Mere ferietid :)

Sommerferie i Norge?

Indlægget er sponsoreret af Visit Norway.

ll6611

Jeg blev kontaktet for noget tid siden, hvor jeg blev præsenteret for Norge som rejsemål i sommerferien, og om det var noget vi som familie kunne have interesse i. Faktisk har vi kun kørt igennem Norge en enkelt gang på vej hjem fra skiferie (ellers har min mand og jeg været der uafhængig af hinanden et par gange, senest var han afsted her i uge 6). Det er jo egentlig lidt dumt, nu det jo egentlig er så tæt på, og alligevel er det så anderledes end her. Og især én destination fangede vores interesse; Dyreparken.

I denne weekend er der feriemesse “Ferie for alle” i Herning, og hvis man leder efter den perfekte sommerferie, så virker det som “The place to be”. Masser af forskellige rejseselskaber og ferieudbydere står klar til at fortælle om netop deres destination, og det eneste man skal gøre er egentlig bare at være åben for at blive inspireret. Det er vi, det kan jeg godt sige! Vi har besluttet os for en dyr rejse i efteråret, så budgettet skal ikke sprænges på en sommerferie. Omvendt så vil vi også rigtig gerne afsted, bare en lille uges tid, nu vi har så lang ferie sammen.

Det skal helt sikkert være på børnenes præmisser. Hvis der er noget min mand og jeg har lært, så er det, at når ungerne er glade, så er vi glade ;) Forstået på den måde, at vi kan sagtens finde masser af hygge om aftenen når ungerne er puttet, næsten ligemeget hvor vi er, men ungerne er svære at aktivere på en decideret “voksenferie”. Vi har egentlig også det grundprincip, at vi gerne vil være så meget sammen med vores børn som muligt, og give dem alle de oplevelser vi kan. Tosomhed og kærestetid er godt, men det finder vi som sagt sagtens alligevel.

Vi overvejer nu virkelig en tur til Norge denne sommer, nærmere bestemt Dyreparken i Kristiansand, som faktisk er Norges største turistattraktion . Jeg anede ikke den eksisterede før forleden, men det lyder virkelig som et godt sted! Og så går færgen jo lige dertil, ret nemt ;) Kort fortalt er en del af Dyreparken bygget op omkring Thorbjørn Egners forfatterskab der bl.a. tæller “Folk og røvere i Kardemommeby”, “Dyrene i Hakkebakkeskoven” og “Karius og Baktus”, selvfølgelig krydret med en masse forskellige dyr, så det også er en kæmpe zoo og naturpark, med flere forskellige muligheder for overnatning.

ll6613

ll6614

Fra Store Scene på messen opfører et udvalg af Dyreparkens 200 professionelle skuespillere små skuespil og teaterstykker, som bygger på Thorbjørn Egners univers. Her kan børn og forældre komme tæt på Karius og Baktus i dukketeateret eller smage Bagermester Harepus’ berømte peberkager. For familiens mindste er der dyrequiz med flotte præmier, og vil man gerne se ud som sit favoritdyr, kan man få lagt ansigtsmaling på Dyreparkens messestand. Er man heldig, kan man vinde billetter til Dyreparken for hele familien.

ll6612

Synes det lyder som et super godt sted, og så kan man jo også snuppe en overnatning eller to i Sørlandet, det ser i hvert fald ret lækkert ud! Og et godt alternativ til ferie i DK, som vi ellers havde planlagt.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published.

 

Næste indlæg

Mere ferietid :)