Barbara's Choice sommerfrakke

Farvel til en tatovering

 photo tatovering_zpsphvubliu.jpg

De af jer der følger med på Instagram ved allerede, at jeg har truffet en beslutning om at få fjernet min tatovering på halsen. Faktisk fik jeg den første laserbehandling i dag. Det er alt for tidligt at sige hvor mange behandlinger der skal til, og hvordan det kommer til at blive, men indtil videre tegner det godt.

Det er lidt af en jungle i øvrigt. Jeg har fået flere tilbud, og det dyreste stod til at koste mig næsten 5500,-!! Så skrev jeg til dem om det ikke var en fejl, og så endte det på 4100,- men altså, det er to streger!! Jeg endte et andet sted hvor jeg får det til 1500,- eller 400,- pr. gang (der skal vist kun 3 gange til). Hun har fjernet tatoveringer i 6 år, så stoler på, at hun har godt styr på det :) Men et tip herfra er at indhente flere tilbud, der er godt nok stor forskel på pris! Selvfølgelig skal man også se sig for (præcis ligesom når man vælger tatovør i øvrigt), men hvis man er i tvivl kan man jo altid få en gratis konsultation og se før/efter billeder, og høre om proceduren det pågældende sted. Det gjorde jeg også først.

Og hvorfor vil jeg så have den fjernet? Jamen ideen om den var god. Formen passer perfekt til halsen, og den følger halsens bevægelser ret flot. Den er bare alt for dominerende, og livet er for kort til at bære noget man ikke er helt tilfreds med. Jeg bliver stadig spurgt meget ofte til den (når folk kan få sig til det, andre kigger bare). Egentlig er folk søde, det er ikke det, men jeg føler ofte, at det er det første man lægger mærke til -og der vil jeg altså hellere, at folk ser mig :) Jeg er også lidt træt af, at mange tror det er et kors. Det er det ikke, det er egentlig et T (min mands forbogstav), som også skulle være udformet som et plus. Det tætteste jeg kommer på at få et hjerte. Jeg har en anden tatovering min mand har lavet på min hånd (“Thunder” tatoveringen), så det er ikke fordi han skal slettes, ha ha ;)

Det er ikke noget jeg som sådan kommer til at bruge blogplads på herinde, men hvis I er interesserede i at følge lidt med i forløbet, så kan jeg anbefale at følge mig på Instagram (@clamour4glamour). Der kommer jeg til at lægge små updates op løbende, og I kan også spørge ind til forløbet der, hvis I er interesserede i den slags. Og nej i øvrigt, jeg synes ikke det gjorde nævneværdigt ondt. Hvis man kan holde til at få den lavet, kan man også holde til at få den væk.

   

14 kommentarer

  • Jeg havde også set den som et kors, og det er da helt misforstået! T+ i et er smukt tænkt.
    Held og lykke med fjernelsen ;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristina

    Hej Camille,
    Hvor får du fjernet din tatovering henne? Har selv en ret træls en, men synes, som du også siger, at det er en jungle :-) Bor selv i Aalborgområdet, så måske du vil dele tips.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camille/Clamour 4 Glamour

      Det gør jeg hos http://www.futureskincare.dk/ Jeg er dog ked af at anbefale noget endnu, da jeg kun lige har fået første behandling i dag. Altså alt ser fint ud, og jeg føler mig tryg ved både behandler og stedet, men pt. er det på “eget ansvar”. Når jeg er helt færdigbehandlet skal jeg nok give en anmeldelse :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    den havde jeg ikke lige set komme… Synes du virker virkelig velovervejet ifht til dine tattoveringer. Men hvis du ikke er tilfredes med den, så selvfølgelig :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camille/Clamour 4 Glamour

      Ja, det er jeg virkelig også. Men som jeg allerede har skrevet, så fik den lidt sit eget liv, og det er jo svært at kalkulere med før man har prøvet det. Der er jo nok en grund til, at det er forbudt at tatovere på halsen herhjemme, ha ha ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anja

    ÅH kan så godt forstå dig, har to jeg rigtig gerne vil af med, da jeg var alt for ung da de blev lavet og de var slet ikke velovervejet. Endte desværre med et tilbud på 9500 kr og det er bare ikke penge jeg har pt

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla Pedersen

    Uhhhh det lyder godt nok dyrt for så lille en tattoo. Min mand fik tilbud på at få fjernet en væsentlig størrer som i ret meget større hos undoit og det ville ikke koste mere end 6400. Nu blev det aldrig til noget så hvordan det var blevet og om der skulle flere behandlinger til vides jo selvfølgelig ikke. Held og lykke med behandlingen. knus fra Camilla

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla Pedersen

    Åh sorry læste ikke lige ordentligt hvad prisen endte på. Men dine forskellige pris tilbud viser jo i øvrigt at det kan betale sig at kigge sig omkring :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • pernille

    Lyder alligevel vildt hvis den kun skal ha tre gange – jeg er i gang med at få fjernet en og næste gang er min 9. behandling og det bliver ikke den sidste :anguished:

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camille/Clamour 4 Glamour

      Ja, nu må vi se. Men prisen er jo fast alligevel, så pyt. Den er dog allerede blevet meget mindre tydelig, så det tegner godt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma

    Hej Camille.
    Jeg faldt lige over dit indlæg, og tænkte, om du mon er færdigbehandlet nu? Og kan give det nogle ord med på vejen? Jeg har selv en tatovering jeg gerne vil have fjernet :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camille/Clamour 4 Glamour

      Det er jeg desværre ikke. Det er en genstridig sag jeg har. Faktisk har jeg også skiftet behandler undervejs, men skriver lidt om det når jeg er færdig :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emma

      Okay, tak for svar :) Så er det nok ikke der jeg skal have den fjernet :)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published.

 

Næste indlæg

Barbara's Choice sommerfrakke