Mønstermiks i mørkeblåt

Interview om løb

 photo ll6013_zpss4cplmsx.jpg

Femina har spurgt lidt til mine løbevaner, hvordan jeg kom i gang og hvilket musik jeg hører når jeg løber. Det har udmøntet sig i dette interview. Og det bør ikke give nogen dårlig samvittighed, jeg er nemlig det der i gamle dage hed motionsløber ;)

Jeg synes faktisk det er en interessant udvikling der er sket indenfor eksponering og træning, både mht. løb og i fitnesscentret. Da jeg gik til aerobic (ja, det hed det dengang jo), kunne jeg aldrig drømme om at tage et billede af mig selv. Mit træningstøj var grimt (det bestod som oftest af hyggetøj der var blevet forvasket, eller noget af mit gamle dansetøj), og jeg mødte op uden makeup og med halv- (eller hel-) fedtet hår, da jeg jo skulle bade bagefter. Efter træning bliver jeg altid mega rød i hovedet (vi taler kogt krebs, det er vist mine fregnede gener der slår igennem der), og ej heller der kunne jeg finde på at tage et billede. Det er for intimt på en eller anden måde? Og hvad skulle jeg egentlig også det for? Sidstnævnte spørgsmål har jeg stadig ikke fundet svar på. Det er mig en gåde hvorfor jeg skal se billeder af folk i et fitnesscenter, folk jeg endda ikke engang rigtig kender. Jeg forstår ikke selviscenesættelsen omkring det, for det er vel noget man gør for sig selv? Hvorfor ikke bare træne på fuld gas uden at forevige det? Med mindre det selvfølgelig er en del af ens arbejde el. lign.

Jeg selv er naturligvis også blevet en anelse mere forfængelig med årene, man bliver jo lidt miljøskadet af bloggen. Mit træningstøj er nu købt til formålet, men det er ikke noget særligt, det gør hvad det skal, er billigt -og så er det sort ;) Jeg kan godt finde på at tage et billede fra en løbetur, men det er kun hvis jeg løber i naturskønne omgivelser, for at dele en total-oplevelse, og også for at give lidt af mit privatliv til mine Instagram-følgere, uden det er alt for intimt (det tvivler jeg på hverken I eller jeg har lyst til, ha ha). Men klart, mit eget syn har også rykket sig på den sag. Det er som om det er blevet helt normalt at gøre det, men hvorfor egentlig, og burde nogle ting ikke bare forblive private? Og stresser vi ikke bare hinanden og os selv unødigt med det? Tænker det da må være noget af en stressfaktor at skulle se pæn ud til træning, og måske i sidste ende afholde nogle fra at tage afsted.

 

   

6 kommentarer

  • Mette WK

    Vi to er vist omtrent lige gamle, så for mig hedder det også aerobic :-D

    På en måde forstår jeg heller ikke selviscenesættelsen omkring fitness-centre, men måske bunder det i, at jeg ikke på nogen måde kan hive en interesse op omkring fænomenet? Jeg synes simpelthen et fitness-center er noget af det mest kedelige og uinspirerende, der findes og “fitness-kroppe” forstår jeg heller ikke fascinationen af. Til gengæld ELSKER jeg at tage billeder når jeg er ude og ride på min islænder. Så får jeg lige hans søde ører med i bunden af diverse naturskønne billeder. Dem deler jeg flittigt, både på min egen FB-side og i en gruppe “As seen through horses ears”, hvor der er øre-billeder fra hele verden. Og helt ærligt, det er sgu da også lidt tosset ;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camille/Clamour 4 Glamour

      Jamen selve Instagram/FB billeddelingen er jo på mange områder tosset. Men vi elsker den jo også -eller jeg gør i hvert fald. Det der er den markante forskel for mig er, at du ikke behøver gøre noget ud af dig selv for at dele hestebilleder. Det er jo ikke dig selv du iscenesætter som sådan. Faktisk kan jeg sagtens forstå, at man gerne vil dele smukke naturbilleder (og meget cute med hesten på).

      Det jeg ikke forstår er, at man ikke bare træner i fred. Det er egentlig bare det der er min pointe. Jeg forstår godt man gerne vil dele, hvis man har opnået noget særligt, f.eks. løbet en marathon, eller på anden vis gjort noget der for personen betyder noget. Men jeg gider helt ærligt ikke se på halvdårlige Endomondo-tider på en 5 km, 3 gange om ugen i mit FB feed, løb nu bare turen for din egen skyld for filan!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • “Jeg forstår ikke selviscenesættelsen omkring det, for det er vel noget man gør for sig selv? Hvorfor ikke bare træne på fuld gas uden at forevige det?” – SPOT ON! Dejligt indlæg, er meget enig med dig :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camille/Clamour 4 Glamour

      Jeg kan kun tale for mig selv, men jeg er sgu ikke noget kønt syn når jeg løber (træner ikke i fitnesscenter pga. manglende tid og lyst) -men jeg giver så også fuld gas, gerne med fedtet hår, og naturligvis uden makeup og diverse ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sus

    Jeg kom sådan til at tænke på det da jeg læste indlægget her – hvordan finder du tid til at løbe med 3 børn og arbejde at passe? Løber du om morgene inden de står op, eller hvornår får du fundet tid til det?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camille/Clamour 4 Glamour

      Det er meget forskelligt, og det er jo også det jeg netop siger i interviewet, at løb er perfekt for mig, fordi jeg ikke er fastlåst af tidspunkt. Det kan f.eks. være en morgen/formiddag i weekenden, eller en eftermiddag hvor min mand så er hjemme med børnene. Jeg er jo ikke alene, så kan sagtens finde en time i løbet af en dag, når min mand tager over :)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published.

 

Næste indlæg

Mønstermiks i mørkeblåt