Status

I får bare lige en hurtig lille status fra mig, nu jeg heller ikke tjekkede ind i går. Jeg er (desværre) ikke på ferie i denne omgang, jeg har simpelthen bare travlt. Nye elever og arbejdsopgaver betyder selvfølgelig lange dage, møder og planlægning fra min side. Derudover skal begge børn også lige i gang med skolen (igen og for første gang). Det går i øvrigt bare super godt, men man skal lige finde rytmen igen. Og ja, det er stadig topnederen at pakke skolebøger ind, men det er som om det kommer bag på mig hvert år, at ungerne skal have det. Man kan jo få alle mulige smarte løsninger, og alligevel står jeg i lampens skær en sen aftentime og bakser rundt med noget random papir hevet op fra kælderen, som er nødt til at blive forstærket med tape.

Status på 2. dagen er 4 indpakkede bøger (mangler 3, muligvis flere, udskyder problemet til de skal bruges), 1 mistet madkasse og 1 mistet drikkedunk. Heldigvis også 2 glade børn, det er jo vigtigst. Men øh, kan vi snart komme ind i hverdagsrytmen igen, please?

Men nu er der snart weekend, endda en med gode planer og hygge med venner. Vi får desværre ikke tid til vestkysten, omend jeg virkelig ville ønske det. Forhåbentlig snart.

ll7527

Første skoledag <3

I år er første skoledag herhjemme ekstra spændende. Ham her begynder nemlig sit lange uddannelsesliv i morgen:

ll7525

Han er helt klar, og har egentlig været det længe. Han skal gå på samme skole som Filuca, og det er dejligt trygt at der er en der har banet vejen, og som han kan følges med om morgenen. Han har været vant til at komme på skolen til arrangementer i flere år, og har allerede været til legedage i SFO og “prøveskoledag”, så god en ide.

Vores lille dreng er slet ikke så lille mere! Utroligt nok, når man nu tænker på, at jeg slet ikke er blevet ældre overhovedet. Det må da være ren magi?

Måske nogle af jer kan huske da jeg ventede ham? I og med at bloggen er 9 år og han er næsten 6½ så er han jo et ægte bloggerbarn. Jeg kan også mærke at han er barn af en helt anden generation end jeg selv er. Jovist jeg synes teknologi osv. er super interessant,og forsøger at holde mig relativt opdateret. Men det er noget jeg skal prioritere og arbejde på. For Sixten er det helt naturligt, og han plager om at lave videotutorials om gaming, gerne på engelsk vel at mærke (som han er imponerende god til “Jamen mor, alt det seje foregår jo på engelsk, så det er jeg jo nødt til at lære”). Han kan fremsøge info om en specifik fugl med et specielt næb, eller en bestemt kødædende plante uden egentlig at kunne læse (det kan han jo nok lidt alligevel), bare fordi han intuitivt ved hvordan det foregår og hvor han kan finde hjælp.

65% af de jobs vores børn skal ud at bestride efter endt uddannelse findes slet ikke endnu, og jeg er ret sikker på, at netop sådan et venter på Sixten et sted. Han er om nogen barn af en moderne verden, og mange af de ting jeg ville se som en udfordring kommer helt naturligt til ham. Det sætter store krav til os lærere helt konkret og skolen i helhed; Om at møde disse børn ligeværdigt og være med at videreudvikle dem og danne dem (ja, jeg synes jo netop derfor det er verdens sejeste job… ok ok, fraregnet jægerpiloter, ha ha). Ikke kun fagligt, det siger sig selv, men i mindst lige så høj grad være medskabende til, at han bliver et helt menneske i den der store moderne verden (som hans mor, hvis hun skal være helt ærlig når ingen hører det, er en anelse bekymret for på hans vegne).

Jeg har en god mavefornemmelse, og vigtigere, Sixten har en mega god mavefornemmelse. Rock on!

Nibe festival stemning 3

Indlægget indeholder reklame/affiliate links.

ll7442

Har I nydt stilheden? I holder sikkert ferie ligesom mig, eller om ikke andet tager den lidt mere med ro og går ned i gear? Vi har jo stadig hinanden, også selvom der er stille perioder, ikk’ ;) Nå, jeg har lidt mere festivalstemning i ærmet. Dag 3, fredagen, valgte vi at holde som familiedag på Nibe festival. Der er indrettet et stort legeland på en eksisterende legeplads med en masse frivillige der har forskellige aktiviteter. Noget ungerne glæder sig til hvert år! Filuca er blevet så stor at hun selv laver aftaler med veninder der også er på festival, og det er fast aftale at de altid mødes der. Simpelthen så fedt med en festival der formår at samle alle!

ll7444

Et pandekagebesøg er også fast, og jeps, bloggermor var lige i gang med billederne, så hun fik tydeligvis ikke stoppet det der sukker-orgie der er i gang der i tide… ;)

ll7441

Frokost fra to af Aalborgs lækre take-away steder, italienske Azzura og Sushi Mania tilsat en mængde god musik fra bl.a. Aura (og apropos, Thomas Troelsen var til stede, mit Superheroes hjerte havde SÅ meget håbet på at han kom på scenen), det er da lige til at holde til ;)

ll7446

Ooog en appelsinjuice (uden vodka, i hvert fald denne dag) hører jo også til. Fun fact, det er noget af det Nibe sælger mest af. Jeg fik at vide at der på daværende tidspunkt (fredag) var solgt 22850 glas fra 16 ton appelsiner, og der er altså ca. 10.000 folk på pladsen i alt om dagen, så det er alligevel en del ;)

ll7447

Vi listede hjem inden det blev aften og det naturligvis bliver en anelse vildere. Det er super vigtigt for os at ungerne får et godt forhold til at være til koncerter og på festival, og på den måde er en lidt mindre festival i lokalområdet den perfekte intro. Jeg føler mig 110% tryg ved at Filuca kommer (om 25 år, ha ha) og spørger om hun må tage på Nibe. Hun er vant til at komme der, og der er så meget kærlighed i skoven (og styr på sikkerheden, siger moren!).

ll7440

ll7445

Jeg var forresten i Zara jakke, Queens of The Stone Age t-shirt (som desværre ikke spillede der, but a girl can dream, right?), H&M nederdel og de elskede Hunters. Regnen gjorde jo også sit indtog på Nibe ligesom på Roskilde.

ll7443

Take-away hygge :)

Reklame: indlægget er sponsoreret af Just Eat.

ll7359

Jeg dør simpelthen over dette billede. Det er hvad der sker når meget sød Justeat.dk-mand leverer Ben & Jerry’s milkshakes med flødeskum på toppen lige til døren. Det er simpelthen hverdagsluksus i børnehøjde der er til at forstå! Jeg er bange for at vi nu har kreeret et monster, men hvem kan bebrejde ham?

ll7360

Storesøsteren var nu også ganske pænt tilfreds ;) Favoritten “Cookie dough” som milkshake, what’s not to like?). Det kan lade sig gøre fordi “Grillen” har åbnet en butik her i Aalborg, og heldigvis er de kommet med på JustEat.dk så det er muligt at få det leveret eller selv hente. Perfekt for vores ret travle familie (det er bare federe at spise hjemme med 3 børn i hverdagen, det andet er jo rent planlægningscirkus som jeg godt kan undvære).

ll7361

ll7362

“Grillen” kan i øvrigt virkelig anbefales, de har også restauranter i Kbh. Det var første gang vi prøvede den, men bestemt ikke sidste. Super lækre burgers, jeg vil faktisk gå så vidt som til at sige blandt de absolut bedste i Aalborg! Jeg bestilte en veggieburger uden overbolle (super fedt man kan vælge om man vil have bolle på eller ej), grove fritter og chilimayo. Bonus for hjemmesyltede agurker.

ll7369

Og så kan jeg i øvrigt fortsætte i samme stil, for sådan her ser man ud når man har fået lov til at få et stykke af en indbagt chokoladepizza til dessert ;)

ll7366

Mja, det skal nok opleves, men ungerne elskede den! Det er “La Mama” pizzaria der har dem på menuen. De har også  min favorit med cheddar, chili, avokado, løg, broccoli, tomat, jalapeños og kylling. Til hovedret lavede vi pizza ta-selv-bord, det er altså den hyggeligste måde at spise pizza på.

ll7368

ll7367

Sidste tip for denne omgang burde indeholde et billede af en meget glad mig (men det glemte jeg at tage), for når man som jeg kan spise sushi altid (som i altid), og ens familie godt kan blive en anelse træt af det, så er kombinationen af sandwich og sushi perfekt! Så vi er vilde med kombien af Bogø og Wasabi sushi samme sted:

ll7365

ll7364

Ok, ikke al sushi var til mig, der er altid lige et par stykker der alligevel bliver fristede af de lækre sager ;)

Jeg synes det her har været en helt perfekt måde at benytte sig af take-away på. Så oplevelser, hverdagsluksus, der bare gør glad! Ingen travlhed med at lave maden, ingen travlhed på restauranten, bare god familiehyggetid. Det vil vi også praktisere her i helligdagsferien. Helt ned i gear :)

Om ro og nemme hverdagsløsninger på madfronten

Indlægget er sponsoreret af JustEat.dk

ll7302

Det er vist ingen hemmelighed, at jeg har meget travlt for tiden. Udover jeg lige var ramt af blognedbrud, så har tiden heller ikke ligefrem stået stille herhjemme. Jeg har jo fortalt jer om, at den skole jeg har været ansat på gennem de sidste 12 år desværre skal lukke efter dette skoleår. Jeg har selvfølgelig haft barsel flere gange og orlov, men det har alligevel været min base på den ene eller anden måde gennem alle årene. Mit første rigtige voksenjob med uddannelse og det hele ;)

Så jeg har været nødt til at søge nye udfordringer, og det har jeg fået. Faktisk allerede med delt tjeneste fra sidste måned, da jeg lige har et par klasser der selvfølgelig skal have en ordentlig afslutning. Jeg er egentlig rigtig glad! Jeg er landet et fantastisk sted, hvor der er rart at være, og hvor jeg helt sikkert kan udvikle mig meget. Det er vigtigt, og det har jeg også trængt til. Man siger jo, at man bør søge videre efter 5 år, men det synes jeg nu ikke helt gør sig gældende for mig som lærer. Det er jo først der man rigtig har relationerne til området og mange af de familier man er i berøring med.

Men det er hårdt at starte (næsten) helt forfra. Jeg vil ikke sige at jeg er stresset. Det er et ord og et udtryk som jeg synes man skal tage meget seriøst, og jeg har oplevet alt for mange mennesker der led af netop det. Men jeg er travl. Og jeg har mega travlt. Bare det at skulle pendle frem og tilbage og koordinere det hele to steder tager masser af tid. Plus alle de tanker der bare har hobet sig op i hovedet efter at have vidst så længe, at jeg i teorien ville stå uden job efter sommerferien.

ll7301

Jeg mener, at det var en seriøs “life saver” da jeg trak stikket, og drog med familien til Gran Canaria i sidste måned. Ingen computer og tv, og det eneste telefonen blev brugt til, var at sende billeder til mormor og læse elektroniske bøger, da jeg nåede at læse alle dem både min mand og jeg selv havde med. Mit hoved og mine skuldre blev straks flere kilo lettere. Vi planlægger at gøre noget tilsvarende i sommerferien ;)

Efter vi kom hjem,og hverdagen for alvor begyndte igen, har vi forsøgt at forlænge roen og overskuddet en smule. Vi har spist meget mere ude end vi plejer, og med hjælp fra “Just Eat” har det været super nemt!

Jeg har f.eks. delt frokostsushi fra Jin Cun (med verdens bedste tun) mens jeg fik arbejdet igennem:

ll7300

Og Huameng reddede os da vi skulle have gæster, og bare på ingen måder kunne nå at have noget klar. Det blev seriøst leveret sådan her ved døren (ok, jeg har så taget lågene af).Det var den hurtigste middag vi har lavet ;)

ll7298

Deres “Menu F” med majssuppe med kylling, og så kylling i karry med sprøde grøntager. Det bedste? Det koster 69,- pr. person, og selvom vi bestilte til 3 var der rigeligt til 4 voksne!

ll7297

Og så kan man jo også fortsætte den nemme stil med drinks og chokolade til dessert, hvem kan ikke lide det? ;)

ll7303

Sidste tip fra mig er også fra ovennævnte Jin Cun, nemlig deres “Gongbao” kylling, som er virkelig skøn (og meget bedre end jeg selv ville kunne lave den):

ll7299

I sidste måned tippede jeg om Nanking og Nobu Streetfood, og nu opdagede jeg lige, at Carl’s Jr. faktisk også leverer gennem Just Eat. Jeg har virkelig et soft spot for deres burgere og shakes (Oreo, mums!) må jeg sige, så det må skrives på to-do listen. Ved ungerne er med mig på den ;)

Og ved I hvad? Nu kommer forårsvejret for alvor, lige om lidt er det rigtig sommer. Dagene er allerede meget længere (hvilket Sirius minder bestemt om: “Mig ik’ sov NU!”), og pludselig kommer der bare automatisk mere overskud på kontoen. Men nemme løsninger, dem bliver jeg nu ved med at være fan af ;)

 

 

Older posts