Out Rocking the New Hair Colour

That time of the year… noget om modeblogpriser.

ll4651

Jeg har tidligere skrevet og forholdt mig til konceptet omkring modeblogpriser, så havde egentlig tænkt mig ikke at gøre det igen i år. Der er lidt en tendens til, at vi modebloggere ikke længere forholder os så kritiske til modebranchen generelt (hvor mange modebloggere har f.eks. skrevet om, og forholdt sig til, den såkaldte “Wood Wood gate”?). Dog er I begyndt at spørge, hvorfor jeg ikke er nomineret til “Modeblogprisen“, så tænkte alligevel, at jeg vil give jer et samlet svar, da dette jo er på min hjemmebane. Så må vi se, om jeg nogensinde bliver nomineret til noget igen, ha ha ;)

Jeg sad forleden for at se min gamle veninde Ulla Essendrop agere vært og kåre “Årets sportsnavn” i tv (du klarede det fantastisk Ulla!), og så kom jeg alligevel til at tænke…

Musikere, sportsudøvere, kunstnere, skuespillere, erhvervsfolk, forskere… folk der normalt modtager priser, de modtager normalt vis en nominering som en kompetent jury har stået for. Derefter skal de enten blot vente på at se om de har vundet, eller evt. opfordre fans/kunder/osv. til at stemme på sig, hvis det er en eller anden form for popularitetskonkurrence. Og det er vel også et ganske fint koncept.

Min blog er ikke nomineret til dette års “Modeblogprisen“. Dels fordi jeg selv skulle nominere den i første omgang, også for at komme i betragtning til juryens priser. Det er et eller andet sted fair nok, så alle modeblogs kan få en chance, men jeg vil hellere nomineres af en fagligt kompetent jury, eller mine læsere -måske det er de nordjyske gener ;)

Men det der gjorde udslaget for mig var, at blev man så heldig at være nomineret til en af de priser som juryen uddeler, skulle man kunne møde op i Kbh d. 9/1. Det vil koste mig ca. 2000,- (med billet og lidt mad undervejs), og det synes jeg ikke jeg vil bruge, man burde da ikke betale for at være nomineret? Igen, det er mit eget problem, men jeg synes bare det er en skævvridning i forhold til alle de bloggere der ikke lige kommer fra Kbh. Så er det ikke længere bloggen man bliver vurderet på, men om man vil/kan spendere en dag i Kbh. Der er desuden også prisuddelingen i Kbh d. 28, så den kan man jo lægge oveni. Det var jo heller ikke sikkert, at jeg overhovedet ville blive nomineret til noget, men jeg tilmelder mig ikke noget, som jeg ikke kan fuldføre.

Desuden skal de nominerede i “Årets kvindelige modeblog” og 2 andre løse en opgave for en sponsor, som man så skal bringe på sin blog i uge 3 -og det vil danne grundlaget for vurderingen.

Der er 2 måder at få indhold på min blog på. Enten fordi jeg selv har lyst til at bringe det, fordi jeg godt kan lide det pågældende. Eller fordi man køber et sponsoreret indlæg, som jeg ligeledes godkender udfra, om jeg synes det passer ind.

Hvis jeg skal vinde en pris, så skal det være på baggrund af min hverdagsblogging. Det der holder maskineriet kørende hver eneste dag. Indlægget som man sørger for kommer dagligt, der på 6. år stadig skal have noget at byde på. Dét vil jeg gerne anerkendes for, helt sikkert. Og det føler jeg også jeg bliver :)

Jeg synes priser er hyggelige (og der er endda en meget kompetent fagjury involveret i år, dejligt), men jeg håber, at de til næste år vil finde en anden måde at kommercialisere prisen på. Jeg har svært ved at forestille mig, at førnævnte andre prismodtagere så som musikere, kunstnere, sportsfolk osv. ville yde noget tilsvarende for en pris (uden sammenligning mellem bloggere førnævnte i øvrigt!). Måske man rent faktisk skulle tage nogle erfarne modebloggere med på råd? Vi har trods alt været vidne til ret mange forskellige bud på modeblogpriser efterhånden :)

Jeg ser de gode intentioner, og ønsker alle de nominerede mange gange held og lykke :)

 

   

36 kommentarer

  • Eva Sjælland

    FANTASTIK indlæg!!! Endelig er der en blogger, der – i et ordentlig sprog (og ikke i vrede – ja jeg henviser til det kul af vrede, brokkende bloggere, som du heldigvis ikke er en del af) tør tage bladet fra munden og fortælle, hvad der ligger i hhv. nomineringer, stem-på-mig-situationer og ikke mindst det væld af reklamer og sponsorater, der vrimler frem på blogs én-masse.
    Og så vil jeg selvfølgelig give et thumps up for, at du sørger for, ikke alt i blogland foregår i Kbh. Os læsere fra det mørke (nord)jylland, vil også gerne have tips, tricks og fashionæstetik fra andet end lige hovedstaden, der ligger 5 timer væk :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mange tak Eva. Jeg har jo af og til gjort mig i denne type indlæg, og det er vigtigt ikke at glemme sig selv -på mange måder :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kan sagtens følge dit standpunkt i denne “sag”. Fik selv en nominering sidste år, hvor man ikke selv skulle tilmelde sin blog og det blev (og er jeg stadig..) meget stolt af, det er altså lidt noget andet, når juryen selv har fundet frem til ens blog blandt mange. Dog havde jeg også et problem med udførelsen af dette års modeblogpris, netop pga. den sparsomme og meget sent udsendte info, hvor man næsten tvang bloggere til at smide hverdagen over skuldrene og valfarte til København, som om det ikke betyder noget både penge & tidsmæssigt (der er jo ikke noget ved at booke biletter osv, hvis man nu alligevel ikke fik en nominering..)

    Og da det først blev udmeldt i december, at selve uddelingen skulle afholdes d. 28 (dagen før modeugen skydes igang), så er det altså svært at lave flybilletter osv. om, da de allerede er booket i forvejen.. ærgerligt!

    Så jeg må se med på sidelinien i år, og håber at modeblogpriser osv. vil huske at vi (modebloggere og alle andre) kommer fra hele landet af og ikke befinder os i København i hverdagen, så alle har en fair mulighed for at deltage i sådanne events :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Gode pointer Julie. Jeg havde ikke lige overblik over tidsforløbet i det, men det er klart som du siger det, så er det jo endnu sværere det med transporten :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma

    Rigtig godt indlæg. Jeg er helt enig, jeg sidder dog og føler mig helt dum, da jeg ingen idé har om hvad den såkaldte ‘Wood Wood Gate’ er? :P
    Kan nogen måske forklare det?

    Ellers så rigtig god blog, jeg følger med hver dag og du er en daglig inspiration til mit klædeskab! :)

    Kh Emma

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Chris B

      Jeg vil gå ud fra der henvises til alt det med at Lina Rafn havde en Wood Wood kasket på i X factor, hvorefter ejeren/designeren af mærket meldte ud at hun var med til at ødelægge brandet fordi hun gjorde det for mainstream.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Præcis :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Well said! Fedt med en uddybning af hele konceptet. Jeg studsede også over det med de udfordringer, som de nominerede skulle bringe på deres blog, og jeg er helt enig i dine argumenter. High five, klap på skulderen, thumbs up, godt humør, smil (og hvad vi ellers har) herfra! Det er en fornøjelse at følge med her på din blog, Camille! :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Kan ikke sige andet end kæmpe RESPEKT!

    RESPEKT RESPEKT RESPEKT.

    Mega fedt indlæg!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne T

    Fandme iorden det dér! (nuf said) :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Chris B

    Jeg er faktisk dybt enig med dig. Du formulere dig så fint.
    Jeg er ikke selv blogger, men læser virkelig mange, også ofte uden at kommentere i indlæg, da jeg egentligt bare synes det er hyggeligt at følge med og få inspiration.
    Jeg oplevede så forleden at jeg kommenterede et indlæg på en anden blog og selvfølgelig udfyldte min mail, som man nu skal, siden da har jeg dagligt modtaget mails fra modeblogprisen om at jeg har stemt og jeg skal bekræfte min mail. Problemet er jeg ikke har stemt. Det irritere mig helt grænseløst at der sidder en blogger derude og bruger min mail som læser, til i grunden at snyde sig til min stemme. Det er virkelig dårlig stil.

    Jeg vil bare sige fortsæt, jeg synes det er så fedt du forholder dig kritisk til det hele, om det så er jydementalitet eller ej! ;)

    Chris B

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • WHAT?? Wow, det er ikke bare dårlig stil, men også snyd. Håber personen bliver fundet og diskvalificeret.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Andersen

      Ej jeg oplever præcis det samme. Jeg har også modtaget mails om, at jeg skal bekræfte min mail, og jeg har aldrig stem!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • chris b

      Det er så dårlig stil! Jeg trykkede endda godkend i den ene mail, fordi jeg håbede jeg ville komme til en side hvor der stod ‘tak fordi du har stem på *bloggens navn*’ så jeg kunne skrive til dem. Det eneste man får af vide er at mailen nu er bekræftet. Har dog en klar ide om hvilken blog det er, da jeg kun har kommenteret på én blog siden afstemningen startede.

      Det er så råddent og som blogger mister personen total sin troværdighed.

      Chris B

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ok, det er alligevel rimelig vildt I er så mange. Jeg ville have totalt dårlig smag i munden, hvis jeg havde vundet en pris pga. snyd. Det er bare ikke ok. Og utroværdigt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Der må jeg lige kommentere også. Og undskyld jeg blander mig i jeres samtale :-)

      Men nu er det sådan, at jeg OGSÅ har modtaget over 3 mails – der ALLE er fra modeblogprisen om, at jeg har stemt og skal bekræfte min mail. Jeg har IKKE stemt på nogen, er vildt forarget over, hvis der rent faktisk er nogle eller en person der bruger min mails til at få stemmer. Nu er jeg selv blogger og min mail er derefter ikke hemmelig – men det er jo bestemt noget at tænke over hvis nogle af stemmerne rent faktisk er snyd.

      Kh

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fedt at du har skrevet indlægget her om netop det emne! Eftersom jeg selv er nomineret til årets kvindelige modeblogger, som er en sponsorpris, synes jeg det er fedt, at du tager emnet op og fortæller hvordan det hele foregår – hvordan har du egentlig fået al den info? :)
    Jeg har, som du skrev, nemlig også fået til opgave at lave to indlæg i denne uge om netop min sponsor, og da jeg fandt ud af at det var en af kriterierne for at kunne vinde prisen, var jeg også ret så skeptisk – især fordi jeg aldrig laver sponsoreret indhold ellers. Men jeg har besluttet mig for at gøre det – til trods for at det er noget helt andet end jeg plejer at lave og at jeg skulle betale hele turen fra dobbelt A til københavn og hjem igen samme dag(ligesom et par andre bloggere – vi er 3 fra Aalborg, juhu!).
    Jeg synes at chancen for at få prisen som årets modeblogger er for stor til at forpasse – plus jeg har virkelig haft gang i kreativiteten for at gøre sponsor-indlæggene mine egne og noget, jeg selv synes var fedt at lave og som jeg tror mine læsere vil tage godt imod – og jeg kan ret godt lide at få en udfordring, der gør at jeg virkelig skal arbejde på højtryk, for jeg synes selv at udfaldet er bliver lidt mere gennemarbejdet når jeg udfordres på den måde.

    Men jeg vil sige at jeg stadig har haft det ambivalent med hvordan det hele er foregået – det er jo en smule tosset at skulle “betale” for at kunne blive nomineret og så ikke få omkostningerne dækket.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Rigtig godt indlæg, og perspektiver du gir udtryk for. Jeg må sige at der er nogle ret populære blogs, som jeg også selv har fulgt. Men er “gået døde” i, fordi jeg synes at deres indlæg mere og mere har karakter af “forretning. Det er naturligvis op til den enkelte, men jeg vil gerne rose dig for at det ikke er tilfældet her hos dig :)
    Vh. Louise

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mange tak Louise. Det er en svær balancegang, for tilbud er der masser af, men man skal kende sin pris :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har faktisk også oplevet det som Chris P skriver. At der er en der bruger min mail til at stemme i Modeblogprisen, hvilket jeg synes er en uheldig drejning. Jeg synes også at det er så irriterende at jeg ikke kan stemme selvom jeg ikke godkender de mails. Jeg har også skrevet til Miinto og forklaret problemet, men jeg kan ikke helt finde ud af om de tager det alvorligt eller hvad de gør. Jeg fik en mail tilbage at de vil kigge på det, men at de ikke kunne se hvem det var. Og så har jeg ikke hørt mere. Efterfølgende skrev jeg et indlæg på min blog om det og hvor jeg skrev at vedkommende der gør det gerne måtte lade være. Det er måske en uge siden og siden da har jeg kun oplevet det 1-2 gange. Synes det er ærgerligt for de andre bloggere som er med, men også ærgerligt for vedkommende der gør dette da det ikke må være særligt fedt hvis vedkommende vandt og det ikke er ens læsere der har stemt men en selv.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helt seriøst, i mine øjne er de her modeblogpriser ikke en fis værd. Jo måske for den blogger der vinder, men ellers ikke. Og fair nok at man med sine “sponsor” indlæg vil gøre dem som personlige som muligt, men det er ikke nogle bloggerne selv har valgt at indgå samarbejde med eller skrive. De er blevet bloggeren påduttet, og det er i min optik, lidt som bestikkelse, og derfor fuldstændig forkert i bloguniverset.
    Jeg synes generelt, som du selv skriver, at hvis det er en kompetent jury, der dækker bredt (og altså ikke kun en jury der er venner med “udvalgte” modebloggere som tidligere set), og derved sætter sig ind i alle former for blogs, så giver det mening. Men her er det jo en popularitetskonkurrence + hvor mange venner har du der kan stemme. Eller åbenbart også, hvor mange af dine læseres mailadresser kan du udnytte.
    Der lefles så meget for sponsorater, gaver m.m. at indholdet og indentiteten i rigtig mange blogs er forsvundet, og det skuffer. Man glemmer at læseren er klog og i de fleste tilfælde kan gennemskue indlæg, der ikke er personlige, og på den måde er det lidt “tis i buksen” mentaliteten der spiller ind. Det er sjovt at tjene hurtige penge, og få mange læsere hurtigt, men knap så sjovt når læserne så igen begynder at falde fra pga det selv samme.

    Så hvor om alting er, glem modeblogprisen, og bevar din indentitet som blogger, og så skal dine læsere nok honorere dig med den helt rigtige ros.

    Camille, du gør det rigtige, og derfor har jeg bl.a. læst med på din blog i snart 5 år.

    Keep up the good and the right work.

    Betina

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Man behøver bestemt ikke have nordjyske gener for at tænke sådan. Har præcis samme tanker herovre på Djævleøen ;) Blev også helt målløs (intet mindre!) da jeg læste at de nominerede skal skrive (gratis?) sponsorerede indlæg for overhovedet af være med. Er glad for, at der er en der rejser sig op og siger “Men han har jo ikke noget tøj på”! Det er lidt at gøre nar af mediet. Ikke at hylde det, som for mig at se, er det en prisuddeling bør gå ud på.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja, jeg er enig med jer d’damer – det er enormt ærgerligt.. Men vi er garvede i gamet og gennemskuer måske nogle ting, som unge/yngre håbefulde modebloggere ikke gør, og det er der altså nogle der forstår at udnytte. Det er sejt at du, Camille, stadig orker råbe vagt i gevær. Guderne skal vide, at der er mange kampe at kæmpe:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Vi er nogle gaaaamle kællinger er vi ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Og også tak til dig for kommentar Acie, dejligt at vide der er flere der deler mine tanker (og dejligt lige at se dig igen!) :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tak søde Emily, er glad for der er andre “gamle rotter” der er enige -og tør sige det ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla, langt hen ad vejen kan jeg godt forstå dine tanker. Jeg må indrømme, at alt det ekstra der kræves af jer for at blive nomineret er halv latterligt, juryen burde jo netop vurdere ud fra hvad I som bloggere har præsteret det foregående år. Dog synes jeg ikke I kan klandre dem for at I selv skal stå for transport til og fra venue for selve modebloggerprisen. Jeg har selv, da jeg arbejdede med PR, været nomineret til flere priser med de firmaer jeg arbejdede for, som blev afholdt over hele verden. Der fik man en invitation til finaleaftenen, om man ville møde op, det måtte man jo så selv vælge, også til de helt store som Wallpaper* Design Award. Flere af de rigtig store skulle man også selv indstille sit produkt til og betale for at være med – det er ret almindeligt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hejsa Allan :) Selvfølgelig skal man selv betale transport til venue, men for overhovedet at kunne komme i betragtning som nomineret, skulle man møde op i Kbh d. 9. Det er den info jeg har fået (stod i pressemeddelelsen til en masse bloggere), og hvis man så ikke vil det, ingen nominering. Vi er enige om, at Bendter vinder sin pris om han dukker op og får den eller ej, ikk :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har også råbt og skreget af prisen ovre hos mig, fordi jeg synes, det hele er svindel og humbug og et ynkeligt PR-stunt fra Miintos side. Det resulterede i en temmelig pigefornærmet email fra Miinto, der mente, at jeg var HELT galt på den, og de i hvert fald var überprofessionelle.

    Men som Emily skriver længere oppe, så er det en virkelig nederen måde at behandle blogmediet på. Rigtig mange blogs eksisterer jo kun pga. selvpromovering og så at “tvinge” dem til på den måde at udnytte deres læsere til at stemme (så de kan modtage spamemails en masse fra Miinto) – for ikke at tale om alt den info, du kommer med her, som jeg ikke vidste, fordi jeg ikke er værdig/modeblog nok til at blive nomineret.

    Jeg synes ikke bare, hele konceptet er dybt pinligt, jeg synes, det er vildt frækt. På den ufede måde. Og jeg er nok nødt til at erkende, at der, efter jeg har læst dit indlæg, er gået noget respekt af for de nominerede bloggere. Fordi de er villige til at sælge sig selv for en pris, der er totalt værdiløs.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Min første tanke, da jeg læste, at man selv nominerer sig var egentlig “lol” – selvfølgelig er det da fint, at alle får en chance, men det virker ærlig talt også lidt rundkreds-agtigt. Der er jo nok en grund til, at en blog ikke kommer i betragtning – enten fordi der findes SÅ mange gode blogs, eller fordi den simpelthen ikke er kendt nok.
    Og så synes jeg virkelig det er fedt, du ikke har meldt dig til, når man absolut skal til København – som du selv siger, er det fuldstændig latterligt at skulle give tid og så mange penge for at blive nomineret til noget, man burde være nomineret til grundet dygtighed og engagement – ikke fordi man kan rive en hel dag ud af sin kalender OG endda nærmest blive “købt” (ift. det sponsorerede indlæg). Det blev vidst lidt et surt opstød – men jeg synes virkelig at det der blognoget, er blevet meget kommercielt på mange blogs (overhovedet ikke din, du gør det fandme godt), hvor der lige pludselig dukker fuldstændig malplacerede indlæg op, og jeg gider virkelig ikke læse blogs, hvor man lige pludselig skal læse om tandpasta og børnestole på en modeblog. Selvfølgelig forstår jeg godt, man vil tjene penge, når der netop er mulighed for det og man lægger så mange timer i, men i den virkelig verden, ville man jo aldrig gøre på den måde – altså du ville jo ikke pludselig lægge fliser, når du er lærer. Hvis du forstår, hvad jeg mener. Det er virkelig fedt, at sponsorerede indlæg giver nogle bloggere mulighed for at få mere kvalitet, men det er altså virkelig ærgerligt, at mange nærmest glemmer deres grundlag på grund af så kommerciel en pris.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published.

 

Næste indlæg

Out Rocking the New Hair Colour