Mere C4G i Sønderjylland

Nye indlæg på Regnbuen?

 photo rr422_zpssoogbca4.jpg

Nu får I lige en heads up herinde også, da jeg bliver spurgt flere gange om ugen, både i kommentarfeltet og på mail, om hvorfor der ikke kommer besked om nye indlæg fra Regnbuen i bl.a. Bloglovin’.

Sagen er kort, at der var en der stjal mit feed, og ledte det ind på en anden blog (som de kunne tjene penge på via reklamer og affiliate, SÅ smagløst!). Det er selvfølgelig ulovligt, man må ikke bare stjæle andres indhold/billeder, og det bliver ekstra sårbart når det bl.a. er billeder af ens børn. Jeg gjorde flere tiltag, og en del af det var at lukke helt ned for mit feed. Det betyder, at bloggen ikke kan streames ind i en blogreader som Bloglovin’. Den kan kun læses direkte her.

Til gengæld bruger jeg nu Regnbuens Facebook til at gøre opmærksom på nye indlæg, så hvis I vil have reminders og små teasers på indlæg, så er det der det foregår.

Jeg er i øvrigt super træt af, at nogle folk på nettet er så skruppelløse i forhold til at snuppe billeder, og bruge dem til egen vinding. Jeg er udmærket klar over, at jeg florerer på f.eks. Trendsales, og lur mig om der ikke findes en datingprofil eller to med mine billeder. Så creepy at tænke på, og det er bare ikke ok (og ej heller lovligt). Men mange er ligeglade. Ligesom at man godt kan sige en masse grimme ting når man er online, som man aldrig ville sige i virkeligheden. Jeg forstår det simpelthen ikke. Altså at man kan have to forskellige personligheder. Faktisk er ens berøringsflade ofte større online, så det er mange mennesker man kan nå at gøre kede af det.

Apropos Regnbuen, så har vi forældre godt nok en kæmpe opgave foran os i forhold til at opdrage vores børn til en fornuftig omgang med nettet. Personligt er jeg allerede startet med Filuca.

   

5 kommentarer

  • Jeg troede blot du holdt en pause imens I fandt ud af hvad I skulle gøre. Det er jo dine børn – det er såå forkert at gøre sådan noget!
    Jeg smutter da lige forbi facebook, så jeg igen kan være opdateret ;-)
    Mht nettet har vi aldrig postet vores søn nogle steder, netop for at beskytte ham – mest mod familie vi ikke stoler på, men det er jo en helt anden snak.
    God dag.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line Maria

    ej, øv! Det er simpelthen så uforståeligt sådan noget.
    Det var i øvrigt gået helt hen over hovedet på mig, så tak for henvisningen… Jeg har lige fået kværnet 7-8 regnbueindæg :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susse

    Det er så ærgeligt sådan noget sker, men dejligt du har en løsning på det. Og jeg følger nu med via facebook for glemmer selv at gå ind og tjekke

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Nu har det ikke så meget med dette indlæg at gøre (god pointe til sidst i øvrigt!) men må lige sige hvor fantastisk sødt det billede er! Søskendekærlighed er bare ikke til at stå for.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er simpelthen så ubehageligt når folk udgiver sig for at være en. Jeg står selv med samme problem, med en kopi af hele min blog og kæmper en brag kamp for at få den lukket, men det er ikke så nemt som det lyder…desværre

    Så hvad gjorde du, fik du bare lukket dit feed, eller har du også fået lukket kopisiden ned?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published.

 

Næste indlæg

Mere C4G i Sønderjylland