Hobie Beach

Første skoledag <3

I år er første skoledag herhjemme ekstra spændende. Ham her begynder nemlig sit lange uddannelsesliv i morgen:

ll7525

Han er helt klar, og har egentlig været det længe. Han skal gå på samme skole som Filuca, og det er dejligt trygt at der er en der har banet vejen, og som han kan følges med om morgenen. Han har været vant til at komme på skolen til arrangementer i flere år, og har allerede været til legedage i SFO og “prøveskoledag”, så god en ide.

Vores lille dreng er slet ikke så lille mere! Utroligt nok, når man nu tænker på, at jeg slet ikke er blevet ældre overhovedet. Det må da være ren magi?

Måske nogle af jer kan huske da jeg ventede ham? I og med at bloggen er 9 år og han er næsten 6½ så er han jo et ægte bloggerbarn. Jeg kan også mærke at han er barn af en helt anden generation end jeg selv er. Jovist jeg synes teknologi osv. er super interessant,og forsøger at holde mig relativt opdateret. Men det er noget jeg skal prioritere og arbejde på. For Sixten er det helt naturligt, og han plager om at lave videotutorials om gaming, gerne på engelsk vel at mærke (som han er imponerende god til “Jamen mor, alt det seje foregår jo på engelsk, så det er jeg jo nødt til at lære”). Han kan fremsøge info om en specifik fugl med et specielt næb, eller en bestemt kødædende plante uden egentlig at kunne læse (det kan han jo nok lidt alligevel), bare fordi han intuitivt ved hvordan det foregår og hvor han kan finde hjælp.

65% af de jobs vores børn skal ud at bestride efter endt uddannelse findes slet ikke endnu, og jeg er ret sikker på, at netop sådan et venter på Sixten et sted. Han er om nogen barn af en moderne verden, og mange af de ting jeg ville se som en udfordring kommer helt naturligt til ham. Det sætter store krav til os lærere helt konkret og skolen i helhed; Om at møde disse børn ligeværdigt og være med at videreudvikle dem og danne dem (ja, jeg synes jo netop derfor det er verdens sejeste job… ok ok, fraregnet jægerpiloter, ha ha). Ikke kun fagligt, det siger sig selv, men i mindst lige så høj grad være medskabende til, at han bliver et helt menneske i den der store moderne verden (som hans mor, hvis hun skal være helt ærlig når ingen hører det, er en anelse bekymret for på hans vegne).

Jeg har en god mavefornemmelse, og vigtigere, Sixten har en mega god mavefornemmelse. Rock on!

   

2 kommentarer

  • Janni S.

    Hold nu op, hvor tiden dog flyver!
    Jeg kan huske dengang du ventede ham. Håber at det kommer til at gå ham godt i skolen. <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Jeg startede med at læse med, da Filuca var 2,5 kan jeg huske… simpelthen så skørt og vildt at tænke på, ik?! God første skoledag :)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published.

 

Næste indlæg

Hobie Beach