Is this it?

“Is this it?” som The Strokes sang i 2001 (OMG I’m old…). Er det sådan her det føles, når man afslutter noget der har været så stor en del af ens liv i 10 år? Det har jeg spurgt mig selv om rigtig mange gange de seneste måneder. Svaret var ikke entydigt. Jeg er simpelthen i tvivl om C4G’s skæbne.

Faktum er, at jeg har nydt at være offline. Eller, jeg har jo ikke været helt offline, for lægger flittigt små hilsner ud på Instagram, men her på bloggen. Jeg har nydt at gøre mit privatliv mere privat, og kun dele stillbilleder, nogle gange i realtime andre gange forsinket, med minimal tekst. Jeg har nydt at have tid til min familie, at tage afsted og lade computeren blive hjemme, og generelt bare være mere nærværende.

Det har været fantastisk at tage på weekend-getaway kun med det tøj jeg rent faktisk skal bruge, og ikke alt muligt ekstra der er pænt på billeder til bloggen. Alle mine ting kan pludselig være i en rygsæk, og det tager 10 min at pakke ;)

Jeg brugte mange timer på bloggen hver eneste dag, og det eneste tidspunkt det kunne lade sig gøre med fuldtidsjob og 3 børn var om aftenen. Jeg er glad for at have fået mine aftener igen, og det er helt vildt hvor meget jeg kan nå ude i den virkelige verden, når der ikke lige er et indlæg der skal produceres.

MEN 10 år er altså også længe. C4G, og dermed jer, er mit længste parforhold ;) Måske vi skulle overveje en form for parterapi inden vi beslutter om vi skal gå hver til sit? ;)

Hvis jeg skal holde lidt liv i C4G, så bliver det på et lavere blus end før. Jeg er ret vild med min nyfundne offline-frihed. Indlægstyperne kan dog sagtens være de samme… Men hvilke var egentlig favoritterne? Jeg har jo været igennem en del forskellige gennem 10 år.

Og tak for alle jeres søde beskeder i min offline-periode. Jeg er et fantastisk sted i livet og er grund-lykkelig :)

God sommerferie <3

En lille pause blev til en lang pause som bliver endnu længere. Den første del var ganske uplanlagt, men jeg har længe tænkt at jeg ville holde sommerferie fra bloggen.

Der er sket rigtig meget i mit liv det seneste år. Helt klart mest af det gode, men det har også været ret hektisk. Jeg kunne begyde at mærke, at jeg konstant lige var 4-5 skridt bagefter mine opgaver, og at det ofte var bloggen der lige krævede de der par timer ekstra om dagen -Som jeg simpelthen ikke havde.

Jeg føler egentlig at jeg er klar og har overskud til at blogge igen. Min mand bakker super meget op, og prikker lidt kærligt til mig i ny og næ om C4G ikke fortjener lidt opmærksomhed. Og jo, det gør den jo. Det gør I jo.

Men holder vi ikke allesammen sommerferie nu her? Jeg og familien gør i hvert fald, og derfor tænker jeg at jeg holder blog-fri måneden ud. Jeg giver lyd via FB og Insta når bloggen er opdateret igen, deal?

Så skål på sommer, sol og ferie, og så ses vi sådan rigtigt lige om lidt. Indtil da, så kommer der lidt mikroblogging på Snap og Insta <3

 

Ps. 18/7 har bloggen 10 års fødselsdag, vildt!!

 

Lidt om titler…

ll7680

Jeg har mange titler, men de to jeg er gladest for er mor og kæreste… <3

Hav en god weekend søde C4G-læsere ;)

 

Cx

Postkort fra Rauland

ll7648
Reklame for Visit Rauland (da vi var inviterede for 2 år siden). Jeg har verdens dårligste netforbindelse her midt på fjeldet, men ville lige sende et postkort fra i dag. Fantastisk vejr og lækkert skiløb. Kan desværre ikke uploade flere billeder lige nu, men tjek Instagram og Snapchat (@clamour4glamour) for feriestemning i Norge. Vi blogges i morgen, hvor vi vender hjem til DK <3

Væbnet med ord og vinger

ll7629

Så er jeg tilbage efter at have været syg, og haft syg familie, i nærmest en uge. Og jeg er faktisk ikke heeelt sikker på at jeg er ordentlig frisk endnu. Sådan en maveomgang tager tid, og lad os bare være ærlige og sige, at der kommer til at gå lang tid før jeg kan spise hellefisk igen. Hvorfor er det mon, at man aldrig kaster op efter man har spist f.eks. chokolade? Det ville da være lidt mere praktisk hvis man ikke havde lyst til dét i en periode ;)

ll7631

Nå, men lørdag trængte jeg til luft, og tog ind og så den nye film om min absolutte yndlingsdigter; Michael Strunge. Den kan bestemt anbefales, og man får et godt indblik i hans liv fortalt af dem der var tættest på ham. Jeg kunne godt have ønsket mig meget mere om samtidens musik- og kulturliv han færdedes i, men så var filmen sikkert blevet for lang og upræcis.

ll7630

Jeg var i en rigtig “Camille-klassiker” med glimmer og leopard tilsat blød cashmere, og det føltes skønt at være i et outfit jeg også kunne have båret i bloggens spæde begyndelse for 9½ år siden. Det vil jeg til at gøre mere, ligesom jeg finder det befriende at vende tilbage til de umiddelbare og ikke-opstillede billeder taget i situationer og på farten. Føler mig mere end nogensinde væbnet med ord… og vinger ;) Back to basics <3

ll7628