Tip! Billigt og godt familiehotel på Mallorca

Indlægget indeholder reklame/affiliate links.

Jeg havde egentlig oprindeligt udgivet dette indlæg på ROTR, men eftersom jeg har ladet lidt mere familievenligt indhold gøre sin entré her, så synes jeg egentlig det også hører til her. Lige nu nærmer tiden sig nemlig, hvor man kan gøre et kup med bestilling af sene forårsrejser -og rejse ned og få sommer og afslapning på budget!

Det gjorde vi sidste år, i begyndelsen af maj, hvor vi alle 5 tog til Mallorca!

rr420_zpsrmaichhq

Det var en ren tilfældighed vi overhovedet endte på Mallorca, og så lige netop i Palma Nova og på det her hotel. Vi sammensatte selv turen hjemmefra, og bestilte derfor tingene seperat. Fly med Norwegian, hotel med hotels.com (så vi også optjente bonusnætter!) og så bil gennem rentalcars.com (hvor vi endte med at leje gennem firmaet Centauro).

Hotellet, Roc Portonova, har sikkert haft sin storhedstid i 80’erne, og er ikke løbende blevet opdateret ret meget rent interiørmæssigt (på den anden side er marmor og messing jo tilbage, ha ha) -og det var vores held, for ellers havde vi ikke haft råd til det. Og pyt med det ikke er verdens flotteste hotel, det var rent og havde masser af plads -Enormt vigtigt for en børnefamilie!

Det ligger seriøst lige ned til stranden (se udsigten taget fra vores altan på collagen, not bad!), og så er det en lille lejlighed man får, med 2 x værelser og en stue + køkken og bad, perfekt til en stor familie! Når man på daværende tidspunkt rejste med en baby på 3 måneder, som er meget afhængig af at kunne få varmet flasker (og få dem vasket op + steriliseret), så er et køkken guld værd. Ja, det er det egentlig altid når man rejser med børn. Ingen morgenstress for at komme ned i restauranten for at få morgenmad, og mulighed for natmad hvis man vågner og bare er SÅ sulten. Ingen panik. Og hey, ingen restaurant kunne alligevel slå vores udsigt, så vi spiste også aftensmad og frokost hjemme engang imellem.

Poolen var god (det var poolbaren også), det var nemt at komme til, og hvis man kommer inden maj så er der også en indendørs pool. Personalet var meget søde og hjælpsomme, og i det hele taget følte vi og rigtig godt behandlet og taget hensyn til. Det var aldrig et problem vi havde børn med, og hotellet ligger tilpas langt væk fra barer, så om natten var der totalt ro, også selvom man havde døren åben ud til (der var aircondition, så det var kun for at høre havet).

ll6007_zpstcuwrddk

Der ligger nogle fine restaurationer i gåafstand fra hotellet, også mange som ungerne synes var et hit. Og dejligt at man ikke behøver aftale hvem der kører hjem 😉 Der er ligeledes masser af kiosker og supermarkeder, så egentlig brugte vi ikke rigtig bilen. Kun da vi var på tur til et vandland på nordsiden (der ligger et vandland der skulle være det bedste ikke ret langt fra hotellet, men det åbnede desværre først i ugen efter vi var taget hjem), og da vi kørte op for at se drypstenshuler.

Næste gang vi skal derned (for det skal vi!), så tror jeg ikke vi lejer bil. Det er ikke ret langt fra lufthavnen, og tror helt ærligt det havde været billigere at tage en taxa frem og tilbage de få gange hvor vi brugte bilen. Så med mindre man har planer om at køre meget rundt på øen, så drop bilen -i hvert fald hvis I ender på dette hotel eller et i nærheden.

Og hvordan var Mallorca så? Ja, nu har jeg jo allerede afsløret, at vi kommer tilbage. Havet ved Palma Nova er seriøst turkisblåt og sandet hvidt, så hvis man er lige så heldige med vejret som vi var, så kan man godt spare turen til Thailand ;) Det vi primært går efter, når vi rejser med ungerne, er gode muligheder for at bade (både pool og hav), muligheder for aktiviteter og seværdigheder, og en tryg og god base -og det levede det op til.

Vi var bl.a. forbi Marineland (med delfiner), akvariummet, vandland, sejltur og drypstenshuler, så der er masser for ungerne at opleve. Ellers tilbragte vi mest tid ved stranden eller poolen, meget tiltrængt må jeg sige

Det var ingen sag at rejse med Sirius, der var 3 måneder på det tidspunkt. Han var faktisk den nemmeste af de 3! Han blev transporteret i klapvognen (og så havde vi hans bilsæde med, som jo kan sættes på), og den måtte vi have med hele vejen til gate på Mallorca. Derudover havde vi en bæresele med i lufthavnen, som han kom i af og til. På hotellet stod en babyseng klar, så det var helt perfekt.

Synes der ligger nogle ret hårde anmeldelser af hotellets faciliteter på Tripadvisor, men det kunne vi ikke genkende. Vi blev altså på ingen måder skuffede. Jeg opsummerer; Kæmpe altan med perfekt havudsigt (som strækker sig fra stue til soveværelse), indendørs pool og pool med poolbar (og lækre cocktails), strand med lyseblåt havvand på den anden side af gaden (som ikke er overfyldt) 2 soveværelser, stue + køkken, venligt personale som gerne kom med tips til lokalområdet, og ja, grimme møbler, men til ca. 3500,- for en uge for os alle 5, så er det en fest!

Jeg ville virkelig ønske vi skulle afsted igen i år (faktisk havde vi allerede booket hotellet), men da vi har besluttet at turen går til Paris og Disneyland til efteråret, så skal pengene gemmes hertil. Men måske næste år ;)

Spørg endelig hvis der er noget I vil vide mere om.

Blondt hår og klor/saltvand?

Indlægget indeholder reklame/affiliate links.

Jeg bliver ofte spurgt til pleje af mit meget blonde hår. Og lad det være sagt med det samme; Platinblondt hår er mega high maintenance! Det er den dyreste hårfarve ever. Ikke at få den lavet nødvendigvis, men vedligeholdelsen af den.

For det første får jeg den kun lavet hos frisøren. Det er simpelthen så svært at ramme den helt rigtige, lyse nuance (og desværre meget nemt at ramme en gul eller orange i stedet), og fordi det jo er så hårdt for håret med afblegning, så er der større risiko for at det simpelthen knækker af, den risiko tør jeg på ingen måder selv løbe, der må en professionel ind over ;)

Behandlingen efterlader håret åbent, og modtagelig overfor alt, f.eks. forurening fra byen og værre; Klorvand!

Jeg er ikke den store svømmer, men selvfølgelig nyder jeg at tage i svømmehal eller badeland med ungerne, og en god omgang wellness og spa. Men hvad så med håret? Skrækscenariet er selvfølgelig at det bliver grønt, men det kan også blive gulligt, og selvfølgelig slider det på et allerede slidt hår.

Min redning har været denne kombi, som min frisør anbefalede:

ll6677

Jeg tager “Aqua seal” i håret inden jeg hopper i vandet (i tørt hår), og det lægger et beskyttende over hvert hårstrå. Den fedter overraskende ikke som en hårolie, men efterlader et blankt skær. Jeg bruger den også i Filucas hår inden hun skal til svømning, og den er virkelig god! Derefter renser jeg håret med den tilhørende shampoo (og fortsætter ellers med mine vanlige plejerutiner, dem kan jeg komme ind på en anden gang). En super god kombi, og jeg har da hverken grønt eller gult hår, så det må da gøre noget rigtigt ;) Begge er fra Kérastases “Soleil” serie, og derfor beskytter de også mod solens hårde stråler. De er derfor også perfekte at pakke i strand- eller pooltasken. Der fås (selvfølgelig) meget mere pleje i serien, og jeg tror jeg skal have fyldt lidt mere op inden sommerens strandture -Saltvand er jo heller ikke en ubetinget succes med afbleget hår!

Rock n’ roll på stranden

“Nå mig? Jeg står da bare her og hænger casual ud på stranden…” ;)

ll6671

Måske ikke lige det mest strand-venlige tøj (fik da også sand i støvlerne), men det er da en af de mest poetiske og fine baggrunde man kan ønske sig, ikke?

Mon ikke de fleste af jer er gået på påskeferie? Har I gode planer? Vores står på sommerhus, påskefrokost, familiehygge (hey, vi har fået grillen sat frem og de første måltider er allerede tilberedt!), og hvis jeg er god får jeg lige pudset et par vægge op (og malet). Det er bare sjovere at slappe af jo ;)

ll6670

ll6669

Jakke fra Zoe Karssen, kjole fra Maché, støvler fra Notabene og taske + solbriller fra Chanel.