Barnedåbsoutfit

Noget om uperfektion.

 photo ll5536_zps13289011.jpg

Jeg kan godt forstå, at mange bloggere, både nye som gamle, af og til har svært ved at finde sig til rette i dette finurlige Blogland.

Der er så småt ved at komme en tendens til, at man vil hylde det uperfekte. Mange læsere vil have færre lyserøde cupcakes, og mere rod og vasketøj. Måske en naturlig modreaktion på mange års fotoserier i lækkert modlys, og pressevents med bobler. Er vi bloggere langsomt blevet for svære at relatere til? Noget der ellers var vores store force engang? Ligesom moden skifter, så skifter lysten til vinkel og indhold også, og når vi har fået for meget pastel, vender vi tilbage til pang, og omvendt igen. Så jeg forstår egentlig godt, at man som læser har lyst til noget forskelligt.
På syvende år har jeg også oplevet trafik der har bølget frem og tilbage, og sådan vil det altid være. Kunsten er selvfølgelig bare, at holde sig oppe mens bølgen er tilbage, og ikke blive fristet til at lægge stilen om.

Jeg tænker ikke ærlighed på den måde, at man lægger en overdrevet grim kage på Instagram, som en slags strakt langemand til den generelle stil der. Det er lige så (selv)iscenesættende som det modsatte. Jeg tænker på ægte, ærlig hverdag.

Når der så rent faktisk er nogen der tør fortælle om svære/ærlige hverdagsting (og jeg skriver tør, for det skal der noget mere hår på brystet til, end at tage et smukt billede af sig selv i modlys), så bliver man alligevel straffet! Ja, jeg taler selvfølgelig om dette indlæg fra Emma Kathrine, hvor hun er blevet meldt til de sociale myndigheder af en læser!

Det er altså noget ironisk, at mange råber på mere ærlighed, naturlighed og hverdag på blogs, og så snart der så bliver åbnet, så vil man også forbeholde sig retten til straks at pege fingre. Jeg forstår virkelig godt, hvis bloggerne bliver forvirrede -og trætte.

Nu er det sjældent jeg skriver om så meget andet end mode på denne blog, selvfølgelig krydret med lidt hverdagsfortællinger fra mig personligt, men udfra devisen om, at det skal være et hyggeligt og rart afbræk fra hverdagen at komme her, med moden i fokus. Jeg kan godt lide billeder i modlys, ha ha ;) Det er en langsigtet løsning, og I ved hvad i får -også næste år. På regnbuen er der lidt mere hverdag og familieliv, og allerede her har jeg f.eks. skullet redegøre for mine vaskevaner, da jeg i en sidebemærkning skrev, at jeg vaskede mine børns tøj ved 60 grader + tørretumblede det inden brug første gang (så jeg var sikker på, at alle kemikalier var ude, og tøjet var krympet det det skulle). Det var på ingen måder ubehageligt, men det kom bare bag på mig.

Nu kan mit forsvar af vaskevaner jo ikke sammenlignes med at blive meldt til kommunen, overhovedet, men det gav mig alligevel en forsmag på, hvad det vil sige at dele noget rigtig hverdag, og satte da nogle tanker i gang.

Hvorfor er det egentlig, at vi så gerne vil høre om andres hverdag, og herefter dømme dem?

Ansporet af mit eget indlæg i går, om at få børn tidligt, kunne det jo være, at vi som kvinder burde være endnu bedre til at støtte og respektere hinanden. Og i stedet for at se uperfektion som en mulighed for at pege fingre, i stedet se det som en kærkommen invitation ind i en anden persons liv, hvor det ikke er omkranset af et lyserødt Instagramfilter. En sjældenhed i disse tider ;)

Med det sagt, så synes jeg også vi som bloggere selvfølgelig skal være meget bevidste om, hvad vi deler, og at man selvfølgelig må forvente en vis respons på det. Det er jo også det der gør, at en blog har sin berettigelse. Men lad det være som en ligeværdig dialog fra alle parter :)

   

11 kommentarer

  • Kære Camille.
    Må egentlig bare tilkendegive, at jeg ikke kunne være mere enig med dig.
    Lad os støtte hinanden! punktum. Den er jo egentlig ikke længere…

    KH Tanja

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camille/Clamour 4 Glamour

      Nej vel, sådan tænker jeg altså også :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Henriette

    Jeg er så enig Camille..

    Faktisk er jeg holdt op med at læse kommentarer til blogindlæg, fordi jeg simpelthen ikke kan klare alt den galde.. Det er som om det er det nye “shit” at pege fingre af andre – som om man selv er meget bedre…?

    Ved du hvad? Jeg tror i bund og grund det handler om smålighed. Og det er virkelig ikke et særlig tiltalende karaktertræk – så skulle vi ikke stoppe med det? Nu!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camille/Clamour 4 Glamour

      Jeg har egentlig aldrig rigtig læst kommentarfelter (totalt dobbeltmoralsk egentlig, ha ha), men er alligevel faldet over nogle her på det seneste, hvor jeg har tænkt, at det egentlig ikke var helt fair. Egentlig også på Facebook -der går det helt amok!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Henriette

      Det forstår jeg faktisk godt, at du ikke gør. Somme tider kan de ødelægge et rigtig godt indlæg – andre gange skaber de en rigtig god debat!
      Jeg læser dem efterhånden mest, hvis en blogger selv henviser til nogle gode debatter, der er sket i kommentarfeltet.

      Jeg tror at min skræk for kommentarfelter er opstået ovre på Sarah Louises blog. Hold nu op hvor får hun mange verbale tæsk. Jeg bliver så pinlig berørt på mit køns vegne, når jeg læser de kommentarer.
      Man bliver virkelig chokeret over hvordan “vi” tillader os at dømme hinanden, på baggrund af et billede og en smule tekst.. Det er skræmmende!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er simpelthen ude af proportioner, at man beder om (iflg. tendenser), mere privatlivs-snak og at komme tættere de personer, som er bag bloggen (jeg er selv én af dem), for så at udøve den modbydelighed mod mennesker. Meget i en kort tekst, kan blive ‘lost in translation’ eller ikke nævnt, da det egentlig ligger i egen perception – hvilket nogle tydeligvis udnytter på det groveste. Og ja, som nævnt ovenfor, så virker det til, at kommentarfeltet flere steder virkelig er blevet et sted at brokke sig og komme ud med aggressioner – hvilket ærgrer mig.

    Når jeg siger, at jeg selv kunne tænke mig, at kende til personen bag bloggeren, er det ikke ment som noget påtrængende eller som skal kunne bruges mod én senerehen, men nærmere for at få et indblik i, hvem personen ér, bag de dyre tasker og de flotte frakker – det tiltaler mig meget, at jeg kender til bloggerens baggrund og præferencer. Mærkeligt egentlig – men det betyder meget for mig i en blog, for at den ikke bliver for overfladisk. Hvilket du mestrer til perfektion :-)
    Laaang smøre. Men så er det sagt. God aften <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camille/Clamour 4 Glamour

      Er meget enig med dig Line -og tak for rosen forresten. Sådan har jeg det også selv med blogs, der må godt skinne lidt personlighed igennem :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Jeg har læst modeblogs i mange år men er selv en af dem, der bliver mere og mere tiltrukket af blogs, hvor bloggeren giver mere af sig selv. Jeg oplever dog ikke en masse modbydeligheder i kommentarfelterne – tværtimod synes jeg det vælter ind med positive og forstående kommentarer, når en blogger åbner op. At der så er 1-2 negative kommentarer også, kan man nok desværre ikke undgå.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camille/Clamour 4 Glamour

      Jeg tror måske, at det er de 1-2 kommentarer der alligevel slår hårdt. Hvis de vel at mærke er dumme nok. Siger man ikke, at der skal 10 gode kommentarer til, for at glemme en dårlig? Jeg forstår bare ikke den trang (og tendens) til at pege fingre… Don’t get it! Hvad får man ud af det? Det er forhåbentlig ikke noget man sidder og varmer sig ved om aftenen… “Så fik jeg da lige sat hende på plads og pudset min egen glorie”… rimelig random, ha ha ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Jeg følger fast 8 blogs (inkl. denne og ridersontherainbow), og de indlæg jeg finder allermest interessante er dem, hvor bloggeren giver noget af sig selv, og altså viser sin mere ‘menneskelige’ side, i stedet for det kun omhandler mode og beauty.
    Jeg er desværre helt enig med dig. Det er som om alt er tilladt, når man sidder bag skærmen og kan gemme sig som ‘anonym’. Alle disse belærende og dømmende kommentarer, fra bedrevidende mennesker, som sidder bag skærmen med en kop kaffe i hånden, og får et kick ud af at svine andre folk til på nettet!
    Jeg elsker de personlige indlæg fra bloggere, men kan godt forså hvis bloggerne er nødt til at skære ned på det personlige, simpelthen fordi de ikke magter mængden af de stødende beskeder. Og hvor er det ærgerligt! Kunne man ikke godt lade være med at læse en blog og kommentere, hvis man ikke har noget positivt at skrive!?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published.

 

Næste indlæg

Barnedåbsoutfit