Wanted Wednesday

Rundt om håret ;)

Indlægget indeholder reklame/affiliate links.

Det er ved at være lang tid siden jeg har gjort “hår-status”. Efter at have undgået frisøren i snart et år (eller det lyder forkert, for har i virkeligheden en super sød frisør), så svingede jeg cyklen forbi forleden. Fravalget har handlet om at give mit hår maximalt ro. Jeg var virkelig bange for at det ville knække af ved bare den mindste behandling, da det har taget meget skade af afblegning. Jeg vil dog heller ikke lægge skjul på, at jeg har nydt at spare pengene. Med relativt dyre plejeprodukter OG en hårfarve der skulle vedligeholdes professionelt ca. hver anden måned pga. udgroning og misfarvning fra det hårde kalkvand (som gulner håret) så kan I nok regne ud, at det var en pæn stor del af min løn der gik på hår. Og det gider jeg egentlig ikke!

ll7219

Min frisør vævede fine reflekser ind i alt det nye mørkere hår, så overgangen nu virker mere naturlig og blød. Lige perfekt til solen titter frem igen, og forhåbentlig lysner resten lidt også. Håret kan sagtens bare gro videre uden at jeg skal have vedligeholdt reflekserne, så tænker at jeg lader det være sommeren over og fokuserer på pleje og styrke.

ll7220a

Mht. sidstnævnte er min favorit shampoo og conditioner pt. “Biotin & Collagen” fra OGX, som ikke sprænger budgettet, er drøje i brug og virker! Mit hår får fylde og fugt på samme tid (det plejer altid at være enten eller for mit hår!), og er vildt blødt. Især har mit “naturhår” en tendens til at blive hurtigt fedtet og tungt hvis jeg bruger fugtgivende produkter, men ikke med disse. Så det er klart keepers. Der er ingen parabener i, men en smule parfume (som dufter helt fantastisk!). Se alle ingredienser her. Derudover sprayer jeg en smule af hårolien i spidserne når håret er tørt. Det samler de hårdt prøvede, tørre spidser perfekt -igen uden at fedte. Og that’s it. Bruger selvfølgelig også en god hårtørrer og olie at tørre det i, men det kan jeg tippe om en anden gang hvis det er. Når jeg skal på solferie her om snart, så vil jeg have købt denne kokos-serum fra samme serie (jeg er jo stor kokos-fan pga. de plejende egenskaber) så jeg kan passe ekstra godt på håret i solen og vandet.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published.

 

Næste indlæg

Wanted Wednesday