Sensommer på havnen

Hamburg Demonstrations

ll6962

Det er blevet tid til et musikindlæg. Jeg har seriøst ventet på dette album siden 2009! Endelig har Peter Doherty sit andet solo-album klart! “Hamburg Demonstrations” udkommer d. 2/12, men man kan allerede forudbestille det nu (her) og få 2 numre med det samme. Og det er seriøst gode numre! “The whole world is our playground” udkom i forbindelse med “Record store day” i april, og har kørt fast på min playliste siden. Det er virkelig et super fint nummer, og meget poetisk og Doherty-sk. “I don’t love anyone (but you’re not anyone)” er det nyeste nummer, og som titlen indikerer er det ligeledes meget tro mod hans univers. Ikke så catchy som det første, men har også først lige hentet det, så det skal (som med det meste han laver) lige have et par omgange på playlisten. Giv dem begge et lyt. Elsker musik hvor jeg bliver udfordret både på opbygningen, på vokalen og på teksten. Man får ikke det hele serveret med det samme, der er masser af lag, og man får sat sine litterære referencer på prøve. Her er masser at tænke over, og det elsker jeg! Derudover har jeg jo en stor kærlighed til byen Hamborg, så det er yderligere et plus (albummet er indspillet over 6 måneder netop her). Kan sagtens forestille mig steder han har hængt ud, og er blevet inspireret af. Eneste problem? Nu har jeg jo lyst til at smutte til Hamborg i december ;)

   

3 kommentarer

  • Uhhh!! En af mine yndlings, så jeg må straks bestille:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Janni S.

    Jeg glæder mig simpelthen også så meget til at albummet udkommer!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lizette

    Nej hvor blev jeg lidt glad inden i da jeg så det her indlæg! Må indrømme jeg meget sjældent læser blogs, der kan godt gå flere måneder imellem jeg lige kigger forbi :) Men jeg er så kæmpe stor fan af hans dejlige musik og byen Hamburg også (generelt hele Tyskland..), så det var da super hyggeligt med sådan et indlæg. Selvom jeg selvfølgelig allerede har lyttet til begge numre en del gange ;) God weekend!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published.

 

Næste indlæg

Sensommer på havnen