Festival-tasker!

Om bare at være helt almindelig ;)

Som skrevet, 1000 tak for alle jeres søde beskeder vedr. mine tanker om job og familie. Det var ret dejligt at få delt mine tanker, sådan helt officielt, og fedt der ikke var nogen der misforstod min tekst som i, at det er det eneste rigtige. Altså, det er det jo for mig personligt, mens det er meget anderledes for andre. Det handler jo i virkeligheden bare om at gøre det, der giver en mest muligt livskvalitet.

Med årene har jeg bare fundet ud af, at hvis jeg følger mit hjerte, så kan det aldrig gå helt galt. Det kan det derimod hvis jeg ikke gør det.

Noget af det I kommenterede på, var at det var skønt at jeg “bare er helt almindelig” ift. bloggen. Og ja, det er jeg jo egentlig (altså, hvis “almindelig” indebærer at være en lærer fra Aalborg med mand og børn). Ligesom jeg var da jeg begyndte at blogge.

Jeg ved ikke om der et eller andet sted er en forventning om, at alle større bloggere har en ambition/drøm om at kunne leve af det? I så fald vil jeg gerne afkræfte den! Jeg kommer ALDRIG til at have bloggen som et job, og har dermed heller ikke hverken drøm om, eller lyst til, at kunne leve af det.

Jeg siger ja til de sponsorerede indlæg/samarbejder jeg synes er sjove/gode, og bruger affiliate links til de shops jeg selv kan stå inde for/shopper hos. Det giver lidt indtægt, og det er jeg selvfølgelig glad for. Igen, ikke noget jeg er tæt på at kunne leve af, men noget der gør jeg kan forkæle min familie lidt ekstra, og dermed kan jeg også bedre forsvare (overfor mig selv) at bruge så meget tid på min hobby, som jeg gør.

Efter min nylige joboplevelse kan jeg også med ro i sjælen sige, at bloggen heller ikke er et springbræt mod noget andet.

De designsamarbejder jeg har været en del af, har været super sjove, og jeg har været glad for, at forskellige samarbejdspartnere har kunnet se det seje i at lade mig inkorporere min personlige stil og smag i deres brand (og at I har haft lyst til at støtte så meget op om det!). Jeg bruger stadig alle de ting jeg har fået mulighed for at designe, netop fordi de har fået lov til at afspejle mig. Men det er til gengæld også det.  Det er ikke noget jeg drømmer om at gøre igen og igen, det hele skal passe sammen (hjertet skal være med), og der er ikke som sådan en designer, eller noget der minder om, gemt i mig.

Jeg befinder mig bare bedst her i provinsen med min familie og mit lærerjob. Det tøj jeg viser i mine outfits er udvalgt efter hvad jeg kan lide, og passer til mig. Jeg skeler til trends, og synes det er spændende at følge med i hvad der rør sig, men jeg har bare brug for at bibeholde min personlige stil. Ellers føler jeg mig helt hjemløs ;)

Det var udgangspunktet for min blog for snart 8 år siden, og det er det stadig i dag.

Der er (heldigvis) sket en masse i Blogland siden jeg begyndte, så jeg kan på en måde godt forstå jeg får kommentarer på, at det er skønt at jeg er “helt almindelig” (og det er jo bestemt positivt ment!), men det er da egentlig lidt sjovt at det er blevet sådan? Jeg er jo bare mig, ligesom jeg altid har været det. Sjovt det blev skønt at være helt almindelig (hvad end det så egentlig er!), et eller andet sted :)

ll6696

 

4 kommentarer

  • Z

    Hej Camille, jeg kommentere sjældent men du er min absolut yndlingsblog og jeg har fulgt med de sidste mange år. Så fortsæt med det du gør så godt og håber du fortsætter med at blogge de næste mange år :) Du er meget inspirerende og nem at relatere til :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camille/Clamour 4 Glamour

      Tak Z (ja, jeg kender jo godt dit navn, men må jo hellere svare med det du selv skriver som kaldenavn, ha ha). Jeg satser bestemt på at blogge i mange år, netop fordi det ER min hobby, og noget jeg hele tiden kan se mig selv i. Jeg har (få) dage hvor jeg simpelthen har for travlt eller er syg, hvor jeg ikke blogger, men lysten har jeg aldrig mistet. Og fedt, inspirerende og nem at relatere til er den største ros jeg som blogger kan få <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg elsker din blog, Camille, og jeg læser faktisk nærmest ingen blogs – det kan tælles på under en håndfuld fingre. Jeg tror det jeg godt kan lide ved den, er det du selv beskriver her: der bliver ikke malet et glansbillede, og du “optræder” ikke som en karakter, der skal ligne en celeb og opføre sig som de utallige ligegyldige berømtheder verden lige nu er totalt oversvømmet af. Det er ikke noget, jeg interesserer mig for, men der bliver bare flere og flere af de der reality-bloggertyper, og for de flestes vedkommende virker al deres snak som ligegyldigt og overfladisk fyld.
    Hov, det var faktisk ikke meningen, at jeg pludselig ville lyde så negativ, haha! 😊 Tværtimod: jeg har fulgt dig i så mange år (ind imellem til en grad, hvor jeg nærmest har følt mig lidt stalkeragtig!), og jeg er glad for, at du er den samme som du altid har været her. Jeg bliver her i hvert fald som trofast læser og vil blive ved med at checke ind dagligt. 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camille/Clamour 4 Glamour

      Det er bare så fedt at jeg egentlig “kender” mange af jer faste læsere, flere af jer har jeg endda mødt, på trods af min relativt tilbagetrukkede livsstil.Husker stadig vores irl møde Julie :)

      Og jeg ved du ikke er negativ :D

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published.

 

Næste indlæg

Festival-tasker!