Feriestatus

ll4053

Uh, jeg må indrømme at ferien sætter sine spor. Jeg får slet ikke opdateret så meget som jeg plejer, men det er egentlig også meget rart med lidt off-time. Bloggen er faktisk blevet 8 år nu (18/7- 08), crazy! Måske også meget rart med en reminder om, at det ikke er den der styrer mit liv, men omvendt ;) Jeg ved I er nogle, en fantastisk del, der har været med alle 8 år, eller tæt på, og det er vildt at tænke på hvor godt I kender mig (og jeg kender en del af jer, i hvert fald jer der lægger kommentarer her og på IG, og som jeg har været heldig at møde live). I har måske kendt mig længere end mine to sidste børn har! Jeg er totalt blown away ift. hvor mange fantastiske mennesker der har krydset min vej pga. bloggen. Jeg er så taknemmelig for hver eneste en af jer <3

Jeg vender selvfølgelig stærkt tilbage med indlæg når hverdagen melder sin ankomst (om en uge, waaaa!). Lige nu får jeg det meste ud af ferien med mand og børn, god mad, vin, spil og masser af omrokering! Børnene har fået deres egne værelser, og mit fantastiske walk-in closet er historie. Det er blevet til soveværelse, og strategiske skabe er i stedet placeret rundt omkring. Jeg sammenligner det lidt med, at hvis nu min mand havde et værelse kun til togbaner (ikke at det er hans interesse overhovedet!), så ville det jo være fråds, når de to drenge så skulle dele værelse. Det samme med mit tøj. Man kan jo ikke have et værelse til tøj, hvis de to drenge havde brug for deres egne værelser. Ideen om to drenge på et værelse var fin, men det fungerede bare ikke i praksis for os. Så nu har Filuca fået et stort værelse hvor hun kan have alle veninderne til at hygge og overnatning. Sixten har fået et rigtigt gamer-værelse, og Sirius har fået et værelse hvor man må lege vildt.

Mange har spurgt mig, hvad filan man så gør, når en større garderobe ikke er en mulighed. Man lejer et depotrum, og placerer hhv. sit sommer- eller vintertøj der. Det føles faktisk rigtig rart at få ting ud af huset som man ikke bruger, men man alligevel ikke helt kan undvære ;)

Og ja, så skal vi så bare have ryddet ud i alle de ting vi egentlig ikke har brug for, men alligevel ikke kan smides ud…Stille og roligt ;)

I øvrigt, jeg er blevet spurgt meget til Pokemon GO, og hvor hyggeligt at mange af jer spiller! Jeg svarer lige helt generelt, at jeps, jeg har fået min yndlings Snorlax (se hans stats på Insta, han er gooooood). Jeg er level 21 (snart 22) og Team Valor.

Mere sommerlyserød

ll6888

Jeg fortsætter det lyserøde tema lidt endnu, fra en af de lidt køligere sommerdage i lædershorts og lyserød cashmerestrik. Cashmere er den eneste type strik jeg kan holde ud til at bruge om sommeren, det er så let og blødt! Synes den lyserøde farve egner sig fantastisk til netop cashmerestrik; Blød og fluffy men stadig eksklusiv.

ll6887a ll6886a

Jakke fra Gat Rimon, lædershorts fra Style Butler, strik fra Zara og sneakers fra Adidas.

Lyserøde hverdagsdetaljer

Indlægget indeholder reklame/affiliate links.

ll6884

Så gik der lige lidt ferietavshed i den her på bloggen. Det var slet ikke meningen, men vi besluttede os for en spontan tur til Hamborg for at nyde lidt sol og storbyferiestemning, og så fik jeg ikke lige forprogrammeret noget. Aftenerne blev brugt på altanen med et glas vin, og følte egentlig ikke rigtig for at sidde foran en computerskærm -Og så er det bedre lige at holde en pause, og være tilstede der hvor man er. Så tit er man jo heller ikke afsted :) Mon ikke også I alligevel har haft travlt med at nyde det gode vejr herhjemme?

ll6885

Outfittet her er med nogle af de lyserøde favoritter jeg nævnte forleden, sat sammen med grå. Jeans’ene er virkelig billige fra ASOS, men de er super behagelige og har holdt godt i vask. Det er disse, og har også denne udgave.

ll6883

Skoene er også fra ASOS  her, og er ligeledes i den yderst billige OG komfortable afdeling. Lidt svært selv at tage billeder af dem dog ;)

ll6882

Pokeball-stribet jumpsuit og Pokemon Go

Indlægget indeholder reklame/affiliate links.

ll6880

Det gode ved, at “Pokemon Go” er blevet lanceret er, at jeg nu nemt kan få min familie med ud at gå ture, og tage fine billeder til bloggen! Og ok, jeg spiller det faktisk også selv… Jeg synes det er ret sjovt, i hvert fald når ikke serverne er nede (og det er de desværre alt for tit). Jeg går efter at få en “Snorlax”, men indtil videre ingen held ;) Det er så nemt at læne sig tilbage og mene, at det er noget pjat og latterligt at falde for hypen. Men jeg vil sige, at der er altså noget om det, det ER sjovt! Og jeg elsker at se så mange gå sammen to eller flere med telefonerne fremme, tydeligvis opslugt af spillet og samtalen omkring det. Selvfølgelig er der noget opdragelse i det. Ingen ved deres fulde fem tager jo deres telefon frem og spiller det på upassende tidspunkter som f.eks. ved et besøg i Auschwitz, som har været nævnt som et såkaldt “Pokestop” (og som jeg er ret sikker på, at de sletter manuelt ret snart). Hvis spillet kan bidrage til en snak om etik og moral ved brug af mobiltelefoner, så synes jeg det er helt perfekt og meget kærkomment. “Harry Potter” fik især de unge drenge til at læse, “Pokemon Go” fik dem ud at gå lange ture i naturen -Hvem kan dog kaste had på det?? Allerede nu er min mand og jeg faldet i snak med en masse mennesker man ellers ikke lige ville stoppe op og tale med, alt fra gamer-drenge til en OL-atlet. Det er da totalt hyggeligt! Så ja, har I ikke prøvet det endnu, så giv det et forsøg, det kan jo være I også ender op med at kunne lide det :)

ll6881

Nå, men jeg var i øvrigt iført et nyt jumpsuit i klassiske “Pokeball” farver (rød/hvid/sort), ha ha ok jeg stopper nu ;) Eller bolchestribet om man vil, fra Traffic People, nedsat her. Derudover cardigan fra Style Butler, nedsat i gråbrun her, tørklæde fra Louis Vuitton og sandaler fra Ca’Shott nedsat her.

Older posts