What you see, is what you get…

 photo ll6327_zpsxy7x5enk.jpg

Skød lige et par billeder i går, da jeg hentede min nye cykel. Og jeps, jeg har et hvidt elastikbind på mit venstre knæ (og ja, jeg ved godt at dårligt knæ og støvler med hæl ikke er verdens bedste kombi, men de er altså vildt behagelige, og trængte til en anden knæstilling en times tid).

Det knæbind fik mig til at tænke; Burde jeg have taget det af inden vi skød billeder? NEJ. What you see, is what you get. Jeg klæder aldrig om for at lave outfitbilleder. Det jeg har på på mine billeder, er lige præcis det jeg har haft på den pågældende dag. Jeg går meget i flade sko pga. knæ og fødder -og så mine tre unger, som jeg løfter og løber efter, og derfor er den type fodtøj f.eks. overrepræsenteret på bloggen.

Da jeg begyndte at blogge, lovede jeg mig selv, at jeg altid ville være tro mod mig selv og mit udtryk. Jeg ville ikke lave mig om efter bloggen. Tværtimod måtte bloggen vokse med mig, og følge min personlige udvikling og smag. Den skulle være til at relatere til, og noget helt andet end et magasin med smukke editorials med outfits som er lækre, men ofte ret umulige at relatere til direkte. Sådan som jeg ser ud herinde, ser jeg ud til hhv. hverdag og fest.

Der er ingen rigtig eller forkert måde at drive blog på, så I må endelig ikke læse dette som om, at jeg synes dette er den korrekte måde at gøre det på. Men det er den rigtige måde for MIG at gøre det på. Sådan mit udgangspunkt altid har været, og det der er med til, at jeg stadig synes det er sjovt at blogge. Det er det der driver mig. Og det er jo forskelligt fra person til person, og derfor findes der også masser af forskellige modeblogs, og heldigvis da for det! Faktisk følger jeg selv ret forskellige blogs, så kan egentlig ikke sige hvad jeg foretrækker at læse, kun hvad jeg selv foretrækker at skrive.

Ja, det var mange tanker sådan et elastikbind kunne sætte gang i, hva :)

 photo ll6328_zpsz9q4pmvu.jpg

Nå, men tingene her er gamle sager, pånær bukserne, men de kunne vist lige så godt være det ;)

Til gengæld er cyklen jo så helt ny, og dyrere end noget jeg har købt meget længe (dog ikke dyrere end en Chaneltaske, skræmmende nok ville jeg kunne få 3 cykler af denne type for én Boy bag…). Jeg har jo en svaghed for cykler i pastelfarver, og synes det er fair nok at denne i mint/lyseblå erstatter den lyserøde (jep, jeg er typen der også går efter den rigtige farve når jeg køber cykel). Den er mega god, lidt en kombi af city- og klassisk cykel, nu jeg jo kun skulle have én. Måske den får lov til at være med på et outfitbillede engang imellem, hvis vi bliver rigtig gode vennner ;)

 photo ll6326_zpsfdgkzs53.jpg

Strik og bukser fra Zara, top fra Minimum, støvler fra Rützou for Mentor og “Soho” cykel fra Batavus. Uh, og elastikbindet er fra Matas ;P

Efterår i mørkeblå

Indlægget indeholder affiliate links.

Jeg er super draget mod mørkeblå dette efterår. Har altid godt kunnet lide nuancen, men dette efterår er det klart den farve jeg foretrækker at sætte sammen med selvfølgelig det oplagte sort og grå, men også mørkegrøn, lyserød og bordeaux bliver gode kombinationer.

Nu jeg alligevel sidder og hviler knæet, har jeg fundet nogle sager, som ville udgøre 3 perfekte efterårssæt med udgangspunkt i mørkeblå:

 photo ll6325_zps1nclxa1q.jpg

Jakken fra Mango ligner noget der kunne være fra Iro, men til at betale. Sat sammen med den grå bluse med enkle detaljer, nederdelen fra Inwear med diskrete striber, halstørklædet med den fine blå nuance som genganger fra jakken -og så et par rigtige “Camille-agtige” støvler fra Gestuz, så er jeg good to go ;)

 photo ll6324_zps3gkibe9h.jpg

Så kom MbyM skjorten online! Sammen med den enkle skindnederdel fra TGTBB, tasken fra Leowulff og den helt fantastiske pelsjakke synes jeg den udgør et virkelig lækkert og eksklusivt sæt. Manner, den jakke der!!

 photo ll6323_zpsvrrcplsx.jpg

Mega fin frakke fra Maison Scotch og ligeså strikkjole fra Style Butler. Sidstnævnte af den slags der bare bliver en klassiker i garderoben, om det så er til strømpebukser eller læderleggings. Sneakers’erne er fra Sam Edelman. Havde egentlig lidt glemt det mærke, som ellers står bag flere af mine favoritstøvler, og ville elske at tilføje disse til efteråret.

Koden: bloggersdelight, giver i øvrigt 15% rabat på womens fashion hos Boozt ved køb over 499,- i dag og i morgen. Den gæler ikke nedsatte varer og designerbrands, men jeg har testet, og de mærker jeg normalt kigger mest på gik altså fint igennem med rabat. Det er selvfølgelig ikke vildt meget, men nu jeg alligevel lavede shoppeindlæg, så får I den med :)

Jeg er så sindssygt shoppe-fristet for tiden, yndlingssæson og masser af nye varer er skidt for mig ;)

En af de dage + et semi-impulskøb af karakter!

 photo ll6322_zps7l8nhtwe.jpg

Kan I huske billedet fra min gamle header? Måske jeg skulle genintroducere det, nu med lækre, lange glimmernegle? Nej? Jeg lagde dette billede op på Insta i går, af Filucas nyindkøbte Halloween-handsker, og billedet beskriver egentlig meget godt min dag i går. Havde bare brug for at fjolle og hygge med familien, efter en af de der dage, I ved.
I går formåede jeg bl.a. at brænde indersiden af min ene hånd helt vildt på varm suppe. Tabte skålen på vej ud af ovnen, og selvfølgelig ned på min hånd, og da jeg sprang op og rystede den brændende suppe af, blev det selvfølgelig spredt ud over hele køkkenet, inkl. på det nyvaskede tøj. Selvfølgelig var det skriggul karrysuppe… Derefter formåede jeg at træde i spidst legetøj på gulvet, og lukke køkkenlåggerne på mine fingre flere gange. Hvorfor er der bare nogle dage, hvor man er klodset konstant?

På mere ulykkelig vis fik jeg også igen en skade i mit knæ ved løb i går. Ved ikke om I kan huske det, men for et halvt års tid siden fik jeg en ret voldsom knæskade efter løb, hvor jeg nærmest ikke kunne gå i flere uger. Jeg har holdt meget igen med løb siden, og har gået mange lange ture i højt tempo, for at træne det op igen. Da jeg i går skulle løbe efter Sixten på cykel, var det åbenbart nok løb, for knæet sagde stop igen. Øv øv øv. Er seriøst bange for, at jeg aldrig kommer til at løbe rigtigt igen :(

Var pænt nede over det, så besluttede, at nu skulle det være; Hvis jeg ikke kan løbe, så vil jeg have en ordentlig cykel! Den jeg har nu har jeg tidligere fortalt jer om. Den er rustet fast i 3. gear (den har så også kun 3), og den er skæv efter den er blevet væltet flere gange (ikke noget der burde gøre en alm. cykel skæv, det siger lidt om kvaliteten). Så hov, nu flytter der en ny cykel ind, og den blev dyyyyyr (men lækker!!).
I stedet for at købe to cykler der var ok, så valgte jeg at købe én som er super. Det betyder så også, at den er udstyret med barnestol, og bliver den jeg kommer til at køre med Sirius på. I en luksusverden kunne det være fedt at have en “ego-cykel”, og så en mere “mor-agtig”, men jeg sprængte altså budgettet med en kombi :)

Skal hente den i dag, og smider lige et billede på Insta, den er nemlig ret så fin, hvis jeg selv skal sige det (ja, jeg gik også efter farven, ha ha) ;)

Søndag i skoven

 photo ll6319_zps99rcuen5.jpg

Som I måske spottede på Instagram, så blev min søndag brugt på sen brunch med familien, og biodate med manden. I mellemtiden var vi også en tur i skoven og nyde det gode vejr, totalt perfekt søndag. Vi så i øvrigt den nye “Klovn” film, og jeg skreg af grin! Altså anmelderne har ret i, at der ikke er nogen historie som sådan, det er som om den bygger op til at der skal ske noget pinligt, og når det så sker, så bygger den bare op igen. Det er jo også det der er fedt ved tv-serien, men det bliver selvfølgelig en anelse langt i en film. Men pyt, den er altså virkelig sjov, og som kvinde er jeg stor fan af, at der ikke er så meget fokus på at vise nøgne kvinder, som er alt for nemt og forudsigeligt (desværre!), men derimod udleverer de sig selv på det groveste. Respekt.

 photo ll6320_zpstdljeauf.jpg

Jeg var bare mega casual i sneaks og blød striik, præcis som en søndag bør være :)

 photo ll6321_zps3poskrlp.jpg

Vila strik, H&M tee, Zara jeans, New Balance 999 Shadows sneakers, Chanel solbriller.

Going out in army green

 photo ll6316_zpsgzxc2ut5.jpg

Mit outfit fra i går, hvor vi var ude at spise. Armygrøn er et godt alternativt til sort. Man føler man får lidt farve, uden at bevæge sig alt for langt væk fra sin comfortzone. Jeg ville nok føle mig som et fastelavnsris hvis pelsen i fjer var i en farvestrålende nuance, men i army bliver den altså ret lækker. Det er ikke så fedt når både materialet er meget opsigtsvækkende og farven også er det. Så kommer det nemt til at “råbe” lidt til hinanden synes jeg.

Så kom jeg alligevel i en farvet pels denne sæson, og kan krydse den af på sæsonens modehitliste (hvis altså jeg havde sådan en…). En fjerpels er et cool og billigere alternativ til de noget dyrere pelse i farver, så det er en god genvej til at få looket uden at skulle sprænge budgettet totalt. We like ;)

 photo ll6317_zpsex40rwhx.jpg

Støvlerne er et samarbejde mellem Rützou og Mentor, jeg jeg er virkelig ked af, at jeg ikke købte flere par dengang man kunne få dem. Det er virkelig de mest behagelige støvler med hæl jeg ejer!

 photo ll6315_zpsq9kryawv.jpg

Ringene er hhv. fra Carré og Pernille Corydon, og så en jeg selv har designet med tekst fra en af mine yndlingssange fra Libertines.

 photo ll6318_zpsg2gnz3rd.jpg

Pelsen er fra Style Butler og kjolen fra Black Lily, tasken fra Chanel og halskæde fra Ellos fra det tidligere indlæg.

Older posts