Flæser i vandkanten

Puerto de Mogán, Gran Canaria

ll7322

Jeg vil sende en lille anbefaling, hvis jeres vej nogensinde går forbi Gran Canaria (og det burde den). Vi havde ikke travlt med at tage ud og se så meget, solen på altanen og badeland/hav trak lidt mere. Men jeg er super glad for at vi tog til vores naboby, Puerto de Mogán. Vi kom der egentlig kun for at prøve at sejle med ubåd, hvor turen begynder fra havnen i byen (som i øvrigt er en super oplevelse, også uden børn, hvor man dykker 26 meter ned og oplever fisk fra havbunden).

ll7318

Selve byen bliver kaldt Spaniens Venedig, men det skal selvfølgelig tages med et gran salt. Det er dog en italiensk arkitekt der står bag udformningen af byen, der bl.a. byder på en populær lystbådehavn, kanaler, bilfri gader, en masse smukke blomster og specialbutikker (vi købte verdens bedste sortfodsskinke, serrano og manchego med hjem til aftensolen på altanen).

ll7323

ll7320

ll7324

Man kan selvfølgelig sagtens bo i byen på hotel, og der er også en mindre strand, men jeg vil nærmere anbefale den som et dagsbesøg. Dog et af de besøg der er værd at køre efter (der går masser af busser dertil, og hvis man køber en ubådstur er transport med i pakken).

ll7321

ll7319

   

4 kommentarer

  • Christel

    Jeg tilbragte en lille udes tid i Mogán tilbage i januar og jeg var vild med stedet! Var først lidt skeptisk og svor, at vi skulle på dagsture til Maspalomas hver 2. dag for ikke at kede os. det endte med, at vi slet ikke forlod Mogán. Vi nød det virkelig og kunne sagtens vende tilbage dertil.

    Mødte en norsk mand på én af barerne om aftenen, han var kommer der fast (samme sted, samme lejede lejlighed) gennem de sidste 22 år. Den kan altså noget den lille havneby ;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camille/Clamour 4 Glamour

      Det lyder også dejligt. Vi havde egentlig heller ikkelyst til at tage ret meget afsted, når solen skinner og der er strand så har jeg egentlig rigeligt :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trins

    Da vi var på Gran Canaria i sin tid… det er vel 8 år siden… valgte vi netop at bo i Mogan, fordi vi ikke gad det super-charter-agtige Gran Canaria, hvor man ikke kan mærke om man er i Grækenland, Tyrkiet, Spanien eller hvor man nu er. Alt er spækket med restauranter der kører med samme menukort og en masse crap-butikker der sælger badedyr, og andre crap-artikler..
    Og vi var så glade for beslutningen.
    Mogan er fuld af dagsturister, som smutter hjem til deres byer igen ved 16-17-tiden og så er der ellers ro, fred, smukt og hyggeligt resten af tiden.
    Det er anbefalesværdigt, hvis man gerne vil til GC, men ikke gider at alle byerne skal ligne alle andre charterbyer.
    Og for 8 år siden var der også et par butikker med ret lækkert udvalg… men de kan selvfølgelig være borte for længst.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camille/Clamour 4 Glamour

      Den tanke kan jeg også sagtens følge, og der er Mogán jo perfekt. Jeg synes bare ikke lige selve strandlivet var helt nok til mig :)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published.

 

Næste indlæg

Flæser i vandkanten