Sirius 2 år <3

On Trend: Statement print

Indlægget indeholder reklame/affiliate links.

Sidst skrev jeg om farven lyserød, som er en af de modetendenser som man også sagtens kan se i det almindelige gadebillede allerede. En anden tendens er statementprintet på enten ærmer, bukseben eller ryg som også for alvor har gjort sin entré i hverdagsmoden. Gotiske bogstaver a la “Vetements'” forlængst udsolgte (sindssygt dyre!) oversize bluser og hoodies er nok den mest karakteristiske fortolkning af tendensen. Her må vi nok sende en modetanke eller to mod Kanye og Bieber (hvoraf førstnævntes eget tøjmærke og tourmerchandise bærer denne type print, og ligeledes for Biebers merchandise fra hans seneste tour med samme slags print – Som jo i øvrigt blev decideret revet væk fra Storm-butikken).

Selve printet kan godt være svært at style, synes jeg. Det kan hurtigt gå hen og blive “Brian-agtigt” hvis i forstår? Af samme årsag kan min mand i øvrigt overhovedet heller ikke have tendensen, men jeg synes nu den kan være rigtig fin. Man kan jo bare lade være med at vælge noget med en ultra tacky tekst. Så længe det styles relativt classy, i mit tilfælde er det f.eks. oplagt lige at smide en lille Chaneltaske over, men også noget så simpelt som velplejet, lækkert stylet hår og en god neglelak hiver også looket i en super classy retning.

Jeg har fundet forskellige bud på mere budgetvenlige fortolkninger end dem fra “Vetements” (det er altså lidt skørt at en hoodie skal koste over $800!):

ll7132

Jakke fra Zoe Karssen og bukser fra Ganni, begge findes i min shop. Herrebluse fra Les Artistes -Generelt har jeg fundet de sidste sager her i herreafdelingen, de har nemlig det helt rigtige oversize look som printet kræver for at fungere (synes jeg). Hoodie med slange, Bieber tourmerch og hoodie med hvidt print.

Jeg har også set et par leggings i stilen fra “Won Hundred” der helt får mig til at fortryde at jeg ikke længere har mine “Harley Davidson” gamacher (som leggings hed dengang… Arj ok, dem kommer jeg aldrig til at savne! Please sig I er nogle derude der husker dem??). De er desværre ikke i butik endnu, men holder øje!

PS. Hvis man skal følge tanken om at “Vetements” har flere store gadetendenser i ærmet, så er deres samarbejder med “Champion” og “Juicy Couture” (ja, de frygtelige veloursæt!) allerede spredt godt ud over modelandskabet, så måske de gamle sweats snart skal findes frem igen ;)

   

1 kommentar

  • Lena

    Uhh her må jeg være enig med din mand, der bliver for meget “gangsta” over den tendens efter min smag. Jeg synes da i øvrigt din “family sweat” du havde på forleden er i samme dur, det blev også for gangsta til mig. Så hellere lyserød :) Men Harley Davidson leggings ville jeg nu alligevel ønske, jeg havde i skabet endnu :)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published.

 

Næste indlæg

Sirius 2 år <3