Om at være ung mor

Herunder bringer jeg et indlæg jeg skrev tilbage i 2014 (!) på min daværende familieblog. Det er åbenbart et emne der dukker op med få års mellemrum i medierne, og kommer til at fylde en del. Senest denne artikel om, at ældre mødre skulle være bedre mødre… Det må egentlig være ret stressende hvis man lader sig påvirke af mediernes luner. For vi får at vide at ældre mødre tilsyneladende er bedre mødre, men omvendt skal vi også huske at tælle vores æg, og få børn mens vi endnu er unge nok til at kunne… Seriøst, slap af!

ll7235

“Lige nu går medierne helt i selvsving over, at kvinders fertilitet falder markant som 30-årige. Det er der jo ikke noget nyt i, det sagde min læge også til mig for over 15 år siden, men især TV2 og DR kører meget på det lige i tiden.

Jeg valgte at få Filuca som 24-årig, og ligger dermed en del under gennemsnittet for førstegangsfødende (BT bragte i går en oversigt over alderen for førstegangsfødende baseret på kommuner, den kan I se lige her). Det har jeg aldrig nogensinde fortrudt, og i dag er jeg lykkelig over at jeg har en pige der er så stor, at jeg når at være ung med hende, og vi får et (forhåbentligt) langt liv sammen.

Det har også betydet, at selvom jeg nu venter nummer 3, så har jeg to blefri børn, som kan hjælpe til herhjemme, kan se efter hinanden, er selvhjulpne og gode til at lege sammen. Og jeg er stadig kun 32, så når såmænd også at være ung med den sidste 😉 Det giver altså også lidt luft til parforholdet, at man ikke er kørt så stramt på den front, og måske også delvist derfor vi havde mod på nr. 3.

Jeg har aldrig set det som en begrænsning i mit liv. Jeg har, som jeg også tidligere har skrevet, oplevet de bedste karrieremæssige ting efter jeg fik hende, samt massevis af vilde oplevelser -også uden hende. Det er faktisk yderst få ting jeg har skullet vælge fra, nu jeg tænker over det. Måske delvist pga. at mit liv altid har haft plads til hende (har aldrig haft lyst til at gå på druk en hel weekend f.eks., men vil da gerne ud at drikke drinks engang imellem). Og delvist pga. at jeg egentlig bare har hevet hende med. Hun har været på flere festivals end mange voksne, og begår sig generelt hjemmevant i voksenmiljøer (altså, ikke på barer og sådan, ha ha), det har aldrig været et problem. Og jeg har aldrig gjort det til et problem. Jeg har bare pakket en ekstra taske, og så har vi jo fundet ud af det. Måske derfor er vi også så tætte i dag.

Jeg nåede aldrig at gøre det at få børn til et storstilet projekt, og det er jeg super glad for, både på egne, min mands og ungernes vegne. Det ville jeg nok have haft en større tendens til i dag tror jeg, hvis jeg kender mig selv ret 😉 Jeg tog det bare hen ad vejen, og da jeg ikke blev bombarderet af velmenene veninders gode råd (de havde jo ingen børn endnu), så var der jo altid min mor eller Netdoktor, ha ha ;)

Jeg er dog ikke sikker på, at min fortælling havde været lige så positiv, hvis ikke vi havde haft mine forældre som pasningsmulighed. De har altid trådt til, selv ved kort varsel, og de gør kæresteture til Hamborg, koncerter og middage ude muligt for os, samt hjælper til i en travl hverdag. Hvis ikke jeg havde haft dem tæt på, så ved jeg, at jeg ville have været meget mere presset både i mit forhold og i relationer. Ungerne elsker at være sammen med mormor og morfar, og det giver også bare en god ro i maven for mig. Og måske netop pga. jeg har fået børnene tidligt, er minde forældre også stadig så friske at de er klar på at passe ungerne tit. Jeg ved godt det ikke nødvendigvis hører sammen, men det gør det her.

Jeg tror heller ikke min fortælling ville have været så positiv, hvis jeg havde haft et andet job. Som ansat i det offentlige med lang barsel, barnets første (og nu anden) sygedag, mulighed for omsorgsdage osv. skal man bestemt ikke brokke sig. Det er gode vilkår, især sammenlignet med udlandet. Jeg ville dog ønske, sådan helt generelt for arbejdsmarkedet i Danmark, at man kunne tænke flere kreative løsninger ind i forhold til børnefamilier. Det giver bare ingen mening, at vi arbejder mest mens vores børn er bittesmå, og så holder en lang pension. Det har jeg også tidligere skrevet om, og det er virkelig mit håb for fremtiden også hvis fødselstallet og alderen for førstegangsfødende skal reguleres.

Dette var mine tanker omkring emnet. Og hvad vil jeg så egentlig sige? Jamen få børn (eller lad være!) når/hvis lysten er der. Det er skønt at være en ung mor, og jeg har nydt, og nyder det. Bare fordi veninderne er 30 eller mere når de får børn, er det ikke en grund i sig selv til at vente. Omvendt, hvis ikke lysten (af forskellige årsager) er til det, så vent, og prøv at lade være med at stresse over alt det i nyhederne/biologien/omverdens forventning. Det hjælper i hvert fald ingen. Mon ikke det hele løser sig på den ene eller anden måde alligevel?

Jeg tror ikke på et rigtigt eller forkert tidspunkt at få børn på, det er jo SÅ individuelt, og jeg kender i øvrigt ingen, der nogensinde har fortrudt de børn de fik :)”

 

Jeg er af præcis samme holdning i dag. Jeg synes på ingen måder at jeg er en bedre mor for Sirius end jeg var for Filuca da de var samme alder. Jeg var klart mere pyldret med hende end jeg er med ham, og det har jo så intet med alder at gøre, men at hun var mit første barn og Sirius det tredje. Det er ren erfaring, og den kommer ikke med alder men med at have med børn at gøre (hver dag, på godt og ondt, ha ha).

Det der har en positiv indvirkning på mit forældreskab er et godt netværk der både har kunnet træde til og vejlede (i mit tilfælde familie, men det kan jo også være gode venner el. lign.) og et job hvor jeg har kunnet prioritere også at være meget mor, og være der når der var brug for det. Om jeg var 24 eller 32 har bare været et tal i mit tilfælde. Hvis det føles rigtigt, så ER det rigtigt.

Stemning fra Rauland

Indlægget indeholder reklame/affiliate links.

ll7234

Netop landet i sofaen efter en dag ude i sneen og den friske luft. Der er altså noget helt magisk over at være oppe i ren, klar og tør luft hele dagen. Jeg vil nøjes med at kaste en smule stemningsbilleder fra Rauland ud over bloggen her til aften fra endnu en fantastisk familiedag på ski (og slæde som er et stort hit at fordrive tiden med mens de to store suser ned ad pisterne). Sirius har prøvet at have ski på, og det var han ret vild med. Min ryg var bare ikke helt enig, det er vildt hårdt at hive ham med rundt når hans balance ikke er bedre, så vi satser på han er rigtig klar næste gang vi er afsted. Han kigger meget interesseret efter sine søskende når de snupper liften op, og har da også forsøgt op til flere gange at snige sig med, men det må blive ved kiggeriet, han er ikke klar til pister endnu.

Som I kan se er her masser af sne, så den snekamp ungerne blev snydt for i Danmark denne vinter, har de for alvor fået nu.

ll7233 ll7226 ll7227 ll7228 ll7229 ll7230 ll7231 ll7232

Hej fra sneen!!

Indlægget indeholder reklame/affiliate links.

ll7223

Jeg var lige lidt stille i går, men det var der en grund til. Vi skulle nemlig lige på plads i Rauland, mens nogle venner låner vores hus. Perfekt timing.

Jeg gætter på, at mit “dagens outfit” har været en smule anderledes end jeres? For selvom foråret lige så stille begynder at boble i Danmark, så er der masser af sne (og lidt snevejr i dag) i Norge få timers kørsel fra færgen! Forår på ski er altså virkelig lækkert, og ofte er vejret også bedre. Da vi stod op i morges var det til høj sol, som varede helt til eftermiddag. Jeg kælkede med Sirius på bakkerne mens de to store var på skiskole, og min mand fik lidt tiltrængt alenetid på pisterne.

ll7222

Sidst på dagen var Filuca og jeg ude på pigetur, det var vi også i går, simpelthen så hyggeligt! Nu sidder jeg foran pejsen i hytten og venter på at vores pizza er færdigbagt, og på at min mand kommer hjem fra aftenski på Raulandsfjell. Sidstnævnte er en smule for vildt for mig, så jeg tager gerne børnetjansen ;) Senere står den helt sikkert på brætspil og et godt glas vin!

ll7224

Lidt anderledes outfit, men I får detaljerne alligevel. Det kunne jo være der kom en fremtidig skitur, og jeg er faktisk pænt tilfreds med mit udstyr efterhånden. Hjelm (rød, på udsalg i sort her) og goggles (på udsalg her) fra POC, jakke fra Parajumpers, bukser fra Sportsmaster, handsker fra Hestra og støvler fra Dalbello.

Sporty chic

Indlægget indeholder reklame/affiliate links.

ll7217

Jeg er egentlig ret vild med sportswear-tendensen, især i den version hvor sportstøjet er gjort en anelse mere glam, sjovt nok ;) Sættet her er et meget godt eksempel. I bund og grund er det jo egentlig bare en bomberjakke, t-shirt, joggingbukser og sneakers. Men i denne version har jakken fået nogle ret specielle ærmer, t-shirten er glat med små huller, bukserne er næsten så shiny som lak og skoene har fået metalsnuder. Elsker de små ændringer og detaljer der trækker et outfit i en helt anden retning.

ll7221

Jakke fra Zoe Karssen, t-shirt fra Dévier, bukser fra Adidas (samme model som disse, bare mere shiny), sneakers fra Adidas (lignende her og her).

Flashback Friday -Ski

Indlægget indeholder reklame/affiliate links.

Denne fredag handler om vores forestående ferie til Rauland i Norge, som vi besøgte sidste år og blev så glade for, at vi har besluttet at vende tilbage. Norge på ski her i det tidlige forår er noget ganske særligt, høj sol (for det meste) og stadig masser af god sne, da Rauland ligger meget højt. Min mand var i Norge her i vinter, og var slet ikke lige så heldig med vejret som vi var sidste år, og som det ser ud til vi bliver igen. Her er masser af aktiviteter for børn (også noget der ikke indebærer ski men masser af sne), og generelt er Norden jo bare en fest hvis man elsker skiture og har mindre børn med.

no25 no1 no4 no6 no7 no9 no10 no14 no16 no17 ll6649 ll6643 ll6644no19

Jeg mener stadig, at det at kunne stå på ski er en af de største gaver man kan give sine børn. Jeg selv har lært det alt for sent, og jeg bliver aldrig lige så frygtløs og selvsikker som min datter allerede er. For de to store er det det mest naturlige i verden lige at hoppe ud på den sorte piste, mens jeg står og ser semi-bange til. Det giver også bare et helt særligt sammenhold og hygge i familien at være afsted.

Sidste år fik jeg ikke stået så meget som jeg gerne ville. Dels fordi Sirius var meget lille, og dels fordi min rygskade stadig var relativt ny, og jeg havde mange smerter (og var sygt bange for at vælte og forværre det). I år føler jeg mig meget mere sikker igen, og selvom ryggen stadig driller, så er jeg også nødt til at komme back in the game. Glæder mig!