Godt nytår!!

ll6532

Jeg vil bare ønske jer et rigtig godt nytår derude! Nytåret skydes ind her hjemme sammen med familien. Ærligt, vi orkede ikke tage nogen steder eller få gæster i år, og det er faktisk vildt optur bare at kunne tage den med ro, og hygge om familien. Særligt efter vores Sverigestur ;) Vi får mad udefra (bl.a. krondyr, haps!), bordet er allerede pyntet festligt op, og der er købt ind til gode drinks til både store og små. Min mand og jeg er vildt gode til at holde en fest sammen, så det skal nok blive godt!

Jeg bruger ikke nytåret til den helt store refleksion eller laver nytårsforsætter. På mange måder er det jo bare en aften som så mange andre, bare med lidt mere glimmer. Hvis man vil ændre på noget, så er jeg mere fan af bare at få det gjort, om det så er 1/1 eller 23/3. Det synes jeg faktisk vi er ret gode til i min lille familie -som jo faktisk er blevet en del større her i 2015 -Men nu er det også slut ;)

Så hvordan bliver 2016? Jamen jeg bliver ved med at være hustru og mor til 3. Jeg bliver ved med at blogge, for det elsker jeg stadig. Jeg skifter job, og stopper helt som lærer (det skal jeg nok uddybe senere), og så ved jeg der i hvert fald bliver én udenlandsrejse, da vi har lovet børnene en tur til Disneyland i Paris i efteråret (og wow det er dyrt mand, så tænker ikke der bliver råd til så meget andet rejsehalløj, men nu må vi se).

Derudover er der alle de skønne endnu ubekendte faktorer, som man aldrig er helt forberedt på. Glæder mig til at se hvad året bringer, forhåbentlig mest af den positive slags, og ellers må vi lære af det negative.

Hav et dejligt nytår sødeste læsere, og tak fordi i stadig er med. Håber I kommer godt ind i det nye år, får en god aften, og passer på jer selv og hinanden :)

Cx

8 ting til januars basisgarderobe

Indlægget er sponsoreret af Minimum.dk

I morgen står den på glitter og glamour for rigtig manges vedkommende -det kommer den også til her. Men lige om lidt skriver vi jo januar og hverdagen melder sig for alvor igen. Jeg har været ved at se udsalget hos Minimum for at sammensætte de ting jeg mener vil udgøre en perfekt januarbasisgarderobe. En garderobe der gerne må været klassisk og enkel ovenpå alt juleglimmeret, men også passe til de forsinkede julefrokoster der tit er en enkelt eller to af i januar:

ll6531

Jeg ville gå efter en grå strik i uld som kan sættes sammen med både jeans og pailletnederdel. En sort frakke i enkelt og klassisk snit med et smalstribet halstørklæde som både passer til hverdag og til at gå ud. En afslappet grå jerseykjole og som modstykke en klassiker i sort blonde. Dertil noget enkelt og lækkert undertøj. Det hele er fundet på Minimum.dk´s udsalg.

En julehilsen fra Göteborg!

ll6530

Så blev der lige stille lidt. Det var egentlig ikke meningen, men det er nu meget rart bare at hive stikket lidt.

Vi var taget en tur til Göteborg for lige at suge den sidste julestemning til os, inden vi skriver 2016 og hverdagslivet begynder igen. For mit vedkommende med store forandringer. Mere om det senere.

Det har været en virkelig skøn tur -men undtagelse af, at Sirius første nat fik en virusinfektion der gav blister i hele munden. Stakkels lille baby -og stakkels hans trætte familie, der måtte trøste hver time hele natten. HVER time blev der sagt. I to nætter gik min mand tur med ham om natten sammen med Göteborgs julebranderter, så vi andre tre kunne få sovet lidt. I nat gik det bedre, dog stadig med en del trøsten. Sådan noget må bare ikke ske! Især når vi alle 5 skulle sove på ét værelse… Så kan man lære at booke et større ;) Lad mig sige det sådan, at min concealer for alvor kom på prøve, har nærmet violette rande under øjnene pt. Vi må tage revanche en anden gang, heldigvis havde ungerne en dejlig tur! Skriver lidt om den på Regnbuen når jeg lige får noget søvn ;) Så der har I forklaringen på, at tiden stod stille herinde. Computeren blev ikke engang åbnet en eneste gang. Orkede knapt nok at svare på sms’er, ha ha ;)

Nu er vi hjemme i egne senge, må sige at jeg har savnet den en del… Sov godt derude!

Julefrokostoutfit

Indlægget indeholder affiliate/annonce links.

ll6529

Endnu en juledag, endnu et outfit. Her fra i går hvor vi var til familiejulefrokost om dagen. Vi har en fast tradition om at spille tallotteri, og i år vandt jeg kun til allersidst fordi min mor bøjede reglerne lidt (ligesom hun gør med Filuca og Sixten, tak mor, flovt ha ha). Min mand forbarmede sig dog, og gav mig en af hans præmier; En kuglepen der kan indspille et kort besked. Hallo, årets gave! Tror også han fortrød han gik af med den, da han så hvad den kunne. Behøver jeg skrive, at jeg (og resten af familien, stakkels dem) har hørt overordentligt meget på min forvrængede stemme hele dagen? Det fedeste er at give den til Sirius, der glad trykker på knappen konstant, hov ;)

Jeg var endnu en gang i ny kjole af den budgetvenlige slags, denne gang denne sag fra ASOS, sat sammen med en let og lækker silkejakke fra Kokoon (næsten samme model som denne). Kan godt lide kombinationen af den lidt mere formelle kjole sammen med de sjovere prikker.

ll6528

Mit juleoutfit

ll6526

Traditionen tro kommer her dagen derpå mit juleaftensoutfit. I har set denne kjolemodel lige for lidt siden, den er nemlig magen til den blåsorte med blonderne fra H&M jeg var i i sidste weekend. Synes den har den fineste form, og stoffet er i virkelig lækker kvalitet.

ll6527

Jeres held (og ikke mit!) er, at H&M netop har sat både denne og den blåsorte ned til 200,- noget af et kup hvis I spørger mig! I finder dem her. Ang. størrelsen, så er jeg gået en op til en str. 38, da stoffet pga. den gode kvalitet er ret tykt og stift i det (jeg skal jo have plads til al julemaden!). Det gør til gengæld at skørtet falder tungt og lækkert!

Jeg havde sat enkle Chanel ballerinaer til + en tynd sort bluse under, for at undgå at have en jakke over ligesom jeg havde her.

Older posts