Sirius 2 år <3

Indlægget indeholder reklame/affiliate links.

Allerførst, 1000 tak for søde likes og lykønskninger på vores bryllupsdag i mandags! Den kommende tid er fyldt med mærkedage i vores familie. Sirius fylder 2 år i dag, og vi holder stor fest for ham på lørdag, og om en måned er det Sixten der fylder 6, ligeledes med stor fest.

ll7130

Han er virkelig blevet stor på det seneste. Et lille menneske med personlighed og meninger, som observerer og kopierer sine søskende og os, og ikke mindst har fået humor! Især sidstnævnte nyder jeg meget! Han har den vildeste mimik, og vi bryder alle ud i grin med ham dagligt! Han har forstået at han skal blive i sin seng efter han er puttet (yay!!), og han kan lege alene og aktivere sig selv en stor del af tiden. Jeg indrømmer gerne, at jeg er fan af at have de lidt større børn, som ikke er baby-krævende!

Meeeen, med større børn kommer der selvfølgelig nye udfordringer. En af de lidt sjovere (som bestemt ikke er sjov lige i situationen) det er hans nysgerrighed, og hans lyst til at kopiere os.

Han har gennem længere tid observeret min morgenrutine, og været meget interesseret i det jeg smurte i ansigtet. Det ville han da også prøve! Han er dog snu nok til at vide, at det nok ikke er så smart at prøve det mens jeg er der, og det har så resulteret i flere uheldige episoder med mine produkter. Også selvom jeg synes jeg har stillet dem godt væk! Bl.a. fandt jeg min lækre ansigstolie næsten tom, og Sirius med en fantastisk smækker, blød hud i ansigtet og på hænderne.

Ligeledestømte han min dyre læbepomade forleden. Havde godt lagt mærke til, at han observerede mig meget intenst når jeg åbnede den lille, lilla krukke, og jeg kan da også sagtens se, at sådan noget lyserødt, klistret stads er virkelig fristende! Havde lagt den midt på spisebordet og forladt stuen, og da han så løb ud for at tage imod sin far, undrede vi os godt nok over hvad det var der var så klistret (og duftede af roser?) på hele maven af hans body… Indtil jeg fandt den lille krukke gemt under bordet, helt tom… Var lige ved at overveje om børneopsparingen dækkede evt. tab af skønhedsprodukter, men det er jo min egen skyld (og det ER også lidt sjovt), så måtte bide i det sure æble og bestille nye forsyninger, da jeg ikke kan undvære nogle af delene (læbepomaden virker rent faktisk, den tilfører læberne en smule volumen så selv min mand bemærkede det forleden. Skal have prøvet noget mere fra Rodial, men det bliver på udsalg, da det er ret pricey).

ll7131

Og hvad giver man så en 2-årig i gave? Ja, det har vi også tænkt meget over, for han har jo hele to storesøskende han arver alt fra, så han mangler virkelig ikke noget. Han får dog en lækker, ny løbecykel til brug udenfor her til foråret, og nogle forskellige puslespil. Modsat de to andre er han nemlig helt vild med puslespil, så dem har vi ikke så mange af. Måske han også skulle ønske sig sine egne skønhedsprodukter ;)

7 år <3

ll7128

I dag er det 7 år siden jeg sagde “JA” til at gifte mig med ham der på billedet <3 På den ene side så føles 7 år som lang tid, og så den anden side så er det jo ingenting i forhold til hvad -forhåbentlig- har i vente. Vi har ingen kæreste-årsdag som sådan, vi har altid kun fejret bryllupsdag da de to nærmest er samme dato! Nej ok, det er ikke helt rigtigt, men tæt på. Når jeg tænker tilbage på, at vi blev gift så hurtigt, så virker det helt skørt og meget ulig mig. Og så alligevel ikke. Jeg har aldrig set mig selv have et stort kirkebryllup, det er slet ikke mig, og jeg vil ærligt hellere rejse selv, end at holde stor bryllupsfest for 50 mennesker med alt hvad det ofte indebærer. Altså vi havde selvfølgelig også en fest, men bare herhjemme med mad udefra. Vi lånte borde og stole, og så ryddede vi stuen. Perfekt. Og vi gjorde det bare for os, fordi vi ikke kunne lade være.

Hvis vi havde ventet på at vi fik råd til det her store bryllup, så havde vi sikkert ventet endnu. Vi vil bare hellere gå til koncerter, rejse, spise ude, forkæle ungerne osv. så det der med at spare op til sådan en  ting, det ser jeg ikke lige ske for os. Og jeg er SÅ glad for vi ikke ventede. Det er bare noget helt særligt at være gift med hinanden og ikke “kun” være kærester. Vi er kærester, vi er forældre, men vi er også mere end det. Der er ikke en let vej ud, man kan ikke bare gå ud ad døren, man er nødt til at arbejde sig gennem de sværere perioder. For selvfølgelig er der svære perioder, jeg ville lyve hvis jeg skrev at det havde været 7 år i ren lyserød idyl. Men når man formår at komme igennem dem sammen, så står man også endnu stærkere, og man har endnu mere kærlighed og respekt for hinanden, sådan har det i hvert fald været for os. Så på den måde er de perioder jo egentlig ret gode for forholdet, når man kommer på den anden side! Jeg kan i hvert fald sige, at jeg er endnu mere forelsket i min mand i dag end jeg var ved samme tid for 7 år siden -Og det siger ikke så lidt ;)

Nyt layout på bloggen!

Indlægget indeholder reklame/affiliate links.

c4g3

Til de af jer der læser med på telefon eller tablet, så vil jeg da lige tippe jer om, at bloggen har fået en lille overhaling med nyt look i sidebaren. Ikke meget, men synes jeg trængte til en opdatering. Twitterikonet er væk, for bruger det aldrig. Instagram og Facebook er rigeligt at bruge tid på udover bloggen, så væk med resten. Nu er der også kommet et direkte link til min shop-in-shop hos Boozt, så den er nemmere at finde hvis nu lysten skulle melde sig (det er vist en dårlig deal for mig, har allerede købt alt for meget selv) ;)

10 statements om mig ifølge min mand…

62fa799c171811e38a0c22000a9d0ded_7

 

-“Andre kærester skriver nogle gange sådan nogle “facts” om deres bloggerkærester… kan du ikke også gøre det, hva’?”

-“Arh, det er jeg ikke helt sikker på”

-“Hvorfor ikke, vi har snart været gift i 7 år, så noget må der da være?”

-“Jo men altså, er det ikke lidt underligt? Hmm, nå ok så… Sender det på mail”

Imens venter jeg forventningsfuldt på hvilke 10 ting han mon har fundet på at fremhæve, og finder et billede i lyserøde, bløde toner som helt sikkert passer til teksten…

Og her er de så:

1. Danner kondens når du sover
2. Grynter når du griner (klaprer tænder når det er ekstremt)
3. Efterlader altid en “sjat” når du drikker
4. Kommer altid for sent afsted, lige meget om du har god tid eller ej
5. Får aldrig kun én idé – du har altid mindst en følgeidé
6. Spørger som andre kvinder manden om råd – for så at gøre det modsatte
7. Har ekstrem dårlig filmsmag – eller også er du bevidst om at film er underholdning for dig
8. Har humor som en 10-årig – personer der kommer til skade eller prutter er det fedeste
9. Finder på historier om personer du møder/ser men ikke kender
10. Er ufattelig sliksulten og madglad, men du har også en sej selvkontrol

Ok, det der med mailen burde måske have afsløret det, ha ha :D Men på den anden side, det er totalt ægte kærlighed, ikke noget opstillet, og han har jo ret! Lad os kalde det romantisk realisme ;)

Og så kan jeg så tilføje:

1. Mja, jeg har måske en lille smule tendens til at danne det nogle vil kalde savl i mundvigen hvis jeg sover virkelig godt, f.eks. tæt på en jeg holder af. Jeg vil nu hårdnakket påstå at det blot er kondens, det er jo meget normalt når man sover ;)

2. Sandt. Jeg kan slet ikke styre det hvis der er noget der er virkelig sjovt. Se nr. 8.

3. Ja. Jeg kan umuligt drikke den sidste pixi sjat i et glas eller flaske, også selvom de kun er mig selv der har drukket af det.

4. Ja, og det er faktisk ikke spor sjovt. Det er nærmere reglen end undtagelsen at jeg suser rundt med sved på panden, og småstresser over at jeg burde have været klar eller ude af døren. Det er så dumt! Tror det hænger sammen med, at jeg er alt for god til at hygge mig i eget og andres selskab, jeg er dårlig til at skifte fra ét scenarie til et andet.

5. Sandt, og det går faktisk ofte ud over ham, så tænker det er derfor den er med. A la “Ih, skal vi ikke skifte gulvet i det rum?… Men nu er der selvfølgelig tilbud, så det giver jo god mening også at tage rummet ved siden af, og så…”.

6. Hmm, ved godt hvad han mener, og jeg ved også det irriterer ham helt vildt. Det er heller ikke noget jeg gør bevidst, men ok jeg indrømmer, at jeg oftest egentlig har truffet en beslutning inden jeg spørger ham til råds… men det er bare ikke altid jeg er klar over at jeg allerede havde truffet den inden, det er noget jeg først bliver klar over når jeg taler med ham om det… giver det mening?

7. Jeg hader såkaldte “kunstfilm” og generelt film der er lange og kringlede. F.eks. var den sidste Trier-film jeg så “Dancer In The Dark”, og det var kun pga. Björk (men den, eller hun, var nu også ret god!). Jeg orker det simpelthen ikke. Bøger til gengæld er ja tak. De skal faktisk helst være kringlede og en anelse “langhårede”.

8. Indrømmer det, jeg skriger af grin over prutter, især pruttelyde på perfekte (eller uperfekte) tidspunkter! Altså ikke forstået som i at jeg selv udfører handlingen, det er faktisk slet ikke sjovt (adr!), men f.eks. i film (hvor de ikke kan høre at jeg skriger af grin). Det har faktisk sat mig i nogle situationer med ungerne, hvor jeg har været totalt “Bad Mommy” der ikke kan lade være med at grine (omend forsøgt holdt inde, og det gør det næsten værre) hvis de lige kommer til at hygge sig lidt for meget ;) Jeg synes også det er sjovt når nogen falder, men altså KUN hvis man kan se de ikke slår sig. Sådan noget “snuble/vælte/falde ned”-agtigt noget. Hvis det sker i film kan man godt regne med at jeg skriger af grin (faktisk sidder jeg og smiler nu bare ved at tænke på det!). Jeg griner i øvrigt også højt og længe hvis det sker for mig selv!

9. Ja, det har jeg egentlig altid gjort, også som helt lille. Jeg er bare begyndt at fortælle dem højt til min mand når vi f.eks. er ude. Altså ikke sådan nogle dumme historier, men bare f.eks. hvad der dog kan være gået forud for episoden vi overværer, eller sådan noget “Kender du typen?”-agtigt. Helt sikkert aldrig rigtigt, men underholdende…

10. Guilty. Jeg elsker mad sådan helt generelt, og sukker i særdeleshed. Især når det findes i kage, åh kage… Nogle gange er jeg simpelthen nødt til at trykke på stop-knappen helt, for ellers ville mit tøj ikke passe ;)

Godt nytår her fra C4G!!

2016 er snart fortid, og jeg vil lige sende det afsted med et par ord herfra. Pyh, hvor skal man begynde? Året bliver fremhævet som slemt rent historisk set, og vi har også måttet tage afsked med store musikere som Bowie, Cohen, Prince og George Michael. Det er klart det gør indtryk når SÅ markante personligheder går bort, og så er der selvfølgelig også større fokus generelt på kendte og semi-kende der går bort. Jeg synes nu det er sørgeligt ligemeget hvem det er der dør, kendte eller ej, men det er selvfølgelig klart at man bliver mere påvirket af det hvis det er nogen man kender, eller hvis det er nogen man føler man kender gennem deres arbejde.

På det personlige plan bød 2016 på en del rent jobmæssigt. Jeg troede min drøm var at arbejde med sociale medier på fuld tid, og lægge lærerjobbet bag mig. Sandheden var dog, at det ikke var tilfældet alligevel. Det var super fedt at prøve det af, og er stadig stolt og glad over at jeg fik chancen i det private. Jeg vil bestemt heller ikke udelukke at jeg søger tilbage mod noget lignende engang, men timingen og jobbet skal være det rigtige. Og lige nu er jobbet som lærer det helt rigtige for mig. Jeg elsker at være sammen med ungerne og mine kollegaer, og jeg elsker at formidle og ja… bare undervise! Eller ikke “bare”, for det er det jo ikke, men mere kompliceret behøver det ikke at være! Så man kan virkelig sige, at jeg fik styr på mine jobmæssige prioriteter i 2016, og det er jeg vildt taknemmelig for. Jeg kommer aldrig til at blive bitter over “bare” at være lærer (og nej igen, det er ikke BARE!!). Nu har jeg fået prøvet noget andet af, og jeg har truffet et aktivt valg om hvad jeg gerne vil lave. Jeg er lærer fordi jeg vil, og ikke fordi jeg skal. Og det føles fantastisk!

Generelt har jeg haft fokus på mine prioriteter i 2016. Ikke flere tidlige flyvninger til Kbh før ungerne er stået op og hjemture efter de sover. Det har været så vildt at få lov til at være del af alle de projekter jeg har arbejdet på de seneste år, men har også haft brug for at trække stikket på det hele, og bare have familietid herhjemme og være kæreste og mor på fuld tid! Hele tiden. Igen et valg der har været det helt rigtige for mig, og jeg har fået en indre ro (omend det lyder helt højtideligt).

Så selvom verdenen måske har været mest præget af krig og dødsfald, så har mit liv været præget af lykke og harmoni (igen et storladent udtryk, men det er faktisk sådan jeg har det). Og det tror jeg især det har fordi jeg har valgt det. Jeg har valgt at gå efter det der har gjort mig lykkelig, uden at se mig tilbage efter hvad jeg i så fald er gået glip af. Man går altid glip af noget, men jeg tror, at man får meget mere end man misser ved at følge hjertet og mavefornemmelsen.

ll7094

Mit 2017? Jamen mine prioriteter er uforandrede. Jeg ved dog, at jeg kommer til at skifte lærerjob. Den skole jeg arbejder på (og har været ansat på siden 2005!) lukker desværre til sommer, så jeg står uden job. Det er ikke noget jeg vil gå i detaljer omkring, det hverken kan eller må jeg, men hold op hvor jeg kommer til at savne det! Både børn og voksne. Men mere om det når vi kommer tættere på. Jeg ved i hvert fald, at jeg skal ud at søge et andet job. Spændende hvor det ender med at blive. Ellers kan man da altid blive cykel-vikar, ikke? :)

Familiemæssigt kan jeg sige, at vi 110% ikke skal have flere børn og vi er jo gift (snart i 7 år!), så ingen vilde ting der. Allerhøjst et nyt tag på huset og en carport, uh living on the edge ;)

Blogmæssigt tager jeg da et år mere, og er så glad for at I stadig læser med. Jeg har fundet mig selv til rette i dette medie, og ved hvad jeg vil og ikke vil. Igen, det giver også en ro. Man kan nemt blive fristet at hurtige løsninger for at få flere læsere, men dels kræver mit lærerjob at jeg er nødt til at tænke mig rigtig godt om ift. hvordan jeg begår mig på sociale medier, og dels kan det aldrig betale sig at tænke kortsigtet. Jeg brænder stadig for at blogge her 8 ½ år efter opstarten, og det er klart fordi hjertet er med i det.

Til slut vil jeg ønske jer allesammen et helt fantastisk nytår, og velkommen til 2017 og dermed endnu et år her på C4G <3