Observatør

Spa time

ll6637

Hård weekend ;) Lige til at overskue med spa-dage, vestenvind og masser af god karma. Jeg har haft alt for travlt på det sidste, og gjort det man aldrig må gøre, jeg har nedprioriteret min familie (og venner egentlig). Ikke med vilje, men pludselig eksploderede kalenderen i aftaler og arbejde, og overskuddet har bare været i minus. Heldigvis sagde min krop selv stop med først influenza og så lungebetændelse, og da jeg havde tid til at reflektere lidt over mit liv, kunne jeg bare mærke, at det var et stop! Så en weekend med familien var tiltrængt, og mit mindset er på plads igen. Livet er simpelthen så kort. Nu er min lille baby Sixten f.eks. allerede blevet 5 forleden, og jeg synes lige jeg har holdt ham helt nyfødt i mine arme?! Ja, faktisk er jeg endda også nået dertil, at jeg aldrig mere kommer til at holde en nyfødt baby i mine arme, som er min. Lige pt. er lysten der bestemt heller ikke, ha ha, Sirius er stadig så lille at det ikke er noget jeg på nogen måder savner!

Er ikke misundelig på folk der skal til at begynde forfra med baby; Det første år er fantastisk, men også hårdt! Især når man har et eller flere børn i forvejen. Men det er alligevel en speciel følelse at vide, at man ikke skal have flere børn. Selvom jeg ikke vil indrømme det, så er det altså lidt gammelt at være “på den anden side” af børn… ;)

Nå, nu vil jeg nyde resten af weekenden med de unger jeg trods alt har, efter vi har fejret min mors fødselsdag :) God søndag derude!!

ll6638

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published.

 

Næste indlæg

Observatør