Yndlingssandaler!

Wanted Wednesday

Det er onsdag, der er ønsker, alt er tilbage ved det gamle ;) Denne onsdag er mine ønsker præget af den kommende sommer, med fine lette kjoler, lidt blonde, og noget til at tager over på de kølige dage.

 photo ll6009_zpsnunkvltw.jpg

Gat Rimon står bag nogle ret fantastiske sommersager. Jeg synes den sorte kjole er ret 70’er lækker, og så har den en rigtig god længde, uden den kommer til at virke tung pga. det gennemsigtige stykke for neden. Jakken med det meget specielle mønster, hvor striber bliver til tern er jeg helt vild med, og den vil være genial til at tage over.

Gat Rimon står også bag den hvide blondebluse, som jeg synes er yderst vellykket. Blusen kan både bruges alene og under toppe eller kjoler.

Åh, jeg kan ikke helt slippe tanken om sandalerne fra Ca’Shott i en mørk sølv med rem om ankelen. Ved godt jeg har to andre par, men disse ville jo være perfekte at gå langt i… argh Camille, stop dig selv ;)

Adax har lavet den meget fine bæltetaske -perfekt timing til festivalsæsonen. Synes den er så cool med sølvlynlåsene som lækker detalje! Den gad jeg virkelig godt have i garderoben :)

Selvom det ikke ligefrem er tøj, har jeg taget dugen fra Georg Jensen Damask med. Den passede perfekt til stemningen i collagen, og ville være noget så fin på mit sommerbord i haven :)

Jeg er vild med den skjorte-agtige kjole fra Second Female. Yderst casual, og alligevel lidt klassisk fin. Ville være helt perfekt til sandalerne (kan I høre hvordan jeg forsøger at retfærdiggøre dem overfor mig selv, ha ha).

Og sidst, men bestemt ikke mindst, den fantastiske strik fra Aiayu. Den er helt sikkert lige så blød og lækker som den ser ud til. Ah, sommeraftener hvor man lige kan trække den over sommertøjet -ja tak!!

Hmm, min fødselsdag er jo lige om hjørnet, måske det var på tide at se på en ønskeseddel til den…

Indeholder affiliate links.

   

4 kommentarer

  • Cecilia

    Åh nogle skønne sager.
    Der er stort set ikke én ting, som ikke måtte være i mit klædeskab ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Den sorte kjole er virkelig, virkelig pæn! Og det er den hvide skjortekjole egentlig også :)

    Lidt et sidespor, men kunne du måske lave et indlæg med festivals must-haves, i forhold til tøj og sådan? Skal til min første(!) festival i år, Tinderbox i Odense, men er lidt på bar bund når det kommer til det praktiske. Skal forresten se Eagles of Death Metal live for første gang, hvilket jeg glæder mig siiiindssygt meget til – det var jo dig, der introducerede mig for dem her på bloggen engang, og de har været en favorit siden :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camille/Clamour 4 Glamour

      GLÆD dig til EODM, bare det var mig <3 Og jo, det kan jeg da godt :)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published.

 

Næste indlæg

Yndlingssandaler!