“Mor, jeg har læst alt hvad du har skrevet om mig på din blog”

Dette er suverænt bloggens længste overskrift, og det er tilmed et direkte citat fra min nu 13-årige datter som faldt forleden på vej til “Joe & The Juice” på cykler.

Det skal lige siges, at når drengene og min mand ikke er hjemme, så har Filuca og jeg “Girls Evening”, hvilket bl.a. indebærer at Filuca vælger mad (pt. altid “Joe”), og så er der også lidt shopping indlagt (ikke at vi altid køber noget, men vi får tilføjet ting til ønskelisten) og så siger vi pigeting.

Citatet var jeg på den ene side forberedt på, og så på den anden alligevel ikke, for jeg blev ærligt talt lidt overrasket. Altså, det giver jo god nok mening. Hun er teenager og kender i virkeligheden de sociale medier bedre end mig, men jeg havde måske bare ikke lavet et reality-check på, at jeg rent faktisk ER mor til en teenager.

Førhen kunne jeg godt blive lullet ind i en teori om, at C4G var mit private frirum, hvor jeg kommunikerede med online veninder, som jeg af og til mødtes (og mødes) med uden en computer. Det er bare ret langt fra virkeligheden. Mange forskellige mennesker læser med, og det har jeg egentlig primært haft rigtig gode oplevelser med. Jeg er stadig stolt over at være blandt de første der bloggede i DK, og som fik ret stor succes med det. Og det er super værdsat I stadig er så mange der checker ind her.

Blogmediet i DK var relativt nyt da jeg åbnede C4G (juli 2008). Dengang var Filuca 2 år. De første år af bloggens levetid var der nærmest ingen læsere der anede hun eksisterede, da det slet ikke var noget man delte. Fokus var primært for mit og C4Gs vedkommende på outfits, nyindkøb/gode køb, venindesnak og musik. Det kunne man godt nøjes med at skrive om dengang ;)

10/9-2013 på hendes 7 års fødselsdag postede jeg dog et billede af hende for første gang, og det var dette – Taget på dagen, og bragt nu med tilladelse af Filuca, mega vigtigt i øvrigt:

C4G har eksisteret i 11 år, og i den periode har jeg lært rigtig meget. Den seneste læring fik jeg forleden, da Filuca informerede mig om, at hun som sagt have læst alt jeg havde skrevet om hende, og at det havde mange af hendes klassekammerater i øvrigt også.

Historien her ender godt, for Filuca er vildt glad over at læse om små finurlige historier, hvor hun aldrig bliver udstillet negativt, og billederne er hun også tilfreds med. Og hun får positiv respons fra sine klassekammerater.

Dette her er blot en lille refleksion om at uploade billeder eller historier om børn på blogs eller andre sociale medier. Dette er på ingen måder nyt eller banebrydende, men se det måske som en kærlig reminder fra mig: Børnene finder det der er skrevet (eller deres klassekammerater gør). Det der er sødt og sjovt når man er 2 år gammel er bare sjældent nice når man er 15… Det kan være fint nok der ikke er delt billeder, men teksterne findes stadig. Det der virker uskyldigt når barnet er lille, kan nemt blive en træls historie når barnet pludselig er teenager, og bliver konfronteret med det i skolen.

Blogtendensen i de senere år er, at man udleverer mere og mere af ens privatliv online. Den nye normal er at man kan dele alt, lige fra parforholdsproblemer til tarmskyldninger. Jo mere ærlig og udleverende, jo større applaus og følgeskare. Naturligvis sat på spidsen for at understrege min pointe.

Jeg synes der er rigtig mange små “bloggerbørn” som bliver udleverede i deres forældres blogs. Vi forældre kan jo godt synes historierne er sjove og søde, og billederne ditto, men det synes en teenager (og vennerne) bare sjældent!

Jeg er altid omkring alle 3 børn inden jeg lægger billeder på sociale medier af dem, og generelt udvælger jeg med meget skarp hånd. Alle skal sige OK, og man kan altid få slettet det man ikke bryder sig om. Det tjek tager vi løbende på det der ligger tilgængeligt online. Det er jo svært at tage stilling til når man er 4, men Sirius skal stadig vokse op med følelsen af at have et valg, og han har f.eks. frabedt sig at være med på videoer hans storebror laver.

Som lærer har jeg desværre også talrige eksempler på elever, der får googlet uflatterende børnebilleder frem af deres kammerater, som forældrene i bedste mening har lagt op i tidernes morgen. Og så har de jo den stik modsatte effekt end de var tænkt, de bliver en byrde for børnene som bliver flove over at blive konfronteret med dem.

Jeg er i dag glad for, at jeg hele vejen igennem har holdt mit privatliv privat, selvom jeg har skrevet personligt. Det har ikke været fordi jeg ville holde noget hemmeligt, men det handler i høj grad om hensyn til andre, og ikke mindst mig selv. Det princip kommer jeg aldrig til at fravige, og det er en vigtig gave at give sig selv i disse tider hvor det aldrig har være nemmere at dele alt.

Dette er blot en tankestrøm som jeg har villet dele med jer gennem længere tid, som kommentar til hvor “Blogland”, som vi kaldte det, er på vej hen. Nu banede Filuca vejen for en vinkel. Og da hun i øvrigt udtalte citatet fra overskriften, svarede jeg “Yes! Jeg er så stolt af dig”. Hendes svar var naturligvis, at det vidste hun godt, og det kunne hun i øvrigt også godt læse. “The kid is alright” ;)

Mor til en teenager!

I går skete der det, at jeg blev mor til en teenager. Min yndlingsdatter fyldte 13, og fejrede naturligvis med at kappe hovedet af en champagne i første forsøg. Hun drak den dog ikke ;)

Jeg ved godt det bare er endnu et år, og endnu et tal, men der er alligevel noget at sige at man har en teenage-datter. På den ene side er det skønt hun er blevet så stor at vi får nye interesser sammen (som passer lidt bedre med mine egne…), men jeg synes det er mærkeligt at jeg ikke længere køber pigetøj, men helt ægte voksentøj fra de samme butikker som jeg selv… Nogle gange ender vi endda i det samme, eller noget der ligner. God smag har hun jo ;)

Jeg tager stadig mig selv i at stoppe op og se på girly, glimmer-stads, og så fluks lægge det tilbage igen, da den tid jo ER forbi. Jeg har ikke længere en lyserød glitter-glimmer-pige (eller jo, hun vil sådan set gerne HANDLE  i “Glitter”, ha ha). Mellem os, så savner jeg det faktisk lidt. Da hun var lille købte jeg intet lyserød til hende, det var først da hun fik sin egen mening jeg kapitulerede. Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg skulle savne det…

De kloge (og diverse life quotes på Instagram) siger jo, at tiden og livet går stærkt. For mig personligt synes jeg egentlig tiden står lidt stille. Jeg føler mig klart mere som en på 27 end en på 37 ;) Men når man ser på sine børn, så kan man for alvor se og mærke tiden.

Jeg har jo heldigvis stadig to unger mere, og især Sirius på 4 holder os alle i gang, så der går da lige nogle år før det er helt slut. Det ER lækkert ens børn bliver store og mere selvstændige. Jeg elsker f.eks. Filucas rejer med os, og jeg vil se frem til at trave New York tynd med hende næste år, og roadtrippe i en Mustang til Canada sammen, mens jeg nyder hendes tørre jokes, og hendes helt fantastiske små observationer af verden og os.

Til jer med små piger (lyserøde eller ej!); Nyd det <3

Det I har til gode…

Nå ok, jeg vil bare sige, at I altså har nogle ret gode indlæg til gode. Den er selvfølgelig gratis at sige, men der er både musik og outfits som for 10 år siden, og stadig en del LA, Vegas og bryllup, som jeg ikke har fortalt jer om. Det kommer!

Når der er lidt stille herinde, så skyldes det ofte de her 3:

ll7748

Jeg er færdig med at være den mor der flyver til Kbh for at arbejde før ungerne er vågnet. Jeg har set for mange hverdagssolopgange fra et flyvindue, og den følelse er også flyttet ind i privatlivet. De er kun små i få år, og allerede nu har jeg en pre-teen datter. Jeg er vild med at hun er så stor og kan så meget (hun raider seriøst min garderobe nu!), men samtidig er det også en god reminder om at nyde tiden med ungerne.

Jeg synes egentlig lige at Fifi blev født. Jeg glemmer aldrig det første øjeblik vi mødtes, og jeg vidste hun ville blive min “Pixi partner-in-crime” altid. Og jeg synes faktisk hun har været en del af mit liv altid. Jeg erindrer næsten ikke tiden før hende. Procentvis har jeg i øvrigt haft langt de fleste fede oplevelser efter hun blev født, så dem der siger livet går i stå efter man har fået børn, har tydeligvis ikke talt med mig ;) Seriøst, hun stod foran Orange på Roskilde inden hun var fyldt 3, og vi har generelt haft nogle vilde oplevelser og gode rejser sammen.

Da jeg begyndte at skrive på C4G var hun næsten 2, lige om lidt er hun 12, flankeret af to brødre -Og I har været med næsten hele vejen. Vildt nok!

Bloggen her bliver aldrig taget for givet, og det gør ungerne, min mand og livet heller ikke <3

Weekend-status

ll7633

Det er weekend og tid til lidt status her på bloggen, skrevet mens jeg nyder den sidste kaffe og lytter til “Mads & Monopolet”. Billedet fra en løbetur illustrerer meget godt min sindsstemning for tiden. Jeg føler jeg er landet i en god hverdag, børnene har fundet sig til rette og kalenderen er fyldt med gode ting -både med og uden børn. Endnu en skiferie denne gang med ungerne til Norge, tur til LA og Vegas (uden børn) i foråret, tur til Hamborg med ungerne til “Dom” tivoli, sommertur til Frankrig, og så tror jeg endda også der bliver tid til en lille getaway uden ungerne nu her snart. Derudover er der også købt en masse koncertbilletter, som jeg glæder mig til at indløse til alt lige fra postpunk til “Northside”.

Jeg har virkelig lært at være ekstra skarp på kalenderen, og for mig virker det virkelig godt at have en masse aftaler når ungerne ikke er hjemme. Det er jo selvfølgelig hårdt når jeg ikke har dem, men planer med gode mennesker (eller alene) som man normalt ikke ville kunne, eller have så meget tid til, får min hverdag til at fungere ret perfekt, hvis jeg selv skal sige det. Derudover er jeg også blevet ekstra skarp på at få planlagt nogle gode børneting når ungerne så er her.

Nogen (der sikkert ikke selv har prøvet det) mener at skilsmisse er den nemme udvej når tingene bliver svære. Det kunne ikke være mere forkert. At gå fra hinanden er det aller hårdeste og sværeste at gøre, især når der også er børn involveret. Ingen får jo børn for kun at være sammen med dem halvdelen af tiden! Det er efter min erfaring nemmere at blive i noget, også selvom det ikke er godt eller direkte usundt. Jeg vil derfor heller ikke male et rosenrødt billede af, at skilsmisse da bare er noget man gør, og at det er super nemt.

Jeg kommer ikke til at fortælle her i detaljer om min egen skilsmisse, men jeg synes alligevel jeg lige ville give et heads up ift. at selvom jeg skriver om stjernestunder i lyserødt skær herinde, så er det altså ikke fordi jeg er totalt upåvirket af alle de ting der er sket det sidste halve år. Det er til gengæld heller ikke noget jeg vil lade påvirke mig negativt længere. Sket er jo sket, og vi lærer heldigvis hele livet. Ingen bliver lykkelige mennesker af at hænge fast i alt det negative.

Jeg er spændt på hvad fremtiden kommer til at bringe. Noget af det kan jeg jo heldigvis selv styre, og det ser altså ret godt ud. Jeg har jo altid fulgt mit hjerte, både i de nemme valg og de svære, og det vil jeg blive ved med <3

Weekend-stemning

Jeg havde lige lyst til at dele nogle af mine private billeder fra weekenden med jer. Når man har været væk fra hinanden i et stykke tid, så er det meget rart lige at lande igen inden man begynder at tale om nyindkøb, ønsker osv. Nu havde jeg jo vist jer billeder fra skiferien i smukke Sölden, men weekend getaways i Danmark kan altså også noget!

Jeg bruger jo ofte vestkysten når hovedet trænger til at blive blæst igennem, og der er virkelig ikke noget som en løbetur langs vandet med lækker musik i ørene. Gratis terapi ;) Så er man lidt bedre forberedt på mandag og en uge i højt gear i ny hverdag. En ny hverdag som jeg er landet godt i, og som giver gode forventninger til 2018.

ll7620 ll7621 ll7622 ll7623 ll7624 ll7626 ll7627