Boozt - 1 par sneakers, 2 looks

5 gode cashmeretørklæder

I denne juleshopping-tid er der jo altid et familiemedlem eller to man er på helt bar bund med i forhold til gave. Her er der i hvert fald én beklædningsgenstand man aldrig går galt i byen med, og det er et lækkert tørklæde. Personligt lever jeg i cashmeretørklæder på denne tid af året -også gerne indenfor, hvis halsen er øm og næsen løber. Det er en virkelig lækker luksusgave at give, og den kan også tilpasses flere budgetter, uden man nødvendigvis behøver gå på kompromis med kvaliteten.

Jeg har derfor fundet 5 favoritter fra min egen garderobe i rigtig god kvalitet (der ikke fnuldrer efter få ganges brug), og som jeg i hvert fald kan anbefale som bløde pakker under træet i år.

 photo ll5599_zps694866eb.jpg

Flere af dem har jeg i forskellige farver, nu tog jeg bare lige et udvalg der passede godt sammen. Favoritfarverne afhænger lidt af humør ;)

Det øverste fra venstre er fra TGTBB, og er også iblandet alm. uld, der giver det en stivere struktur, og det fylder derfor rigtig flot. Det gør også lidt ved prisen, så det “kun” koster 420,- Kvaliteten er dog mere værd end det, men TGTBB sælger kun deres ting online, så de kan holde priserne lavere. Find det her.

Det ved siden af er fra Lala Berlin, og noget af en klassiker. Det er ultra blødt og lækkert, men den trekantede form skal man jo være vild med (det er jeg personligt!), da det jo sætter lidt begrænsninger til brug, omend det sagtens kan rulles -dog fylder det ikke så meget så. Prisen er pebret på de 2600,- men det er som sagt også en virkelig luksusgave at få, og en man kan bruge i flere år frem. Printet på mit er en sæsonvare, men der er masser af andre fine f.eks. her, eller hele udvalget på deres tyske side.

Perfectly Simple står bag det grå med mønster, der også leder tankerne hen mod Lala Berlin, dog med en billigere pris på 1199,-. Jeg kan helt ærligt ikke mærke forskel på kvaliteten, måske da det, ligesom TGTBB, i virkeligheden ville have været dyrere hvis det blev solgt i en butik. Find det her.

Perfectly simple står også bag det store mørkegrå, som fylder vildt godt, og har en god lang længde. Sådan et man virkelig kan putte sig i, og ikke har lyst til at tage af. Find det til 1199,- her.

Det lysegrå fra Life is…bliver primært brugt af min mand. Han er ikke til store tørklæder der fylder, han vil helst bare have dem diskrete, så de også kan sættes lidt ind under jakken eller frakken. Det er tyndt samtidig med at det er varmt og meget blødt, også ligesom Perfectly Simple og TGTBB er mellemleddet skåret væk hos Life is…, og det sælges ligeledes kun gennem dem selv. Det er da også lavet som unisex, og kan kun se det i blå, orange og vinrød pt. men der er vist netop kommet en større udgave i grå også. Find det her til 895,-.

H&M har jo også et tørklæde i cashmere til 399,- men da jeg ikke selv har et, kan jeg ikke stå inde for en anbefaling af kvaliteten. Umiddelbart ville jeg være lidt kritisk til den butikspris, men I var flere der skrev positivt om det. Find det her.

COS har også en udgave, som har været ganske populær de seneste sæsoner. Jeg ejer ikke et, men til gengæld har jeg masser af deres huer i samme kvalitet, og dem er jeg meget glad for. De har dog en tendens til at miste lidt af elasticiteten, så måske det også gør sig gældende for tørklæderne. Til butiksprisen på 590,- er det jo til at overkomme, men det er selvfølgelig stadig lidt øv hvis det bliver slasket halvvejs gennem sæsonen. Find det her.

My favourite cashmere scarves, just in time for christmas shopping ;)

   

13 kommentarer

  • Efter lang tids overvejelse har jeg lige bestilt skildpaddetørklædet fra Perfectly Simple hjem i går, og nu glæder jeg mig vildt til at modtage det. Egentlig har jeg drømt om Lala Berlin, siden du viste det (lyserøde – så du har måske to?) på bloggen, men jeg synes simpelthen, at 2600 kr er for meget. 1200 kr er derimod en rigtig god pris – specielt når du skriver, at det minder om Lala Berlin i kvalitet!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camille/Clamour 4 Glamour

      Jeps, jeg har to (lucky, I know). Tror virkelig ikke du bliver skuffet over PS, jeg er i hvert fald vildt glad for det!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    Super indlæg :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • I modsætning til dig har jeg slet ingen fra TGTBB men et par stykker fra COS (og faktisk også et på vej fra HM – spændt at se kvaliteten). Hun, kashmir. <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line Karup

    Uha lækre tørklæder. Jeg har tørklædet fra Cos der passer til huen (købt i Hamburg så det var endda endnu billigere) og det er stadig rigtig fint og blødt!:-) Bare en lille anmeldelde hvis nogle overvejer det:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camille/Clamour 4 Glamour

      Ok super. Du synes ikke det er blevet mindre elastisk?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilia

    Fedt indlæg.
    Jeg har også et fra Cos, som efter godt et år stadig er dejligt blødt. Har faktisk lidt svært ved at svare på om det er mindre elastisk. Måske en smule, men det er ikke noget jeg har lagt mærke til, så på det område kan jeg ikke anmelde det ;)
    Dog måtte det godt være en lille smule længere.
    Har kigget meget på det fra TGTBB og overvejer det stadig.
    H&M kunne også være en mulighed.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    COS har ændret kvaliteten på deres tørklæder. De er blevet en smule bredere og tyndere i kvaliteten end de var for nogle år siden. Jeg har et, som vist er 3-4 år gammelt, og det er stadig blødt og lækkert og fnulrer ikke.

    Jeg modtog det nye tørklæde i en pose magen til dem H&M bruger, så måske sælger de nu samme tørklæde under begge mærker…?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Jeg købte et af HM-tørklæderne sidste år og er yderst tilfreds med kvaliteten – det fnuldrer ikke, og jeg har brugt det stort set hver dag :)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published.

 

Næste indlæg

Boozt - 1 par sneakers, 2 looks