På Djursland

Et kig på januar ’14

En ny måned står for døren, ja sågar et helt nyt år! Hvilke tanker og forventninger jeg har til det, vil jeg meget gerne dele med jer senere. Min erfaring er, at I på nuværende tidspunkt ikke bruger så meget tid på bloglæsning, men er godt i gang med at holde ferie og forberede i morgen aften. Vi har valgt en nem løsning og får mad udefra, så stressniveauet forbliver forhåbentlig lavt her i Casa Wang.

Jeg har udvalgt mine 4 favoritoutfits fra januar sidste år:

 photo jan3_zps3f5c395d.jpg

Burberryfrakken her er egentlig et lidt atypisk køb fra mig, fordi den er meget girly i pasformen. Det er også lang tid siden jeg har købt den, og ville nok ikke gøre det i dag. Omvendt kan jeg heller ikke skille mig af med den, og jeg føler mig faktisk ret fin i den -når det lige kommer over mig ;)

 photo jan2_zpsc87d3dde.jpg

Det er ikke så tit jeg har meget klare farver på, egentlig er det vist kun rød der engang imellem titter frem, som i dette outfit. Jeg skal også virkelig være i humør til det, men rød har trods alt alligevel også noget klassisk over sig, som jeg ret godt kan lide.

 photo jan4_zpsbdefe054.jpg

Jeg er helt vild med printet på nederdelen fra Helmut Lang. Råt og lækkert, det rammer virkelig plet. Og så synes jeg ideen om en lang nederdel om vinteren er ret sjov, og den giver en god grunge-agtig effekt med de tunge støvler til.

 photo jan1_zps4bd9c963.jpg

Et mere typisk mig-outfit, og også sidste var jeg glad for Lala Berlin tørklæderne kan jeg se. Er vild med farverne i outfittet, og som I kan se noget jeg også dyrker denne vinter.

Det var også måneden hvor jeg besluttede mig for at droppe det helt affarvede, hvide hår.

 photo jan5_zps701180f6.jpg

Det er simpelthen for hårdt for håret, når det er det hele der bliver affarvet. Det tørrer for meget ud, og det er umuligt at få en smule længde på, samtidig med, at det skal se bare nogenlunde ordentligt ud i virkeligheden (billeder er ofte taknemmelige). Selvom jeg brugte alle mulige gode produkter, så kunne mit hår simpelthen ikke blive ved med at klare det. Jeg fik derfor lagt lidt mørkere reflekser ind, og langsomt blev håret kun lysnet i reflekser. Nu hvor jeg slet ikke har farvet det i snart 9 mdr. er det især tydeligt at se, hvor blankt og lækkert det er for oven, og hvor nemt det stadig filtrer i det nederste når jeg føntørrer det. Desværre skal affarvning vokse ud, og alm. hårfarve kan godt binde på det (mere eller mindre succesfuldt), men håret er stadig ødelagt selvom det skifter farve, og knækker og filtrer nemt. Måske værd at overveje inden man skifter til helt lyse lokker.

Jeg har tænkt mig at lysne lidt af håret næste gang jeg skal til frisør, men slet ikke nær så meget, og på en mere skånsom måde. Mit hår er fra naturen meget fladt, så en smule udtørring må det godt få, så det kan fylde, men det er virkelig en balancegang. Jeg føler mig også bedst hjemme i det lyse hår, så mørkt bliver det aldrig. Nå, sikke en hår-snak det blev til :)

Det var også i januar jeg skrev noget om modeblogpriser, som jeg kan se endnu engang er aktuelt. Desværre uden de store ændringer, så mit indlæg er fortsat aktuelt. I kan læse det lige her. Mine tanker er i øvrigt de samme i dag.

Derudover skrev jeg også lidt om vores skiferie (som jeg saaaavner, øv), og så gav jeg tips til lækker musik man kunne lytte til mens sneen falder. I finder fine snow-tracks her.

Vi blogges senere, og i øvrigt tak for jeres mega søde kommentarer den seneste tid. Når man føler sig som en elefant, så varmer de altså ekstra ;)

A flashback to January last year, with some favourite outfits and my new darker haircolour.

   

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published.

 

Næste indlæg

På Djursland