De mest behagelige sneakers

Min weekend

ll7067

Weekenden er ved at være slut, og jeg er landet i sofaen (med “Transformers” i tv, hurrra) efter et par skønne fridage. Fredag bød som sagt på ballet-date med Fifi, og derefter tog vi til vestkysten. Min mand har fødselsdag på tirsdag, så vi tog forskud på fejringen med drinks, middag og hygge. Har spist alt for meget :D I dag har vi været ude at gå en lang tur, leget i skoven, spist masser af kager, åbnet adventsgaver og spillet brætspil. Nogle ret gode nogen, som I faktisk får mulighed for at vinde nu her. Kig forbi i morgen ;) Brætspil er bare det bedste at samles om her i den kolde tid.

Og nå ja, så fik vi også impulsshoppet nogle koncertbilletter. “Flaming Lips” spiller jo på Vega i januar, så det måtte vi simpelthen med til, selvom deres seneste albums ikke har været specielt gode. Det ER jo Lips! Desværre er det en hverdag, så vi må køre frem og tilbage samme dag. Og i den mere kuriøse afdeling, så købte vi også billetter til “Robbie Williams” i parken. Jeg har seriøst (kærligt) drillet min mand i årevis fordi han engang var til Robbie-koncert, det er SLET ikke mig (kan til nød leve med “Escapology” men that’s it). Men hey, “Erasure” varmer op, og DEM vil jeg mega gerne høre. Så jeg satser på opvarmningen, og så smutter jeg, ha ha ;) Ok, der var nok et glas vin der spillede ind i det sidste køb her, er ikke sikker på, om det nu også er et godt køb, men pyt, nogle gange skal man også rykke sig (MEGET) ud af sin comfortzone. Min mand er naturligvis godt tilfreds, omend han heller ikke er vild med de nyere albums.

Eneste minus er, at jeg ikke heeeelt har fået sovet nok. Sirius er en bisse pt. med at stå op om natten, og når han så er i fremmed seng, er det helt galt. Da han stod op for anden gang stortudende i nat gav vi op, og han fik lov til at sove hos os. I en i forvejen ret lille seng. Ikke meget vi fik sovet derefter. I øvrigt laver han stadig tricket med at tage alt tøj (og ble!) af hvis han mangler opmærksomhed, det nummer nåede han også lige at lave et par gange her i weekenden. Vi satser på at han vokser fra at smide tøjet for opmærksomhed, men vi elsker ham selvfølgelig ligemeget hvad ;)

   

3 kommentarer

  • Lika

    Det lyder som en dejlig weekend. Og sikke skør ham den lille Sirius er :D Min egen bisse på nu 1,5 år er også i vild udvikling pt. Hold op der sker meget rent sprogligt – nærmest fra dag til dag. Der bliver øvet på hvert eneste ord, han opsnapper, så man skal også passe vældigt på hvad man siger højt ;) Og humørsvingninger lige pt er virkelig tilstedeværende, men sådan er det, når far og mor ikke helt forstår. hvad der der bliver kommunikeret ud :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Din strik er så fin hvor er den fra? Bedste hilsner Signe

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published.

 

Næste indlæg

De mest behagelige sneakers