In an Instant – Feel good time!

Det er weekend. Min mave er fyldt med fødselsdagsbrunch (min mor), og jeg sidder og forsøger ikke at falde i søvn i sofaen. Overvejer en gåtur til Baresso og en chaichino -alternativt falder jeg nok i søvn over barnet ved siden af mig ;) Alt andet lige ville jeg nok også have godt af en gåtur. Det var nemlig ikke små mængder slik der blev fortæret her i går aftes, og helt generelt har jeg vist heller ikke verdens sundeste spisevaner, hvilket mit Instagram-feed nok vidner om af og til.

 photo ll5845_zpsabh5xyzh.jpg

Apropos Instagram-feed så kan jeg sige, til de af jer der ikke følger med der, at det er et totalt feel-good-feed. Eller, det forsøger jeg i hvert fald at lave. Jeg deler billeder af min usunde morgenmad, søde børn, fin æstetik, hverdagsøjeblikke, og små blogreminders. Måske der sniger sig lidt ind fra en løbetur når jeg starter op igen, men det bliver på det hyggelige plan, og ikke fordi jeg træner op til noget (eller løber super langt eller hurtigt). Instagram ER opstillet og overfladisk, men det kan også være rigtig hyggeligt synes jeg.

Så hvis I er til tips om den perfekte blanding af Cheerios og Cocopops crunchers (inkl. de obligatoriske bloggerblomster sat “tilfældigt” ved siden af, og serveret i hypet RC porcelæn), farvestrålende marshmallows med sukker (de bedste!), donuts (som er så meget den nye sorte indenfor kager… eller nærmere gamle?), og selvfølgelig også lidt hverdagsæstetik, så kig forbi @clamour4glamour og @ridersontherainbow. Sidstnævnte indeholder de fleste børnebilleder, da de jo hører til min anden blog.

I try to run a feel good Instagram feed. Please feel free to stop by :)

Tip! Fineste festoutfit fra Ganni

Har I nogle gode fester I skal til her i foråret? I så fald vil jeg altså lige tippe om disse 3 ting fra Ganni, som netop er ankommet i butikkerne, som sammen skaber det fineste festoutfit. Kombinationen af den lette kjole sammen med frakken, som er navy i stedet for sort, giver det fineste vintage-agtige forårslook:

 photo ll5844_zpsdhoh5ch1.jpg

Find kjolen her, stiletterne her og frakken her.

Indeholder affiliate links.

These items from Ganni make up the perfect spring party outfit.

Flashback Friday – lag på lag

Lige om lidt er der officielt forår. SS15 er for alvor ved at ankomme til butikkerne, og vinterovertøjet er måske ved at føles en anelse trist. Denne fredag handler derfor om lag på lag overtøj, hvor f.eks. en uldvest kan gøre, at man kan bruge sin læderjakke allerede nu, eller omvendt hvordan en læderjakke sagtens kan bruges som cardigan under en anden jakke eller strik. Ellers er der også bare klassikeren, med at smide en hoodie under jakken!

 photo ll4737_zpsh37mzitb.jpg

 photo ll4753_zpsewgnmcmu.jpg

 photo ll3067_zpsdcvmfvcm.jpg

 photo ll3314_zpstdilndoo.jpg

 photo ll1216_zpsmznl7xan.jpg

 photo ll4780_zpshtyvfx9w.jpg

 photo LL4762_zpsieerlwne.jpg

 photo ll1250_zpsxkunxecg.jpg

 photo ll2114_zpshe1idsys.jpg

 photo ll1971_zps1r7n48sx.jpg

This Friday is all about layering up your outerwear!

Tilbage i hverdagsglam!

 photo ll5842_zpsmtw4icq8.jpg

Aldrig gå ned på hverdagsglam! Sølvbukser og ekstravagant læderjakke, dressed lidt ned med sneakers og sweatshirt -det var jo onsdag ;)

 photo ll5843_zps8pqqrg6j.jpg

Jeg viser i øvrigt min “push present” frem på Regnbuen. I var nemlig nogen der spurgte til, om jeg havde fået en barselsgave af min kæreste ;)

 photo ll5841_zpsa3glb7xd.jpg

Muubaa jacket, Vadum pants, Selected sweatshirt, Chanel bag + sunglasses, Adidas sneakers.

A bit of everyday glam!

Mine Olierutiner

Som jeg tidligere har skrevet om, så er jeg fuldstændig afhængig af olie i min beautyrutine. Kan stadig huske første gang jeg smurte olie i ansigtet, totalt grænseoverskridende for man har jo altid hørt, at når man får urenheder, så er det fordi huden er fedtet. I mit tilfælde hang det bare ikke sådan sammen. Min hud slog åbenbart ud fordi den var alt for tør.

Så da jeg til sidst var desperat nok over at se min hud blive værre, så tog jeg min Bio oil, som jeg ellers havde indkøbt til maven under min graviditet, og smurte et tynd lag på til natten. Allerede næste morgen kunne jeg se en markant forskel, og derefter har jeg brugt olie fast morgen og aften i nu flere måneder -og sikke en forskel. Jeg kan seriøst ikke huske hvornår jeg sidst havde urenheder. Min hud er blød og har den fineste glød, selv efter graviditetshormonerne har raset i flere måneder.

 photo ll5840_zpsfjrzlr7b.jpg

Jeg har nu skiftet Bio oil ud om dagen med “Rosehip oil” fra Pai (faktisk efter anbefaling fra jer). Den er en anelse lettere, og den giver det perfekte “dewy skin look”. Bio oil kunne godt have en tendens til at “smelte” min eyeliner lidt i løbet af dagen, men der er den fra Pai helt perfekt. Synes dog stadig jeg har brug for den ekstra fugt fra Bio oil til natten.

Begge olier skulle have en positiv effekt på misfarvninger af huden, og det synes jeg godt at jeg kan se. Små, røde pletter er nu væk, og generelt virker min hud mere ensartet.

De får begge et minus på duften. For mig er det absolut intet problem at der ikke er tilsat kunstig duft, nærmere tværtimod, for så kan min egen parfume komme til sin ret. Generelt vil jeg også gerne have mine produkter så rene og naturlige som muligt. Men vil alligevel lige nævne det.

Man kan jo også også dryppe olie i sin creme, hvis man ikke er til olien direkte i ansigtet. Hudtyper er jo forskellige, så det der virker på mig, er jo ikke nødvendigvis vejen frem for andre.

Jeg bruger også olie til kroppen, pt. denne fra Dr. Scheller som dufter af citrus, og er virkelig lækker. Jeg har netop smidt en tom rosenolie fra Weleda ud, den var ellers også en favorit. Tror mit næste oliekøb bliver en “Evening primrose” olie fra Weleda, den skulle være ret fantastisk.

Nu er vinteren jo forhåbentlig snart forbi, men olien har virkelig også sine fordele i frostgrader, da den jo ikke indeholder vand og alkohol, og dermed kan holde godt på fugten. Jeg har brugt Bio oil til begge de to store unger hele vinteren, og de har undgået rødmen og frostsprængninger i kinderne og om munden, hvilket ellers tidligere har været lidt af en kamp at undgå -særligt for børnehavebarnet.

Olier har også den fordel, at de er ret drøje i brug, så selvom de er små kan man have dem virkelig længe. Hvis I kender gode olier må I meget gerne anbefale nogen -jeg blev jo inspireret sidst :)

I’m really addicted to oil in my beauty routine. Right now these are my favourites.

Older posts