Wanted Wednesday

Indlægget indeholder reklame/affiliate links.

Denne onsdag har jeg været på jagt efter relativt klassiske ting (i hvert fald i “Camille-regi”) i høj kvalitet. Priserne afspejler selvfølgelig kvaliteten, men vi er ikke oppe i de helt høje luftlag. Det er klassiske ting som gerne skulle holde en del sæsoner og kombineres på kryds og tværs.

ll7126

Jakke i et mere feminint snit, som inviterer til at lege med lag på lag.

Strik i mine elskede striber, dog i en grovere kvalitet som sender tankerne hen imod de klassiske trøjer som fiskerne altid gik i. Kjole i sorte blonder, som sender tankerne hen imod min egen brudekjole.

Ville elske at hoppe i denne kjole på min 7-års bryllupsdag på mandag (!), men traditionen tro hopper jeg selvfølgelig i min rigtige brudekjole fra Stella McCartney. Elsker den stadig her 7 år senere, og ikke kun pga. nostalgien. Så til jer der overvejer at blive gift i noget andet end et kæmpe skrud, så kan jeg virkelig anbefale det. Det er så fedt at bære en så vigtig kjole igen og igen, som ellers var i en prisklasse jeg aldrig nogensinde var kommet i nærheden af. Hvis man alligevel skal bruge mange penge på en brudekjole, så er det da super fantastisk at det er den vildeste klassiker. Sidst jeg flashede den på bloggen var vist her.

Apropos bryllup. Hvis nogen af jer leder efter smukke (og cool) brudesko i hvid der ikke er alt for dyre, så er disse altså ret skønne!

Overknee-støvlerne fra Gardenia er i stretch-læder. Et must hvis de skal sidde ordentlig til på benet (og det skal de, der er ingen grund til at gøre mine ben tykkere end de er, ha ha). Hælen er tilmed overkommelig til hverdag. Jeg har holdt øje med hvornår de kom online i 38 igen, og jeg må indrømme, at de ikke står på ønskelisten længere, da de blev klikket hjem i går! I øvrigt har Notabene også nogle flotte udgaver i stretch-læder, men de er en anelse dyrere end disse.

Alle ovenstående ting er i øvrigt hentet fra min shop-in-shop.

Bukserne fra “The Kooples” er virkelig skønne. De er i blødt, stretchy materiale, men har strukturen og formen fra mere klassiske bukser. Komfort er vigtig når man shopper klassikere!

Iro laver jo de mest fantastiske jakker, og lige nu kredser mine drømme om denne stribede udgave, den er jo så fin!

“Superstars” har jeg ofte med, og omend jeg ikke vil kalde dem mine favoritsneakers, så kan de bare et eller andet. En sommerlig udgave med et twist i form af metalsnuden er da super lækkert!

Topshop har faktisk lavet nogle ret fine toppe eller “bralettes” som det åbenbart kaldes nu. Broderidetaljen er virkelig skøn synes jeg, og gør den meget mere special end alle de andre jeg har i samme stil.

Sælger mine Flaming Lips billetter til Vega 25/1

ll7125

Lige en heads up herfra på, at vi har set hinanden dybt i øjnene herhjemme, og prioriteret ikke at tage til Kbh for at høre fantastiske “Flaming Lips” i morgen på Vega (!!!). Vi får simpelthen for travlt den kommende tid, og livet er for kort til at stresse rundt pga. noget som man selv har valgt. Vi har begge overnatninger ude med hhv. arbejde og studie denne uge, så det bliver lige stramt nok. Ville selvfølgelig gerne have været afsted, men det vil hjælpe lidt, hvis en læser i det mindste kan overtage vores billetter til den ellers udsolgte koncert. Det er jo et band der altid har fyldt meget herinde, så håber at kunne være med til at give en anden en musikoplevelse for livet. Der er tale om 2 stk. billetter som selvfølgelig sælges til prisen på 450,- pr. stk. Bare smid en mail på camille@clamour4glamour.com :)

Beklager den korte varsel, men håber en af jer der er i nærheden kan nå det :)

Nyt layout på bloggen!

Indlægget indeholder reklame/affiliate links.

c4g3

Til de af jer der læser med på telefon eller tablet, så vil jeg da lige tippe jer om, at bloggen har fået en lille overhaling med nyt look i sidebaren. Ikke meget, men synes jeg trængte til en opdatering. Twitterikonet er væk, for bruger det aldrig. Instagram og Facebook er rigeligt at bruge tid på udover bloggen, så væk med resten. Nu er der også kommet et direkte link til min shop-in-shop hos Boozt, så den er nemmere at finde hvis nu lysten skulle melde sig (det er vist en dårlig deal for mig, har allerede købt alt for meget selv) ;)

På med frynserne

Indlægget indeholder reklame/affiliate links

ll7116

Jeg elsker eftermiddage hvor solen står højt i klart vejr, men kan vi ikke blive enige om, at der godt snart må komme rigtig vinter med sne og frost? Det her semi-fugtige halvmørke vejr gør altså ikke noget godt for mit vinterhumør.

Glæder mig faktisk lidt til at januar er overstået. Familiekalenderen er alt for fyldt pt. Bare i denne uge skal jeg på overnatning med mine elever, min mand skal på lederuddannelse med overnatning, og Filuca skal både til drama med forestilling og deltage i danseopvisning i weekenden. Til gengæld ser det ud til, at februar bliver mere rolig, heldigvis ;)

Jeg har fundet frynsestøvlerne frem igen, for udover at det er verdens mest behagelige støvler, så trængte jeg også til noget fodtøj der “larmer” og fylder lidt mere end sneaksers og klassiske vinterstøvler gør. Jeg spotter også læderfrynser flere og flere steder igen, så mon ikke der er tale om en revival snart.

ll7117

Strik og nederdel fra Maché, støvler fra Minnetonka.

Nye sneakers!

ll7114 ll7115

Blev lige fristet af Adidas’ udsalg, og klikkede disse “Tubular Nova” hjem med 50% rabat. Farven er super svær at fange korrekt med kamera, men de er sorte, og så med mørkeblå deltaljer som fremstår mere tydeligt på billeder end i virkeligheden. Jeg er ret vild med Adidas’ primeknit materiale, det er simpelthen så rart at have på fødderne. Intet der kan stramme eller irritere, og skoene er ultra lette!