Flashback Friday - September 2012

De pæneste legegulvtæpper (og tanker om værelsesbytte)

Som jeg nævnte i en bisætning i går, så har vi skiftet værelser herhjemme. Troede egentlig at jeg havde skrevet om det, men det kan sikkert godt tåle en gentagelse :) Filuca har fået det store børneværelse, da hun bruger mere og mere tid på værelset alene, hvor hun laver lektier, læser, ser serier, spiller iPad og er kreativ med forskellige projekter der ofte kræver plads. Hun har også behov for venindetid hvor  de kan være alene, uden de skal sidde på få kvadratmeter.

Sixten har så fået hendes gamle, mindre værelse, hvor vi har indrettet gamer-rum. Her samles vi alle engang imellem til PS4 eller WiiU spil (jeg kører jo en mean Mario Kart!). Han er rigtig gamer-kid, så konsolspil og ipad er hans foretrukne legetøj (når han selv må vælge). Det har så også betydet, at han næsten er lige så god til engelsk som Filuca der går i 4., og at han allerede kan læse ordbilleder. Vildt nok.

Sirius har så fået vores gamle soveværelse. Ja, det lækre rum vi brugte en evighed på at renovere… (se det her). Men sandheden var, at det simpelthen bare ikke fungerede med børnenes behov for egne værelser, og så må man jo vige pladsen. Sirius som sådan behøver ikke sit eget værelse, og han er der kun når han sover, eller hvis de to store vil lege med ham (og ikke orker han roder alt ud på deres egne værelser). Men både Filuca og Sixten havde behov for privatliv, og det var vi nødt til at respektere. Helt ærligt blev vi også trætte af, at drengene vækkede hinanden på skift, da de sov på samme værelse. Hvis Sixten hostede, så kunne man være sikker på, at Sirius vågnede med et hyl kort tid efter. Eller hvis den ene var syg, så havde man to drenge oppe i løbet af natten. Næ, dette giver plads og overskud til os alle.

Vi er endt med soveværelse der hvor jeg tidligere havde walk-in. Ja, sådan kan det gå! Det er egentlig et godt rum som sådan, med skydedør og vindue så vi klager ikke. Omend man jo så igen kan begynde at renovere der… Indtil videre har vi bare lagt nyt laminatgulv, og brugt alt for mange penge i Ikea til hvid laminat (skabe og kommoder til mit tøj, som nu står vi vores entre). Jeg har været nødt til at downsize garderoben, i hvert fald hvad der er hjemme ad gangen. Derfor har vi lejet et depotrum til tøj (som skifter efter sæsonen), møbler og alt det andet vi ikke lige skal bruge her og nu.

Det lyder måske som om vi har et kæmpe hus, men det har vi virkelig ikke. Til gengæld har vi tænkt meget i pladsbesparende løsninger, og prioriteret hvad der skal være plads til (og hvem der skal have den, ha ha). Vi er super glade for vores lille hus, så hellere tænke kreativt end at skulle sælge det og flytte ud på landet for at få noget større.

ll6976

Nå, men alt det her flytten rundt, har selvfølgelig ført en masse indretning med sig. I den forbindelse faldt jeg over nogle helt fantastiske legegulvtæpper som H&M Home har i øjeblikket. Pæne og til lave priser, det kan vi lide! Når man ikke har så meget plads, så er det rart at tingene har flere funktioner, og hvis man alligevel skal have et gulvtæppe, så er det da fedt at ungerne også kan sidde og lege på det (og at det er så pænt, at det kan ligge der hver dag). I finder dem selvfølgelig her, hvor der er fri fragt til og med i morgen! Husk også at købe den sejeste Batman-skål med, har lige lagt min op på Instagram.

   

3 kommentarer

  • Ditte

    Virkelig fine tæpper! Har selv kig på dette fra Oyoy: http://www.trendyliving.dk/shop/oyoy-taeppe-the-21480p.html?gclid=CIvYp-X2y88CFRc6Gwod8oEB_Q

    Lidt dyrere, men noget af det går jo til en god sag 😊Jeg har lige et spørgsmål ang. radiator skjulere. Kan nemlig se du linker til dem i dit ældere indlæg ovenover. Sluger de meget af varmen når radiatoren tændes eller opvarmer de rummet ligeså godt som uden radiatorskjuler? 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camille/Clamour 4 Glamour

      Helt sikkert, men rimelig random de skriver, at de donerer et beløb for hvert solgt tæppe… jamen hvor meget? En krone eller 300? Og nej, det synes jeg ikke de gør. Hvis radiatorskjulerne ellers står frit (at der ikke står noget foran dem), så synes jeg ikke det er et problem.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Ja, det er mega fejt ikke at skrive.. Har godt haft samme tanke! Er det en krone vi snakker om så er det næste tarvelig markedsføring!
    Okay – dejligt! Så tror jeg det bliver det næste herhjemme – radiatorer ER bare kedeligt at se på! 😬

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published.

 

Næste indlæg

Flashback Friday - September 2012