I nye Zara-sager

Det blev endnu en sen update i dag. Det skyldes at det er min mands sidste ferieuge, og jeg vil nyde tiden ekstra meget sammen nu han er hjemme. Ooog så malede jeg lige en masse ting udenfor der i den grad trængte -ikke særligt glamourøst, men det er hverdagen jo heller ikke altid. Nu var overskuddet der og tiden til det. Så lige nu sidder jeg med slatne arme på sofaen, maling over det hele, og snupper et par afsnit af “Banshee” mens ungerne sover.

Outfittet her er fra Hamborg, efter jeg lige havde været et hurtigt stop i Zara ;)

 photo ll6163_zpsopguxvvi.jpg

Jakke, sandaler og nederdel fra Zara, bluse fra Maché, og så er der lige lidt taske fra Chanel.

Som mor…

… så datter ;)

 photo ll6162_zpsdnsumrfl.jpg

Jeg måtte lige forbi Chanel, da vi var i Hamborg. Jeg købte noget jeg har i forvejen, som jeg absolut ikke kan undvære. Skal nok vise jer det, men måske I kan regne ud hvad det er, det er ikke så svært ;)

Og nej, jeg har ikke købt noget Chanel til Filuca, har knapt nok råd til noget selv :) Men de var simpelthen så søde i butikken, at de pakkede en af deres kameliablomster ind til hende, så hun også fik en pose. Det er da god kundeservice!

Nye indlæg på Regnbuen?

 photo rr422_zpssoogbca4.jpg

Nu får I lige en heads up herinde også, da jeg bliver spurgt flere gange om ugen, både i kommentarfeltet og på mail, om hvorfor der ikke kommer besked om nye indlæg fra Regnbuen i bl.a. Bloglovin’.

Sagen er kort, at der var en der stjal mit feed, og ledte det ind på en anden blog (som de kunne tjene penge på via reklamer og affiliate, SÅ smagløst!). Det er selvfølgelig ulovligt, man må ikke bare stjæle andres indhold/billeder, og det bliver ekstra sårbart når det bl.a. er billeder af ens børn. Jeg gjorde flere tiltag, og en del af det var at lukke helt ned for mit feed. Det betyder, at bloggen ikke kan streames ind i en blogreader som Bloglovin’. Den kan kun læses direkte her.

Til gengæld bruger jeg nu Regnbuens Facebook til at gøre opmærksom på nye indlæg, så hvis I vil have reminders og små teasers på indlæg, så er det der det foregår.

Jeg er i øvrigt super træt af, at nogle folk på nettet er så skruppelløse i forhold til at snuppe billeder, og bruge dem til egen vinding. Jeg er udmærket klar over, at jeg florerer på f.eks. Trendsales, og lur mig om der ikke findes en datingprofil eller to med mine billeder. Så creepy at tænke på, og det er bare ikke ok (og ej heller lovligt). Men mange er ligeglade. Ligesom at man godt kan sige en masse grimme ting når man er online, som man aldrig ville sige i virkeligheden. Jeg forstår det simpelthen ikke. Altså at man kan have to forskellige personligheder. Faktisk er ens berøringsflade ofte større online, så det er mange mennesker man kan nå at gøre kede af det.

Apropos Regnbuen, så har vi forældre godt nok en kæmpe opgave foran os i forhold til at opdrage vores børn til en fornuftig omgang med nettet. Personligt er jeg allerede startet med Filuca.

Mere C4G i Sønderjylland

 photo ll6160_zpst7dypwbr.jpg

Ja, som overskriften siger, så er der endnu et outfit fra vores tur til Sønderjylland, nærmere betegnet Jels hvor der ligger et helt fantastisk planetarium! Mere om det på Regnbuen senere (har noget der ligner 1000 billeder der lige skal sorteres). Vi overnattede i Jels, totalt old school hvor vi bl.a. gik tur ved søen og spillede minigolf -ungerne elskede det.

 photo ll6161_zpsxur07q2g.jpg

Black Swan jakke, Style Butler skjorte (på udsalg) + nederdel, Ca’Shott sandaler, Perfectly Simple cashmere strik, byBiehl halskæde.

Indeholder affiliate links.

Vingsted outfit :)

 photo ll6159_zpshhetakub.jpg

Som skrevet var vi på en lille Danmarkstur inden vi ramte Hamborg. Det kommer jeg til at skrive meget mere om på Regnbuen de kommende dage. Der er mange gode (og gratis) tips til især børnefamilierne! Her er et outfitbillede fra da vi overnattede i Vingsted ved Vejle. Det var et rigtig fint center med mange gode faciliteter både inde og ude, bl.a. svømmehal og Danmarks længste svævebane (som Filuca prøvede, så sej unge!).

Vejret var jo ikke sindssygt fantastisk, men det blev da alligevel til lidt bare ben -og det holdt tørt, det er det vigtigste!

 photo ll6260_zpsozinecvd.jpg

Isabel Marant bluse, Saint Tropez nederdel, Ca’ Shott sandaler, Chanel solbriller, byBiehl halskæde.

Indeholder affiliate links.

Older posts