Ellesse t-shirt

Northside Outfit

Indlægget indeholder reklame/affiliate links.

Så kom der lige et par Northside-billeder over på computeren. Forsøger stadig at lande efter en god festival. Overordnet set var vi ret tilfredse, regnen er jo ikke festivalens skyld, ha ha ;) Men ja, hvor var det ærgerligt der regnede så meget. Da vi stod og hørte Radiohead måtte vi give op efter få numre. Der regnede simpelthen så meget med kæmpe vanddråber, at vandet konstant løb ind i mine øjne så mine kontaktlinser var ved at falde ud. Ja, det lyder altså helt vildt, men den er god nok. Bagefter var mine øjne helt røde af alt det ferskvand, så vi var nødt til at give op. Jeg kunne såmænd godt have levet med at være gennemblødt til undertøjet, men når man ikke kan se (og høje mennesker hele tiden maser ind foran, der også blokerer for udsynet), så er det på tide at give op. Brandærgerligt for de var naturligvis lige så fantastiske som jeg havde forestillet mig. Jeg håber jeg får en ny chance en gang.

Heldigvis fik vi bl.a. en lækker dosis The Kills i solskin og højt humør lørdag, og vi fik da også hørt Frank Ocean, omend vi stod rigtig dumt ift. hans lydbillede. Jeg synes Ocean er fantastisk, især pga. hans komplekse og velproducerede lyd, og det var ret tydeligt at hans perfektionistiske væsen kæmpede med at spille på festival. Han startede forfra flere gange, og var generelt meget indelukket. Jeg kan virkelig se hvad han forsøgte på, desværre lykkedes han bare ikke helt med det. Jeg vil glæde mig til at købe billet til en ren Frank Ocean koncert, hvor han selv er helt herre over lyd og udtryk i god tid i forvejen.

Der har været en del kritik af festivalens størrelse i år med 5000 flere gæster end sidste år. De har også lagt lidt flere kvadratmeter til, men jeg synes ikke vi mærkede meget til den ekstra plads. Måske handler det heller ikke så meget om kvadratmeter, men mere om hvordan man forvalter dem man har. Der var ikke flere siddepladser (og når jorden er én stor mudderpøl, så er man ret afhængig af disse), og pladsen foran scenerne oplever jeg heller ikke specielt større. Og det er jo her de fleste af os gerne vil stå til de populæreste koncerter. Jeg tvivler på de downsizer, men efter min mening har den vokset sig en smule for stor. Det kan man for alvor mærke på de dage hvor det regner, og alle forsøger at trække de samme steder hen. Selvom det ikke er optimalt, så burde en festival jo kunne holde til det. Vejret kan de jo ingenting gøre ved, men de havde scoret max point hvis de f.eks. havde været ude med ekstra bænke/kasser/el. lign. nu ingen af os rigtig kunne sidde på jorden (og i løbet af en hel dag, så er det jo rart med nogle små hvil til fødderne). Det duer jo ikke at sælge så mange billetter at folk ikke kan sidde ned ;P Tværtimod blev der knapt nok kørt flis ud. Når jeg tænker på hvordan skovbunden i Nibe er dækket af flere lag flis konstant ved bare den mindste byge, så kan jeg ikke helt følge deres prioriteringer. På den måde manglede intimiteten og hyggen desværre lidt denne gang. Heldigvis var der jo masser af lækker mad (man kunne bare ikke sidde ned og nyde den, ha ha), og faktisk helt ok kø-tider generelt. Alt i alt spiller Northside max, og er sikker på at de kommer til at finjustere den stadig relativt unge festival over de kommende år.

ll7403

Jeg var i vintage jakke over Rick Owens jakke, Missguided nederdel, Hunter gummistøvler.

ll7404

   

4 kommentarer

  • Hader festivaller når det regner – Men de er så fede når vejret er godt! Virkelig flot outfit, selv her i det våde vejr!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camille/Clamour 4 Glamour

      Ja, det er ikke optimalt. Ærger mig stadig sindssygt over Radiohead, men vi kunne simpelthen ikke mere :(

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hanne Bøgeskov

    Lækkert outfit….Efter ti min.på pladsen var der mudder på min nederdel og mine strømpebukser hullet flere steder! Suk. Måske skulle jeg drikke lidt mindre næste år…KH Hanne,

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camille/Clamour 4 Glamour

      Ha ha, så har det da været rigtig godt! Jeg blev også mudret (og våd) men pyt. Altså lige indtil jeg ikke kunne se mere ;D

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published.

 

Næste indlæg

Ellesse t-shirt