Lækkert silkesæt

Indlægget indeholder reklame/affiliate links.

ll6782

Sættet her i silke fra Style Butler er virkelig det perfekte rejseoutfit hvor man dels har transporttid som skal foregå behageligt, og dels også se ordentlig ud når man ankommer (bukserne var ikke totalkrøllede ved ankomst, som silke ellers ofte er). Da vi var i Billund i weekenden rejste jeg yderst let, takket været dette sæt som kunne kombineres på flere måder.

Synes printet har den lækreste farvekombination med pudderfarvet og klar blå.

ll6781

Bukser, cardigan og top fra Style Butler, sneakers fra Adidas (ville ønske jeg kunne have sat dette par til!), taske og solbriller fra Chanel og tørklæde fra TGTBB.

Om at stikke af…

Indlægget indeholder reklame.
ll6780

Beklager stilheden. Det var egentlig slet ikke planen, men pludselig blev tiden fyldt ud, og computeren lå stille tilbage. Men jeg har savnet jer :)

Omend overskriften kan tolkes dramatisk (lidt weekend-drama må der til), så kan I nok godt regne ud fra billedet, at der ikke er det helt store drama ;) Men vi besluttede os for at stikke af fra Karnevals-Aalborg, og i stedet tilbringe tiden i Legoland. Egentlig var besøget arrangeret af Seat, så derfor har jeg mærket dette indlæg som reklame. Det vil jeg dog ikke skrive en hel masse om lige nu, men alt skal jo mærkes korrekt :)

På et tidspunkt tog jeg min mand i hånden, og kiggede på vores 3 unger. Her stod jeg, midt i Legoland, i mønstrede silkebukser (perfekte rejsebukser, ha ha), bløde sneakers og strik, mens mange af mine veninder og kollegaer festede udklædte i gaderne i Aalborg. Og det føltes altså ret fantastisk! Jovist, karneval er altså vildt sjovt (især når man er fra Aalborg, og man kender rigtig mange), og jeg kan sagtens forestille mig at deltage i det igen. Lige nu føltes det bare helt rigtigt at stikke af fra det hele, og bare lukke os inde i vores lille familiekapsel, og være sammen afsted.

Alt det her med jobskifte har virkelig sat tingene i perspektiv for mig. Jeg har bare så meget lyst til at være sammen med min familie, og de der 3 unger er altså bare noget helt særligt. På den måde kan jeg altså virkelig anbefale alle at skifte karriere på et tidspunkt. Enten finder man ud af, at det nye bare er det helt rigtige, eller man lærer at sætte pris på det man havde. Ligemeget hvad, så finder ud af hvad ens prioriteter er, og det er altså fedt! Det er ok at stikke af… og vende tilbage ;)

Måske jeg også blev ekstra sentimental og familie-orienteret, fordi jeg i fredags var ude at sige farvel til en helt særlig klasse, som har betydet rigtig meget for mig. Nu er de blevet så store at de har forladt folkeskolen, og jeg var simpelthen nødt til at se med mine egne øjne, at mine små, skønne unger var blevet så store. Og der blev jeg i øvrigt igen bekræftet i, at det er lærer jeg skal (blive ved med at) være <3

Håber I har haft en god weekend, vi blogges :)

Kokosolie som redning til hud og hår

ll6779

Jeg har fået en del henvendelser efter jeg skrev, at kokosolie havde reddet mit hår fra at knække, efter sidste omgang afblegning. Og ja, det virker altså! Som det eneste, er min erfaring. Arganolie gør håret lækkert og blankt, men det forhindrer det ikke i at knække på samme måde som kokosolie gør. Håret knækker jo fordi det er ødelagt og al fugt er fjernet, så derfor er det vigtigt netop at tilføre fugt, og her er kokosolie genialt. Jeg har prøvet rigtig mange produkter til mit blegede hår, og dette har været det eneste der markant har gjort en forskel på det hår der allerede er vokset ud og behandlet.

Billedet her er bare af det jeg bruger pt. Kokosolie kan købes super billigt i et supermarked (som dette), det behøver ikke at være noget fancy. Jeg bruger det også til huden, hvor det er noget af den bedste fugtgivende olie jeg har prøvet.

Jeg bruger det dog kun inden sengetid, for selvom man kan få udgaver der er relativt duftneutrale, er det bare aldrig så fedt at dufte af Piña Colada -Så vil jeg hellere drikke en ;) Der skal ikke ret meget i håret før det fedter, så gør det evt. aftenen inden morgenbadet hvis det skal fungere som hårkur, og ellers bare i spidserne for at samle dem, ligesom alm. hårolie. Jeg sov med det i håret i et par uger efter min sidste afblegning, og kunne nærmest mærke forskellen med det samme.

Kølig silke fra Kokoon

ll6778

Ingen sommer uden kølig, vaskbar silke fra Kokoon! Tidløse klassikere i klædelige snit og lækre farve -i skønne materialer, wht’s not to like? Jeg er helt vild med ss16-kollektionen, og der skal klart ses på shoppebudgettet, om garderoben skal udvides med flere styles. Fordelen er jo, at de sager jeg allerede har også fint passer ind i denne sæson, så jeg MANGLER ikke som sådan, men forkælelse er jo altid rart ;) Jeg tror egentlig ikke det anbefales at vaske silketingene i maskinen, men jeg har altid gjort det med stor succes (skåneprogram). Ingen drejede sømme eller skævvridning. Jeg får simpelthen ikke brugt ting der skal renses eller vaskes i hånden, og så er jeg i øvrigt helt vild med vasket silke (hvis den vel at mærke er i god kvalitet, som her).

ll6777

Om at tænke over hvad man deler…

ll6547

Som lærer har jeg været nødt til at forholde mig rigtig meget til delinger på sociale medier, både ift. råd og vejledning af elever, som konfliktløser når det går galt, og i forhold til min egen hverdag.

Ang. første punkt, så plejer jeg altid at fortælle mine elever om, at jeg først sent i min vej gennem ungdomsuddannelsen fandt ud af at jeg ville være lærer -og mange finder jo ud af hvad de vil være endnu senere, eller skifter karrierevej. Det er altid til at vide hvor man ender, og derfor er det dumt at have ting liggende på nettet, som f.eks. i mit tilfælde ville være rigtig trist for mig at mine elever, forældre og evt. kommende arbejdsgivere så.

Jeg undrer mig oftere og oftere over hvad og hvor meget folk deler, både børn og voksne. Jeg synes der er sket et kæmpe skred bare det seneste år, og ting der før regnedes for at høre privatlivets fred til, ligger nu til offentligt skue. F.eks. da debatten om børn i bad med deres forældre (eller primært fædre var det vist) blussede op. Ja, selvfølgelig er det helt normalt for forældre og deres børn at bade sammen, men folk mangler seriøst noget at gå op i når det kan blive et issue, og at man er nødt til at manifestere det med lange debatter og billeder. Manner, jeg ville da synes det var SÅ træls hvis der lå billeder af min far og mig i bad på nettet (altså, fra da jeg var lille, ha ha)! Igen, det er ikke unormalt og tror næppe det ville forringe mine jobchancer, men det er da heller ikke noget jeg ville have lyst til at dele med andre mennesker. Det er så unødvendigt, og selvfølgelig eksisterer der ikke billeder af det, for i 80’erne der tog man ikke billeder af ALT. Der gik man da bare i bad ;)

Jeg ved godt det kan være ret komplekst at forklare et barn, at de ting man lægger online nu, også kan findes om 10 år -også selvom man selv har slettet dem. Og at det kan have betydning for ens liv fremover, når de f.eks. kun kan tænke på, at der nu er x antal dage til sommerferien.

Derfor er det ekstra vigtigt, at vi voksne viser vejen. Hold op hvor krummer jeg alt for ofte tæer over et indlæg på blogs/FB/lign., der udleverer en selv, familie og unger. Hvordan kan man retfærdiggøre upassende/dumme el. lign. billeder eller tekst til ens teenagebarn, der googler sig selv og sin familie? Tror næppe hun/han vil sætte pris på læsertal, likes eller annoncekroner som for længst er forsvundet.

På mange måder er jeg glad for, at nettet først kom ind i mit hjem da jeg var 12-13 år gammel (ok, så føler man sig gammel!). Jeg er blevet sparet for mange dumme valg tror jeg. Men nu er det her, og allerede nu har jeg skullet forholde mig til de sociale medier som mor, da der er chat-funktion i flere af de spil Filuca spiller. Selvom hun synes det er så øv, så har jeg forbudt hende at bruge funktionen, da hun efter kort tid i spillet “MovieStarPlanet”, oplevede nogen skrev noget upassende til hende! Da jeg jo ikke kan holde øje hver 10. minut, så må det blive sådan, og så bruger vi de kommende år på at lære hende at sige fra, generelt begå sig på sociale medier osv.

Så ja, jeg tænker virkelig meget over hvad jeg deler, og jeg har for længst truffet en beslutning om, at min blog her skal skrives med personlighed, men ikke være personlig-personlig. Ingen annoncekroner eller læsertal i verden ville kunne få mig til at ændre den beslutning.

Mine børn skal kunne læse og se alt jeg deler (engang). Og det ville være det samme om jeg var blogger eller ej.

Helt generelt, som afslutning på min tankerække, så tror jeg egentlig bare det hele handler om at tænke langsigtet, og ikke kortsigtet. Det er ofte mit motto :)

 

Older posts