 1

Jeg beklager tavsheden, men er smuttet på Northside Festival, og fik ikke lige forprogrammeret et indlæg til jer, da teknikken drillede. Men jeg ER i live, ha ha, og har en fest. I får lige lidt snapshots fra dagen i går. Har masser, så er nødt til at dele dem lidt op (+ min internetforbindelse er vildt langsom!):

Northside x Camille Kaasby-Wang for byBiehl -godt match ;) Og yay, jeg har fået nogle af de nye, så dem får I lige at se senere!

Mette fra TAGT, ikke fair at være smuk, charmerende og super dygtig på én gang ;)

Rimeligt sejt at stå blandt T-bird bikerklædte The Hives og se Eagles of Death Metal <3

Jesse Hughes, forsangeren i Eagles of Death Metal er så vildt cool. Vi endte med at køre i bussen med ham til scenen, hvor han fortalte dårlige jokes, og gjorde sig klar til at gå på. Og så dedikerede han en af min kærestes og min yndlingssange, “I Only Want You”, til os fra scenen. Der døde jeg pænt meget ;) Det var virkelig sødt af ham.

Og det var så egentlig højdepunktet for min festival, rimeligt tidligt at peake, ha ha ;) Men det var nogle virkelig gode koncerter, især Kasabian gjorde det fantastisk! Stone Roses taler vi ikke om, men er meget enig i Gaffas anmeldelse med kun én stjerne…

A couple of pics from Northside Festival here in Denmark. I’ll return with more later cause my internet connection is really bad.

I’m a huge fan of Eagles of Death Metal, so when Jesse Hughes dedicated “I Only Want You” to my boyfriend and me from the stage, I pretty much died ;) Definitely the peak of my fastival!!

The Flaming Lips and Heady Fwends

Jeg kan slet ikke beskrive hvor godt det føles, endelig at holde disse vinyler i mine hænder. Jeg har glædet mig lige siden Wayne Coyne offentliggjorde deres Record Store Day projekt i år. Jeg har fulgt forløbet tæt via Twitter, fra de første samarbejdende musikere blev afsløret, de første lydbidder, og til Wayne Coyne hældte farve ned i maskinen til at presse vinylerne.

Flaming Lips er kendte for deres vilde kunstprojekter (f.eks. har Wayne Coyne støbt kranier lavet af vingummi, med et usb-stik med musik indeni -som man så skal spise sig vej ind til… De mange forsøg på at få det til at lykkes delte han også flittigt på Twitter), men dette her er virkelig noget særligt.

Dels pga. de musikere de har samarbejdet med (f.eks. Nick Cave, Bon Iver, Yoko Ono, Jim James/My Morning Jacket og mange flere!), og dels pga. de specielle vinyler (som er SÅ Flaming Lips-agtige!), som kun er trykt i 10.000 eksemplarer (og for et band som FL er det ikke mange), og hvor ingen af dem er ens! Dels pga. farven i vinylerne jo fordeler sig forskelligt, og dels fordi bandet selv har skrevet i vinylen på alle plader og på begge sider. Det er SÅ genialt, man føler virkelig man får noget helt særligt og specielt, og man kan mærke, at det er et band der virkelig brænder for deres kunst -og fans.

Et lille udsnit af mine, super fine citater. Er især vild med: “I’ll ask the insect oh does he feel pain when he dies”.

Det vilde er, at jeg har haft dem i nogle dage nu -Og jeg har haft så meget optur over dem, at jeg ikke har hørt dem endnu. Jeg har bare gået og glædet mig til den HELT rigtige situation. Og det er i aften. Vinen er afkølet, sushi’en er indkøbt, og solens sidste stråler kommer til at lægge kulisse til en Flaming Lips aften <3

Der er i øvrigt 2 x Heady Fwends på billedet. Jeg kunne ikke lige overskue tanken om, at det ene sæt skulle være beskadiget, så jeg købte et ekstra sæt, just in case, ha ha. Så er det jo godt de ser forskellige ud ;)

English translation coming up! Just wanted to show you my amazing Flaming Lips “Heady Fwends” vinyls. OMG I’m in love…

Koncertlørdag

Vi havde den dejligste lørdag aften i går. I solnedgangen cyklede vi ind mod “The Good The Bad” + “Complicated Universal Cum” koncert. Med Chanel solidt plantet i kurven, selvfølgelig ;)

Jeg glæder mig virkelig over, at der stadig kommer mange unge danske bands, som ikke forfalder til at pakke alt ind i synth, men dyrker deres instrumenter fuldt ud. Begge bands har stærke referencer til fortiden, men formår at nyfortolke det, og gøre det super nutidigt. Kender I ikke “The Good The Bad” er det på tide. De laver det sejeste surferrock tilsat en god omgang garage. Der er ingen sang på, og man kommer aldrig til at savne det. I stedet får man maximalt fokus på de mange lag i musikken, og musikernes dygtighed. I kan læse Gaffas anmeldelse fra koncerten i Odense her.

Trøjen/jakken er ny, og er fra Nowhere lige her. Har taget den en størrelse større, så den er dejligt oversize. Den passede perfekt til i går, hvor den var hyggelig, men alligevel fin med bikerdetaljer.

Jeg havde også nye armbånd på fra Fashionology. Nu havde jeg kigget på dem så længe, og synes det er så smukt og enkelt et motiv i sølv. De findes lige her, her og her. Ringene er eget design, men stadig kun prototyper, de ligger dog ikke langt fra det endelige design :)

Kjolen er faktisk også ny, det er en mega billig sag fra Nelly.com (her) -den kunne jeg ikke stå for, med den seje ryg!

En virkelig perfekt lørdag aften! Håber I også havde en god aften? I dag skinner solen over Aalborg, så jeg vil smutte ud og gå en tur :)

Went to a concert yesterday, sporting new bracelets, dress and jacket (links in black). Really the perfect Saturday evening for me!

Happy RSD! Win Concert Tickets!

Som tidligere nævnt er der Record Store Day i dag, og I som læser med ofte herinde ved, at musik på mange måder er en lige så stor passion for mig, som mode er det. Så mens jeg desperat forsøger at få fat i sjælden vinyl, må vi heller ikke glemme live-musikken, som er noget af det mest fantastiske jeg kan opleve.

Nu får 3 af jer nemlig mulighed for at tage en ven under armen, og opleve “Thee Attacks” og “Shiny Darkly” på Vega nu på lørdag d. 28/4.

Jeg kan desværre ikke selv komme, da jeg i stedet er i Aalborg og høre “The Good The Bad” live, men jeg kan garantere, at det bliver en god aften! Attacks-drengene er kendte for at kunne levere et super engageret liveshow a la “The Blue Van”. Jeg har selv været til flere koncerter med dem end jeg kan tælle på to hænder, så jeg kan roligt anbefale det ;)

The Attacks” er jo et tidligere Aalborgband, og hører til min personlige vennekreds. Jeg har kendt dem i mange år -faktisk helt tilbage til dengang hvor de alle gik i gymnasiet, og bandet hed “Attack of the Fuzz”.

Meget er sket siden dengang. De har haft Liam Watson (bl.a. “White Stripes” og “The Kills”) til at producere deres debut-album i hans Toe Rag Studios i London, og bedre start kunne de næppe have ønsket sig. Læs Soundvenue’s anmeldelse her.

Pt. arbejder de på endnu et album i London, faktisk mødtes vi sidst jeg var derovre. De spillede i Camden, og mens jeg var til middag med Veet, tog min kæreste ind og hørte koncerten (og som vanligt rockede de igennem, ifølge ham). Jeg nåede desværre først derind bagefter -lige tids nok til at se Jannik (forsangeren) blive smidt ud af spillestedet på ægte rock-manér ;)

Shiny Darkly” er Roskilde-aktuelle, og også et band på vej frem. Deres EP udkommer her d. 4/5, og den skal jeg helt sikkert have fat i! Deres lyd er meget a la bands som “The Horrors” og “Joy Division”, super lækkert!!

Så hvis I har lyst til en aften, med to skønne bands på vej frem, bands som dyrker den tungere, rendyrkede rock med sjæl, så læs her:

Konkurrencen præsenteres sammen med Vega, så det eneste I skal gøre er, at “like” Vega’s og min Facebook side.

Vega på Facebook.

Camille på Facebook.

Samt skrive i kommentarfeltet hvorfor I gerne vil til koncert på lørdag (husk at skrive korrekt email i feltet øverst).

Konkurrencen slutter onsdag kl. 22, så vinderne kan nå at sætte kryds i kalenderen! Der er 3 x 2 billetter på højkant.

Og jeps, det er så min -efterhånden- ret gamle “The Attacks” tee. Der findes kun den ene i grå, da jeg i sin tid fik lov til at få tryk på en af mine egne (de lavede kun pink og rød til piger, det kunne jeg altså ikke arbejde med, ha ha). Elsker merch med historie :)

Together with the one of the best Danish venues “Vega” I give you the opportunity to experience two cool rock bands; “Thee Attacks” and “Shiny Darkly”. Surely an evening to remember! So if you’re in Copenhagen on the 28th of April, just press “like” to both Vega’s and my Facebook, and write why you want to go -before Wednesday!

Make your own merch…

Jeg vil lige vise jer et lille projekt, der passer fint til sådan en søndag. Jeg har været ved at lave mit eget band-merch :D Jeg forstår ikke hvorfor bands ikke laver noget så simpelt, som at trykke merch med deres egen skrift? Super personligt og ærligt. I stedet for vil de hellere smække store prints (af ofte tvivlsom grafisk opfindsomhed og kvalitet) på deres t-shirts? Jeg vil da hellere gå med noget, som musikeren selv har lavet.

Derfor tog jeg et billede af det Peter Doherty skrev til mig, da han lavede min tatovering i sin tid. Kørte det igennem Photoshop (skruede egentlig bare op for kontrasten og skar det ud med “magic wand” værktøjet. Har man et besværligere motiv kan det være nødvendigt at skære ud manuelt). Trak det over i et ny dokument (så stort som motivet tillader, for at bevare en høj kvalitet til print). Så gemte jeg det som psd. fil, og så har man faktisk et print klar til tryk.

Bestilte i denne omgang bare gennem Vistaprint. En t-shirt koster ca. en 50’er der. Det er ikke verdens sejeste t-shirts rent look-mæssigt, og der er ikke ret meget at vælge imellem, men var nødt til at teste printets kvalitet først. Og det var heldigvis super godt!!

Så nu har jeg også min tatovering foran ;) Dog kom hans autograf med på printet -den har jeg jo ikke på ryggen ;) Det er altså en af mine sejeste og mest personlige t-shirts! Og det bedste er, at jeg kan lave alle dem jeg vil, så jeg behøver ikke være øm over den :D

Tippet er hermed givet videre -det kunne jo også være noget man selv skriver, det tror jeg vil være mit næste projekt. Synes t-shirts med håndskrift er super flot.

Bestilte lige et par ekstra ting, nu jeg alligevel var i gang…

Hav en god søndag, vi blogges senere :)

I used the sketch Peter Doherty made for my tattoo for a t-shirt print. Even though I have the “Lady don’t fall backwards” tatooed on my back, it would be cool to wear it on the front as well sometimes. My most personal band tee ever (and the prettiest, I think).

Peter Doherty x The COB Gallery, Part 2.

For an English translation, scroll down.

Som lovet kommer her del 2 om Peter Doherty’s kunstudstilling på The COB Gallery i Camden. Denne gang får I værkerne, som er en blanding af collage, skrift og maleri -de fleste med direkte eller indirekte biografiske henvisninger. Og så er de forresten også udført med noget af Doherty’s blod.

Om udstillingen

Jeg havde som sagt glædet mig helt vildt til at se udstillingen, og Doherty’s mangeårige manager Andy Boyd og kuratoren Cassie Beadle talte os igennem det hele, krydret med en masse sjove og personlige historier undervejs.

Nu fik jeg ham, og min fascination af ham som kunstner, præsenteret i indlægget her. Hvis I har læst det, kan jeg nemmere uddybe her, så det vil jeg anbefale I gør -hvis det har interesse.

Udstillingens titel er helt præcist: “On Blood: A Portrait of the Artist”.

De ting der var udstillet giver et indtryk af en overudviklet samlermani, og lidt af et rodehoved. Det der dog hører med til historien er, at det alle er ting fra hans hjem i Wiltshire, hvor han ikke har boet i flere år, fordi taget er faldet ned pga. vandskader af flere omgange. Tingene har derfor været opbevaret længe, og bærer præg af det f.eks. ved at være ret beskidte. Jeg kan stadig ikke helt forstå, at kuratoren har valgt den noget mere sensationsagtige vej at gå med udstillingen. Jeg synes det er cool man kommer tættere på kunstneren gennem personlige ejendele, men billedet skal vel også være reelt. Og Doherty har helt sikkert haft det frygteligt i perioder, og haft svært ved at passe på sig selv og sit hjem, men at hente ting fra et depot der vidner om en anden tid, i stedet for fra hans lejlighed i Paris, som ifølge Cassie Beadle var yderst ren og pæn, det virker på mig ret misvisende. Men igen, det er det der med konstant at skabe selviscenesættelse omkring Doherty, som hans talent på INGEN måder behøver.

Jeg vælger at tolke det som, at de med udstillingen sætter fokus på tiden hvor ideen om “Blood Paintings” blev til, hans tid i London. På mig, med den sparsomme snak jeg har haft med ham, virker det til, at hans London-liv er lig med rod, masser af hang-arounds der lukker sig som en tung dyne omkring han, men også der hvor hans hjerte hører til, og der hans inspiration for alvor har sine rødder. Albion.

Paris har nok været et naturligt valg for ham de senere år, dels for at få fred, både for presse og hang-arounds, men nok også fordi mange af hans store inspirationskilder, f.eks. Oscar Wilde, har trådt på de parisiske brosten i løbet af deres liv.

Narko og Peter Doherty hænger unægteligt sammen. Her tænker jeg ikke på alle de frygtelige historier i medierne, den ene mere klam og ligegyldig end den anden. Jeg tænker derimod på de dæmoner han slås med hver eneste dag, som han oplever på den ene side giver næring og inspiration til hans talent, men som langsomt æder ham og hans sjæl op, og truer med at ende hans liv alt for tidligt.

Det vil være naivt ikke at medtage hans misbrug i bedømmelsen af hans kunst. Og skulle man endda forsøge, så minder han gerne om det, ved f.eks. at sætte billeder af kanyler ind i sine collager. Det ville være oplagt at tage som en provokation, men Doherty er ikke sat i verden for at provokere (omend det er et billede medierne rigtig gerne vil skabe). Han vil derimod skildre en nutids-libertiner -og det er ofte forbundet med smerte, så meget at han bløder på sit kanvas, mens han skriver og maler sin sjæl ud. Det hele ender på mest fantastiske vis ud i poesi. Smuk, enkel poesi som vidner om en mand, der besidder en stor gave -og han ved det ;)

Han er dog på vej tilbage mod lyset, eller forsøger i hvert fald på det. Han er stoppet med at stikke sig selv, og den heroin-blokade han har haft indopereret i maven er netop blevet fjernet. Han tager Subutex, der er et stof man ikke bliver høj af, og som forhindrer abstinenser. Jeg håber for ham, at det lykkes, og vil glæde mig SÅ meget til at opleve ham d. 1/4 i Amager Bio, med tanke på Roskilde Festival i 2009, hvor han havde nogle uger som clean, og gav en FANTASTISK koncert.

Tag et kig på værkerne herunder. Et af dem har han malet med Amy Winehouse (i hendes blod). Et andet har han malet med Charlotte Gainsbourg. Og så får I forklaringen på, hvad akvareller har med brugte crack-piber at gøre… Jeg har desuden sat lidt sangtekster til nogle af dem (hvor han selv har brugt sangtitlen i maleriet), for at få en ekstra dimension på ham som kunstner.

Billedet til venstre er malet sammen med den franske kunstner Alize Meurisse, og forestiller Peter Wolfe, som Doherty skrev hans -måske- største solohit sammen med, “For Lovers”.

Udstillingen slutter i dag, søndag, og har kun varet en uge.

 

Jeg slutter med et Doherty citat, som jeg synes er noget af det smukkeste -og meget sigende om ham:

“Broken glass. It’s just like glitter, isn’t it?”  

 

 

 

Here’s part two of Peter Doherty’s art exhibition, as promised.

Here’s pictures of most of the artwork; Paintings, writing and collages –and some of it in his own blood.

“On Blood: A Portrait of the Artist”.

I had really been looking forward to seeing the exhibition. Doherty’s manager Andy Boyd and the curator Cassie Beadle talked us through it all, and spiced it up with a few funny and personal stories as well.

The private things exhibited gives an impression of quite a horder, but it’s woth to notice, that all of those things are from his Wiltshire flat, where he hasn’t really lived for years, since the roof has basically fallen down. Therefore the stuff seems a bit dirty –but of course, since it has been in storage for quite a while!

There were also pictures from inside the Wiltshire home on display. But it’s not quite an accurate picture of Doherty at this time. However, that angle is something the tabloids love, but Peter is much more than that! Cassie Beadle even admitted that his Paris flat actually is quite neat and clean. It would have been nice to see that side of Doherty as well, because it seems as though his life and career is quite dualistic in several ways.

I choose to believe that the meaning behind their choice of angle, is that they try to focus on the time where the idea of the works in blood was born. His rather chaotic days in London. The life and love of London where his heart belongs and his inspiration has its roots. His Albion.

Paris has probably been a natural choice for him recently, partly to get some more privacy, and partly because some of the greatest men, i.e. Oscar Wilde have stepped on the French cobblestones at some point in their lives. A lot of inspiration must be buried there.

Drugs and Doherty are often written in the same sentence, and they two are indeed connected. However, I’m not thinking about the awful tabloid stories, one more irrelevant and gross than the other. I’m thinking of the demons he’s fighting every day. In one way they nurture and inspire his talent, and in another way they slowly eat him from the inside, and threaten to end his life way too soon.

It would be naive not to include his use of drugs when you evaluate his art. And even if you’d try not to, he reminds you in his own personal way, i.e. by adding a picture of a syringe or the funny title from a tabloid: “Pete’s Pipe Pickle”. It would be too easy to provoked by it, but that’s really not Doherty’s intention, I think. It’s not his job to provoke, he’s an artist, a poet, who’s depicting a contemporary libertine. A life often filled with pain, and in a way he embraces it by bleeding onto his canvas, painting his soul out –and turning it into poetry. Beautiful, simple poetry that proves this man has an amazing gift –and he know it ;)

However, he recently claimed he has stopped injecting, so he’s heading back into the light. And I really can’t wait to experience him live at Amager Bio in Copenhagen on April 1st!

Take a look at the artwork exhibited on the pictures above (click to make them larger). Some them are painted, some are painted with guests such as Amy Winehouse (in her blood) and Charlotte Gainsbourg. I have added some of his lyrics, for an extra dimension on his art.

 

Peter Doherty x The COB Gallery, Part 1.

For an English version, look below! Ingen London uden noget Peter Doherty -eller sådan føles det efterhånden. Vi var nemlig så heldige at vores besøg faldt sammen med pressevisningen for Doherty’s seneste kunstudstilling, hvor hans “Blood Art” blev udstillet. Jeg har enormt stor respekt for hans kunst, og har altid gerne ville se det up close. Det bliver bare så sjældent vist frem, faktisk har han kun 2 gange tidligere holdt en fernisering, og den sidste fandt sted i 2008 i Paris.

Mig om Doherty

Der er mange der ikke forstår min fascination af Doherty. Men det er måske fordi man kun har læst om hans forbrug af narko, og hans tidligere forhold til Kate Moss. De to ting er for mig komplet ligegyldige. Jeg tager afstand fra brugen af narko, men det er noget jeg sagtens kan se bort fra, når jeg vurderer kvaliteten af hans sangskriverevner og kunstneriske talent. Jeg vurderer og bedømmer hans produktion, ikke hans liv. Og modsat mange andre vil jeg mene, at Kate Moss har ødelagt mere for ham, end han har for hende. Man kan ikke lave en søgning på hans navn (eller skrive et blogindlæg, ha ha), uden at hendes navn konstant skal linkes til hans. Han havde slet ikke behov for den “Se & Hør”-berømmelse han fik gennem hende, når han blev trukket gennem sølet og hånet på diverse forsider. Jeg ville virkelig ønske, at folk ville skille de to ting af, og lade hans karriere tale for sig selv.

Hjemme hos Doherty

I dag er Doherty flyttet fra London til Paris, for at få mere fred og dyrke sin musik og kunst. Han har stadig sit lejede hus i Wiltshire, men det har af flere omgange været vandskadet, så de fleste ting står bare i depot til opbevaring, og det er ikke et sted han bor. En del ting står dog stadig som de gjorde, da han var der, men det bærer præg af, at det var en tid, hvor han havde det svært, og han ikke var der så ofte. Den seneste tid var han vist mest i sin Camden-bolig, som han også stadig har, og som jeg besøgte tilbage i august, dengang jeg fik min tatovering. Og hvis jeg havde været i tvivl, var jeg da i hvert fald overbevist der; Han er en utrolig behagelig mand, lidt generet og meget reserveret -og noget af en samler! Sidstnævnte er ret vigtigt i denne sammenhæng, da det blev brugt i COB Gallery’s udstilling.

Jeg må være ærlig og tilstå, at jeg fik et chok, da jeg kom ind og så et hjem fyldt med gamle tindåser, støvede, antikke glasflasker (i bedste fald, nogle var vist bare gamle og snavsede), male/tegneudstyr der flød på borde og gulv, britiske flag, tørklæder og meget andet -og vi taler altså virkelig store mængder. Det var et kig ind i den private Peter’s liv, som jeg egentlig ikke havde behov for dengang. Men i dag, efter jeg så den udstilling i London, forstår jeg endelig hvad det var han havde gang i. Det var ikke bare et rodehoved, en stakkels narkoman om man vil, men en mand der lever i en anden tid end alle os andre. Og som forsøger at skabe et udtryk, og finde inspiration, gennem samlinger af diverse antikviteter. Ting som vi andre måske for længst ville have kasseret, men som han kan se noget fantastisk i, når det bliver sat i en sammenhæng. Og det er helt sikkert derfor han er Peter Doherty, og jeg bare er en blogger der skriver om ham ;)

Det blev meget langt det her, men I skal vide hvor meget jeg har slettet. Han lader sig ikke beskrive kort, men håber I alligevel har fået et ordentligt indblik i mine tanker omkring ham.

Han er en libertiner, i ordets ægte forstand, det er printet under hans hud (og nej LOC, det er ikke nok at kalde en plade det, for at få den betegnelse…), og han lever en boho-tilværelse i en Baudelaire/Flaubert/Wilde verden <3

Hvis I stadig læser med (det skal I, ha ha), så vil jeg først give jer et indblik i de udstillede ting fra hans hjem med mine kommentarer, så I får en fornemmelse af hans verden -ham som kunstner. Og også som en person der bestemt heller ikke er helt uden humor, med f.eks. en News of the World Beatles spiseseddel (han har netop fået en erstatning fra den nu lukkede avis, fordi de aflyttede hans telefon), og et stykke af en artikel med overskriften “Pete’s Pipe Pickle. Eller som en person der i sin ulykkelige forelskelse, ikke kunne stoppe med at købe elefantfigurer, fordi ekskæresten samlede på dem (ja, det var hende…). Så viser jeg de udstillede værker i et kommende indlæg for sig selv:

Han spiller i øvrigt i København, i Amager Bio d. 1/4 -og I kan roligt regne med, at jeg er der ;)

No trip to London without some Doherty, or so it seems. We were so lucky that his “Blood Art” was exhibited at The COB Gallery, and they had a press view this Friday. I have so much respect for his artwork, and have always wanted to see it live, it’s just so rarely on show. He has actually only had 2 prior exhibitions, the last one was in Paris in 2008.

A lot of people don’t understand my fascination of Doherty. But it’s probably because they’ve only read about his drug related problems, and his former relationship to Kate Moss. Those two things are completely unimportant to me. It’s something you should disregard when you evaluate the quality of his artwork and as a songwriter and poet. I evaluate his products, not his lifestyle. I’d really wish that people would separate those two things, and let his career speak for itself.

Today Doherty has moved from London to Paris to get more privacy. He still has his flat in Wiltshire, but has been flooded several times, so most of his stuff there is in storage. However, some items are still there, the way they were back in the days. They tell the story of a certain period of his life.

Lately, when he has been in London, he has lived in his Camden flat, which I visited this August when I got my Doherty-tattoo. And if I had any doubts before, I was even more convinced that he is a very sweet and pleasant man, a bit shy and very private –and a collector! That last thing is quite important in the COB Gallery exhibition.

The curator, Cassie Beadle, has chosen to exhibit some of his private collection as well. Lockets, trinkets, uniforms, tincans and lots more. And it is the perfect choice. I cleary shows, that Peter isn’t a poor drugged up man, who can’t take care of his home –as the tabloids have enjoyed to portray him during the years. But it’s the portrait of a man, who simply lives in another time. He collects these antique things for inspiration and of course for his amusement as well. Things which others probably would have thrown out –and I’ve tempted to quote Doherty saying: ”Broken glass. It’s just like glitter, isn’t it?”. He sees things others don’t see. It creates the perfect impression of a working artist and poet.

He’s a libertine, in the word’s true meaning, and it’s even printed underneath his skin. He’s living a boho life in a Baulelaire/Flaubert/Wilde world <3

Above are the pictures of some of his exhibited things to tell you some of the story of Peter Doherty. You can click on them to make them larger.

St. Pauli

Ja ok, ret nørdet post egentlig :) Var til fodboldkamp i Hamborg i weekenden, og det var altså super sjovt!! Jeg er ikke foldboldfan, og jeg ville ikke kunne forklare offside-reglen, om så mit liv afhang af det. Men, jeg elsker St. Pauli klubben, og alt det omkring den. Bare det at de løber på banen til AC/DC, at de spiller “Song 2” med Blur når de scorer på hjemmebane, og at deres motto er, at alt hvad der er rundt er helligt :) Stemningen på Millerntor stadion er bare helt unik, og noget ganske andet end en klassisk storklub, med mega stadion og masser af kapital i nakken. St. Pauli’s fans tilhører primært arbejderklassen, mange af dem hører rock og punk -og klæder sig i sort (det er også fans’ene der i sin tid begyndte at benytte sort merchandise med skulls, faktisk spiller St. Pauli i brunt/hvidt). De gør et stort arbejde for at bekæmpe racisme, og man kan tydeligt se, at der ligger en stor kærlighed til klubben hos deres fans. Faktisk var kampen totalt udsolgt det sekund den kom til salg, det siger også lidt om opbakningen (og det var en ganske almindelig liga kamp mod Bochum i 2. Bundesliga -som de vandt, yay!).

Jeg har lige et par yderligere stemningsbilleder (inkl. gueststar, ha ha). I kan klikke på billedet for at læse teksten:

Det kan i hvert fald stærkt anbefales engang imellem at gøre noget, som er langt fra det man plejer. Jeg ville ikke gide en alm. dansk fodboldkamp (kun for at være en sød kæreste), men de er bare lidt vildere og mere passionerede omkring det i udlandet, og det er faktisk ret sejt at opleve.

Meet my 3rd baby…

Der er en ting som jeg holder uendeligt meget af, som jeg aldrig rigtigt har vist jer. Min tredje baby, om man vil:

Min vintage Höfner bas (model 186, produceret fra 1971-73 i meget begrænset antal med den fineste “Telecaster”-agtige krop).

Lidt nørdet (ok, meget!), men den er virkelig fantastisk. Den sejeste, tunge, sprøde vintage-lyd. Jeg kan bare slet ikke spille godt nok på den, og da jeg bruger al min fritid på at blogge med jer, så er det nok heller ikke i nærmeste fremtid mine skills bliver forbedret -men en dag, så tager jeg revanche (og alternativt bliver Rock Kid den sejeste unge på musikskolen, ha ha).

Hvis jeg havde masser af penge (og var sej til at spille bas), så skulle mit næste køb være en Rickenbacker 4003, den er SÅ cool, det er helt vildt.

My 3rd baby, my lovely vintage Höfner bass, model 186 produced from 1971-73.

I dag har jeg 2 års bryllupsdag, og se lige hvad jeg har fået i gave af min kæreste:

Billetter til Northside!! Ses vi? Det er jo SYGT så fantastiske navne de har booket, klart DK’s sejeste festival pt.

Skal på middagsdate senere, så trækker stikket ud, og fejrer kærligheden en kold, mørk mandag aften :) Det er vildt så hurtigt tiden går…

Today I’ve been married for 2 years, crazy!! Time flies. 

Vinyl

Fra min lørdag:

Aa’s sparsomme udvalg af nye vinyler… Altså, man kan jo bestille hjem, men det er bare ikke det samme. Fandt dog alligevel lidt nyt, ah :) Jeg har ikke købt en cd i årevis, og kommer heller aldrig til det igen. Køber enten elektronisk via nettet eller på vinyl (hvor der ofte følger mulighed for download med).

From my Saturday shopping trip :)

Saturday Night Fever

Et par snapshots (lige så lidt censurerede som internettet i Kina…) fra min lørdag aften, hvor jeg som sagt var inde og supporte min veninde, der havde en sang med til Melodi Grand Prix. De blev desværre kun nr. 2, men er nu ret sikker på, at det alligevel bliver en fordel for dem på længere sigt :)

Med Engelina (og i hendes fantastiske pels), min kusine, knæklys (det ER jo Aalleren og DMGP, ikk’), og min yndlings 17-årige.

Det var fuldstændigt umuligt at tage billeder med en iphone under showet, så her er et par fra efterfesten, hvor de også optrådte.

Havde den bedste aften, med dans og snak til ud på de tidlige morgentimer. Er helt klar til at forcere en ny uge :)

Some pics from my Saturday evening and night :)

THE Record Player!

Det er jo ikke nogen stor hemmelighed, at musik betyder rigtigt meget i mit liv. En helt igennem perfekt aften for mig, ville f.eks. inkludere masser af yndlingsvinyler spredt ud på gulvet, med pladespilleren i midten, og så kølig hvidvin, mojitos eller mørk øl i glasset, kæresten (og evt. også nogle gode venner), og døren åben ud til en lun sommernat, hvor al tid ophører. Det er perfektion.

Jeg kan virkelig ikke anbefale jer nok, at anskaffe jer en pladespiller, hvis I ikke allerede ejer en. Jeg kan ikke forklare hvad det er, men det er som om, at ens yndlingsmusik lige får en ekstra dimension når det kommer på det sprøde, sorte lak. Det er også sindssygt lækkert og charmerende at have det fysisk rundt omkring sig, i stedet for det ligger på en mp3. Jeg lytter både til klassikere fra 50’erne og frem, og masser af helt nye albums. Det kommer helt an på humøret og stemningen. Pt. er det f.eks. ret meget hele Beach Boys’ bagkatalog (fra før de blev underlige i 80’erne og lavede rædsomme numre som “Kokomo”!), og Raveonettes nyeste “B-sides & Rarities”.

Faktisk har jeg ikke købt en cd i mange år, jeg køber kun vinyl eller elektronisk.

Og hvilken pladespiller har vi så? Efter meget grundig research besluttede vi os for at Beogram 1200 fra ’69 var perfekt. Den har den helt rigtige lyd, som er min personlige favorit. På mange måder er ’69 også et af de absolut vigtigste musik-år nogensinde, så det gav jo god nok mening ;) Det er umuligt at sige noget om, hvilken pladespiller man skal gå efter. Det afhænger meget af personlig smag. Jeg bryder mig f.eks. meget lidt om digitaliseret, elektronisk lyd, så at investere i en spritny afspiller ville være en dårlig investering for mig.

Beogram 1200 har ikke elektronisk arm, men automatisk stop/startfunktion. Dvs. at man let kan sætte armen ned på det nummer man ønsker at høre, hvis man ikke vil høre hele pladen. Stop/startfunktionen gør, at den selv finder ind på pladen til start, og at den selv stopper med at køre når pladen er slut (så den ikke går i hak og slider pick up’en). Det var et ultimativt must for mig. Har tidligere haft en med elektronisk arm, og det betød, at man skulle spole frem og tilbage på en knap for at hoppe i numrene -det kan ikke anbefales.

Jeg skal også være ærlig og indrømme, at selve designet også har en vis betydning. Lyden er det primære, men den må altså også godt være lækker at se på. Og der bliver det altså ikke smukkere end 1200’eren i palisander med det originale røgfarvede låg ;)

Man kan også godt få modellen uden logoet i midten, og hvor låget sidder på med beslag, men så er modellen ikke længere fra ’69. Skal nok stoppe nu, før der går totalt nørd i den :D

Og så får I lige et lille snapshot fra sidste weekend, som jeg også livetweetede til jer… forudser en lille gentagelse denne weekend ;)

 A tribute to one of the lovers in my life, our beloved record player, the Beogram 1200 i rosewood <3

New Years’ Outfit

Så fik jeg lagt billederne over, og kan nu vise jer mit outfit fra nytårsaften. Havde jo oprindeligt planlagt at have en halskæde på, men det blev simpelthen for meget, så havde i stedet håndledsfokus, og knald på hår og øjne. Billederne er taget hurtigt lige inden gæsterne kom, så jeg havde ikke nået at få mine heels på eller lagt neglelak. Tænkte jeg lige ville skynde mig at gøre det efter de var kommet -men helt ærligt, så havde jeg stadig mine skisokker på, og ingen neglelak, da rådhusuret slog 12… Men så ved man, at man har haft en hyggelig aften ;)

I verdens fineste Gestuz kjole (invitér mig lige til et eller andet vildt, så jeg kan få den på igen, ha ha), og så må I tænke jer til mine Louboutin heels i python til ;)

My NYE outfit, in the prettiest Gestuz dress. Didn’t have time to but my heels on for the pics, and forgot to do it later -so celebrated the new year wearing skisocks all night ;) 

Mintgrøn til Motörhead

Her får I mit outfit fra gårsdagens Motörhead koncert. Det mest oplagte havde jo været at hoppe i all black med cowboystøvler og lidt skulls, men synes det var sjovere at være en mintgrøn glimmerfe blandt store, mørkklædte, håndtegnskastende mænd:

H&M top, Acne scarf, Zara pants, Topshop boots, A. Wang bag.

En i øvrigt ret god koncert, dog en anelse rutinepræget (de har så også spillet 100 koncerter i år, så måske forståeligt nok). Vi fik i øvrigt alle hotpink papirsarmbånd på, inden vi kom ind til selve koncertsalen. Forestil jer de vildeste rockere kaste deres hårdtpumpede arme med djævlehåndtegn i vejret -iført hotpink armbånd, sweet ;)

Vi stod naturligvis oppe foran, så vi kunne mærke suset og trommerytmen i struben. Har kun dårlige telefonbilleder, men I får bare lige et for stemningens skyld:

Went to a Motörhead concert yesterday. We had so much fun!!

 

 

Bedroom Eyes

Jeg vil lige sende jer på weekend med denne sang fra The Dum Dum Girls. Hørte dem lige i London for lidt over et år siden, og de var ret cool (ville dog ønske de taget taget mere af den coolness med over i videoen, synes de kommer til at virke som en parodi på et pigeband med de bevægelser og Arto-ansigter, øv! Luk øjnene og lyt i stedet). Hvis I kan lide Raveonettes seneste to plader, og en god omgang pigepop a la Ronettes, er jeg sikker på, at den vil falde i smag. Synes det er en perfekt start på en dejlig weekend, i den gode karmas tegn:

Det er ikke helt tilfældigt der er Raveonettes lyd over det, de har haft Sune Wagner inde over deres album denne gang, og hans lyd- og inspirationsunivers klæder, efter min mening, de fleste ;)

Og jeg ser i øvrigt sådan ud lige nu, I får bedre billeder senere. God weekend!!

An amazing song on a Friday. If you love The Raveonettes’ last two albums and old school girly pop like The Ronettes, I’m sure you’ll love it! But close your eyes, the video is quite horrible, and the poor girls don’t look as cool as when they are on stage performing.

At the Emma Acs Concert

Hermed lidt stemningsbilleder og tekst fra torsdag aften, hvor jeg var til koncert med Emma Acs på Studenterhuset. En fest fra start til slut, og noget som virkelig bør opleves live! Elementer som en discokugle, sitar og 3d-briller er noget jeg sjældent oplever til de koncerter jeg plejer at gå til, men her fungerede det 100%, det var tro mod stilen og sjælen i musikken, og man kunne ikke undgå at blive ramt af den gode karma der hurtigt fyldte rummet.

Med sig havde hun selvfølgelig backingbandet “The Inbread Family” som bl.a. består af “The Good The Bad” og “The Setting Son” medlemmer. Begge dødfantastiske bands, som udkommer med nye albums til foråret (faktisk er de nærmest færdige, men venter af forskellige årsager med at sende det ud).

Some pics from the Emma Acs concert on Thursday.

Spil Dansk!!

I dag er det som skrevet “Spil Dansk Dagen” -og hvilket fantastisk koncept! Dansk musik hele dagen, og helt sikkert en kærkommen reminder om, alt det fantastiske musik vi rent faktisk er leveringsdygtige i.

Jeg selv fejrer det med at tage til Emma Acs koncert i aften, en af de bedste kvindelige upcoming talenter på den danske stjernehimmel pt. Læs om min sidste koncert med hende her.

I dag vil jeg derfor lytte til disse 10 danske kunstnere (bl.a. men nu begrænser jeg det til 10 til jer, ha ha):

Figurines. Især deres “Skeleton” album er en genistreg uden lige -og så har jeg jo trådt mine ungdomssko sammen med dem her i Aa :)

The Blue Van. Behøver vist ikke nærmere præsentation her på bloggen :D

Superheroes. Thomas Troelsen’s band fra ’96, og grunden til, at jeg stadig har endeløs respekt for ham som musiker. Ville ønske man kunne skrue tiden tilbage til dengang han var så indie, at han ikke ville på forsiden af Gaffa, og derfor sad med alt det ravnsorte hår ned i ansigtet på billedet.

Psyched up Janis. Sune Wagners første band, der producerede det bedste danske grunge nogensinde. Jeg bliver aldrig træt af “I died in my teens”, et mesterværk.

Vinnie Who. Fordi man ikke kan undgå at blive glad helt ind i sjælen, og den fyr leverer Danmarks bedste liveperformance -og jeg har ellers set en del.

The Savage Rose. Anisette ER den cooleste danske sangerinde nogensinde. Punktum.

Michael Møller. Jeg var rigtig glad over, at så mange havde lyst til at følge hans meget ambitiøse projekt “A Month of Unrequited Love”, da jeg tippede om det i april. Og da han er en af mine absolutte favoritsangere i Dk, skal jeg selvfølgelig lytte til hans inderlige og melankolske vokal i dag.

The Tremolo Beer Gut. Bare fordi surf er så undervurderet pt. og Tremolo er, sammen med The Good The Bad, det allerbedste indenfor genren pt. Der findes surf-elementer i bands som The Setting Son, Emma Acs og The Raveonettes (hvilket jeg selvfølgelig også kommer til at lytte til i dag), men jeg kan godt lide at lytte til den rene form også.

Sorl Sol. Især deres gamle punknumre er jeg totalt en sucker for -og selvfølgelig favoritten “Siggimund Blue”.

Alcoholic Faith Mission. Dansk indie når det er bedst -omend der går et par stykker på dusinet efterhånden.

Og som bonustrack vil jeg lytte til Sys Bjerre’s version af Infernal’s “Electric Light”. Ja, det skrev jeg! Jeg synes den er SÅ cute, og Sys har lavet en charmerende og fængende omskrivning af den sang, der viser, at hun er en ret eminent tekstforfatter.

Hvilke danske kunstnere lytter I til i dag?

Today it’s official “Play Danish Music” day, and I’m going to listen to these artists -among others.

10 covernumre der er bedre end originalen

Det er ikke en overraskelse, at jeg lever og ånder for musik. På manger måder er det en større del af min sjæl end mode er det. Og hvis der er noget jeg virkelig sjældent bryder mig om, så er det kopimusik (ja, både det man henter ulovligt fra nettet -fy!- og nok nærmere kunstnere, der spiller andre kunstneres numre… hvorfor dog ikke være original?). Jeg kan seriøst ikke forstå, at et band som “Die Herren” er blevet kæmpe store? De spiller jo bare U2 musik, og omend jeg da godt kan høre visse ligheder med originalen, forstår jeg slet ikke at folk gider betale penge for at høre kopi, når der nu er SÅ mange originale kunstnere der virkelig har noget på hjerte (og har noget at have det i, uden at leve af andres talent).

Men, for der er altid et men, der er rent faktisk nogle få covernumre, som på mest magiske vis får deres eget liv, og svæver op og overstråler originalen. Der hvor mange begår en fejl, synes jeg, er når de prøver at lyde som originalen -f.eks. Elvis eller Beatles, og det kan man jo lige så godt opgive, da det jo er blandt det ypperste, og deres numre med tilhørende vokaler har fået ikonstatus. Det er altså lidt kikset. Men der hvor det kan gå hen og blive ret inspirerende, er hvor kunstneren formår at hive sit eget univers ned over nummeret, gøre det til sit eget, og give det et nyt liv. På det punkt kan man egentlig godt sammenligne med mode og stil ;)

Nogle eksempler på covers der, efter min mening, er bedre end originalen:

Lily Allen – Oh my God (Allen formår at gøre sangen charmerende på et helt andet niveau, omend jeg ellers til enhver tid ville foretrække Kaiser Chiefs normalt)

The Flaming Lips – Starting Over (får stadig gåsehud over dens inderlighed og skønhed)

Nirvana – Man who sold the world (og der skal godt nok meget til, før man kan konkurrere med Bowie!!)

Jeff Buckley – Halleluja (en af de få sange fortolket, så den stadig kan få tårerne til at løbe ned ad kinderne)

The Sonics – Have Love Will Travel (den bedste sang Sonics aldrig har skrevet)

Blondie – Hangin’ on the Telephone (der gik mange år før jeg opdagede,at det ikke var Debbie Harry’s eget nummer!)

Joan Jett – I Love Rock n’ Roll (var den overhovedet et hit før? Ha ha)

Righteous Brothers – Unchained Melody (jeg forbander filmen “Ghost” langt væk for at bruge denne ellers smukke sang i den lumre “ler-scene” mellem Swayze og Demi Moore, øv!! Nu ser jeg jo den hver gang jeg hører nummeret)

Amy Winehouse – Valerie (Mark Ronson er så sindssygt dygtig)

Sinead O’Connor – Nothing Compares 2 U (og nej, det lyder stadig underligt når Prince synger denne live… all wrong)

Og jeg kunne sagtens finde lidt flere (var lige ved at skrive Sune Wagner’s “Be my baby” på, meeeen omend fantastisk, adskiller den sig ikke helt nok fra originalen), men disse 10 er for mig blandt de ypperste eksempler på, at covers KAN fungere, for en utroligt dygtig kunstner, der hviler i sit udtryk. Igen kunne man fristes til at overføre det til mode, ha ha ;)

Er I enige? Vil I også hellere have en dygtig dj end et coverband til festen? Og har I andre eksempler på fantastiske covers?

Usually I really don’t like coversongs at all (and never coverbands!), but some bands really understand to make a song their own, and bring it to a whole new level. You’ll find 10 examples above.

Den voksne bandplakat

Et lille tip herfra, hvis du -som jeg- er musikelsker, og ikke kan nøjes med kun at have det i ørene. En masse bands sælger deres tourplakater på deres websites, og der er virkelig gået mode i, at få skabt nogle ret unikke, nummererede plakater (heldigvis!!). Måske I kan huske, at jeg købte en fra Libertines genforeningstour, som jeg jo hørte på Reading? Denne gang er det 2 fra Black Rebel Motorcycle Club’s vintertour (som vi også hørte), ligeledes nummererede i meget begrænset antal, igen for at differentiere dem fra alm. bandplakater.

Vi har fået sat samme ramme på, som resten af vores billeder. Så selvom de er forskellige, har de alligevel sammenhørighed.

Den voksne bandplakat, gotta love it ;) Hvis du synes om ideen, er det bare ind og tjekke favoritbandets hjemmeside.

Bought these great numbered BRMC posters and got them framed. Love to have my favourite music on the walls as well!

 

Flashback Friday – My Tattoos

Tænkte det var oplagt at lave et opdateret indlæg, med de tatoveringer jeg har, for det er noget af det I spørger rigtigt meget til. Der er masser af info om dem, hvor de er lavet osv. under beauty-kategorien. Hermed et overblik, nu er der jo kommet lidt nyt til:

Og mine musiktatoveringer, skrevet af hhv. Peter Doherty (The Libertines) og Wayne Coyne (The Flaming Lips), med to af mine absolut yndlingsnumre, der kan give mig gåsehud dybt ind i sjælen:

Som I kan se, så har musik en helt, helt særlig plads i mit hjerte. Derfor er det også med glæde jeg kan afsløre, at vennerne i The Blue Van havde lyst til at lægge musik til vores seneste Looklabvideo (som modtagerne af nyhedsbrevet selvfølgelig allerede har set). Den kan ses lige her, hvor I kan komme med en tur til modeuge med os. Kender I ikke The Blue Van (har I ikke fulgt godt nok med på bloggen ;)), så kan I tjekke dem ud her. Meget objektivt, ahem… ha ha, er det et helt fantastisk cool band, dansk r n’r med store ambitioner og talent (og så lyder de ikke som alle andre, og har ikke rædderlig synth med). Hvis I vil have en vild musikalsk oplevelse, så tag til en af deres koncerter!

Hav en fantastisk fredag. Jeg er ude og lave overraskelser for min datter, som har fødselsdag i næste weekend :)

An overview of my current tattoos, all 7 of them :) Have a great friday, and remember to watch our new Looklab video!!

The Kills live from Docks, Hamburg

Så fik jeg endelig sorteret lidt i de billeder jeg tog til The Kills koncerten i Hamborg for en uge siden. De giver et meget godt indtryk af hvor intens koncerten var, og hvordan Alison Mosshart bare er true rock n’ roller to the bone. Det kunne mangen en dansk sangerinde lære noget af, hun er altså i en klasse for sig, dyb, dyb respekt herfra.

Koncerten var præget af fantastisk stemning. En solbrun Jamie Hince (netop hjemkommet fra bryllupsrejse med Kate Moss, forklarer nok meget godt hans gode humør, ha ha) og en smilende, oplagt Mosshart med utroligt meget overskud. Meget mere end da jeg hørte dem for 3 ½ år siden på Voxhall.

Husk I kan klikke på billedet for at komme til det næste :)

Some of the pics I took a week ago at The Kills concert at Docks in Hamburg. Amazing evening, amazing band.

Alison Mosshart + Me

Jeg var som sagt til The Kills koncert i Hamborg i går, og en af de mest cool kvinder i verden stillede op til et “dagens” til jer -Alison Mosshart.

Alexander Wang bag, Lee shirt, Superfine tee, Jofama leatherleggings, Topshop boots, Etsy necklace.

Hun er så vild. Min kæreste havde aldrig set hende live, så første gang han mødte hende -udenfor scenen- kunne han egentlig ikke helt forstå hvorfor hun var SÅ hypet. Under første nummer til koncerten (de åbnede med “No wow”, den perfekte åbning), kneb ham mig i armen og sagde: “Hold da kæft, DERFOR!”. Jeg har aldrig oplevet noget lignende, hun er altså helt fantastisk unik.

Har lidt billeder fra koncerten hvis I vil se??

Today with an amazing “gueststar” Alison Mosshart. Went to see The Kills in Hamburg yesterday, and it was so amazing. There is no one like them, especially Mosshart is one in a million on a stage. Got some pics from the concert if you’d like to see??

 

Spent my evening with…

…Alison Mosshart!!! Og ja selvfølgelig også Jamie Hince (aka. Mr. Kate Moss, det er han helt sikkert glad for at være kendt som… ahem not) i The Kills. Fantastiske, fantastiske The Kills. Jeg har været nødt til at forprogrammere dette indlæg til jer, da koncerten foregik i Hamborg, og vi derfor har været på farten længe. Sådan er det jo, hvis der er noget man virkelig gerne vil opleve, så må man jo køre efter det. Var så heldig at opleve dem på Voxhall i marts 08, og siden da har de undgået Danmark. Jeg tjekker ind senere med mere om turen, og indtil videre får I lige en omgang billeder, af en af de cooleste og mest talentfulde kvinder i musikbranchen nogensinde (og altid med de bedste støvler):

I have spent the evening in Hamburg at a The Kills concert. I’ll be back later with more about the concert, but right now I’ll leave you with some pics of one of the most amazing and talented women in the music industry -ever!

 

My New Girl Crush – Emma Acs

Jeg var som sagt på Alive Festival i lørdags, og her hørte jeg for første gang Emma Acs live, og blev totalt blæst omkuld. Jeg ved ikke hvorfor jeg egentlig ikke var faldet synderligt for hendes plade i første omgang, men sådan er det tit for mig, jeg skal lige have sat liveudgaven på, før det for alvor giver mening -eller det modsatte. Med et misundelsesværdigt backingband bestående nærmest udelukkende af “The Good The Bad” og “The Setting Son” folk fyldte hun scenen med så overdrevet meget coolness, og en vokal der har den helt rette kombination af dragende særpræg og femininitet, at man ikke kunne undgå at blive suget ind i hendes univers. Det er pop, men af den mere avancerede slags, med Farfisa orgeler, surf-guitar og 60’er håndklap -det er jeg totalt en sucker for. Igen, med de folk bag sig er det svært at gøre noget galt, og det gjorde hun heller ikke. Det var så fint, hun var så fin. Hun er altså virkelig, virkelig hård konkurrence for damer som Oh Land, Fallulah, Mette Lax og andre fantastiske unge sangerinder der er blomstret frem på det seneste (og hvor er det egentlig både skønt og tiltrængt i DK!).

Kan se hun skal spille i Aalborg her d. 27/10, så der regner jeg bestemt med at indfinde mig :)

Mine billeder fra koncerten, hvor hun ovenikøbet havde fødselsdag:

Hendes nok største hit:

Og en liveudgave af “Yoko”, hvor man bedre kan fornemme 60’er-viben (for, omend ret speciel, ved jeg ikke helt om jeg deler hendes sitar-fascination). Og så varmer hun endda op for fantastiske The Blue Van:

Was at a concert with the very talented Emma Acs, looove her and her universe. Take a peek and a listen :)

 

Outfit, Alive Festival

Som skrevet var jeg i går inviteret til Alive festival (af festivalen og ham her, bor du nær Aalborg bør du tjekke hans blog “Kulturformidleren” ud, her finder du al info om spændende kulturelle arrangementer, især de små skæve, men også de større. Super initiativ!). En rigtig god, omend meget lille, festival midt inde i Thisted. Men med et rigtig godt program (meget ambitiøst, ikke lige hvad jeg ville forvente af sådan en festival, men det er jo super de tør! Folk virkede også til at bakke godt op om det, stemningen var rigtig god). Musikken fortæller jeg lidt mere om senere, bl.a. mit seneste girl-crush, indtil da får I lige mit outfit fra i går:

Og ja, jeg bør snart købe nye Converse…

Et lyserødt armbånd fra Hjerteforeningen. Husk at købe et :)

Daisy top, H&M Divided man hoodie, McQueen scarf, Rick Owens jacket, Lee jeans Scarlett, Converse.

Visited Alive Festival yesterday, had a great time!! Will be back with a couple of pics.

 

Peter Doherty live at The Blues Kitchen

Det er sjældent de ting man gør, men derimod dem man ikke gør, man fortryder. Jeg er lykkelig for, at vi besluttede os for at tage til koncert i Camden i lørdags. Jeg kan slet ikke anbefale det nok. Altså ikke nødvendigvis at høre Doherty (omend det bestemt kan anbefales), men at tage ud og høre ens favoritkunstnere på hjemmebane. Det giver en helt anden energi og nærhed, numrene bliver spillet der hvor de er kommet til verden, og ringen bliver sluttet. Sådan en oplevelse havde jeg i lørdags.

Hermed lidt billeder fra koncerten:

Og et par videoer, beklager kvaliteten, men tænkte det var meget sjovt lige at tage jer med i min lomme:

Senere får I et super fint køb jeg gjorde på turen, og så er det vist også ved at være tid til et outfit snart… og måske lidt CFW. Har masser af indlæg i ærmet til jer de næste dage.

Watched Peter Doherty play an amazing intimate concert at The Blues Kitchen in Camden Saturday. So glad I took the trip all the way from Denmark to be there. Remember you can click on the small pics to see them larger.

Denne seddel…

…stak jeg ned i min taske i går aftes, på vej ud fra en lille lejlighed i Camden.

Jeg er lige kommet hjem fra en gennemført fantastisk tur til London, I skal nok få billeder senere, lige nu skal jeg lige lande rigtigt :)

I took this note in my bag yesterday, on my way out from a small apartment in Camden.

Lady, Don’t Fall Backwards…

Once upon a time
When the cold wind that blows
When the cold wind that blows in my heart
It was a summer breeze and she
Would meet me in Chinatown for opium and tea
And she always brought me flowers
But I spared you those old ballads
Or songs that I couldn’t play
But every giro day
She’d dress me like a lady boy
And take me out of the way
Don’t let the horse chase the new deal away, no
If we make love in the morning
I see your eyes look like two marbles in your head

Lady don’t you fall backwards
C’mon and fall into my arms
Aw, don’t you fall backwards
Well, I wouldn’t want for you to come to any harm
Now tell me, if darkness comes
Then I will sing you a song
And I will love you forever
At least ’til morning comes
Lady don’t you fall backwards
Come on and fall into my arms
Come on and fall into my arms 

Isabel Marant sweater, Zara tee, Lee jeans, Pedro Garcia heels Ugabuga necklace.

Lige nu er jeg på vej til London med min kæreste. Jeg skal til intimkoncert med en af vor tids mest fantastiske komponister, sangskrivere og kunstnere, Peter Doherty. Meget impulsivt, men pludselig fik jeg tilbudt billetter til en koncert han holder for max 400 mennesker på The Blues Kitchen i Camden, og vi besluttede med det samme at gribe chancen for at opleve noget helt særligt. Jer der har fulgt min blog længe ved, at jeg har en helt særlig plads til Doherty i mit hjerte, hvor han har boet siden de tidlige Libertines-dage. Det er ikke første gang jeg er rejst til England for at høre ham, sidst var jeg jo på Reading festival til Libertines’ genforeningskoncert. Der er bare noget over, at høre en musiker på hjemmebane.

Jeg tager på alle måder afstand fra hans livsstil, som nærmere er blevet hans sygdom. Men det musik han kan komponere, det poesi han kan skrive, og de billeder han kan kreere fascinerer mig dybt.

Det bliver en eftermiddagskoncert, for apropos hans livsstil, så afsoner han en dom for narkobesiddelse med fodlænke for tiden, og derfor må han ikke være ude om aftenen. Ja… Men som jeg skrev, en chance for at opleve noget helt unikt fra ham, måske endda i clean udgave, så der er større sandsynlighed for, at han rent faktisk kommer på scenen (don’t you cancel on me P! Ha ha).

Som skrevet bliver det i Camden, så vi har joket lidt med, at det eneste tøj vi behøver at have med er sorte hoodies og skinnies + Converse ;) Fingers crossed for, at de har fået styr på det derovre, for vi tager en all-nighter fra lørdag til søndag, da vi skal med morgenfly, og satser på at feste natten igennem. Mmmh, kærestetur.

En af mine Doherty yndlingssange live til jer. Uden at skulle vade for meget rundt i den, så vil jeg bare fremhæve hans fantastiske evne til at skrive en ubetinget kærlighedssang, som han lige når at få trukket tilbage, inden den bliver for sukkersød og forudsigelig. “I will love you forever… at least till morning (i denne version skiftet ud med ‘Postman’) comes” ;)

Going to London this moment, to attend Peter Doherty’s matinee concert at the blues kitchen in Camden. I’m so excited, really can’t wait. Doherty has a very special place in my heart as a musician, poet and artist -so extremely talented.

 

Mascis på Voxhall

Lidt billeder fra i går aftes, hvor vi som sagt var på Voxhall for at høre fantastiske J. Mascis:

Jeg fik luftet gamle favoritter og et par nye. Jeans fra Lee model Scarlett, t-shirt fra All Saints, taske fra Chanel og sandaler fra Carin Wester.

Og så lige et af hovedpersonen. Utroligt hvor lidt der skal til, for at lave en cool koncert. Han er så talentfuld, det er helt vildt. Klart en af de koncerter der bliver arkiveret under “Legende”. Lidt rystende dog, at han ikke kan teksterne til sine sange (heller ikke de gamle Dinosaur Jr.), og konstant måtte støtte sig til sin tekstmappe. Men ok, de festede vist også ret meget i den omgangskreds, det var Cobain jo, om ikke andet, billedet på…

My look from yesterday’s J. Mascis concert. He was really amazing, a true legend of his time!!

The Genious in Grunge

Jeg har glædet mig så sindssygt til i aften. For i aften skal jeg møde et af de største ikoner i musik i nyere tid, en mand hvis musik jeg har hørt før jeg kunne stave hans navn -J. Mascis. Frontmand og guitarist i Dinosaur Jr.

De var med til at skabe grungen, før grungens populæreste band selv var blevet skabt. Tænker selvfølgelig på Nirvana, som gjorde grungen mainstream og uhyre populær. Dinosaur Jr. er efter min mening så meget mere velkomponeret og genretro + J. Mascis har en af de mest unikke vokaler. Misforstå mig ikke, jeg er selv også utroligt glad for Nirvana, meeen jeg synes det kunne have været interessant at se, hvor de havde været på musikhimmelen i dag, hvis ikke Kurt Cobain havde været så pæn (der var seriøst altid kamp mellem hvem der var lækrest, ham eller Take That, i mine gamle Mix og Vi Unge blade… det taler vist for sig selv), og hvis ikke han havde valgt at tage sit liv så tidligt, og tage store dele af grungen med sig i graven. Der kom alt, alt for meget hype om Nirvana på et forkert grundlag, og et geni som J. Mascis trådte mere i baggrunden for eftertiden. Omend de har været yderst sejlivede i Dinosaur Jr., lykkedes det dem bare aldrig at nå så bredt ud som f.eks. Nirvana (eller Sonic Youth for den sags skyld). Men de lavede ikke om på deres stil (og f.eks. pludselig begyndte at lave stadionrock *host* Muse *host* Kings of Leon), og det beundrer jeg ligeledes J. Mascis for.

Han er en ener i rockhistorien, og i aften spiller han sin soloplade på Voxhall i Aarhus (og der er IKKE udsolgt, så hvis I vil opleve noget helt unikt, så er chancen der endnu).

I får lige et af mine yndlingsnumre med Dinosaur Jr. “Severed Lips” fra 1985 (!!!)

Kan som bonusinfo skrive, at Nirvana blev dannet i 1987 (dog først som vi kender det med Dave Grohl i 1990), så Mascis har været stor inspiration. Faktisk var Cobain så stor fan af ham, at han ville have haft ham som trommeslager i Nirvana før Grohl.

Tonight I’m going to a J. Mascis concert, I really can’t wait. Have been looking forward to it for ages!!

Nibe Festival

Hermed lidt billedspam fra en fantastisk dag og nat på Nibe. Er I interesserede i at se nogle koncertbilleder, høre lidt mere om koncerterne og måske se en video, eller er I mættet af musikindlæg for tiden?? Fik kun hørt Sort Sol, Vinnie Who og Kaiser Chiefs, men det var sådan set også kun derfor vi var der -og de skuffede bestemt ikke!!

Mit outfit er der ikke så mange tanker bag, andet end det skulle være praktisk :D De strikkede shorts var ret geniale, og gav lidt varme når jeg sad på jorden. Hunters er jeg dybt afhængig af, da der er virkelig god støtte i dem -og da jeg har ret svag lænd, som hurtigt bliver træt af at stå op til mange koncerter, er de guld værd.

Da det blev koldt senere hoppede jeg i min kærestes trøje (mens jeg lige tjekker, at alt går ok hjemme…), synes nemlig den er ret fin ;)

“Never Miss a Beat”… ved ikke lige hvad det er jeg er ved at sige, men stod genialt til Kaiser Chiefs… sammen med nogle børn, ha ha ;)

Sort Soooooool!!! Omend der ikke er meget rock over mig på billedet, så skal jeg hilse og sige, at der blev rocket igennem.

Beklager billedkvaliteten, men igen var vi bare afsted med iPhone kamera, gad helt ærligt ikke slæbe det tunge spejlrefleks, dårlig dårlig blogger, sorry.

Some snapshots from my day at Nibe festival :)

Two of the coolest musicians ever

Kan I se hvem det er??

Det er fra 1994, allerede dengang var de legendariske. I dag er de det endnu mere, og ser nu sådan her ud:

Egentlig utroligt hvor lidt de har ændret sig, der er i hvert fald ikke tale om noget påtaget scenelook fra de aldrende herrer ;) De er begge ophavsmænd til nogle af de mest fantastiske rocksange, og især en af dem har jeg en ret personlig relation til… Så hvis I kender mig godt, er det nemt at se hvem de er :)

Anledningen til det nederste billede er i øvrigt, at de sammen har været ved at indspille et nummer, som netop i disse dage mixes færdigt -behøver jeg sige, at jeg har super høje forventninger til det samarbejde??

Two of the most amazing musicians of our time in 1994 and today.

Pics: Twitter.

Polly Jean

Jeg er liiiidt træt af, at jeg ikke kan stå og rocke med på denne sang på årets Roskilde. Af alle bands repræsenteret i år, er dette klart både favoritsang og -kunstner pt. Også selvom The Strokes kommer -altså de er jo også super gode, men i forhold til PJ Harvey, som leverer nærmest hver gang, er der lidt længere mellem snapsene for The Strokes efterhånden.

Så ræk jeres arme og hænder mod Arenas top torsdag aften, og “Let Roskilde shake”. Lidt misundelse herfra :)

This is my favorite song and artist at the moment, represented at this year’s Roskilde festival.

AIAIAI, JA JA JA!!!

Længe ventet, nye hørebøffer fra AIAIAI, som jeg har ønsket mig. Tak for alle jeres tips til gode bøffer i sin tid (her), men mit hjerte (og ører) bankede altså mest for AIAIAI. De er en fornøjelse for både øjet og øret, og det er noget af en sjældenhed i den genre. Lyden er altså helt fantastisk, og jeg er noget af en kræsenpind med den slags. Glæder mig helt til flyveturen til Kbh i morgen, hvor jeg kan sidde og nyde dem i fred. De slutter nemlig så meget til øret, at lyden næsten holdes helt inde, modsat Urbanears’ udgave (som generelt får mega baghjul af disse, men der er så også 1000,- i forskel). Desuden er dette modellen der er designet specielt til iPod, iPhone og iPad (troede faktisk ikke der kunne komme så god lyd ud af de maskiner!!), så der er en volumenkontrol samt mikrofon i ledningen øverst, så de kan bruges som headset.

Man får faktisk indtryk af, at man sidder med kæmpebøffer på, rent lydmæssigt, når man har dem på. Så jeg er ret imponeret over, hvor meget lyd det er lykkedes dem, at presse ned i relativt små bøffer.

All black, gotta love it. Lige som jeg bedst kan lide det ;)

Faktisk har min nye roomie, Fiona, også et par, som hun bruger når hun dj’er. Hun er i øvrigt netop flyttet ind i dag, så velkommen til søde Fiona!! Håber I vil tage vel imod hende :)

My new audio-lovers, headphones from AIAIAI.

Yndlingsnummer lige nu??

Jeg ved I er mange musikelskere der læser med herinde, så tænkte det kunne være super cool at høre, hvad jeres yndlinsnummer er netop nu. Det kunne jo give lidt inspiration til weekendens playliste, det er i hvert fald oftest der, at jeg for alvor har tid til at lytte til musik.

Lige nu lytter jeg en del til The Blue Van’s “Mama’s Boy”, men også bare generelt drengenes “Loveshot” album. Det er faktsk et ret charmerende, sommervenligt rock-album, med små venlige nik til folk som Marc Bolan (og det går lige i mit hjerte). Hvis man er mere en pop-pige, så er deres version af Nelly Furtado’s “Maneater”, lavet til P3, også klart et lyt eller to værd. Rygterne vil vide, at den er blevet så populær, at den snart udkommer på single…

Men har egentlig en del nye numre i rotation, måske det snart er ved at være tid til en playliste igen :)

What is your favourite tune at the moment??

Starting Over…

Første gang jeg hørte denne sag, trillede tårerne ned af mine kinder. Den er noget af det smukkeste nogensinde lavet, og hører til blandt en sjælden race, nemlig sange der er bedre end originalen, og så endda når originalen er John Lennon. Kombinationen af den enkle, lette popmelodi, den smukke tekst og så Wayne Coyne’s skæve,  drømmende, og  fuldstændigt henrivende vokal gør dette nummer magisk. Det fascinerer mig, hvordan en vokal både kan være så sart og så insisterende på samme tid. Nærmest skrøbelig og på grænsen til at knække enkelte steder, men den tilføjer i stedet nummeret en kant og personlighed, som klæder det ubeskriveligt. Og resultatet er en inderlighed, som meget få sangere mestrer -det går i hvert fald lige i hjertet på mig. Flaming Lips.

One of my favorite songs, a cover by Flaming Lips.

Ignite!!

Lov mig lige, at prøve at lytte til dette nummer. Det er fra Raveonettes seneste plade “Raven in the Grave”, og et helt fantastisk sommerhit -i hvert fald den type sommerhit som jeg personligt vil danse til en lun sommernat, med kølig vin og kys der smager af jordbær.

Jeg synes Raveonettes er den største åbenbaring i dansk musik i de sidste mange år, og jeg fatter simpelthen ikke, hvorfor deres plader ikke bliver revet væk af folk, der er stolte over, at sådan et vildt band kan komme ud af Danmark. Sune Wagner er, for mig, i en klasse for sig, og er klart den danske musiker jeg har mest respekt for, både mht. talent, karrierevalg og attitude ;) De ting han lavede med Psyched Up Janis kan jeg høre den dag i dag, og kan stadig finde nye facetter og nuancer af de sange, på trods af, at de har fulgt mig siden 90’erne -og bliver ikke træt af dem. Det er ikke meget musik jeg kan sige det om. Og meget af den lyd (især fra “Enter the Super Peppermint Lounge”) kan jeg glædeligvis genkende enkelte steder på den nye plade -som på skønneste vis har fået lidt mere kant end den forrige. På dette nummer kombineres Sunes fortid i surf’ede Tremolo Beer Gut med den tidlige Raveonettes lyd og duetterne, samt det gode, lidt 60’er poppede omkvæde fra deres forrige plade. Efter min mening pladens bedste nummer, hvor trådene fra fortiden bliver samlet, og det hele går op i en helhed. Så skal du feste i weekenden, eller bare trænger til lidt iPod opdatering, er tippet hermed givet videre :)

Please listen to this amazing track from Danish Raveonettes, my favourite from their latest album, “Raven in the Grave”.

New Headphones!!

Kan I huske jeg lavede dette indlæg om nye lyttebøffer?? Nå, men i virkeligheden ønsker jeg mig fortsat mest udgaven fra AIAIAI, men kunne ikke lige hive 1500,- ud af budgettet til dem lige nu (men forhåbentlig snart), så kiggede jeres forslag igennem, og faldt over disse fra Urbanears:

De er pæne og cool -og utroligt nemme at pakke sammen til størrelsen af en knytnæve. Og de matcher mit hår når jeg vasker det i silver-shampoo :D  Det var modebloggeren Camille der skrev det. Musikelskeren Camille skriver, at man får hvad man betaler for, og 430,- er bare ikke ret meget for headphones. Bevares, lyden ud af en iPhone er heller ikke for god, så på den måde matcher de egentlig hinanden ret perfekt, tror jeg ville skulle op i flere tusinde kroner, før at det ville forbedre lyden nævneværdigt. Lyden virker en anelse mudret, det er svært at fornemme de fineste nuancer i musikken (Flaming Lips f.eks. virker lidt død i lyden derpå). De lukker ret godt lyd ude, så man kan koncentrere sig om musikken, but if you like to play it loud (and Lords knows I do), så er de ret dårlig til at holde lyden inde. Selvom man ikke skruer vildt op, så ville man alligevel komme til at underholde de nærmeste i bussen med ens fantastiske musiksmag (så ka’ de lær’ det!!), men nok ikke så smart i længden…

Så alt i alt, er de pænere end de er gode, men de gør hvad de skal, de bidrager bare ikke til en musikalsk oplevelse -sådan et par allround bøffer. Men lækre?? Helt sikkert (og altså, jeg kunne faktisk godt tænke mig et par i teal også… eller pink… det er modebloggeren der taler igen, ha ha).

Men en helt anden ting, utroligt jeg ikke valgte sort, hva’?! Kunne jo ikke lade være med at blive fristet af alle de fine farver de fåes i, og AIAIAI’erne er jo sorte (og dem skal jeg altså stadig have), så tillod mig for en gangs skyld at være lidt girly. Omend musikken der kommer ud af dem nok ikke er det specielt, men det med kontraster er jo også så moderne ;)

Rock on, ha ha ha :D

Bought these new headphones from Urbanears. They’re good, but not fantastic. Matches the price quite well I think. You get what you pay for. But they look amazing, the fashionlover in me is very pleased ;)

Tips til band t-shirts!!

Hvor køber du alle dine band t-shirts?? Det er et af de spørgsmål jeg oftest får på bloggen lige i øjeblikket, For ja, det er næppe nogen hemmelighed, at jeg elsker dem, og har en vildt stor samling efterhånden -i fællesskab med kæresten dog.

Jeg synes det er super cool når ens personlighed og smag, skinner igennem ved den måde, man klæder sig på -og her er en t-shirt med et band man elsker jo en rimelig hurtig genvej. Faktisk er jeg så bevist om det, at jeg aldrig nogensinde ville kunne gå med en t-shirt fra et band, jeg ikke 100% kendte og lyttede regelmæssigt til (og derfor har jeg deværre tit måttet springe over t-shirts med super fede designs).

Jeg køber næsten altid mine til koncerter med bands’ene. Så ved jeg de er originale, at pengene går til bandet + man tit får special editions. Faktisk fortalte en musiker mig engang, at før han breakede, så var det op til deres t-shirt/merch salg den enkelte spilleaften, om de havde råd til at tage på et hotel og sove, eller om de skulle sove i en bil. Sådan er det jo selvfølgelig ikke alle der har det, men synes bare det var sådan en fin historie, og meget sigende for, hvor stor betydning merch rent faktisk har for små/mellemstore bands.

Men hvis nu man ikke lige står og skal til koncert med favoritbandet, så er der selvfølgelig hjælp at hente på nettet. Der er masser af sites der sælger lækre band t-shirts, og jeg har samlet nogle her, hvor disse billeder også er hentet fra:

Links til shops: Truffle Shuffle, 80s tees, Phix Clothing, Topman, CDON og Gaffa (sidstnævnte har også til børn, tror Rock Kid’en skal have en Raveonettes body, too cute!!)

Som oftest køber jeg herremodeller i str. s. Bryder mig ikke om de korte, stramme kvindemodeller -men det er jo en smagssag. Jeg udvælger mine t-shirts efter, at de skal være så troværdige som muligt. Allerhelst originalt merch direkte fra bandet. Alternativt så noget der er realistisk, f.eks. bare Ramones logoet. Der er jo ingen der tror på, at din spritnye Led Zeppelin t-shirt med “75 US tour” knivskarpt printet på brystet er derfra… Tour tees er vildt fede -hvis man har hørt en koncert på den tour :)

Derudover tjekker jeg ofte mine favoritbands hjemmesider, og de fleste af dem har også en shop. Det er en rigtig god måde at få fat i originale, nye designs (og så behøver man jo ikke bruge alle den penge man har på en trøje til koncerten, så man ikke har råd til noget at drikke, ligesom jeg gjorde det her). Det er sådan set det bedste tip, og så får man også chance for at købe noget mere unikt. F.eks. har jeg tidligere købt en nummereret Libertines plakat fra deres reunion tour, og nu her har jeg faktisk lige købt nummererede BRMC plakater fra deres vintertour. De er både fine at kigge på hver dag herhjemme, og minder os om super fede koncertoplevelser.

Håber jeg fik svaret ordentlig på jeres spørgsmål, og I kunne bruge mine tips :)

A few links for buying great band tees online. Love to wear my favourite bands in my look.

Jeg ønsker mig… AIAIAI!!

Nu hvor jeg fik købt mig en skøn iPad for noget tid siden, så meldte der sig straks et nyt behov. Jeg kan jo ikke sidde og arbejde on-the-go med lyden sat til -I need headphones!! Og ikke bare hvilke som helst, de skal først og fremmest give fantastisk lyd, MEN de skal altså også være cool at se på -man er jo ikke modeblogger for ingenting, vel ;)

Jeg har længe haft et godt øje til disse fra danske AIAIAI:

ELSKER at de er sorte over alt, ingen klamme logoer og metalstik. Vi kunne blive rigtig, rigtig gode venner tror jeg. Er de ikke fine??

Kunne dog godt bruge jeres feedback, hvis nogle af jer har erfaringer med dem? De har fået gode anmeldelser, men jeg gider ikke købe katten i sækken (og kan desværre ikke finde dem her i Aalborg, og prøve dem). De koster 1400,- lige her (men I må da også gerne tippe mig, hvis de findes billigere et sted, hæ).

Would love to get these cool headphones from Danish brand AIAIAI for my iPad -aren’t they nice??

A Month of Unrequited Love

Jeg er simpelthen nødt til at fortælle jer om dette musik-projekt, da det er noget af det mest ambitiøse og spændende jeg har hørt om længe. I ved jo, at jeg har en masse favoritbands (man kan jo umuligt kun vælge ét), men faktisk har jeg kun én absolut favorit sanger i Danmark, og det er Michael Møller (eks Moi Caprice). Hans stemmer rummer så meget inderlighed, ærlighed og spænder helt enormt bredt. Lige fra de lyse, let dansende og til tider hjerteskærende toner, over i de mere mørke seriøse.

Hans nyeste projekt hedder “A Month of Unrequited Love”, og går i korte træk ud på, at han i løbet af hele maj måned udgiver 31 sange om ugengældt kærlighed, én hver dag. Det kan f.eks. være den ugengældte kærlighed, der eksisterer mellem mennesker i parforhold og venskaber, eller den kærlighed mennesker kan føle i forbindelse med religion og gudedyrkelse. Samme dag som sangen udgives kan den downloades gratis, og de efterfølgende dage kan den kun streames. Efter projektet er slut slettes det hele, men det vil være muligt at købe sangene gennem iTunes. Måske udkommer projektet på plade og cd, men det kommer an på, om nok folk har lyst til at donere penge til projektet. Men alt det kan I læse meget mere om lige her.

Jeg fik seriøst kuldegysninger da jeg læste om hans projekt, tror bare det det bliver helt fantastisk. Eneste minus er, at han desværre ikke kommer forbi Aalborg og spiller sangene, men overvejer så at tage til Århus i stedet (og selvfølgelig spiller han kun de sange der på datoen har haft premiere, så hans set vil være forskelligt fra gang til gang). Overvejede endda at tage til Charlottenborg på min fødselsdag d. 1/6, hvor han spiller samtlige 31 numre, wauw, men bor jo desværre ikke lige i nærheden :(

Jeg skal i hvert fald spændt ind og høre hver eneste dag i maj, måske I også blev fristede??

My favourite Danish singer has a new extremely exciting project, where he publishes a new song about unrequited love each day of May. Read more about it here.

Siggimund Blue!!

Som hintet i går var jeg til årests første koncert i går. Blev inviteret til Sort Sol, og det siger man jo ikke nej tak til. Skal også høre dem på Nibe Festival, så det var fint med en forsmag. Synes stadig de er et af Danmarks cooleste bands, og det faktum, at de havde inviteret både Adam (The Good The Bad) og Manoj (ex-Raveonettes og Spektr) med på guitar (sammen med Top-Galia self.) gjorde det til en endnu bedre oplevelse -de er sindssygt dygtige og cool! Især Adam’s spillestil er lige mig (jeg er af den gamle 60’er skole, hvor jeg synes at guitaren/bassen skal hænge højt), mens Top-Galia jo dyrker den mere 80’er-prægede stil med lavthængende guitar. Og så er “Siggimund Blue” altså et af de bedste livenumre i DK ever, og Steen Jørgensen kan stadig trykke den af som før i tiden (tror det er 15 år siden jeg hørte dem live sidst! Sindssygt).

Sorry for dårligt iPhone billede, men gad ikke slæbe spejlrefleksen med, og mit Coolpix manglede strøme -dårlig blogger, I know.

Stylein top + skirt, Zara jacket and Givenchy flats.

My first concert this year was with Danish punkband Sorl Sol. They were really great!!

Some Kick-ass R n’R!!

Jeg lovede jer en playliste senere i dag, og den kommer her. Tak for jeres gode forslag til playlister i øvrigt, de er bestemt noteret. Egentlig ville jeg have lavet en ROS ’11 playliste, da programmet jo blev offentliggjort i dag. Men jeg er simpelthen rystet! SÅ mange deciderede ringe og (for mig) ukendte bands. Synes ellers jeg plejer at være rimeligt orienteret rent musisk, men kender ikke halvdelen af de bands der skal spille -ikke engang bandnavnene!! Har faktisk ikke lyst til at tage afsted, der er ikke noget absolut must-hear der lokker mig -eller jo, hvis Kings of Leon kunne garantere, at de kun spillede numre fra deres to første plader (bryder mig virkelig ikke om det nyeste), men det er desværre utopi. Strokes har jeg hørt, og selvom jeg gerne snuppede dem igen, samt PJ Harvey og Bright Eyes, er det ikke en hel ROS billet værd. Ser dog på en liste senere, når jeg ikke er så sur og bitter, hæ. Dog synes jeg Northside Festival virker MEGET mere interessant, skal lige tælle finanser, for den lokker en del. Godt klaret af en helt ny festival.

I stedet får I den playliste jeg tager i ørene lige om lidt. Skal nemlig ud i den våde, mørke forårsaften med barnevognen, og der har man altså brug for noget rendyrket rock, der sætter lidt gang i festen, og får humøret op at ringe.

Black Rebel Motorcycle Club – Six Barrel Shotgun

Queens of the Stone Age – No One Knows

The Blue Van – Mama’s Boy

The Eagels of Death Metal – I Only Want You

Rage Against the Machine – Killing in the Name

Iggy Pop – Lust for Life

Kasabian – Shoot the Runner

The Strokes – You’re so Right

The Kills – M.E.X.I.C.O

The Vines – Get free

Og som bonustrack, den fantastiske Enter Sandman med Metallica. Så garanterer jeg en god løbe/gåtur, uden at man behøver straffe ørene med diverse synth- og technorytmer :P

Jeg smutter, vi ses senere!!

Some favourite tunes for a good walk or run!!

10 stemningsfulde sange

Det er et stykke tid siden, at jeg har lavet et decideret musikindlæg. Men det betyder ikke, at musik fylder mindre i mit liv -nærmere tværtimod. Jeg går tur hver eneste dag med musik i ørene lige pt. så får virkelig gennemlyttet bagkataloget igen og igen. Det er fantastisk som man oplever sange anderledes, når der sker store forandringer i ens liv. Sange der bare var gode, bliver måske pludselig fantastiske, bare fordi de lige passer til den stemning man føler. Sådan oplever jeg i hvert fald tit, at velkomponerede sange får deres eget, og måske et nyt, liv, helt parallelt med mit.

Jeg vil i dag anbefale jer 10 sange, som alle indeholder store kvaliteter og talent. Jeg kan anbefale at have dem på sin iPod, og lytte til dem alene, i en sen aftentime evt. i ens seng inden nattesøvnen tager over (og så skal jeg nok lade være med at lyde mere som Det Elektriske Barometer, og komme til sagen):

  • Black Rebel Motorcycle Club – Annabel Lee
  • Peter Doherty – Lady don’t fall backwards
  • Aqualung – Everything Changed
  • The Dandy Warhols – I am Sound
  • MGMT – Congratulations
  • Mercury Rev – The Dark is Rising
  • The Shins – Weird Devide
  • Sparklehorse – It’s a Wonderful Life
  • The Flaming Lips – Are you a Hypnotist
  • Vinnie Who – Rise With You

I vil ikke fortryde at investere i disse, promise ;) Og så voldlytter jeg i øvrigt til hele 3 nye albums, netop kommet på gaden. Det er The Strokes’ ”Angels”, The Kills’ ”Blood Pressures” og The Raveonettes “Raven in the Grave”. ELSKER!! Dog har jeg et par betænkeligheder ved Strokes især, de sidder måske lidt mellem 2 stole, hvor de dels forsøger at vende tilbage til lyden fra især den første plade, men ikke helt kan slippe deres elektroniske helvede af synth-maskiner. Men som sagt, jeg lytter på livet løs, så har ikke en færdig mening om dem endnu.

Lad mig vide om I synes om numrene. Og kan I egentlig lide indlæg som disse, hvor jeg deler lidt mere ud af min musiklidenskab (og smag/stil) end jeg måske plejer??

10 songs you have to have on your iPod, I think :)

On a Date!

Som jeg hintede til jer i går, så var jeg i går aftes inviteret på date, sammen med min veninde, af en af bloggens læsere. Det kræver nok liiiidt forklaring ;) Engelina, som bl.a. synger kor for Anne Linnet, skulle spille koncert i Aalborg i går. Derfor skrev hun og inviterede mig, og en veninde, til koncerten. Cool! Koncerten var super hyggelig og velspillet, og selvom det jo ikke lige er den type musik jeg hører mest, kendte jeg jo vildt mange af sangene fra min barndom, og den gode stemning fyldte bare lokalet. Bagefter gik vi ud og drak drinks (og cola til mig),og endte med at snakke til langt ud på natten. Sejt at man kan møde så søde mennesker gennem en blog :)

Det er Engelina ude til venstre (i Barbara í Gongini bukser, nams).

Jeg var hoppet i et 60’er inspireret al-black outfit (billedet er taget efter jeg kom hjem, så ser vist en anelse træt ud…):

Topshop dress, Belle by Sigerson Morrison heels, Zara clutch and new Chanel nail polish.

Was invited out to a concert by a reader (who sang with the band) yesterday. Had a super fun evening!

Nogen viser kager…

Andre viser koncertbilletter! Mad aner jeg desværre intet om, men koncerter og musik -dét er til gengæld mig :D Så bær lige over med mig et øjeblik, mens jeg står herhjemme og laver sejrsdans over, at det i går lykkedes os at få billetter til den allerede udsolgte Queens of the Stone Age koncert på Vega (den blev seriøst udsolgt på ét kvarter!). Det bliver magisk. Kæmpe band på lille spillested, hvor de fremfører deres debutalbum i dets fulde længde. I øvrigt en tendens jeg synes er super fed, og man ser mere og mere. Bl.a. fremførte The Flaming Lips deres populære album “The Soft Bulletin” i London fornyligt, og sidste år (og uden sammenligning i øvrigt) spillede Figurines mesterværket “Skeleton” på Voxhall. Mere af den slags, tak!!

Jeg har tidligere skrevet om min begejstring for QOTSA og deres forsanger Josh Homme aka. The Red Elvis, meeen det tåler da lidt gentagelse, sådan en lørdag formiddag:

Ahh, cool start på weekenden!!

Og ok ok, for der ikke går for meget musiknørd i den, så så jeg også at Samsøe har lagt backstagevideon fra deres SS11 shoot op. Den er faktisk ret cool, så hvis du er mere til fashion behind the scenes end rock, så tjek den ud:

Got ticket for the sold out QOTSA concert in Copenhagen in May, wuhuu!! Can’t wait. Aaaand if you’re more into fashion behind the scenes than rock, you should check out Samsøe’s SS11 shoot above :)

U.R.A Fever

Walk you to the counter
(What you got to offer?)
Pick you out a solder
(Look at you forever)

Walk you to the water
(Your eyes like a casino)
We ain’t born typical

Find a piece of silver
(Pretty as a diagram)
And go down to the Rio
(Put it in my left hand)

Put it in a fruit machine
(Everyone’s a winner)
Laughin’ like a seagull

U.R.A fever
U.R.A fever
Ya ain’t born typical

U.R.A fever
U.R.A fever
Ya ain’t born typical

Livin’ in a suitcase
(Meet a clown, fall in love)
Went down to have you over
(Going ’round a break up)

Take you to a jukebox
(That’s the situation)
Pick you out a number
(And that’s our arrangement)

Dancing on the legs
Of a newborn pony
Left, right, left, right
Keep it up, son

Go ahead and have her
Go ahead and leave her
You only ever had her
When you were a fever

I am a fever
I am a fever
I ain’t born typical

I am a fever
I am a fever
I ain’t born typical

We are a fever
We are a fever
We ain’t born typical

We are a fever
We are a fever
We ain’t born typical

We are a fever
We are a fever
We ain’t born typical

We are a fever
We are a fever
We ain’t born typical

A masterpiece by The Kills.

New The Kills, double yay!!

Argh, I får sgu også lige den spritnye The Kills single + video (netop offentliggjort!) lige her. Fuck Alison Mosshart er cool! Sangen er super fed, skulle lige vænne mig til, at den er lidt mere poppet end de plejer, men den vinder ved flere gennemlytninger. Glæder mig til hele pladen!

Se videoen, også selvom du ikke er til den type musik. Mosshart gør det det hele værd ;)

You like? Og så lover jeg, at jeg ikke poster mere om musik i dag :D

Sorry, but I also have to show you the brand new Kills video, just released today. Fuck Alison Mosshart is cool!!

New Strokes, yay!!

En gang imellem titter min anden store passion, musik, frem herinde. Kan simpelthen ikke lade være, og i går blev den helt nye The Strokes single udgivet officielt, og jeg elsker den! Endelig virker det som om de er på vej tilbage til den lyd, der for alvor gjorde dem populære, og har smidt lidt af synth-helvedet fra 3. plade ud. Jeg var jo så heldig at opleve dem live i Tyskland i juni sidste år, men satser da bestemt på at fange dem igen snart, da de udgiver deres nye plade d. 22/3. Bliver spændende at høre det hele. Du kan faktisk i det næste døgn downloade singlen gratis her, så kan du jo give den en gennemlytter.

Jeg er meget fascineret af Julian Casablancas’ vokal, og den helt specielle måde han synger på. På den ene side ret casual og laid back, og alligevel timet til perfektion -og altid super let genkendelig, ligemeget hvor mange filtre de lægger på den (og han synger faktisk på præcis samme måde live, det var jeg lidt overrasket over).

Og psst, The Kills udgiver også ny plade, den 4. i rækken, Blood Pressures, d. 4/4. Det er jo ren Slaraffenland for mig i disse tider, så krydser vi bare fingre for, at deres tour slår et smut forbi DK.

My 2010 in Music

Mit 2010 har været præget af rigtig mange koncerter -hvem siger, at livet går i stå når man bliver gravid og får børn? Jeg har haft det sjoveste år, og fået så meget inspiration gennem musikkens univers, at det slet ikke har sat sig rigtigt fast endnu. Faktisk er jeg helt sikker på, at jeg har glemt nogle koncerter på min liste, men disse jeg har listet op, har i hvert fald -på den ene eller anden måde- gjort indtryk på mig i løbet af året.

De 10 bedste koncerter (omend sindssygt svært at vælge!):

Libertines på Reading.

Koncerten jeg havde ventet, og troet på, i årevis. Og endelig forløsning en kølig augustnat. Jeg får stadig gåsehud.

Black Rebel Motorcycle Club på Train.

Mit første møde med BRMC, som ikke blev det sidste. Jeg blev blæst omkuld og blev endnu mere fascineret end før. Og så fik jeg et fantastisk minde med hjem, som venter på forevigelse.

The Strokes på Hurricane.

Min fødselsdagsgave fra min kæreste. Han vidste, at jeg var SÅ træt af at have et kæmpe hul i mit koncert bagkatalog. Jeg havde aldrig hørt The Strokes live, omend jeg har voldelsket især plade nr. 1 og 2 fra dem -rene mesterværker. Og my God, Nick Valensi ER lige så pæn i virkeligheden…

MGMT på Vega.

Så god stemning, perfekt udsyn, og en baby der boblede med i maven, totalt lykkefølelse fra start til slut.

Them Crooked Vultures på Roskilde.

“The Red Elvis” aka Josh Homme, John Paul Jones OG Dave Grohl (på trommer, jeg har aldrig set en trommeslager være SÅ vild og cool!). Homme vandt så meget live. Har haft svært ved at bedømme ham umiddelbart, men han var bare så charmerende og gennemført cool.

Queens of the Stoneage på Reading.

Josh Homme’s primære band, som bestemt heller ikke skuffede. Også ret meget forløsning endelig at se dem live.

Vinnie Who på Voxhall/Spot.

Jeg havde absolut ingen forventninger inden koncerten. Men i løbet af 20 sek. stod jeg, og hele resten af Voxhall, og dansede rundt. Totalt suget ind i Vinnie Who universet. Jeg kan ikke huske, at jeg nogensinde har været til en koncert med så god stemning og energi.

Prince på Roskilde.

Mit 2. møde med den lillaklædte, og omend koncerten ikke levede op til den jeg var til i Aalborg for en del år siden (hvor jeg sad allerforest, og han spillede mange flere hits), så var han stadig lige dragende og fascinerende.

The Gossip på Skive.

Det kan godt være, at Gossip ikke laver musik der er helt min smag, men det udligner Beth Ditto totalt. Hun var så skøn, og hendes udstråling var altså virkelig noget helt særligt.

Daniel Johnston på Voxhall.

Man skal nok være en ret stor musiknørd, for at kunne se det helt fantastiske i den koncert. Men det er jeg jo nok, og jeg synes det var så stort at opleve ham live. Manden der har inspireret alt fra Flaming Lips til Nirvana. Totalt Den Grimme Ælling der blev til en smuk svane i takt med, at koncerten foldede sig ud.

Derudover var jeg bl.a. til: Titus Andronicus (Roskilde), Skunk Anansie (Hurricane), Patti Smith (Roskilde), Guns N’ Roses (Gigantium + Reading), Band of Horses (Voxhall), Rumour Said Fire (Skive + Studenterhuset), The Blue Van (Havnen), Figurines (Voxhall + Havnen), Treefight for Sunlight (Studenterhuset), The Maccabees (Reading), The Cribs (Reading), Modest Mouse (Reading), Muse (Roskilde), Kashmir (Skråen), Alice in Chains (Roskilde), Motorhead (Roskilde, Savage Rose (Skråen), The Prodigy (Roskilde), Rammstein (Skive), Dizzee Rascal (Reading), Arcade Fire (Reading), LCD Soundsystem (Roskilde + Reading), Nephew (Gigantium), The National (Roskilde), Kissaway Trail (Roskilde), Vampire Weekend (Hurricane), Gorillaz (Roskilde), Dizzy Mizz Lizzy (Skive + Roskilde), Kasabian (Roskilde), The Storm (Skive), White Lies (Skive), Lars and the Hands of Light (Spot), Black Rebel Motorcycle Club (Den grå hal).

Koncerten jeg aldrig kom til: Mika, som faktisk snød mig for anden gang. Havde billetter til Skivefestival den dag han skulle spille, men han blev pludselig på dagen (!!!) flyttet frem til kl 16, og det kunne vi ikke nå at køre efter (husker stadig skuffelsen da vi endelig nåede frem, og Sanne Salomonsen lige var gået på. SATANS! Og for nogle år siden skulle han have spillet på Nibefestival, men aflyste i sidste øjeblik. Så fik jeg The Ark i stedet (og hørte ”Clamour for Glamour” live, det var jo heller ikke så dårligt), men kære Mika, du skylder mig altså en koncert!

Største skuffelse: Guns n’ Roses, især på Reading. Axl har altså verdens dårligste attitude, og har altså ikke rigtig noget at have det i mere…

Drømmekoncerter i 2011: Jeg skal til Flamings Lips igen i år, og også The Kills, har slet ikke fået nok. Lidt mere Pete Doherty, enten solo, i Babyshambles eller i Libertines (yeah!). Derudover vil jeg også satse på flere af de unge, danske bands, som er blevet ret nedprioriteret i 2010, til fordel for de større internationale. Ellers er jeg bare spændt på, hvad sommeren bringer.

A list of most of the concerts I attended in 2010. Above my top ten list, but it was so hard to choose! This year I really want to go and see The Flaming Lips again (come play near DK please!) and The Kills -and Mika owes me a concert or two!

Raw Inspiration for You!

Noget af det der inspirerer mig allermest, det er musik og hele miljøet omkring den musik jeg elsker. Jeg får også tit at vide, at det kan ses i min garderobe, så den er nok god nok. Derfor vil jeg lige give et tip videre til jer, for lige nu har NME lagt deres “50 Most Stunning Photos of 2010” op, og for mig var nærmest hvert eneste billede fantastisk!

Der er Flaming Lips, Libertines, Deadweather, MGMT, Courtney Love, Charlotte Gainsbourg og mange flere.

I get most of my inspiration from music and musicians I like. NME has just published  “50 Most Stunning Photos of 2010”, so go check it out, it’s really amazing.

MGMT live from Vega

I får lige et par billeder (desværre kun taget med det lille Nikon, da der igen var kamera-forbud) og en video fra den udsolgte Vega koncert. En gennemført fantastisk koncert, og jeg kiggede ikke et sekund på klokken, men blev bare suget ind i deres surf-inspirerede indierock univers.

MGMT er jo oprindeligt en duo, men til koncerterne er de et helt band, og det fungerede super godt -omend de burde fyre deres lydmand, tør ikke tænke på hvordan det ville have lydt, hvis de havde spillet i en sportshal! Men bandet var super pro, selv da en idiot hoppede på scenen (hallo, det er ikke dig vi er kommet for at se!), fortsatte de med at spille deres, måske største, hit “Kids”. De virkede til at være super søde, og oprigtigt glade for at være der -og dukkede endda også op til deres egen efterfest for at feste med fansene.

Jeg elsker virkelig den type vokal! Og underligt nok, så er det amerikanerne der mestrer den bedst. Flaming Lips, MGMT, Sparklehorse, The Thrills, Band of Horses, Bonnie “Prince” Billy, Neil Young og Jeff Buckley -alle amerikanere- der har den der sørgmodige, tilsynelandende lidt skrøbelige vokal, men som rummer så meget mere sjæl og nerve end mange alm. rockvokaler. Man kan virkelig mærke og høre på deres vokal, at de har oplevet noget i deres liv, som de så nærværende får ud gennem deres sange. Jeg kan blive helt tryllebundet af bare at lytte til deres stemmer. Og tude som pisket til enkelte af numrene, og danse hele natten til nogle andre.

Og det er egentlig lidt underligt, at det er som om amerikanerne er ret førende på lige præcis dette musik-område lige nu, ellers har det jo altid været England. Der er selvfølgelig også engelske bands som er dødfantastiske indenfor dette felt, lige fra de gamle My Bloody Valentine til Aqualung, men synes efterhånden der er langt til britpoppens og punkens storhedstider, mon der er gået lidt for meget X-factor i den ;)

Danmark synes jeg også halter gevaldigt efter indenfor lige præcis denne vokal-type. Michael Møller er, for mig, nok den der kommer tættest på, men vokalen alene gør det jo ikke, den skal bakkes op af noget til tider helt storladent musik, som man kan blive ved med at gå på opdagelse i, give sig hen til, og høre nye facetter af. Der er simpelthen for mange gymnasie-drenge der ikke har oplevet ægte smerte i deres liv. Det er lidt strengt skrevet, men lige denne type musik skal laves med sjælen, og den sjæl skal altså have været igennem noget før den kan gøre det, synes jeg.

A few pics from the sold out MGMT concert at Vega, Cph. It was a great evening!

Casual Chanel (and a bit of MGMT)

Godmorgen! Jeg er nok en af de få, der ikke er vågnet med tømmermænd her til morgen? Det er det gode ved at være gravid, man er altid super frisk lørdag og søndag morgen :D Under normale omstændigheder ville jeg nok være vågnet med et yderst tungt hoved i dag. Vi var nemlig til MGMT koncert på Vega i går, og det var FANTASTISK! Den koncert ryger direkte op i min top 10 over bedste koncertoplevelser nogensinde. Jeg vender tilbage senere i dag med lidt billeder, inkl. mit outfit. Men lige nu, skal jeg ned og gå amok i hotellets morgenmadsbuffet.

I får derfor et outfit fra forleden, afslappet hverdagslook, der har lånt lidt fra Chanel:

Zara jacket, Iro dress, McQueen scarf, Chanel sneaks, and jewellery from UgaBuga, Roskilde festival, H&M and Fat Cat Stuff.

Egentlig er toppen en kjole, men pga. mave gør den sig særdeles godt som en top lige nu.

Og så får I lige et sneakpeak fra koncerten i går. Igen havde vi virkelig god karma med pladser (siddepladser aller forrest på balkonen, så jeg kunne hvile maven!).

Har du tømmermænd (eller bare er træt), så kan jeg love, at der ikke findes noget bedre end at vågne til denne sang (min personlige favorit):

Goodmorning!

Went to the most amazing MGMT concert yesterday. Will tell you more and show some pics later (also my outfit), right now I have to eat breakfast at the hotel. But promise me, if you’re hungover (or just tired), listen to the video from yesterday. Nothing better to wake up to :)

Rock On!

Som jeg ofte har sagt, så er musik lige så stor del af mit liv, som mode er det. Det kan ikke undgåes at komme til udtryk på bloggen engang imellem, både via merchandise og koncerter. Da vi var i den Grå Hal for nyligt for at høre BRMC, havde vi ikke specielt mange kontanter med, da vi ikke lige havde nået at hæve inden koncerten. Spottede den cooleste BRMC hættetrøje/cardi til 300, og hvis vi samlede alle mønter sammen, havde vi lige præcis 304 kr. Resultatet? En hættetrøje rigere, men mange timer i en varm hal uden nogen form for drikke (dankort på Christiania er jo ikke ligefrem gangbar valuta). Godt man kan betale med kort i metroen i det mindste, så kom vi da hjem. Det er godt nok et nummer jeg har lavet (for) mange gange før i tiden. Brugt alle mine penge på musik og merch, og så ellers ikke haft til resten af aftenen og turen hjem. Men da de fleste spillesteder i dag tager kort, er det godt nok sjældent jeg støder på det efterhånden -så blev lige 15 år yngre igen der, hæ hæ ;)

Og så får I altså lige en video mere fra aftenen. Et af de mest geniale numre de har lavet, og hvor især Hayes er fantastisk (ham yderst til højre). Det var et af de første de spillede, så lyden er engang imellem lidt skramlet, fordi det er så mega højt :D

Rock on!

Spent all my cash on a BRMC hoodie when I was at the concert a few days ago, which meant several hours in a warm concerthall without anything to drink at all. Typically me though. Music is as big a part of my life as fashion is.

B.R.M.C. Live i Den Grå Hal!

Yeeeeeaaaaahhhhh!!! Jeg var til den vildeste Black Rebel koncert i går. Stedet, musikken, bandet -det hele gik op i en større enhed i aftes, og er helt enig i Gaffa’s 6 stjerner til koncerten. Jeg havde frygtet lidt for udsigten. Med min gravide mave hopper man ikke bare lige op foran til BRMC, da folk. f.eks. crowdsurfer helt vildt (og det gjorde de bestemt også i går!). Heldigvis fik vi en plads helt oppe foran, ude i den ene side, hvor man er hævet et godt stykke (faktisk så meget, at man kan sidde ned, og stadig se hele scenen), det var helt perfekt!

Jeg stod dog ikke bag søjlen, som det lidt ser ud til -men den var super god at læne sig op ad, når ryggen blev lidt træt. Jeg havde ladet mit Canon spejlrefleks blive hjemme, da jeg egentlig tog vildt gode billeder i maj, og man måtte ikke have kamera med denne gang. Jeg havde dog sneget mit Nikon Coolpix med, og det klarede det også ok.

Peter Hayes havde fået sin karakterisktiske store manke tilbage -har sagt det utallige gange før, men den mand er altså bare for cool. I det første kvarter (hvor de pro. fotografer måtte tage billeder) havde han et tørklæde op over mund og næse (som han sang igennem), og Robert Been havde en sort hætte helt ned i hovedet. Da fotograferne så var smuttet, smed de det, så der er ingen tvivl om, hvem de spiller for.

For at I bedre kan danne jer et indtryk, så snuppede vi lige lidt video fra koncerten til jer. Kvaliteten er ikke den bedste, men synes alligevel det giver et meget godt indtryk af stemningen og bandet. Rock on!

Så snart jeg har født skal jeg have den Hayes-tatovering han lavede efter maj-koncerten, bliver cool (det ord har jeg vist også brugt en del gange nu, ha). Jeg vender tilbage senere i dag med outfit-billeder, nu går turen nemlig mod Aa igen :)

Went to the most amazing BRMC concert last night in Copenhagen. Everything was perfect, perhaps even better that when I last saw them i Aarhus in May. Back then Peter Hayes drew a tattoo for me, can’t wait to give birth, so I can’t get it inked. Definetely not my last BRMC concert, that’s for sure.

My weekend is going to be filled with…

…Black Rebel Motorcycle Club!!! Og jeg glæææææder mig helt vildt! For anden gang i år skal jeg opleve et af verdens bedste bands (og live-bands især). Som jeg skrev i mit tidligere musik-indlæg, så er BRMC ét af de få bands, hvor jeg kan lytte til hele bagkataloget, uden at høre en eneste dårlig sang.

Peter Hayes, det er helt magisk at se ham spille, den mand er alt for cool.

De skiftede trommeslager for ikke så lang tid siden, og har nu en kvindelig trommeslager, Leah Shapiro, fra Danmark! Århh, jeg er så vildt misundelig!

Nu -og tidligere.

Og hermed et par billeder fra sidst jeg var til koncert med dem. Der er lidt flere her.

Håber I har gode planer for weekenden. Skal nok tjekke ind med lidt koncert-stemning søndag :)

Going to see another BRMC concert this weekend. My second this year. It’s going to be amazingly magical -can’t wait!!

Weekend Entertainment:Young Doherty

Sidder her og ser BBC’s optagelser af Libertines koncerten fra Reading, og mindes den med glæde -en af de fedeste koncerter ever! Og så kom jeg i tanke om et gammelt klip med en meget ung Peter Doherty. Sjovt, men der er bare nogle mennesker, der åbenbart er født med det der særlige stof, som man ikke kan definere, men bare konstatere findes. Og det åbenbart uanset alderen.

Så sød en ung fyr hva’, ha ha :)

Watching BBC livebroadcast from The Libertines concert, and remembering one of the coolest concerts I’ve been to. Suddenly thought of this old Doherty clip. Guess some people are just born with it.

Min musik

Jeg får efterhånden ret mange mails og kommentarer vedr. det musik jeg hører. En del af jer ønsker et indlæg om det, men jeg har lidt svært ved præcist at finde ud af, hvad I gerne vil vide??

Jeg kan starte med at fortælle, at musik er næsten lige så stor del af mit liv, som mode er det. Og engang imellem kommer dette også til udtryk her på bloggen, evt. se “music” label’et ude i højre side.

Jeg hører rigtig meget musik, men der er nogle få bands, som pt. betyder rigtig meget, og hvis bagkataloger jeg kan høre fra første til sidste nummer, uden at blive træt af det.

Det er: The Libertines, The Flaming Lips, The Kills og Black Rebel Motorcycle Club. Det bliver jeg aldrig træt af, og meget ukritisk synes jeg ikke de har lavet ét eneste dårligt nummer.

Til gengæld er der andre bands jeg også er virkelig glad for, men f.eks. kun kan lide noget af det. Jeg er meget glad for en rå, upoleret og uspoleret rock n’ roll-lyd, og jeg er typen der kan stejle helt, når jeg kan høre, at et band lugter masse-succes, og laver deres lyd mere pop-lyttevenlig som pladerne skrider frem. Det har bl.a. betydet, at bands som jeg tidligere har elsket f.eks. Kings of Leon og Muse, er knapt så interessante for mig, som de var engang (KOL lavede en GENIAL første plade “Youth and Young Manhood), og jeg har ikke engang købt deres nyeste plader.

Det er ikke fordi, at jeg ikke kan lide kæmpe store bands, jeg er bare ikke så vild med den pop-lyd, der som oftest følger med. For mig er der en charme i, at man kan høre, at en plade er produceret enkelt, og at det er det rå talent der skinner igennem -ikke et man bliver nødt til at pakke ind i en auto-tuner og synthesizer. Jeg er typen der mener, at et band består af trommer, bas, guitar og en forsanger, sådan rent generelt, that’s all :D

Tror faktisk også, at mange bands får problemer med deres identitet, i takt med, at de bliver større, og tilbuddene og pengene bliver flere. F.eks. et andet band, jeg virkelig har hørt meget, The Strokes. Igen, deres første plade var perfekt, en stor succes, og den af deres plader der har kostet mindst at lave. 2’eren var også ok, men 3’eren hvor de eksperimenterer med synthesizer og pop-lyd (for at nå et endnu bredere publikum måske?), var rimeligt meget en katastrofe, hvorefter de satte bandet på pause. Eller som da Caleb Followill (fra førnævnte Kings of Leon) for nyligt i et interview udtalte, at deres masse-hit “Sex on Fire” var noget lort, og at alle deres nye fans var “not fucking cool” -en udtalelse han senere trak tilbage. Det synes jeg bare, at man kan mærke på de bands, og derfor jeg nogle gange trækker stikket. Så det er altså ikke for at være smart, eller noget, det er jeg vist også for gammel til :)

Bands jeg også hører en del er bl.a.: T.Rex, Queens of the Stone Age (og Them Crooked Vultures), The Trills, Dinosaur Jr., Iggy Pop, David Bowie, Captain Murphy, Buddy Holly, Guns n’ Roses, Babyshambles, Grandaddy, Jet, Led Zeppelin, Mercury Rev, Modest Mouse (must-listen hvis du er til Figurines), My Bloody Valentine, The Pixies, PJ Harvey, Sex Pistols, Sparklehorse, Apparatjik, Kasabian, MGMT, Titus Andronicus og mange flere (som jeg helt sikkert har glemt lige nu), hader lidt at fremhæve nogle, fordi man så udelukker andre…

Og selvfølgelig også en del danske, hvor især flgl. får en tur i iPhonen ofte: Figurines, Savage Rose, The Blue Van, Thee Attacks, Mew, Moi Caprice, The Rumour Said Fire, og Raveonettes. Og så er der en del upcoming bands jeg også holder øje med, men der skal en del til, før de får plads i arkivet :)

Desuden vil jeg lige sige, at jeg har en lille dansemus indeni, som får en lille glæde ved bands som Queen, Mika, Scissor Sisters og danske Vinnie Who. Hæ hæ, kan I finde fællesnævneren ved dem? Dé får mig i super god stemning.

Og så tror jeg, at jeg vil holde her, og senere lavet et lille indlæg, med sange som jeg synes er særligt fede. For der er en del andre bands jeg gerne vil fremhæve, men hvor jeg kun hører en enkelt sang eller to fra, f.eks. Band of Horses, som jeg for nyligt var til koncert med.

Svarede jeg ok på det I ville vide? Ellers læg en kommentar med dit musikspørgsmål herunder, så tager jeg det med en anden gang :)

Og må jeg forresten høre, hvad I hører af musik? Mon vi har samme smag, eller ej :)

Just me blabbing about music in Danish, too long to translate this time, sorry :)

 

 

More Music at Reading

Tja, jeg så jo sådan set flere bands. Nogle skuffede, andre overraskede, og nogle var bare virkeligt gode. Noget af det jeg vist bare ikke forstod var Dizzee Rascal (Raaassscoooool som englænderne siger med deres dialekt). Jeg er faktisk ok vild med hans danske radiohit “Bonkers”, altså hvis det skal være festligt, men resten af musikken forstår jeg så ikke lige. Briterne går helt amok, jeg har sjældent set noget lignende. 70.000 blege mennesker der kaster håndtegn og shaker booty, oh my… The Cribs og The Maccabees var gode live, Modest Mouse var fantastisk, og så var min kæreste ret vild med Arcade Fire (omend det er en tand for synthesizer til mig).

Selve festivalen var fin, omend jeg til enhver tid vil foretrække Roskilde. Reading virkede ikke til at have lært noget som helst af katastrofen på Roskilde for 10 år siden. Der var ingen bølgebrydere helt foran den store scene, og hele området var totalt mudret til -præcis ligesom dengang. På Roskilde i dag er området helt foran orange lavet mindre, den såkaldte “pit”, hvor der i øvrigt også er lagt fliser som underlag. Her står man enten i kø inden, eller går ind under koncerten hvis der er plads. Der kan være 16.000 i pitten foran Orange, og når den er fyldt kommer der ikke flere ind (og selvom den er fuld har man som publikun stadig god plads). Efter hver koncert tømmes pitten, og alle får derfor en fair chance for at stå forrest til deres idol. På Reading kunne folk blive ved med at mase sig ind, og belejre området foran scenen hele dagen. Jeg følte mig i hvert fald ikke så godt passet på i Reading, som jeg er vant til fra Roskilde.

Desuden måtte man have bål på campingområdet mellem teltene, så folk sad vitterligt en meter fra deres nylon telt med åben ild. Sindssygt. Jeg ville ikke få lukket et øje sådan et sted, tænk hvad der kunne ske, med en masse fulde mennesker der ikke ville være til at vække inde i teltene, hvis en brand pludselig brød ud…

Men noget lidt sjovt, synes jeg, er briternes forhold til toiletter. På Roskilde, og andre festivals i Danmark generelt, er man jo vant til de grønne Godik toiletter, hvor der er et hul ned til en tank (og man prøver, ofte forgæves, at undgå at kigge derned), og hvis man har vundet i lotteriet, så er der toiletpapir, dvs. det er der aldrig. På Reading var de britiske piger ved at brække sig over de dårlige wc-forhold, og rynkede på næsen hver gang de kom ind og ud derfra. Jeg synes det var den vildeste fest! De havde toiletvogne magen til dem Roskilde har i Mediebyen (som skal forestille at være pæne, men som lige så ofte er totalt stoppede, og mangler toiletpapir), og hvor man står i mega lange køer i DK pga. for få toiletter (hvorfor er der altid det??), så kunne man gå lige ind her, uden kø overhovedet! Og med rindende, varmt vand og sæbe. Totalt luksus, de skulle bare prøve at komme på festival her! Skægt som der er forskel.

collage1394

Lørdag aften, hvor jeg havde min Samsøe poncho med til når det blev køligere (og blev faktisk stoppet flere gange af piger, der ville vide hvor den var fra… hmm, prøv lige at sige Samsøe på engelsk…).

Saturday at Reading I had brought my poncho for the evening.

Libertines at Reading

Så, sidste Libertines indslag herfra, promise, men kunne ikke undgå at bemærke, at der er en del af jer der ikke kendte bandet -og det skal vi da have lavet om på ;)

Fandt luksusudgaven af live versionen fra koncerten på Reading, med perfekt lyd fra BBC. Alle numrene ligger derinde, men skulle jo vælge en, så tog startnummeret:

 

Og, så er jeg nødt til at vise jer, hvorfor vi ikke stod forrest, tjek omkring 2 min. mærket, hvor de er nødt til at stoppe koncerten, og man lige får et glimt af tumulten blandt publikum… Crazy.

Og til sidst tager jeg jer lige med en tur i min lomme, nemlig set gennem kærestens iPhone 4 (der har fået forbedret lyden når man optager, min 3GS’er er nemlig umulig til den slags). Vil altså lige advare, at det kun er for sjov man skal se den (og de 2 andre jeg har lagt op), den kan jo ikke hamle op med det andet, synes bare det var lidt skægt og mere personligt + man får alle publikums reaktioner og sang med. Vi stod dog tættere på, det hele ser så langt væk ud på videoen, men sådan er det selvfølgelig, når man ikke har et rigtigt kamera med.

Some clips from the concert I attended at Reading. It was the best. Really. And the last one is seen from my own POV, however much better view in reality.

Queens of the Stoneage at Reading

Et band jeg havde glædet mig rigtig meget til at høre, var Queens of the Stoneage. Et band der laver solid og lækker oldschool rock n’ roll! De har haft lidt skiftende medlemmer, og derfor var det den bedste overraskelse, at det var Josh Homme der igen stod i front (den cooleste rødhårede rock n’ roller jeg kender!). De leverede virkelig varen, og kender du ikke bandet, så lyt til singlen “No one knows”, den er genial (altså sangen, desværre ikke videoen. Giv den lige til omkring 1 min. mærket, og rock on!).

Og så var de meget bedre opdraget mht. tiden, end G n’ R, der som sagt var en time forsinkede, og derfor fik trukket stikket kl. tolv, inden koncerten var færdig… 

collage1391

Og det var blevet mørkt og halvkoldt da koncerten var færdig, så måtte tilføje parka og halstørklæde:

collage1390

Heard Queens of the Stoneage at Reading, and they played so well. Go see them if they happen to play at a venue near you!

The Libertines live from Reading!

Jeg har her til aften været vidne til den fedeste og bedste koncert i mit liv! Libertines på Reading Festival. Det var så stort :)

Lyden og vokalerne var gode, velspillet med plads til deres personligheder -jamen lige nu svæver jeg stadig rundt med et mega smil, og aner slet ikke hvad jeg skal skrive. Vi har optaget et par videoer fra koncerten, som jeg lige kan lægge op til jer senere, hvis I skulle få lyst til at kigge med.

Vi endte med at stå bag den første bølgebryder, ikke helt foran, men heller ikke så langt tilbage, og med perfekt udsyn. Vi havde læst, at de havde været nødt til at stoppe deres koncert på Leeds festivalen i går pga. tumult foran scenen, så vi havde ikke lyst til at stå allerforrest. De måtte faktisk også stoppe koncerten her til aften midt i et nummer pga. slåskamp blandt publikum, men det var heldigvis langt væk fra os.

Nå, nu vil jeg i seng, og lige fordøje hele aftenen. Vender tilbage i morgen :)

Og nå ja, her er de så -genforenet som om de aldrig havde været væk fra hinanden:

collage1388

Peter Doherty og Carl Barat. Beklager kvaliteten, men jeg gad ikke se koncerten gennem kameraet, så dette er nærmest det eneste jeg har.

Have been watching The Libertines reuniting at Reading Festival tonight. Seriously, the best concert in my life. Doesn’t get any bigger than this, for me at least ;)

Og skulle der nu være andre Libertines fans derude, så får I lige setlisten (ingen nye numre, desværre):

Horrorshow, The Delaney, Vertigo, Last Post On The Bugle, TellThe King, Boys In The Band, Music When The Lights Go Out, What Katie Did, What Became Of The Likely Lads, Can’t Stand Me Now, Death On The Stairs, The Ha Ha Wall, Don’t Look Back Into The Sun, Time For Heroes, The Good Old Days, Up The Bracket, What A Waster, I Get Along.