Lækkert silkesæt

Så gik der et år mere

Uh, årets første officielle sommerdag, og i dag fylder jeg 34… ja, det var 34! Jeg når snart den alder, hvor jeg kan huske min egen mor da hun var den alder (og når Filuca engang fylder 34, vil hun nemt kunne huske mig som 34-årig), det er alligevel vildt nok.

Mit 33. år har været præget af at være mor til en lille baby, og har generelt drejet sig meget om familien. Jeg har generelt takket nej til alt hvad der indebar at være væk eller tog tid fra familien, og det har føltes virkelig godt. Efter flere år med fuld fart frem, har det været godt for os alle at trække håndbremsen lidt. I en tid hvor der er prestige i at have travlt, realisere sig selv og have gang i en masse, er jeg faktisk ekstra glad for, og tilfreds med, mit valg. Det kan anbefales!

Det har også været præget af jobskifte, og en bilulykke hvor jeg jo desværre brækkede en ryghvirvel. Jeg har pga. sidstnævnte derfor slet ikke fået løbet alt det jeg havde håbet på, det er jeg faktisk ret træt af. Det kan mærkes på min fysik og form.

Til gengæld har jeg nydt livet til fulde. Jeg har spist lige hvad jeg har haft lyst til, i de mængder jeg har haft lyst til. Jeg har bare trængt til at give slip for en stund. Jeg har slappet af, fyldt mine tanker med positivitet, og generelt fulgt mit hjerte i både de store og små beslutninger.

Jeg har været på nogle gode rejser og ture med min mand og unger. Lige fra kæresteture alene på festival til hele familien på ski i Norge, rejser til Hamborg, Göteborg og rigtig mange gode steder i Danmark.

Mit 34. år bliver nok knapt så afslappet, og det er også helt ok. På sin vis trænger jeg også til at komme lidt op i gear igen. Min baby er jo ikke en baby mere, men en lille dreng der kan mere og mere selv. Jeg kommer stadig til at prioritere min familie som absolut topprioritet, og fritid med dem er vigtigst. Jeg skal også tilbage i form og strammes lidt mere op ;) Faktisk har jeg bestemt, at fødselsdagsgaven til mig selv skal være et par nye løbesko, som passer til mig og min løbestil. Jobbet er der kommet helt ro på. Jeg kan ikke skrive om det lige nu, da skoleåret stadig er i gang, men der er en plan :)

Allerede nu står der en sommertur til Norge og et efterår i Paris på programmet. Derudover bliver der også tid til masser af dage ved vestkysten, og når man først rammer sommerdagene, så er det næsten ligesom at være sydpå -Bortset fra, at sandet er meget bedre ;P

Koncerter er der også så småt booket, bl.a. AXL/DC nu her i Aarhus, Nibe festival, og Eagles of Death Metal, og der kommer helt sikkert meget mere til.

Ellers er det ikke til at vide hvad året bringer. Vi har en ide om, at en flytning måske står på programmet (vi mangler plads!), men der er et stykke vej endnu før det er aktuelt. I første omgang mister jeg mit walk-in. Ja, det er jo det der med at prioritere familien. Det er en anelse overkill med et walk-in, når drengene ikke engang kan sove hver for sig. De vækker hinanden, og ja, det fungerer bare ikke helt optimalt altid. Aner seriøst ikke hvor alt det tøj nu skal være, men må til at tænke kreativt.

ll6784

Måske meget passende et billede fra min løbetur i går med udsigt. I øvrigt har Apple Music lavet en helt genial løbeplayliste (som selvfølgelig hedder “På med løbeskoene”)med Foo Fighters, Peaches, Beastie Boys osv. hvis I bruger den slags. Den gjorde i hvert  fald min løbetur lidt mere flyvende!

Hav en dejlig dag, I know I will :)

   

16 kommentarer

  • Lene Tranum Thellufsen

    Tillykke med fødselsdagen! Hav en rigtig dejlig dag😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camille/Clamour 4 Glamour

      1000 tak skal du have Lene! Håber alt er vel hos dig :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stort tillykke med fødselsdagen :D

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilia Nielsen

    Fint lille tilbageblik. Dejligt at høre du (og familien) har det godt.
    Kæmpe tillykke med fødselsdagen og fortsat god dag samt fejring :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Josefine F

    Tillykke med dagen!
    Kom endelig med nogle fif, når du finder på den gode garderobeløsning :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camille/Clamour 4 Glamour

      Tak, og pyh, det skal jeg nok -ville jo helst bare beholde det jeg har ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Til lykke med dagen, smukke pige! 😊🎈🎉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Carina

    Tillykke med dagen. Glæder mig til fortsat at følge dig i dit næste år :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camille/Clamour 4 Glamour

      Tak Carina, håber det bliver lige så hyggeligt at følge som det er at skrive :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina B.

    Kæmpe stort tillykke med fødselsdagen.
    Håber du havde en rigtig dejlig dag :-)
    Tak for dig i endnu et år. Glæder mig til at følge dig i maaaange år endnu ;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Henriette

    Tillykke med fødselsdagen :)

    Et lille tip med en løbeplayliste, som jeg selv er blevet begejstret for – Spotify harnemlig lavet en, som måler ens tempo, og derefter udvælger sange, som passer til det tempo, imens man løber. Det er virkelig smart :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camille/Clamour 4 Glamour

      Tak Henriette. Jeg har desværre ikke Spotify pt. men det lyder smart :)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published.

 

Næste indlæg

Lækkert silkesæt