Perfekt shoppe-søndag med god rabat!

Indlægget indeholder reklame/affiliate links.

I dag er en ret perfekt shoppedag, hvis klassikerne skal billigt ind i garderoben, eller hvis skabet trænger til en forårsopdatering. I dag giver Boozt nemlig 20% på både udsalg og nyheder (mærket med “Now20”) hvis man køber for min. 899,- Og det gælder selvfølgelig også selvom man kombinerer kvinde-, herre– og børnetøj.

Jeg har fundet nogle ting som jeg synes er værd at investere i her. Allerførst ting fra udsalget der i forvejen er nedsatte, og som dermed får en endnu bedre pris:

ll7247

Skjorte i 100% silke som i forvejen er nedsat med 50% bliver nu et endnu bedre køb. Den findes også i hvid, mørkeblå og lyseblå, perfekt til forår!

Ankelstøvler med nitter på snuden er altid lækkert, og den lille runde lædertaske fra Markberg tror jeg snart bliver klikket hjem nu den er så billig.

Buksedragt i velour, hvor jeg elsker kontrasten mellem det lette snit og det tunge materiale.

Og så kommer vi altså ikke udenom Gannis stretchblonder! Omend man ikke skal cykle med dem, ha ha, så er de altså bare gode, og nederdelen, den lyseblå– og den sorte kjole kan redde de fleste festers tøjkriser vil jeg mene. Generelt er der super mange lækre Ganni-sager med i tilbuddet!

Og så til nyhederne der ikke i forvejen er nedsatte, men som man stadig sparer 20% på sammenlignet med andre steder:

ll7248

Kjolen fra Stine Goya med metallic prikker er simpelthen så smuk, og er helt sikkert en af de mest behagelige festkjoler man kommer til at eje.

Iro er selvfølgelig også med i tilbuddet, og særligt denne grå kjole synes jeg er super skøn, især til den gode pris!

Den stribede kjole fra T by Alexander Wang er virkelig også hverdagsfin, og knuden på maven gør den lidt mere brugbar. Hovedmærket Alexander Wang er også med forresten, også den der taske med roserne jeg havde kig på forleden… hmm…

Leggings’ne med shapeeffekt ville jeg gå efter i grå, og ellers selvfølgelig også i sort hvis jeg ikke allerede havde dem. Generelt ville jeg også tjekke Spanx ud, kvalitetsshapewear er sjældent nedsat, og tro mig, det er bare køb man aldrig fortryder!

Shortsene har det pæneste print jeg har set længe, en skøn nyfortolkning af striber.

Nederdelen med print af øjne er helt genial til at tilføje ens outfit noget humor, og modellen på den er rigtig flot.

De lyserøde sko er så feminint fine, og ville være en god kontrast til en af mine læderjakker. Og apropos, så er mine alt for lækre overknee-støvler selvfølgelig også med.

 

Ps. De fleste af de sager jeg har udvalgt til min shop-in-shop er også med i tilbuddet :)

Status: En brækket arm og nye sneakers

Indlægget indeholder reklame/affiliate links.

Mja, som overskiften indikerer, så fik vores skiferie desværre en ret uheldig udgang. Ikke for mit vedkommende, desværre vil jeg nærmest sige, da det var Filuca der væltede ned på sin arm på vej ned ad pisten. Det resulterede i et stop på skadestuen direkte fra færgen, og desværre en brækket overarmsknogle og et skulderled der heller ikke har det for godt. Man lægger åbenbart ikke gips på når det er den øverste del af armen, men hun er nu spændt ind med armstøtte, og kan selvfølgelig på ingen måder bruge armen. Om en uge skal vi til tjek igen, og beder til at alt heler som det skal, og at hun ikke skal opereres.

Hun var ellers blevet så sygtig på ski, men det er selvfølgelig også klart, at når man bliver mere sikker så bliver man også mere modig. Vi skal dog på ski igen sidst på året, så hun kommer helt sikkert op på hesten igen. Det er vigtigt! Hvad værre er, at vi sådan set har booket en familietur til Gran Canaria her om snart, og den tur er nu pænt meget i fare. Ligemeget hvad bliver det jo mega øv for hende at hun ikke kan bade og køre i alle vandrutsjebanerne, men når vi endnu ikke kender prognosen er det umuligt at sige om hun overhovedet er klar til at sidde i et fly i 5½ time. Vi holder vejret og krydser fingre.

Jeg har tilbragt dagen med at rippe H&M’s børneafdeling for skjortebluser uden ærmer (og dem er der overraskende mange af, hurra!) så hun har noget tøj der er nemt at få på. Har også været ude at købe ekstra blød topmadras og hovedpude, da hun jo selvsagt ikke får sovet ret meget. Og ja, det er i øvrigt højre arm og hun er højrehåndet… Heldigvis er humøret stadig højt, og nu skal tiden jo bare gå.

Nå, men for at det hele ikke skal handle om dårligdom, så vil jeg da lige vise jer et par voldsomt lækre sneakers der stod og ventede på mig, da jeg kom hjem fra skadestuen i nat. Jeg havde nemlig impulsshoppet lidt fra Adidas’ udsalg, og “Tubular Defiant” er klart blandt mine favoritsneaks!

ll7245

Er vild med kombien af halvt støvle halvt sko, og det abstrakte slangeprint er super cool! På udsalg lige her.

I forvejen har jeg disse i en lys lilla-ish, og som I kan se går jeg klart efter de udgaver der har lidt struktur.

ll7246

På min “Defiant” ønskeliste er disse, som ligeledes har den lækreste struktur, og er perfekte til forår i farven!

Mere stemning fra Rauland

Indlægget indeholder reklame/affiliate links.

Så er turen til Rauland ved at være slut for vores vedkommende. Lige om lidt har vi en færge vi skal nå, og de sidste ting er ved at blive pakket ned i bilen. Det har været en fantastisk uge med masser af skiløb, og ungerne er simpelthen blevet så gode! De er efterhånden mere sikre på ski end jeg er, og efter et par timer på skiskole har de udviklet sig endnu mere, og kan nu klare sig selv helt på pisterne. Vi kommer virkelig til at savne Rauland. Stemningen og lyset her kan altså bare noget. Hav en dejlig weekend når I når dertil, vi blogges i DK :)

ll7242 ll7237 ll7238 ll7239 ll7240 ll7241 ll7243 ll7244

8 sommerlige køb

Indlægget indeholder reklame/affiliate links.

Nu fik I ikke onsdagsønsker i går, men havde faktisk været ved at en ønskeliste præget af sommerlige køb, så den får I i dag i stedet for.

ll7236

Virkelig lækker skjortekjole fra by Malene Birger, hvor printet minder rigtig meget om en af mine allerførste kjoler fra det mærke. Har den ikke længere, men beholdt den i virkelig mange år pga. det print og de farver. Stribet jakke fra Stine Goya som er et helt perfekt bud på en sommerblazer!

“Voyage” printet sweatshirt og et super fint jumpsuit med striber af den type man bare har lyst til at leve i hele sommeren.

Grå t-shirt med god detalje ved ærmerne så den lige får lidt ekstra, og solbriller med en virkelig classy form. Stribet top (igen, der er jo nærmest stribet tema her, men det er altså også bare ekstra fint om sommeren synes jeg).

Sandalerne er noget af det pæneste jeg har set længe! Perfekt højde til hverdag, og jeg ville elske en smule hverdagsglamour i garderoben.

Om at være ung mor

Herunder bringer jeg et indlæg jeg skrev tilbage i 2014 (!) på min daværende familieblog. Det er åbenbart et emne der dukker op med få års mellemrum i medierne, og kommer til at fylde en del. Senest denne artikel om, at ældre mødre skulle være bedre mødre… Det må egentlig være ret stressende hvis man lader sig påvirke af mediernes luner. For vi får at vide at ældre mødre tilsyneladende er bedre mødre, men omvendt skal vi også huske at tælle vores æg, og få børn mens vi endnu er unge nok til at kunne… Seriøst, slap af!

ll7235

“Lige nu går medierne helt i selvsving over, at kvinders fertilitet falder markant som 30-årige. Det er der jo ikke noget nyt i, det sagde min læge også til mig for over 15 år siden, men især TV2 og DR kører meget på det lige i tiden.

Jeg valgte at få Filuca som 24-årig, og ligger dermed en del under gennemsnittet for førstegangsfødende (BT bragte i går en oversigt over alderen for førstegangsfødende baseret på kommuner, den kan I se lige her). Det har jeg aldrig nogensinde fortrudt, og i dag er jeg lykkelig over at jeg har en pige der er så stor, at jeg når at være ung med hende, og vi får et (forhåbentligt) langt liv sammen.

Det har også betydet, at selvom jeg nu venter nummer 3, så har jeg to blefri børn, som kan hjælpe til herhjemme, kan se efter hinanden, er selvhjulpne og gode til at lege sammen. Og jeg er stadig kun 32, så når såmænd også at være ung med den sidste 😉 Det giver altså også lidt luft til parforholdet, at man ikke er kørt så stramt på den front, og måske også delvist derfor vi havde mod på nr. 3.

Jeg har aldrig set det som en begrænsning i mit liv. Jeg har, som jeg også tidligere har skrevet, oplevet de bedste karrieremæssige ting efter jeg fik hende, samt massevis af vilde oplevelser -også uden hende. Det er faktisk yderst få ting jeg har skullet vælge fra, nu jeg tænker over det. Måske delvist pga. at mit liv altid har haft plads til hende (har aldrig haft lyst til at gå på druk en hel weekend f.eks., men vil da gerne ud at drikke drinks engang imellem). Og delvist pga. at jeg egentlig bare har hevet hende med. Hun har været på flere festivals end mange voksne, og begår sig generelt hjemmevant i voksenmiljøer (altså, ikke på barer og sådan, ha ha), det har aldrig været et problem. Og jeg har aldrig gjort det til et problem. Jeg har bare pakket en ekstra taske, og så har vi jo fundet ud af det. Måske derfor er vi også så tætte i dag.

Jeg nåede aldrig at gøre det at få børn til et storstilet projekt, og det er jeg super glad for, både på egne, min mands og ungernes vegne. Det ville jeg nok have haft en større tendens til i dag tror jeg, hvis jeg kender mig selv ret 😉 Jeg tog det bare hen ad vejen, og da jeg ikke blev bombarderet af velmenene veninders gode råd (de havde jo ingen børn endnu), så var der jo altid min mor eller Netdoktor, ha ha ;)

Jeg er dog ikke sikker på, at min fortælling havde været lige så positiv, hvis ikke vi havde haft mine forældre som pasningsmulighed. De har altid trådt til, selv ved kort varsel, og de gør kæresteture til Hamborg, koncerter og middage ude muligt for os, samt hjælper til i en travl hverdag. Hvis ikke jeg havde haft dem tæt på, så ved jeg, at jeg ville have været meget mere presset både i mit forhold og i relationer. Ungerne elsker at være sammen med mormor og morfar, og det giver også bare en god ro i maven for mig. Og måske netop pga. jeg har fået børnene tidligt, er minde forældre også stadig så friske at de er klar på at passe ungerne tit. Jeg ved godt det ikke nødvendigvis hører sammen, men det gør det her.

Jeg tror heller ikke min fortælling ville have været så positiv, hvis jeg havde haft et andet job. Som ansat i det offentlige med lang barsel, barnets første (og nu anden) sygedag, mulighed for omsorgsdage osv. skal man bestemt ikke brokke sig. Det er gode vilkår, især sammenlignet med udlandet. Jeg ville dog ønske, sådan helt generelt for arbejdsmarkedet i Danmark, at man kunne tænke flere kreative løsninger ind i forhold til børnefamilier. Det giver bare ingen mening, at vi arbejder mest mens vores børn er bittesmå, og så holder en lang pension. Det har jeg også tidligere skrevet om, og det er virkelig mit håb for fremtiden også hvis fødselstallet og alderen for førstegangsfødende skal reguleres.

Dette var mine tanker omkring emnet. Og hvad vil jeg så egentlig sige? Jamen få børn (eller lad være!) når/hvis lysten er der. Det er skønt at være en ung mor, og jeg har nydt, og nyder det. Bare fordi veninderne er 30 eller mere når de får børn, er det ikke en grund i sig selv til at vente. Omvendt, hvis ikke lysten (af forskellige årsager) er til det, så vent, og prøv at lade være med at stresse over alt det i nyhederne/biologien/omverdens forventning. Det hjælper i hvert fald ingen. Mon ikke det hele løser sig på den ene eller anden måde alligevel?

Jeg tror ikke på et rigtigt eller forkert tidspunkt at få børn på, det er jo SÅ individuelt, og jeg kender i øvrigt ingen, der nogensinde har fortrudt de børn de fik :)”

 

Jeg er af præcis samme holdning i dag. Jeg synes på ingen måder at jeg er en bedre mor for Sirius end jeg var for Filuca da de var samme alder. Jeg var klart mere pyldret med hende end jeg er med ham, og det har jo så intet med alder at gøre, men at hun var mit første barn og Sirius det tredje. Det er ren erfaring, og den kommer ikke med alder men med at have med børn at gøre (hver dag, på godt og ondt, ha ha).

Det der har en positiv indvirkning på mit forældreskab er et godt netværk der både har kunnet træde til og vejlede (i mit tilfælde familie, men det kan jo også være gode venner el. lign.) og et job hvor jeg har kunnet prioritere også at være meget mor, og være der når der var brug for det. Om jeg var 24 eller 32 har bare været et tal i mit tilfælde. Hvis det føles rigtigt, så ER det rigtigt.

Older posts