Sony Xperia Z3 Compact i regnvejr

 photo ll5613_zps9d717fc7.jpg

Så fik jeg endelig en Xperia Z3 Compact mellem hænderne, som jeg gerne må pille ved -også i regnvejr! Endda med matchende regnslag fra Sonys designsamarbejde med Emma Jorn. Det inviterer altså til en test af begge i regn!

 photo ll5614_zpse92b1aa4.jpg

Det er faktisk lidt grænseoverskridende at stå der i regnen med mobilen fremme, men det gik selvfølgelig helt upåklageligt, og selvom der var meget mørkt gråvejr, kunne ISO’en i kameraet sagtens følge med. Stort plus! Det har jeg virkelig manglet. I det hele taget er det et super godt mobilkamera. Jeg overvejede at smide den i akvariet, men jeg turde altså ikke… den skulle kunne holde til det dog (hvis man nu skulle få brug for det en dag, tvivler dog på at fisk kan tale i telefon…).

Jeg legede bare lige med s/h effekten i kameraet, men det kan mange flere mere spændende ting:

 photo ll5619_zps3f477008.jpg

Testede også lige det forreste kamera (aka “selfie-kameraet”), og det kom der dette ud af:

 photo ll5617_zps58f6c257.jpg

Ret god kvalitet, motivet kan altid diskuteres ;)

Og så vil jeg lige til slut fremhæve effekten med sløret baggrund. Det kan kameraet nemlig også. Meget nemmere at lave fine Instagrams nu (så se I hellere at følge mig derinde, ha ha).

 photo ll5620_zps460f06c5.jpg

Så man behøver ikke nødvendigvis have spejlreflekskameraet med sig under armen konstant, det åbner i hvert fald nye muligheder. Man kan i øvrigt selv bestemme hvor sløret baggrunden skal være.

Så et klart “Rock on” til Xperia og regntøj (som min mave kan være i!) herfra! Hvis I vil nå at være med i konkurrencen om et sæt med telefon og matchende regntøj som mit (eller et af de 3 andre, hvis I er mere til farve), skal I uploade et regnvejrslook til Instagram med #skybrudfw14 (og husk lige at gøre profilen offentlig) inden d. 1/12. Se evt. mere her.

 photo ll5618_zpsdb532fa0.jpg

Sponsoreret indlæg.

Morning-Selfie

Det er et stykke tid siden mit fjæs har sagt hej herinde til jer. Det er helt ærligt fordi bækkenet har drillet, og jeg ikke har været så meget ude, så der har ikke været så meget at tage billeder af. Og jeg bliver aldrig typen der dresser op bare for at tage et billede. I får altid “ærlige” outfits med hvad jeg rent faktisk har haft på. Men det lader til at være blevet meget bedre nu her, så det er virkelig skønt! I får dog lige en vaskeægte morgen-selfie hugget fra Instagram. I var flere der gerne ville se min badekåbe på, så nu får I den altså alligevel. Med kæmpemave og uden makeup, råt for usødet, oh yes!

 photo ll5616_zpsd1b4e573.jpg

I finder fortsat badekåben her på udsalg.

Indeholder affiliate links.

A morning selfie wearing my favourite robe!

Festlige kraveben ;)

Nu hvor festsæsonen er over os, overvejer mange af os sikkert, hvad man vil sætte fokus på den pågældende aften. Skal det være røde læber? Smokey cateyes? Ben? Barm? Hår? For mit vedkommende bliver det kraveben. Jeg synes det er noget af det fineste på kvindekroppen, og kan både være frækt og sart på samme tid. Misforstå mig endelig ikke. Man skal ikke være ultra tynd for at have flotte kraveben. De skal ikke stikke ud, bare være helt naturlige, så de passer til kroppen -og her kan vi heldigvis allesammen være med.

Jeg ville typisk fremhæve dem lidt med en bronzer med shimmer, eller et lignende produkt. Strobe-cremen fra MAC er også altid et hit. Og så selvfølgelig yndlingsparfumen. Enkelt og fint. Jeg ville undlade en halskæde, for ikke at flytte fokus, men måske et fint armbånd i stedet, for også at fremhæve håndleddet.

Rent outfitmæssigt ville jeg gå disse veje:

 photo ll5615_zpsfde6547f.jpg

Enten et outfit hvor kravebenene er helt frie, som denne buksedragt med sæsonens populære culotte-længde. Eller også ville jeg skjule dem lidt bag tyndt, sart stof (som i virkeligheden fremhæver), som på denne kjole.

I øvrigt er alt dette hentet i ASOS tilbudsafdeling, så det er et festlook på budget! Find den blå clutch her, den sorte taske her, og de sorte stiletter her + en virkelig god stropløs bh her (et must hvis man vil fremhæve kraveben, og ikke vil undvære bh).

Hav en god fest, hvis I er så heldige at skulle afsted i weekenden :)

Indeholder affiliate links.

If I was going to a party this weekend, I’d focus on the collarbone. 

Pandora jul + Vind gavekort!

Jeg fortsætter lidt i samme tråd som i går, nemlig med juleønsker af den slags, som altid passer, og er nemme at give. Jeg har valgt at fortsætte min kampagne med Pandora, da jeg synes de har super fine ting, god kvalitet til gode priser, her i en presset juletid. Det kan vi li’ ;)

Jeg har faktisk selv besluttet at forære min datter hendes første “rigtige” armbånd denne jul, da Pandora pt. har et tilbud på et valgfrit armbånd + tal/bogstav charm til 495,- hvor man så sparer 175,-

 photo ll5612_zps18b80360.jpg

Der er masser af forskellige at vælge mellem, og man kan selvfølgelig altid købe ekstra charms til. Se meget mere i julekataloget her og hele julekollektionen her.

Det jeg har valgt til Filuca er meget enkelt:

 photo ll5610_zps2a8cace6.jpg

Håber hun bliver glad for det! Det er i hvert fald et der kan følge hende hele livet hvis hun har lyst. Og så synes jeg, at det er så fint, at hun selv kan købe andre charms til, når hun engang når så langt.

Der er jo selvfølgelig også den enkle “Essence” kollektion med de personlige charms, som jeg tidligere har vist herinde. Sådan et armbånd overvejede jeg nemlig også til hende, men synes alligevel det med F’et var lidt sjovere, og nemmere for hende at relatere til.

Hvis nu man vil give en anden person et lille hint til ønskesedlen, så kan man faktisk lave sin egen ønskeliste inde hos Pandora + gemme/dele sine ring- og armbåndsstr. (smart!). Man tilmelder sig Pandora Club her, og for os nysgerrige sjæle er der også smugkig på nyheder, tilbud, konkurrencer, VIP invitationer osv. Overvejer lidt om jeg skal give min mand et lille hint om denne enkle skønhed med diamanter, skal jo snart føde et barn ;)

Og apropos konkurrencer! Så skrev jeg jo i overskriften, at I kan vinde et gavekort på 1000,- til den nye Pandorabutik i Aalborg!

Den åbner nemlig d. 27/11, dvs. på torsdag kl. 10, i Aalborg Storcenter. I vanlig forkælende stil vil der være bobler og sødt hele dagen (og morgenmad til de første!), goodiebags til de første 50 købende kunder, konkurrencer, og gode tilbud, f.eks. kan man købe 2 ringe og få den billigste gratis. Rimelig god timing i forhold til julegaverne!

Det eneste I skal gøre for at være med i lodtrækningen om gavekortet på 1000,- er at lægge en kommentar til dette indlæg, og så krydse fingrene! Jeg kontakter den heldige vinder over mail tirsdag d. 2/12, så det evt. kan bruges på juleshopping! Bemærk! Det skal bruges i den nye butik i Aalborg Storcenter.

Faktisk er vi i så meget julehumør, at bliver I ikke heldige i denne omgang, så kommer der en chance til at vinde mere senere ;) Merry Christmas!!

Sponsoreret indlæg.

Mine boligønsker

Her til jul er det jo oplagt at ønske sig boligsager -de passer jo altid ;) Jeg har en lang liste liggende med ting jeg gerne vil have, og da den hele tiden bliver opdateret, er den rimelig nem at sende ud. Desværre er der ikke så mange der giver mig gaver, vi har aftalt at ungerne får i stedet (øv, ha ha), så det er nok mere sandsynligt at jeg selv må spare op til tingene ;)

 photo ll5608_zps2d390b2f.jpg

Jeg samler på håndklæder fra Georg Jensen Damask i grå nuancer.

Når man er så glad for kage som mig, så må det også være på tide med en ordentlig kagekniv fra Arne Jacobsen/Georg Jensen.

“Omaggio” stempelkanden fra Kähler passer til min sukkerskål/mælkekande fra samme serie.

Den store “Ballroom”lampe fra Design by Us ville være ret så pæn over vores spisebord.

Jeg ønsker mig 4 x fåreskind til enten stolene i stuen eller køkkenet.

Er helt vild med rammerne i plexiglas fra Moebe. Dem vil jeg gerne have til at hænge ude i køkkenet på vores stripede tapetsvæg.

“Cocoon” vasen er en smuk klassiker fra Holmegaard, og jeg vil super gerne have den i smoke.

Jeg synes karaflerne fra House Doctor er virkelig pæne sammen, de vil også kunne stå fremme som pynt.

Sengetæppet fra Ferm Living har så fine farver og mønster, og puderne fra samme ville passe rigtig godt til. Og så selvfølgelig lige luksustæppet fra Lala Berlin i fodenden, ikke ;)

Et sengesæt i “Windmills” mønsteret fra Georg Jensen Damask til dobbeltdyne ville være ultimativ luksus.

Derudover ønsker jeg mig altid sager fra Royal Copenhagen i hhv. sort- og hvidriflet og i sort mega mussel. Den er sikker :)

Håber bare lidt af tingene ligger under træet i år :)

Indeholder affiliate links.

These are my greatest wishes for my home this Christmas.