20% på overdele

Ny kjole, Simon Kvamm OG et uheld…

Indlægget indeholder reklame/affiliate links.

Ja, mindre drama i overskriften kunne simpelthen ikke gøre det, og det er faktisk også rigtigt nok det hele. Fredag aften var vi nemlig inde og høre Simon Kvamms “Vandmand” solotour i Musikkens Hus, jeg havde min nye kjole på, og den blev offer for et uheld ;)

ll7212

Selve showet var super godt. Jeg er meget begejstret for den måde Simon Kvamm har inddraget de sociale medier i den måde han laver fanpleje på. Han får skabet et meget nært forhold til sit publikum ved at lave (meget) personlige nyhedsbreve og have område på sit website med indhold til publikum fra hans koncerter. Han inddrager også nogle af sine følgeres kommentarer og spørgsmål i showet. Det er godt tænkt, og det virker! Eneste minus ved showet var egentlig, at hvis man -som jeg- har læst interviews og set hans optrædener den seneste tid, så var der rigtig mange ting og pointer man kendte på forhånd. Min veninde som hørte ham i september med samme show var selvsagt blæst mere bagover, og det skal jo ikke ligge ham til last at hans show er blevet så stor en succes at touren er blevet forlænget så meget (så vi last-movers også kunne få en chance). “Solo” er stadig et helt fantastisk nummer, der virkelig går under huden på mig (men øv, ingen Aalborg symfoniorkester som jeg ellers havde håbet, stedet taget i betragtning). Gennemgående fedt show, den nye stil klæder ham helt vildt, men ærgerligt der er sluppet så meget ud inden hans tour er færdig.

ll7213

Og hermed så den nye kjole, en lækker blondesag fra Ganni. Selve stoffet er i stretch, så selvom den er stram så er den virkelig rar at have på (og det ved I jo jeg går meget op i!). Jeg mener virkelig at Ganni laver de bedste blondekjoler lige pt.

Min er fra sidste sæson (gotta love the sale!), men den minder meget om denne, denne eller denne (to sidstnævnte i samme stof som min). Denne er i præcist det samme stof og farve (den er mørkegrå med sort) da den er fra samme kollektion. Det bliver ikke min sidste blondekjole derfra er jeg sikker på :)

Nå, men nu til mit uheld. Selvom kjolen er fantastisk stretchy, så kan jeg ikke anbefale at cykle med den (kun de løsere udgaver), for sådan her ser den ud bagefter:

ll7214

Yes, lige et lækkert hul efter sadlen (et super skønt og diskret sted…)! Det kunne stoffet så ikke holde til åbenbart, og behøver jeg at skrive at det selvfølgelig skete på vej ud, og ikke hjem! Derfor jeg sidder ned på billedet, ha ha :) Resten at cykelturen hev jeg den så højt op, at jeg var lykkelig over at jeg i det mindste havde sorte strømper på. Ellers var det virkelig, virkelig pinligt! Men det gode ved blonder er, at de er forholdsvis nemme at reparere, så må lige i gang med sytråden inden den skal på igen.

   

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published.

 

Næste indlæg

20% på overdele