20% rabat på strik og kjoler

Indlægget indeholder reklame/affiliate links.

Jamen i forlængelse af mit tidligere indlæg om efteråsshopping, så vil jeg altså lige tippe jer om, at Boozt i dag giver 20% rabat på strik og kjoler (minus udsalg og enkelte mærker), hvis man køber for min. 999,- Koden er 20THURSDAY, og det er jo værd at tage med, hvis man så småt er begyndt at tænke på efterår, ligesom mig ;)

ll6939a

Kjoleklassikeren fra Stine Goya (som jo netop har vundet årest “Guldknap” pris) har jeg endnu ikke fået købt, men den er stadig på ønskelisten. Både i print som her, og i klassisk grå her.

Ellers vil jeg gå efter lækkert, diskret print med casual pasform som her, og en mega fin og cool festkjole i lækkert snit her.

Stine Goya har også lanceret en anden variant af jersey-klassikeren, den er bestemt også et oplagt bud på efteråskjolen. Pæææne draperinger!

Strikken med stjerner er selvfølgelig i samme serie som huen jeg viste forleden. Den fungerer også særdeles godt som strik, og hey, den hedder “Sirius”, så det er jo nærmest meant to be ;)

Two-tone strik er et fedt alternativ til striber, og så er jeg ret vild med den blå nuance.

Grov kabelstrik fra Ganni i grå, som bare har den er luksus-feel når man ser den. Perfekt til kølige hverdage.

Feriestatus

ll4053

Uh, jeg må indrømme at ferien sætter sine spor. Jeg får slet ikke opdateret så meget som jeg plejer, men det er egentlig også meget rart med lidt off-time. Bloggen er faktisk blevet 8 år nu (18/7- 08), crazy! Måske også meget rart med en reminder om, at det ikke er den der styrer mit liv, men omvendt ;) Jeg ved I er nogle, en fantastisk del, der har været med alle 8 år, eller tæt på, og det er vildt at tænke på hvor godt I kender mig (og jeg kender en del af jer, i hvert fald jer der lægger kommentarer her og på IG, og som jeg har været heldig at møde live). I har måske kendt mig længere end mine to sidste børn har! Jeg er totalt blown away ift. hvor mange fantastiske mennesker der har krydset min vej pga. bloggen. Jeg er så taknemmelig for hver eneste en af jer <3

Jeg vender selvfølgelig stærkt tilbage med indlæg når hverdagen melder sin ankomst (om en uge, waaaa!). Lige nu får jeg det meste ud af ferien med mand og børn, god mad, vin, spil og masser af omrokering! Børnene har fået deres egne værelser, og mit fantastiske walk-in closet er historie. Det er blevet til soveværelse, og strategiske skabe er i stedet placeret rundt omkring. Jeg sammenligner det lidt med, at hvis nu min mand havde et værelse kun til togbaner (ikke at det er hans interesse overhovedet!), så ville det jo være fråds, når de to drenge så skulle dele værelse. Det samme med mit tøj. Man kan jo ikke have et værelse til tøj, hvis de to drenge havde brug for deres egne værelser. Ideen om to drenge på et værelse var fin, men det fungerede bare ikke i praksis for os. Så nu har Filuca fået et stort værelse hvor hun kan have alle veninderne til at hygge og overnatning. Sixten har fået et rigtigt gamer-værelse, og Sirius har fået et værelse hvor man må lege vildt.

Mange har spurgt mig, hvad filan man så gør, når en større garderobe ikke er en mulighed. Man lejer et depotrum, og placerer hhv. sit sommer- eller vintertøj der. Det føles faktisk rigtig rart at få ting ud af huset som man ikke bruger, men man alligevel ikke helt kan undvære ;)

Og ja, så skal vi så bare have ryddet ud i alle de ting vi egentlig ikke har brug for, men alligevel ikke kan smides ud…Stille og roligt ;)

I øvrigt, jeg er blevet spurgt meget til Pokemon GO, og hvor hyggeligt at mange af jer spiller! Jeg svarer lige helt generelt, at jeps, jeg har fået min yndlings Snorlax (se hans stats på Insta, han er gooooood). Jeg er level 21 (snart 22) og Team Valor.

God sommerferie!

ll6825

Hey derude! Jeg er alive and kicking, men har simpelthen haft så travlt de seneste dage. Eller travlt og travlt, men skulle lige have gjort det sidste klar inden sommerferien og så var der også lige en sommerfest i fredags, der krævede en masse serier på sofaen i går ;)

Jeg har stadig lige et par arbejdsdage i næste uge, hvor jeg skal have sagt ordentligt farvel til de kollegaer jeg har haft de seneste måneder, OG også have sagt ordentlig goddag igen til alle mine gamle kollegaer. Jeg er nemlig så heldig, at jeg kommer tilbage til mit gamle lærerjob igen. Her i ugen var jeg ude at sige farvel til min “første” klasse som klasselærer, som nu er gået helt ud af folkeskolen. Overtog dem da de var nogle meget små, dejlige unger, og fik heldigvis lov til at følge dem rigtig længe. Pyh, jeg må indrømme der kom en hel del tårer. De første er bare altid noget ganske særligt <3

Men jeg glæder mig virkelig, ved jo at jeg vender tilbage til noget rigtig godt. Det er super sundt at være ude at se sig lidt omkring, og jeg ville virkelig ønske at der fandtes en form for “job-swap” hvor man f.eks. som lærer kunne få et skoleår på en anden skole, og vende tilbage med fornyet inspiration og energi. Jeg er i hvert fald blevet meget klogere på min egen praksis, hvordan jeg arbejder i team, opdaget nye undervisningsmetoder og hvilken type lærer jeg er, efter at have prøvet det af et nyt sted, som jeg også blev rigtig glad for. Det har virkelig været super! Føler at jeg har fundet tilbage til den lærer jeg var, før jeg blev træt af lockout og reform, og genfundet glæden ved at have et af verdens bedste jobs ;)

Næste uge bliver også travl, med dels et par arbejdsdage og dels Nibe festival, men mon ikke også I så småt er ved at gå i ferie-mode? Om ikke andet, så er der masser af updates til jer på Instagram, hvis I er nysgerrige på hvad jeg laver når jeg ikke skriver her :)

Så gik der et år mere

Uh, årets første officielle sommerdag, og i dag fylder jeg 34… ja, det var 34! Jeg når snart den alder, hvor jeg kan huske min egen mor da hun var den alder (og når Filuca engang fylder 34, vil hun nemt kunne huske mig som 34-årig), det er alligevel vildt nok.

Mit 33. år har været præget af at være mor til en lille baby, og har generelt drejet sig meget om familien. Jeg har generelt takket nej til alt hvad der indebar at være væk eller tog tid fra familien, og det har føltes virkelig godt. Efter flere år med fuld fart frem, har det været godt for os alle at trække håndbremsen lidt. I en tid hvor der er prestige i at have travlt, realisere sig selv og have gang i en masse, er jeg faktisk ekstra glad for, og tilfreds med, mit valg. Det kan anbefales!

Det har også været præget af jobskifte, og en bilulykke hvor jeg jo desværre brækkede en ryghvirvel. Jeg har pga. sidstnævnte derfor slet ikke fået løbet alt det jeg havde håbet på, det er jeg faktisk ret træt af. Det kan mærkes på min fysik og form.

Til gengæld har jeg nydt livet til fulde. Jeg har spist lige hvad jeg har haft lyst til, i de mængder jeg har haft lyst til. Jeg har bare trængt til at give slip for en stund. Jeg har slappet af, fyldt mine tanker med positivitet, og generelt fulgt mit hjerte i både de store og små beslutninger.

Jeg har været på nogle gode rejser og ture med min mand og unger. Lige fra kæresteture alene på festival til hele familien på ski i Norge, rejser til Hamborg, Göteborg og rigtig mange gode steder i Danmark.

Mit 34. år bliver nok knapt så afslappet, og det er også helt ok. På sin vis trænger jeg også til at komme lidt op i gear igen. Min baby er jo ikke en baby mere, men en lille dreng der kan mere og mere selv. Jeg kommer stadig til at prioritere min familie som absolut topprioritet, og fritid med dem er vigtigst. Jeg skal også tilbage i form og strammes lidt mere op ;) Faktisk har jeg bestemt, at fødselsdagsgaven til mig selv skal være et par nye løbesko, som passer til mig og min løbestil. Jobbet er der kommet helt ro på. Jeg kan ikke skrive om det lige nu, da skoleåret stadig er i gang, men der er en plan :)

Allerede nu står der en sommertur til Norge og et efterår i Paris på programmet. Derudover bliver der også tid til masser af dage ved vestkysten, og når man først rammer sommerdagene, så er det næsten ligesom at være sydpå -Bortset fra, at sandet er meget bedre ;P

Koncerter er der også så småt booket, bl.a. AXL/DC nu her i Aarhus, Nibe festival, og Eagles of Death Metal, og der kommer helt sikkert meget mere til.

Ellers er det ikke til at vide hvad året bringer. Vi har en ide om, at en flytning måske står på programmet (vi mangler plads!), men der er et stykke vej endnu før det er aktuelt. I første omgang mister jeg mit walk-in. Ja, det er jo det der med at prioritere familien. Det er en anelse overkill med et walk-in, når drengene ikke engang kan sove hver for sig. De vækker hinanden, og ja, det fungerer bare ikke helt optimalt altid. Aner seriøst ikke hvor alt det tøj nu skal være, men må til at tænke kreativt.

ll6784

Måske meget passende et billede fra min løbetur i går med udsigt. I øvrigt har Apple Music lavet en helt genial løbeplayliste (som selvfølgelig hedder “På med løbeskoene”)med Foo Fighters, Peaches, Beastie Boys osv. hvis I bruger den slags. Den gjorde i hvert  fald min løbetur lidt mere flyvende!

Hav en dejlig dag, I know I will :)

Om at tænke over hvad man deler…

ll6547

Som lærer har jeg været nødt til at forholde mig rigtig meget til delinger på sociale medier, både ift. råd og vejledning af elever, som konfliktløser når det går galt, og i forhold til min egen hverdag.

Ang. første punkt, så plejer jeg altid at fortælle mine elever om, at jeg først sent i min vej gennem ungdomsuddannelsen fandt ud af at jeg ville være lærer -og mange finder jo ud af hvad de vil være endnu senere, eller skifter karrierevej. Det er altid til at vide hvor man ender, og derfor er det dumt at have ting liggende på nettet, som f.eks. i mit tilfælde ville være rigtig trist for mig at mine elever, forældre og evt. kommende arbejdsgivere så.

Jeg undrer mig oftere og oftere over hvad og hvor meget folk deler, både børn og voksne. Jeg synes der er sket et kæmpe skred bare det seneste år, og ting der før regnedes for at høre privatlivets fred til, ligger nu til offentligt skue. F.eks. da debatten om børn i bad med deres forældre (eller primært fædre var det vist) blussede op. Ja, selvfølgelig er det helt normalt for forældre og deres børn at bade sammen, men folk mangler seriøst noget at gå op i når det kan blive et issue, og at man er nødt til at manifestere det med lange debatter og billeder. Manner, jeg ville da synes det var SÅ træls hvis der lå billeder af min far og mig i bad på nettet (altså, fra da jeg var lille, ha ha)! Igen, det er ikke unormalt og tror næppe det ville forringe mine jobchancer, men det er da heller ikke noget jeg ville have lyst til at dele med andre mennesker. Det er så unødvendigt, og selvfølgelig eksisterer der ikke billeder af det, for i 80’erne der tog man ikke billeder af ALT. Der gik man da bare i bad ;)

Jeg ved godt det kan være ret komplekst at forklare et barn, at de ting man lægger online nu, også kan findes om 10 år -også selvom man selv har slettet dem. Og at det kan have betydning for ens liv fremover, når de f.eks. kun kan tænke på, at der nu er x antal dage til sommerferien.

Derfor er det ekstra vigtigt, at vi voksne viser vejen. Hold op hvor krummer jeg alt for ofte tæer over et indlæg på blogs/FB/lign., der udleverer en selv, familie og unger. Hvordan kan man retfærdiggøre upassende/dumme el. lign. billeder eller tekst til ens teenagebarn, der googler sig selv og sin familie? Tror næppe hun/han vil sætte pris på læsertal, likes eller annoncekroner som for længst er forsvundet.

På mange måder er jeg glad for, at nettet først kom ind i mit hjem da jeg var 12-13 år gammel (ok, så føler man sig gammel!). Jeg er blevet sparet for mange dumme valg tror jeg. Men nu er det her, og allerede nu har jeg skullet forholde mig til de sociale medier som mor, da der er chat-funktion i flere af de spil Filuca spiller. Selvom hun synes det er så øv, så har jeg forbudt hende at bruge funktionen, da hun efter kort tid i spillet “MovieStarPlanet”, oplevede nogen skrev noget upassende til hende! Da jeg jo ikke kan holde øje hver 10. minut, så må det blive sådan, og så bruger vi de kommende år på at lære hende at sige fra, generelt begå sig på sociale medier osv.

Så ja, jeg tænker virkelig meget over hvad jeg deler, og jeg har for længst truffet en beslutning om, at min blog her skal skrives med personlighed, men ikke være personlig-personlig. Ingen annoncekroner eller læsertal i verden ville kunne få mig til at ændre den beslutning.

Mine børn skal kunne læse og se alt jeg deler (engang). Og det ville være det samme om jeg var blogger eller ej.

Helt generelt, som afslutning på min tankerække, så tror jeg egentlig bare det hele handler om at tænke langsigtet, og ikke kortsigtet. Det er ofte mit motto :)