Shortsdag!

Opdatering af shop

 photo stribet-cardigan-camille_zpsgxhgnhuq.jpg

Så er min shop hos Iconic Secondhand blevet opdateret med bl.a. lidt lækkert strik og overtøj. I finder det hele her :)

I dag er gået med at fejre min store datter på nu 9 år (jeg har en datter på 9? Det er jo alt, alt for vildt!). Kan afsløre at gaverne bl.a. bestod af et elektrisk løbehjul og Littlest Petshop. Vi har haft den skønneste dag, og det er ikke længe siden ungerne blev puttet :)

Men det er jo ikke alle der er så heldige. Særligt i disse dage kommer det rigtig, rigtig tæt på. Jeg har haft lidt svært ved at opdatere med happy happy modeindlæg de seneste dage, efter alt hvad der er sket i DK de seneste døgn. Selvfølgelig er bloggen jo ikke en total afspejling af det virkelige liv, som sådan, og der skal netop være plads til disse åndehuller. Men jeg ER jo mig, og jeg bruger jo mig selv og mit liv som udgangspunkt for bloggen.

Lige pludselig er det på ens eget dørtrin, og selvom det har været virkeligt før, bliver det om muligt endnu mere virkelighed nu. Jeg har mange meninger om det, og det er noget jeg tænker rigtig meget over. Kort sagt mener jeg ikke, at man kan deltage i en krig, og så ikke være klar til at modtage de flygtninge det altid vil generere, på en eller anden måde. Henrik Norbrandts digt “Vuggevise” som Politiken bragte forleden ramte plet. Av!

Jeg er nødt til at sætte noget handling bag mine tanker og meninger. Det er nemt at mene noget på sociale medier, men det er også vigtigt at leve det. Derfor har jeg besluttet, at give de penge jeg får gennem netop salgsshoppen den næste tid, til noget der hjælper dem der flygter fra krigen i Syrien. Enten lokalt, nationalt eller internationalt, det skal jeg bruge noget tid på at undersøge. Finde den helt rigtige sag. Jeg er ret sikker på, at de ikke har noget at bruge en cashmere strik fra Zadig & Voltaire til, men pengene derimod kan gøre en forskel i de rette hænder. Det er ikke sådan at jeg vil gøre et stort nummer ud af det, eller starte en indsamling eller noget, jeg vil bare lige sige, at jeg sender pengene videre til nogen, som har mere brug for dem end mig.

Kærlighed herfra
<3

   

6 kommentarer

  • Hej Camille. Hvordan er standen på den stribede Monki-strik? Og hvordan er den at have på? Tænker på, om den kradser etc. ;-)

    Super initiativ med at sende pengene videre <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camille/Clamour 4 Glamour

      Standen er god, jeg har egentlig ikke brugt den specielt meget :) Den kradser ikke mig, men jeg er heller ikke specielt sart på det område :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor lyder det bare dejligt, og hvor skal jeg bare tjekke din shop ud nu!

    Har netop selv haft lidt en tankestrøm omkring det at hjælpe hvor man kan, fordi gud hvor er det vigtigt! Det at reagere på empati, er netop det der gør os til gode mennesker.

    http://carolinestadsbjerg.blogspot.dk/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Iben

    Jeg har meldt mig som indsamler den 4. oktober (dansk røde kors). Så hjælper jeg lidt med at gøre en forskel ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published.

 

Næste indlæg

Shortsdag!