Hurtig mad til en travl familie!

Indlægget er sponsoreret af Just Eat.

Jeg vil lægge ud med at sige, at jeg egentlig ikke synes vi er en “take away” familie. Da jeg mødte min mand syntes jeg det var fint nok at købe pastasauce på glas, men det sker så ikke mere. Lige så dårlig i et køkken jeg er, er han super god, så det er ren luksus for resten af familien. Meeeen jeg må sige, at det er vi jo nok alligevel lidt. For efterhånden er der jo så mange alternativer til klassisk “fast food”, også her i Aa hvor der sker sindssygt meget på madfronten for tiden! Og ja, sushi f.eks. bestiller vi altid ude, og det er jo også “take away”.

Som I kan se på indlægsfrekvensen, har jeg/vi virkelig travlt for tiden. Vi er lige kommet på den anden side af 2 x skoldkopper, og nu har Filuca så en brækket overarm og skulder, og skal have hjælp hele tiden. Derudover sker der rigtig meget på jobfronten lige nu, og det er nødt til at blive prioriteret højt. Det korte af det lange er, at skolen jeg arbejder på desværre lukker, så I disse dage er vi alle ved at lande i nye jobs. Jeg giver jer lige en status på det så snart der er ro på, men det fylder selvsagt en del. Når man så er en ekstra travl familie for tiden, så må jeg sige, at så er det altså lidt af en luksus at kunne bruge tiden på noget andet end madlavning, og jeg har derfor takket ja til et samarbejde med Just Eat.

ll7252a

Vi har prioriteret det asiatiske køkken, med en lille afstikker til en fiskefilet til Sirius ;)

ll7258b

ll7255b

Vi har bestilt fra hhv. Nanking og Nobu Streetfood, og begge steder kan virkelig anbefales! Hurtig levering og god mad.

ll7256b

ll7257b

ll7254a

ll7259b

ll7253a

Min favorit: Panang fra Nobu Streetfood.

Jeg vender tilbage med fredagstilbageblik lige om snart, hav en dejlig begyndelse på weekenden. Vi skal op og have røntgenfotograferet Filucas arm, og forhåbentlig blive bekræftet i, at den heler som den skal = ingen operation og til gengæld ferie. Fingers crossed!

Om at være ung mor

Herunder bringer jeg et indlæg jeg skrev tilbage i 2014 (!) på min daværende familieblog. Det er åbenbart et emne der dukker op med få års mellemrum i medierne, og kommer til at fylde en del. Senest denne artikel om, at ældre mødre skulle være bedre mødre… Det må egentlig være ret stressende hvis man lader sig påvirke af mediernes luner. For vi får at vide at ældre mødre tilsyneladende er bedre mødre, men omvendt skal vi også huske at tælle vores æg, og få børn mens vi endnu er unge nok til at kunne… Seriøst, slap af!

ll7235

“Lige nu går medierne helt i selvsving over, at kvinders fertilitet falder markant som 30-årige. Det er der jo ikke noget nyt i, det sagde min læge også til mig for over 15 år siden, men især TV2 og DR kører meget på det lige i tiden.

Jeg valgte at få Filuca som 24-årig, og ligger dermed en del under gennemsnittet for førstegangsfødende (BT bragte i går en oversigt over alderen for førstegangsfødende baseret på kommuner, den kan I se lige her). Det har jeg aldrig nogensinde fortrudt, og i dag er jeg lykkelig over at jeg har en pige der er så stor, at jeg når at være ung med hende, og vi får et (forhåbentligt) langt liv sammen.

Det har også betydet, at selvom jeg nu venter nummer 3, så har jeg to blefri børn, som kan hjælpe til herhjemme, kan se efter hinanden, er selvhjulpne og gode til at lege sammen. Og jeg er stadig kun 32, så når såmænd også at være ung med den sidste 😉 Det giver altså også lidt luft til parforholdet, at man ikke er kørt så stramt på den front, og måske også delvist derfor vi havde mod på nr. 3.

Jeg har aldrig set det som en begrænsning i mit liv. Jeg har, som jeg også tidligere har skrevet, oplevet de bedste karrieremæssige ting efter jeg fik hende, samt massevis af vilde oplevelser -også uden hende. Det er faktisk yderst få ting jeg har skullet vælge fra, nu jeg tænker over det. Måske delvist pga. at mit liv altid har haft plads til hende (har aldrig haft lyst til at gå på druk en hel weekend f.eks., men vil da gerne ud at drikke drinks engang imellem). Og delvist pga. at jeg egentlig bare har hevet hende med. Hun har været på flere festivals end mange voksne, og begår sig generelt hjemmevant i voksenmiljøer (altså, ikke på barer og sådan, ha ha), det har aldrig været et problem. Og jeg har aldrig gjort det til et problem. Jeg har bare pakket en ekstra taske, og så har vi jo fundet ud af det. Måske derfor er vi også så tætte i dag.

Jeg nåede aldrig at gøre det at få børn til et storstilet projekt, og det er jeg super glad for, både på egne, min mands og ungernes vegne. Det ville jeg nok have haft en større tendens til i dag tror jeg, hvis jeg kender mig selv ret 😉 Jeg tog det bare hen ad vejen, og da jeg ikke blev bombarderet af velmenene veninders gode råd (de havde jo ingen børn endnu), så var der jo altid min mor eller Netdoktor, ha ha ;)

Jeg er dog ikke sikker på, at min fortælling havde været lige så positiv, hvis ikke vi havde haft mine forældre som pasningsmulighed. De har altid trådt til, selv ved kort varsel, og de gør kæresteture til Hamborg, koncerter og middage ude muligt for os, samt hjælper til i en travl hverdag. Hvis ikke jeg havde haft dem tæt på, så ved jeg, at jeg ville have været meget mere presset både i mit forhold og i relationer. Ungerne elsker at være sammen med mormor og morfar, og det giver også bare en god ro i maven for mig. Og måske netop pga. jeg har fået børnene tidligt, er minde forældre også stadig så friske at de er klar på at passe ungerne tit. Jeg ved godt det ikke nødvendigvis hører sammen, men det gør det her.

Jeg tror heller ikke min fortælling ville have været så positiv, hvis jeg havde haft et andet job. Som ansat i det offentlige med lang barsel, barnets første (og nu anden) sygedag, mulighed for omsorgsdage osv. skal man bestemt ikke brokke sig. Det er gode vilkår, især sammenlignet med udlandet. Jeg ville dog ønske, sådan helt generelt for arbejdsmarkedet i Danmark, at man kunne tænke flere kreative løsninger ind i forhold til børnefamilier. Det giver bare ingen mening, at vi arbejder mest mens vores børn er bittesmå, og så holder en lang pension. Det har jeg også tidligere skrevet om, og det er virkelig mit håb for fremtiden også hvis fødselstallet og alderen for førstegangsfødende skal reguleres.

Dette var mine tanker omkring emnet. Og hvad vil jeg så egentlig sige? Jamen få børn (eller lad være!) når/hvis lysten er der. Det er skønt at være en ung mor, og jeg har nydt, og nyder det. Bare fordi veninderne er 30 eller mere når de får børn, er det ikke en grund i sig selv til at vente. Omvendt, hvis ikke lysten (af forskellige årsager) er til det, så vent, og prøv at lade være med at stresse over alt det i nyhederne/biologien/omverdens forventning. Det hjælper i hvert fald ingen. Mon ikke det hele løser sig på den ene eller anden måde alligevel?

Jeg tror ikke på et rigtigt eller forkert tidspunkt at få børn på, det er jo SÅ individuelt, og jeg kender i øvrigt ingen, der nogensinde har fortrudt de børn de fik :)”

 

Jeg er af præcis samme holdning i dag. Jeg synes på ingen måder at jeg er en bedre mor for Sirius end jeg var for Filuca da de var samme alder. Jeg var klart mere pyldret med hende end jeg er med ham, og det har jo så intet med alder at gøre, men at hun var mit første barn og Sirius det tredje. Det er ren erfaring, og den kommer ikke med alder men med at have med børn at gøre (hver dag, på godt og ondt, ha ha).

Det der har en positiv indvirkning på mit forældreskab er et godt netværk der både har kunnet træde til og vejlede (i mit tilfælde familie, men det kan jo også være gode venner el. lign.) og et job hvor jeg har kunnet prioritere også at være meget mor, og være der når der var brug for det. Om jeg var 24 eller 32 har bare været et tal i mit tilfælde. Hvis det føles rigtigt, så ER det rigtigt.

Fredagsfejring

ll7179

I dag fejrer vi mellemstedrengen der fylder 6 år. Hans fødselsdagsgave fra naturen fik han allerede i går aftes, da han slog ud med skoldkopper! Så dårlig karma at vågne med pletter der klør over det hele på sin fødselsdag. Men han er heldigvis en glad lille fyr, så der skal mere modgang til for at slå ham ud. Selvfølgelig hjælper det med en masse “Minecraft” og “Skylanders” gaver ;) Vi har inviteret til stor fødselsdagsfest for hele familien i morgen (med “Minecraft” tema som jeg har planlagt i flere måneder…), så det er selvfølgelig så trist at der lige kommer en omgang skoldkopper forbi. Han er heldigvis ikke så hårdt ramt, og forhåbentlig er han endnu mere frisk i morgen, og heldigvis har gæsterne haft skoldkopper (dog ikke vores egen Sirius, så det kan godt være vi tager turen igen om et par uger…).

Jeg er derfor ikke lige den hurtigste bag skærmen i disse dage, men vi kan jo altid ses på Instagram eller Snapchat, uh ;)

Familytime

ll7088

Min grønne dreng og min blå dreng. Når man har to børn af samme køn er det meget praktisk, at de har to forskellige yndlingsfarver, så det er nemt at kende forskel på legetøj og, nå ja, også bare tøj. Huer er vi især ellers gode til at bytte rundt på, og det er faktisk sket at Sixten er kommet afsted i en forkert jakke (det var så godt nok Filucas, de har alle 3 den jakke som Sixten har på på billedet). Da Sixten var lille troede han konsekvent, at alt der var grønt var hans -Det tror han egentlig stadig ;) Tror det er noget de har lært fra dagplejen, da hun giver ungerne bestemte farver til service, så de ikke nakker hinandens. Vi er i den forbindelse glade for, at valget ikke faldt på orange eller pink :)

Ferien har for alvor ramt vores lille-store familie, de sidste gaver er blevet pakket ind, og det alt for store og brede træ er blevet pyntet. Sig mig, hvordan kan det være, at træet altid ser mindre ud når man vælger det, men når det så først kommer hjem er det pludselig blevet gigantisk? Seriøst, min mand brugte en halv time på at hugge det til så det kunne komme ned i juletræsfoden (og det står skævt, men jeg nænner ikke at påpege det, ha ha). Filuca synes heldigvis det er verdens flotteste træ… Jeg er ikke nødvendigvis enig (det er hverken farvekoordineret, designet eller har mere end 3 ens ornamenter. Der er til gengæld fuld gas på farver og glimmer), men det er jo for ungernes skyld, så alt er godt ;)

Lige nu har vi søgt mod nord til rolig stemning, inden det for alvor går løs! Jeg glæder mig så meget til at ungerne får deres gaver, synes virkelig der er nogle gode af slagsen i år. Min mand og jeg har aftalt at give hinanden en billet til Northside, som jo koster pænt meget (Radiohead, The Kills og Frank Ocean, ja tak!), så kender min gave på forhånd. Men det er også ok, jeg ved jo den er adgangsbilletten til ikke bare masser af god musik, men også dejlige oplevelser med min kæreste. Og det betyder meget!

I morgen skal jeg løbe en tur på stranden og i spa, og så er jeg vist ved at være klar til at fejre julen!

 

Vind brætspil fra Game Inventors

Reklame: Indlægget er sponsoreret af Game Inventors.

ll7074

Folkene bag bl.a. de sjove “Ego”-spil har været sø søde at sponsorere 4 af deres populære brætspil, som jeg har udvalgt, så en af mine læsere kan få en ekstra hyggelig juleferie. Elsker bare at spille brætspil med familien når der skal hygges!

Du kan vinde “Den store Danmarksquiz”, som er et rigtig godt spil -og ikke mindst meget let at gå til. Alle spørgsmålene handler om Danmark i forskellige kategorier som sport, historie og kunst og litteratur. Terningen bestemmer kategorien. Man kan selv bestemme sværhedsgraden, dvs. om man vil have 2 svarmuligheder, 4 eller ingen, og så får man hhv. 1, 2 eller 3 jetoner. Min mand og jeg spillede det i weekenden efter ungerne var puttet, og det var simpelthen så hyggeligt (også selvom jeg tabte 2 gange…). Er stor fan af spil der ikke kræver den vilde opsætning.

ll7070

Det andet spil er “Stix” som bygger på principperne fra kortspillet “Rummy”. Man skal udføre missioner (der gælder om at få bestemte kort på hånden) som man trækker inden hver spillerunde. Man skal holde tungen lige i munden når man læser reglerne, men efter et gennemspil er det nemt. Det er et super fedt alternativ til de klassiske vidensspil, og det kan betale sig at tænke taktisk. Jeg er ikke den store kortspiller, men har altid godt kunnet lide “Rummy”, så det er fedt med et brætspil der netop bygger på det koncept.

ll7071

Det tredje spil er “Vild med dyr”, og det spil kan jeg simpelthen ikke anbefale nok. Sixten kommer ofte til kort når vi spiller vidensspil selvom de er møntet på børn, han er jo kun 5. Derfor spiller han sammen med Filuca som oftest. Men her kunne han sagtens være med. Det er meget enkle dyrespørgsmål, og ofte er der svarmuligheder. Ungerne havde en meget større viden om dyr end jeg havde!! Sixten klarede sig overraskende godt, og han var helt vild med det. Ja, det var vi allesammen. Det handler kort og godt om at samle 3 x jetoner i 4 forskellige kategorier (som repræsenterer 4 forskellige dyretyper, f.eks. “vild og varm”). Derudover er der en 5. kagegori som er noget af en joker, hvor man bl.a. kan blive udsat for at tegne eller mime et dyr. Det var næsten det bedste :)

ll7072

ll7073

Det sidste spil er “Plingo” som er et rigtigt selskabsspil, der handler om at forklare ord, og hvor man med et ring på klokken kan stjæle turen og pointene. Her kan alle være med, da det egentlig bare handler om at forklare sig. Men det er sjovt for tempoet går højt, og det er sådan et spil der egner sig super godt hvis man er to par eller flere samlet til en hyggeaften. Jeg var i hvert fald godt underholdt, og Filuca på 10 kunne også sagtens være med, selvom man anbefaler det fra 15 år.

Og hvad skal du så gøre for at deltage? Bare læg en kommentar til indlægget her senest d. 17/12 :)

Edit: Vinderen er nu blevet trukket, det blev Mette, som allerede er blevet kontaktet! God jul!