Min weekend

Nem vedligeholdelse af blondt hår hos frisøren

Jeg bliver ofte spurgt omkring min hårfarve og hårrutiner. Måske fordi den blonde farve godt kan være en svær sag at vedligeholde. Når man har fået farvet meget lyst hår, og ens egen hårfarve er noget mørkere, så kan det godt være noget af en dyr affære at holde håret pænt og “nyfarvet”. Personligt er jeg ikke fan af de helt store udgroninger, men omvendt kan det også hurtigt blive ret bekosteligt at skulle til frisør en gang om måneden for at få det farvet. Hjemmefarve er ikke en mulighed. Affarvning er kradse sager, og mit hår tager hurtigt imod en rødgullig farve (not nice!), så det skal der en professionel til at styre. Har også skrækeksempler fra venindekredsen, hvor håret er blevet så ødelagt af hjemmeaffarvning, at eneste udvej har været klipning.

En mulighed er at vælge en helaffarvning, og så bare få farvet bund hver måned. Det er typisk ikke så dyrt (mener min frisør tager 350,- for max 2 cm udgroning). Jeg har dog valgt at få reflekser pt. da jeg gerne vil have lidt spil i håret, og det er desværre noget dyrere hvis der skal reflekser i hele håret, og det tager jo også ret lang tid.

Jeg vendte det med min frisør sidst, og fik et tip vi prøvede denne måned. Nu her har jeg fået lagt reflekser i det øverste af håret omkring min skilning (12 stk som koster fra 250,- afhængig af udgroningens længde). Derudover bliver de suppleret af en glansvask til 250,- som har en lysnende effekt på det øvrige hår, samtidig med, at den gør reflekserne ekstra kolde.
Det er jo selvfølgelig ikke det samme som at få lyse reflekser i hele håret, men hårfarven føles alligevel pæn og frisk, og man har den der “frisørfølelse”, uden at have brugt 1500,- eller mere. Jeg fik dog også Olaplex i, som typisk koster omkring 200,-. Jeg har skrevet om det tidligere her, og det er jo ikke noget man behøver for at vedligeholde farve og look, men udelukkende noget jeg får i for at skåne håret, så der måske kan komme lidt mere længde på. Når jeg nu heller ikke fik det klippet, giver det også lidt pænere spidser.

Resultatet:

 photo ll6338_zpsqbpfgaik.jpg

Nu er det jo meget individuelt hvilke priser frisørerne har, og det er jo heller ikke sikkert alle har dem så opdelt som min (Maria S her i Aalborg). Men det er i hvert fald et tip om selv at sammensætte lige præcis hvad man har brug for, og at man jo ikke behøver den store tur hver gang. Med denne metode kan jeg sagtens nøjes med at få reflekser i det hele hver anden måned, ja faktisk kan jeg nok godt trække den endnu længere.

Hvis jeg ikke havde haft så mørk en bundfarve, så ville jeg nok også godt kunne nøjes med en lysnende glansvask, så det er også et tip til at holde det lyst imellem de helt store affarvninger. Blond er selvfølgelig en “high maintenance” hårfarve, men den behøver jo ikke være dyrere end man gør den til.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published.

 

Næste indlæg

Min weekend