I Smell Like This…

Min favoritduft er roser. Jeg tror aldrig jeg bliver træt af den! Jeg elsker især den mørke tunge udgave af den, men generelt er jeg glad for alle variationer.

Lige nu er mine favoritparfumer disse:

Rose Splendide fra Annick Goutal, Elisabethan Rose fra Penhaligon’s, Noix de Tubereuse fra Miller Harris (har heldigvis en ny som backup!), og Red Roses fra Jo Malone. Sidstnævnte er den mest lette, og Noix er den mørkeste.

Jeg bruger dog ikke kun rosendufte (eller jo, til hverdag gør jeg altid). Jeg køber helst kun parfumer fra firmaer der har netop det som deres speciale. Generelt synes jeg de holder bedre, ikke ændrer sig markant i løbet af dagen eller når de kommer på huden -og så dufter man ikke som mange andre. En duft er jo noget af det mest personlige, og ville virkelig ønske, at jeg havde et meget større duftbibliotek end det jeg allerede har. Synes det er SÅ lækkert :)

My favourite perfumes right now -all with a head note of roses.

Flashback Friday

Endelig fredag! Dennefredag handler det om diskret 60’er inspiration, for det er noget jeg personligt er meget glad for. Meget af det mest fantastiske musik blev til i 60’erne, og ligeså mange af de cool looks vi stadig inspireres af i dag.

Mit tøj er ikke ret inspireret af 60’erne -eller det skulle da lige være mine boucléjakker og sarte balleriner ;) Men både min frisure, hårfarve og øjenmakeup sender kærlige tanker til sen60’erne. Og så min musiksmag. Et af de største genier i moderne musik, Phil Spector, slog sine folder der, Beatles, Stones, Elvis… jeg behøver næppe at fortsætte.

Denne fredag handler om dette årti -men bragt op til nutiden. Både med nogle af mine looks og så med nogle yndlingsnumre pt. som enten er fra 60’erne, eller inspireret kraftigt derfra (og nej, ingen Beatles osv, det er for nemt, ha ha).

Og spillelisten finder I her:

Her er bl.a The Kaisers, Dum Dum Girls og The Sonics <3 Flere har spurgt om jeg ikke poster spillelisten herinde, men synes det er for fattigt bare at skrive nogle sangtitler, synes det er langt federe I kan lytte til numrene direkte, i den rækkefølge jeg har tænkt dem. Og da jeg generelt skifter sangtitler derinde minimum 1 gang om ugen, er det nemmere hvis I abbonerer på playlisten direkte -altså hvis I kan lide min musiksmag selvfølgelig :) Kommer ikke til at poste herinde hver gang jeg skifter noget ud.

Hav en god fredag, lige meget om I gør klar til fest, eller en aften på sofaen, har I i hvert fald mit bud på et soundtrack :)

I’m very inspired by the late sixies in m styling and coice of music. I love how you can take af few things from the sixties, and bring them up to date -both in music and fashion. You can listen and follow my sixtiesinspired playlist on Spotify.

Random Stockholm Fashion Week Snapshots

Hermed lidt snapshots fra telefonen af umiddelbare indtryk og små øjeblikke. Jeg har flere billeder på kameraet, men dem får I senere :)

Som tidligere kan I klikke på de små billeder, og læse lidt tekst til hvert, og bare klikke på billedet igen når I vil videre :)

Some of my snapshots from my phone. Yoj can click on the thumbnails to see the full picture, but sorry, the text is only in Danish.

Swedish Chic + New Cashmere

Mit take på de chic’e svenske damers favoritmodeugelook (+ stort hår og sorte øjne…).

Jeg var til et mode/underholdningsevent i går i Aa. Fik en skøn aften med yndlings-Thorsen, efter at have været på farten et stykke tid. Og så spottede jeg Trines fine heels på catwalken < ;3

Uh, strikken er forresten ny. Købte den i Zara i Stockholm mellem shows (man kan jo ikke gå forbi en Zara, vel?), og den er i 100% cashmere -skal altid lige have en af de nye modeller når de lander hver efterår. Denne er med dyb v-hals og slidser op i hver side. Virkelig fin! Den er online her, men ikke i sort endnu.

Chanelling some Swedish chicness as seen in the Fashion Week. Just love the simple, minimal look that Scandinavians do so well!

MB Stockholm Fashion Week

Der er mange måder man kan angribe en modeuge på. Da det var første gang jeg deltog i den svenske, vil jeg dele mine umiddelbare tanker med jer, så I forhåbentlig får en fornemmelse af, hvordan jeg oplevede den.

Og hvorfor var jeg der egentlig? Jeg blev inviteret af den svenske modeuge og Bloggers Wardrobe. Sidstnævnte har jeg tidligere skrevet om her. Jeg fik egentlig ikke gjort mere ved det dengang, så da invitationen dumpede ind i mailboxen, tænke jeg, at det var en kærkommen lejlighed til at finde ud af mere om projektet.

Jeg var nu mest til shows, og hang ud med de andre bloggere fra udlandet, men jeg fik en ordentlig præsentation af konceptet, projektet og folkene bag (og jeg har altså ikke modtaget noget honorar for at skrive dette). Konceptet er umiddelbart, at de samarbejder med forskellige designere/brands (både store og små, men flest af sidstnævnte, og det er der en pointe med), og så udbyder de få af designerens produkter til test blandt deres gruppe af bloggere. Der er kun ganske få eksemplarer af alt, da det ikke skal handle om bare at få og få -og der er aldrig honorar involveret. Det handler lige så meget om, at blive gjort opmærksom på de forskellige brands og styles (derfor de også fokuserer på at få de mindre med), præcis som når man modtager en pr-mail -Det følger jo heller ikke automatisk et produkt med. Glæder mig til at følge deres projekt fremadrettet.

Showscenen på Berns. Et af de smukkeste steder jeg har været til show.

 

Modeugen på svensk, kort fra sidelinien:

Mest populære look/styling: Mellemlangt, fladt hår med kæmpe udgroning (det skal helst se ud som om man har sovet på det i et par dage) og midterskildning, slouchy, oversize frakke/jakke, stramme læderleggings/jeans/tætte strømper og tunge sko/støvler til -komplet med en lidt sammenfaldet rygholdning, sparsom makeup og store solbriller. Jeg synes egentlig overordnet at det er et ret cool, moderne boho-look , men det blev næsten lidt tacky når der stod 30 i den styling, og ventede udenfor et show.

Mest brugte farve blandt gæsterne: Sort -helt klart!

Must buy item set på fashionistaerne lige nu: En neongul strik (set i bl.a. Acne, H&M og COS), eller anything Kenzo.

Største aha-oplevelse: Hvor meget tid de rigtig store bloggere bruger på at tage de helt rigtige billeder. Altså, jeg synes jeg arbejder hårdt, og er meget detaljeorienteret, men nogle af de piger jeg fulgtes med kunne vade rundt i Stockholms gader i 30 min, for at finde den helt rigtige væg som baggrund -og jeg synes egentlig bare den lignede alle de andre vægge vi var gået forbi, ha ha :)

Største forskel fra den danske modeuge: Alle de børn der var med. Altså ikke i shows, men små børn der var med mor. Til et af shows’ene var der endda baby-parkering (!) ved indgangen.

Sjoveste tiltag: Da Mayla havde dækket op til morgenmad efter engelsk “Afternoon Tea” princip under temaet “Breakfast at Tiffany’s” til deres show. Det var virkelig fint -og lækkert!

Bedste kollektion (af dem jeg så mandag/tirsdag): Den er altid svær. Men Stylein laver styles som er super “wearable” og jeg kunne hoppe i nærmest det hele. Carin Wester var også god, men hendes herrekollektion forstår jeg vist ikke.

Bedste detalje: De førnævnte Palladiumwedges fra The Local Firm’s show, tæt forfulgt af smukke cut-outs på frakker fra Carin Wester.

Hårtendens på catwalken: Enten helt tilbagestrøget (både herrer og damer) set. hos f.eks. Nhu Duong og Josefina Larsson, opsat a la rodet, touperet og afbleget 60’er hår (uh, jeg bliver så in til næste sommer, ha ha) set hos f.eks. Mayla og Carin Wester, eller totalt Barbiepink, set hos Ida Sjöstadt (hvor Kevin Murphy’s colorbugs var gået helt amok!).

Favoritstyle SS13: Carin Wester’s tætsiddende sorte kjole med sarte kædestropper, og hvid ærmeløs skjorte under. Så femint og cool!

 

Og så har jeg jo vildt mange stemningsbilleder til jer, men for ikke at gøre indlægget tungere end det allerede er, så får I dem senere delt i gallerier med tekst til :)

Barbieprinsesser til Ida Sjöstedt.

Jeg rejste kun med håndbagage, så mit outfit på andendagen var rimelig meget det samme som dag 1. I mellemtiden havde jeg dog haft både heels, pailletclutch og en anden tee på, men det glemte jeg at tage billede af, flot ;) Her sammen med den søde svenske Angelica Blick, som jeg fulgtes med en del af tiden.

 

Husk forresten at der er et nyt onsdagstilbud lige her, i dag med et gavekort til Second Female/Just Female på 350,- for kun 175,-

A few (or many) words on my MB Stockholm Fashion Week, sorry but there’s just too much to translate this time. Had the best time though. Was invited by Bloggers Wardrobe and the fashion week together with other really cool bloggers, and we enjoyed it very much!

Wanted Wednesday

Selvom jeg har Stockholmstur og interview til jer, så skal I selvfølgelig ikke snydes for en lækker omgang onsdagsønsker:

Links: Jeg elsker når sorte toppe har lækre, enkle detaljer. Denne uge har jeg haft særlig fokus på små huller, der får de sorte toppe til at virke lidt mere sommerlige, og gør overgangen til efterår lidt nemmere. Den øverste med skulderfokus er fra Anne Vest, og den nederste med rygfokus er fra Blake.

Den sølvfarvede krave fra Philip Lim er et super cool alternativ til en statementkæde. Huen fra Acne er simpelthen så lækker, jeg synes bare den er lige i det dyreste for en hue. Omend så fin…

Jeg er ikke færdig med at drømme om lækre bh’er, og COS har altid gode eksemplarer.

Brooklyn t-shirten vil være så fin med et par skindleggings og en boucléjakke! Og kæden fra ASOS er noget af et scoop til prisen.

Har I onsdagsønsker?

My wishes this Wednesday. If only money wasn’t an issue…

 

Detail of the Day

Dagens bedste detalje kommer direkte fra The Local Firm’s ss13 visning her til eftermiddag. Jeg er ikke super fan af Palladiumstøvlernes tilbagevenden, men med påsklistrede kilehæle får de en forfriskende nyfortolkning. Især i en helt sort i sort version ville de være ret sjove. Et nyt, humorsitisk take på hele sneaker-wedge-tendensen. Måske en DIY-ide til de kreative?

Opdateringen her får I direkte fra flyet, da jeg desværre allerede har forladt Stockholm igen. Forhåbentlig kommer jeg snart tilbage :)

The best detail of the day comes straight off the catwalk of The Local Firm’s SS13 showing. Such a fun approach to the much hyped sneaker-wedge trend. Perhaps a DIY?

Stockholm Outfit

En hurtig update her fra Stockholm. Jeg er vildt glad for at være her! Den svenske modeuge er meget afslappet og hyggelig, og jeg har allerede set nogle virkelig fine shows (ville meget gerne opgradere min sommergarderobe med især Stylein og Carin Wester SS13!). I skal nok få lidt billeder og stemning heroppe fra ;)

Jeg tager hjem i aften, så indtil da er der lidt travlt, er derfor ikke lige den hurtigste med mails og kommentarer. Til gengæld er modebatterierne ladet kraftigt op!

Det har også virkelig været inspirerende at være sammen med nogle af de udenlandske bloggere. Og spændende at høre lidt om, hvilke tanker de gør sig om blogging i deres respektive lande. Tit er det jo meget af det samme i DK, vi er jo ikke så stort et land, så virkelig cool at kunne høre hvordan det er i resten af Europa og USA.

I øvrigt har sindssygt mange heroppe spurgt efter hvor mine skindleggings er fra, så det er åbenbart ikke en tendes der uddør snart. Det er så bare nogle oldgamle fra Topshop Unique, men de har alligevel været i god kvalitet.

Iro jacket, Camille Kaasby-Wang + Minus sweatshirt, Topshop leatherleggings, Zara loafers, BOYY bag.

Just a quick update from the Swedish fashion week. Loving it here. Everyone is so kind and casual!

There is a crack in everything. That’s how the light comes in.

Åhr, i går var jeg til fantastisk Leonard Cohen koncert her i Aalborg.

Det var bare den fineste afslutning på en god weekend. Kæresten i hånden og begge unger med. Man er el heller ikke en ægte Rock Kid hvis man ikke har hørt Cohen live, vel? ;)

Er så fascineret af hans stemme, og lyden var bare helt fantastisk i går. Har sjældent hørt så god live-lyd udendørs.

Som nogle måske allerede har spottet, så har jeg en ny jakke på. Den måtte med hjem fra Strøm i fredags. Den har meget samme snit som min Rick Owens biker, men denne har markerede skuldre, og er i det lækreste sorte bouclé. Har længe været på jagt efter en helt sort boucléjakke, og det er faktisk sværere end man skulle tro. Der er næsten altid blandet f.eks. hvid i. Den er så sindssygt fin.

Jeg har det vildeste program i disse dage. Mens I læser dette er jeg faktisk på vej mod Stockholm og den svenske modeuge, som jeg har været så heldig at blive inviteret til. Jeg er dog allerede hjemme tirsdag aften igen, da jeg har endnu et event onsdag jeg skal hjem til -og så selvfølgelig min dejlige familie. Dem savner jeg altid frygteligt når jeg er væk, også selvom det kun er en enkelt overnatning.

Kan I passe på DK så længe? Jeg opdaterer jer snart med svenske lækkerier :)

Went to a Leonard Cohen concert yesterday, so so amazing. Brought the kids as well. Today I’m going to Stockholm, where I’m invited to attend the Swedish fashion week. See you soon!

 

High Voltage!!

Som allerede beskrevet stod min fredag ikke kun på musikrelaterede events. Der sneg sig også en hel del mode ind, her får I lidt af det. Jeg benyttede mig nemlig af, at jeg endelig havde bil i Kbh, og da vi alligevel var i området, overtalte jeg kæresten til at smutte ind forbi den fysiske udgave af en af mine favoritonlineshops, Strøm. Eller, den burde nærmere hedde højspænding (omend ikke så cool navn, ha ha), for sådan fik jeg det helt ;) Kan godt lide den ikke ligger inde omkring Strøget som mange andre, men at man skal rejse lidt efter den.

Det er efterhånden sjældent jeg laver deciderede indlæg fra min shopping (måske for sjældent?), men nogle gange møder jeg bare noget, hvor stilen og stemningen passer helt perfekt til mig. Faktisk så perfekt, at jeg selvfølgelig også blev fristet over evne, ahem, men det får I at se senere… What can you do ;)

I bedste bloggerstil sneg jeg mig til at tage lidt billeder:

Where it all began. Yndlings-BOYY med familie. Ønsker mig meget en i en farve. Gerne “Klein-blue” men det findes ikke :( Og nu vi er ved det, så ville en mini-udgave da heller ikke være så dårlig…

Jeg har en cardi fra Zara som minder meget om denne fra Lala Berlin, men denne her er bare så meget finere og eksklusiv at se (og røre) på. Kunne dog ikke helt forsvare at skifte den fra Zara ud -endnu… ;)

Og mønsteret findes selvfølgelig også på et halstørklæde, pænt!

Fine favoritsager fra Stine Goya x Adax <3

Og så blev jeg faktisk ret vild med Amerian Vintage igen. Synes de er blevet enormt stærke på cool strik, og ikke kun den basis som man kender så godt. Jeg var i hvert fald helt vild med især den blå/sortstribede i lækker kvalitet…

Og denne, som er vamset på den helt rigtige måde!

Huen fra samme synes jeg også er vildt cool. Ikke for flashy, men alligevel lidt anderledes end dem jeg typisk har. Og så synes jeg altså også mine sneaks var vildt seje i den lyse udgave -men lidt overkill med to ens par ;)

Jeg kunne have forsat, og bl.a. vist jer det længste stativ fyldt med franske Iro, metalbøjler med tungtfaldende mørke fristelser fra DRKSHDW Rick Owens og Anne Vest, men man skal jo stoppe et sted ;) Lidt ærgerligt den ikke ligger tættere på mig, men så “nøjes” jeg jo med onlineversionen. Man bliver jo god til at webshoppe når man blogger :)

 

Og apropos shopping, så er det ved at være sidste chance for at shoppe Black Lily med rabat. Har i øvrigt skrevet med dem, og webshoppen bliver snarest fyldt op med masser af lækkert tøj igen :)

On Friday I visited the physical version of one of my favourite webshops, Strøm. I was quite blown away. I very rarely go to a shop, where I could literally buy it all! My favourite colours, style, basics, brands -everything. 

 

To one of the best girls in the world…

I dag bliver min bedste veninde 30 år. Og det vil sige, at vi har kendt hinanden i 24 år… det er helt vildt, hva! Jeg forstår det heller ikke helt selv, men når jeg sidder og ser mit fotoalbum igennem, og det domineres af diverse mere eller mindre heldige poseringer af de to samme piger op gennem deres teenagår og voksenliv, så giver det alligevel ret god mening.

Hun er så stor en del af mig, at selvom jeg holder en del af min familie udenfor bloggen, så synes jeg alligevel hun skal have lidt plads i dag. Lidt sjovt, men da jeg i sin tid begyndte med at blogge, så kunne jeg ikke helt finde ud af hvordan jeg skulle sige det til hende (for over 4 år siden var modeblogs jo ikke så accepterede og udbredte som de er i dag) -så jeg sagde ingenting. Jeg ved egentlig ikke hvordan hun opdagede det, men tror hun sådan lidt henkastet en dag refererede til den, og så var jeg jo nødt til at krybe til korset. I dag er den en naturlig del af vores venskab. Hun henviser faktisk tit til et eller andet jeg har skrevet, også ting jeg ikke har nået at fortælle hende, ha ha ;)

Vi sms’er mærkelige billeder til hinanden om natten, fortæller pinlige hemmeligheder, og har været der hver eneste gang livet blev svært. Ikke nødvendigvis i forreste række, men altid kun et opkald eller et bestemt blik væk. Og så er vores kærester i mellemtiden også blevet super gode venner :)

 

Så et kæmpe stort tillykke til min partner-in-crime i dag <3 Og til alle jer, der er så heldige at have lige så gode veninder -og selv er én :)

 

My best friend in the world celebrates her 30th birthday today. My true partner-in-crime. So this post is dedicated to her :)

Gaultier x Coca Cola Light… and my favourite style.

Dette er et sponsoreret indlæg, hvor jeg sætter fokus på samarbejdet mellem Jean Paul Gaultier og Coca-Cola Light. Nu har jeg set flere blogposts der gør det samme, så jeg vil tillade mig at vinkle mit indlæg en anelse anderledes.

Det er nok gået de færreste modeinteresseredes næser forbi, at JPG har klædt colaflaskerne på i nogle af hans ikoniske designs. Og lige netop ét af de designs er et af mine absolutte drømmeitems -på lige fod med Chaneltasker, Hermèsarmbånd osv. Det handler selvfølgelig om hans ikoniske “Marinière” bluse, med de velkendte striber der stopper inden skulderen.

Jeg ejer desværre ikke en, selvom jeg har drømt om den i mange år efterhånden. Sandheden er faktisk, at jeg aldrig er stødt på en til salg, men den dag jeg gør (og økonomien er glad, ha ha) så skal den med mig hjem! For en ægte stribe-elsker som mig er den jo det ultimative at eje!

I forbindelse med samarbejdet er det muligt at vinde en taske, der netop er inspireret af “Marinière” lige her. Det er jo en meget god start!

Sponsoreret indlæg :)

My Friday

En meget sen update herfra. En blanding af for mange aftaler og en anelse ondt i håret fra i går. Havde seriøst den bedste dag! Den bød bl.a. på showroombesøg, shopping, og interview med upcomingbandet Lawson. Billedet her er fra sidstnævnte, hvor bassisten Ryan sidder i præcis den samme jakke fra All Saints som min kæreste også har (og havde på, så de var twins det meste af aftenen, ahem…). Interviewet og en ordentlig introduktion til bandet får I senere. Men det var en rigtig fin og hyggelig showcasekoncert, og selvom genren ikke er mig, havde vi en fest alligevel.

Og apropos fest, så endte vores aften med sommerfest hos Universal, hvor vi hyggede, drak og  fik fortalt røverhistorier af Steen Jørgensen om Siggimund Blue, Sods og Black Rebel <3

Inden vi tog hjem smuttede min kæreste og jeg forbi Nemoland, og drak øl alene  i sommernatten. Så er en meget træt -og lykkelig- udgave af mig selv i dag. Vi blogges senere!

Sorry for the late update, but I’m a bit tired today. Had a blast yesterday where I interviewed upcoming band “Lawson”, and partied at Universals Summerparty later.

Off to Cph + Music!

Så opdaterer jeg jer endnu engang fra farten. Sidder i vores bil, og vågner lige så stille til Bombay Bicycle Club -og gør klar til, at Black Rebel Motorcycle Club tager over bagefter. Synes det er SÅ grineren med de to navne, kan jo klart bedst lide sidstnævnte, men synes den mere bløde, drømmende udgave førstnævnte besidder, virkelig også har sin charme. Men man kan godt høre forskel på genren i deres navnevalg ;)

Nå, men nu vi taler musik, så er jeg faktisk på vej til Kbh for at interviewe et nyt upcoming band fra England. Altså, jeg vil jo nok umiddelbart være tilbøjelig til at putte dem i en “boyband-kasse”, men den bruger jeg også flittigt, ha ha ;) Alene det, at de selv spiller instrumenter bør nok alligevel diskvalificere dem lidt -men nu får vi se. Det er jo et stykke fra min musiksmag, men jeg er faktisk vildt spændt på at få et indtryk af dem. Det er altid spændende at få et nyt perspektiv på noget, som man kun har set fra sidelinien. Hvem og hvad osv. skal jeg nok opdatere jer med i morgen :)

Efter interview er der en showcase koncert, og bagefter tager vi til Universals sommerfest. Håber det bliver en skøn aften, glæder mig i hvert fald! Og tilgiv mig hvis jeg ikke lige er den hurtigste til at opdatere i morgen ;)

God weekend!!

Gestuz top, Whiite leggings , Acne wedges.

I’m on my way to Copenhagen to interview a new upcoming English band -perhaps a boyband, I’m not quite sure what they are… I’ll ask them. They play their own instruments, so I guess that disqualifies them a bit ;) Looking forward to meeting them, and getting another perspective on music. Afterwards there is a concert, and then Universals summer party. Have a nice Weekend!

Barbara í Gongini SS13

Et af de modeshows jeg så under den netop overståede modeuge var Barbara í Gongini, og det var et af dem jeg havde glædet mig mest til. Ikke overraskende elsker jeg hendes silhuetter og stil ;)

På en måde er stilen ret velkendt, og alligevel helt sin egen. For mig er det bl.a. det der gør en virkelig talentfuld designer -og det er Barbara.

Jeg beklager, at jeg ikke kan give jer ret gode billeder, for det fortjener kollektionen og udtrykket bestemt. Men Barbaras shows er altid meget populære, og pladsen relativt trang, så jeg vil i stedet opfordre jer til at se de officielle billeder (og video) lige her, for at få det bedste indtryk.

Personligt elskede jeg det meste. Den gule farve (eller var den grøn… neon? Rimelig giftig i hvert fald) er slet ikke mig. I hvert fald ikke på så store flader, men synes det er cool hun eksperimenterer med sit udtryk via farven, nu formsproget er relativt fast.

Læderjakkerne, den spejlvendte tanktop osv. er stadig med, da det jo er del af hendes fantastiske basis. Men jeg synes især alle de fine, feminine forårskjoler, både i blødt jersey og lærred springer meget i øjnene. Dem bliver hun virkelig stærk på næste sommer, og jeg tror jeg selv skal have investeret i en. Hendes univers af smukke veste, både i lærred og læder, er også endnu engang blevet opdateret på cooleste vis. Derudover har jeg et lille håb om, at hun sætter de seje lakstrømper i produktion, de så altså helt fantastiske ud under de mange lag!

Se lige den ryg! Det er jo SÅ fint.

Hvis I også er vilde med universet, kan hendes efterårskollektion shoppes her. Som bonusinfo kan jeg sige, at hendes design er bæredygtigt, og at hun bl.a. benytter genbrugsmaterialer og ikke læder/pels fra opdrættede dyr.

A few snapshots from the very talented Barbara í Gongini’s SS13 show.

 

Chic Grunge

I går var vejret igen gråt og vådt, så fik lyst til at iføre mig bløde lag med 90’er grunge referencer. Dog med tie dye bukser i stedet for hullede 501’ere, og fine, girly Acne sandaler i stedet for slidte All Stars.

Weekday mens shirt, T-by Alexander Wang top, Zara pants, Acne wedges.

The weather was terrible yet again yeterday, so felt like channeling a chic version of grunge.

 

Betal 250,- men køb for 500,- hos Black Lily!

Så er vi endelig klar til at offentliggøre det første tilbud, som vi har valgt at lancere vores nye tiltag med. Det er en personlig favorit, så det er med glæde jeg kan sige, at man nu kan købe et gavekort til brug i Black Lily’s onlineshop for 250,- men som har en værdi af 500,-

Som jeg tidligere har skrevet, så har de jo netop lanceret en super fin tøjkollektion. En kollektion som er ret dualistisk. Den ene del er holdt i sort og grå nuancer i materialer som tung strik og læder (bl.a. den sejeste læderjakke i tailcoat-stil!) med ægte rock-feel, og den anden i et mere farverigt, girly look. Sjov ide egentlig. I kan nok godt gætte hvilken side jeg er mest til ;)

Tilbuddet finder I her -og det er “først til mølle” princip, da der er begrænset antal :) Obs! Det kan IKKE benyttes på i forvejen nedsatte varer, eller varer lavet i samarbejde med Røde Kors.

Håber I synes om vores nye tiltag. Der kommer et nyt tilbud hver onsdag (og det bliver kun relevante mode/beauty tilbud!). Laver ikke indlæg med det hver gang, men skal nok lige hinte om, hvad der er den pågældende uge. Ellers kan I tilmelde jer nyhedsbrevet, så er I garanteret besked først :)

Our new Looklab project, where you can buy giftcertificates to cool Danish brands for 50% off. Sorry, only in Danish this time :)

Wanted Wednesday

Yay, det er onsdag ;)

I denne uge kunne jeg godt tænke mig at tilføre disse sager til garderoben: Cool halskæde fra Venessa Arizaga, som minder meget om den jeg har fra Zara, denne ser bare en del mere eksklusiv ud.

Solbrillerne fra Komono tror jeg ville være ret seje til min hud- og hårfarve, og så elsker jeg de grålige glas i stedet for brune.

Og så er jeg jo altid forelsket i ankelstøvler, både de grønne fra COS og de seje med spænderne fra Zara er da alt for fine!

Husk at kigge forbi igen kl. 12 ;)

 

My wishes this Wednesday.

New Knit

Sidst jeg var nede at besøge Minus for at lave tilrettelser, så faldt jeg for disse to strikke fra efterårskollektionen, som jeg simpelthen måtte have -og de er nu ankommet, yay! Det er farligt at færdes blandt så meget tøj ;) Synes den mønstrede er et vildt sejt bud på en tyk sweater a la de klassiske “islændere”, men lidt mere speciel, og så med den der Hermès-agtige orange. Den bliver jeg altså langsomt mere og mere vild med -i små mængder. Leoparden behøver vist næppe nærmere forklaring…

Husk vi launcher marchémarché i morgen middag, hvor vi starter med at have tilbud til de hurtige fra ét af mine danske favoritbrands. Skal nok opdatere med link osv. Glæder mig til at høre hvad I synes :)

Last time I visited Minus for some fittings I saw these knits, and just had to kave them -and now they’ve finally arrived!

 

Summer Dreaming

Det er med at nyde det mens det varer, ikke?

Når det er varmt ender jeg altid i bløde, luftige basics -disse fra min kære navne-bror, som på mange områder revolutionerede basic-verden. Effortless chic ;)

Hvis I forresten er blevet mere nysgerrige på vores spændende marchémarche projekt, som launcher lige om snart, så kan I se en rigtig fin intro video her. Desværre ikke med mig (eller, skulle jeg sige heldigvis?), men med andre yderst kompetente bloggere, som I nok kender :)

Enjoying the amazing weather. Unfortunately it might be gone already -oh the joy of Danish summer ;)

My Design, Classic T-shirt

Jeg mangler kun at vise jer 2 modeller fra den kollektion jeg har designet for Minus, og hermed kommer den næstsidste:

T-shirten er er lavet med udgangspunkt i, at det skulle være en helt klassisk model, selvfølgelig uden brystlomme og med det karakteristiske plus foran i stedet (ikke så nemt at se på billedet, men det er der). Den er lavet i en blød viscose, der falder tungt. Den er ikke gennemsigtig, men stoffet er alligevel lidt luftigt. Har valgt en v-hals i en udskæring der ikke er alt for dyb, så den er hverdagsvenlig. Ved denne har jeg især lagt vægt på det klassiske look, holdt så minimalistisk som muligt (kun enkeltsyninger, ingen ribkant osv.), og så det gode materiale. Den er blød og lækker, og fungerer f.eks. også fint som undertrøje. Ideen er, at den skal føles som om man har sovet i den en uges tid, og den skal falde ind til kroppen, men ikke være stram. Plusset har fået lov til at være eneste detalje, og tror især den bliver fin under en cardigan eller blazer, hvor det kan komme i fokus.

Another one of my designs, this is the classic tee. Very minimalistic.

Drink up

Dette er det mest produktive jeg har lavet i dag:

Håber I også har været ude at nyde det gode vejr? Ikke ligefrem de store modetanker der har præget bloggen i dag, men når der nu endelig er sommer, så må hjerne godt stå lidt stille, ikk?

Jeg viser jer til gengæld endnu en af de modeller jeg har designet i morgen :)

Ihis is what I’ve been doing today. The weather has been amazing.

Inner Peace

Beklager tavsheden herfra, men som skrevet havde jeg et kryds i kalenderen i går, hvor der bare stod “Gave fra Thorsen”. Jeg anede ikke hvad vi skulle, men dagen inden fik jeg at vide, at jeg skulle tage badetøj med (frygtede lidt noget med vandski i koldt vand, ha ha). Men nope, vi tilbragte en hel dag, nærmest alene, med spa, behandlinger og masser af sladder -og ingen mobil… eller næsten da ;) Verdens bedste gave til en som mig, som jo både har travlt med job og familie, og derfor godt kan have lidt svært ved at trække stikket ud, og bare være sammen med veninderne. Så hvis I mangler en ide til en venindegave, så kan det her i hvert fald anbefales :)

Thorsen + udsigt + spa = perfekt fødselsdagsgave :)

Og så fik jeg endelig prøvet de der fisk, som skulle gøre huden mere lækker. Jeg er dog ikke overbevist, synes ikke jeg kan mærke nogen forskel (på fødderne, hånden er bare til ære for kameraet). Mener det kostede 250,- og det kan man jo købe en del peelingcreme for ;) Det var sjovt nok at prøve, men gør det ikke igen.

Sorry I’ve been so quiet, but I’ve been relaxing at a spa with my best friend. Much needed!

Bike Ride

I går stod den som skrevet på familiehygge. Vi udnyttede det gode vejr, og cyklede en tur i solskinnet (som dog ikke helt kunne bestemme sig for, om det ville blive eller ej). Og ja, min cykel er jo lyserød (der er dog ingen blomster om kurven, hæ). Den var billig ;)

 

I dag skal jeg endelig have min fødselsdagsgave af min bedste, og ældste (i venneår, ha ha), veninde. Jeg har ikke fået andet at vide, end at jeg bliver hentet nu her kl. 10, og at jeg skal medbringe badetøj -og IKKE mobiltelefon (måske et hint om, at jeg har haft lige lovligt travlt på det sidste?). Det er altså sejt, når ens venner gider arrangere overraskelser! Skal nok opdatere jer via de andre sociale medier om, hvad hun har fundet på ;)

Vintage tee, Monki skirt, Marc by Marc Jacobs flats, Yvonne Koné bag, H&M necklace + sunnies.

 It was a beautiful weather yesterday, so the whole family went out riding our bikes. And yes, I’ve got a pink bike -it was cheap, ok ;)

Too Cute

Jeg har brugt min eftermiddag med familien, hvor vi bl.a. har drukket Easy Shakes, og shoppet frakke og hue til Pixi Partner-in-crime, så hun faktisk allerede er helt parat til vinteren. Hvem sagde overskudsmor, ha ha ;)

Jeg synes simpelthen hendes vinteroutfit er SÅ cute, at jeg for en sjælden gangs skyld må dele det med jer:

Little Remix (Designers Remix) parka, Huttelihut hue, COS halstørklæde og Angulus støvler.

Jeg er normalt ikke en der investerer ret meget i børnetøj, men vinterovertøj med tilhørende acc. og sko/støvler som hun har på hver dag, og leger vildt i, i flere måneder, skal være i god kvalitet. Hun har selv valgt det hele, men jeg kan måske godt se hvor inspirationen stammer fra… Elsker hun er blevet så stor, at prinsesselooket langsomt kan komme lidt på hylden ;)

Sorry but I just think my daughter’s winter outfit is too cute. Simply had to show you! And yes, for the first time I’m way ahead of the season.

Flashback Friday

Med “Wanted Wednesday”‘s tilbagevenden er det jo også oplagt at genoptage “Flashback Friday”. Ok, jeg har aldrig pralet af, at være sej til at opfinde gode titler til indlæg ;)

Denne fredag handler det om rock. Jeg har jo tit skrevet, at musik på mange måder fylder mere i mit liv en mode -og så kan I nok godt regne ud, at det er en del! Jeg kan leve længe, virkelig længe, på koncertoplevelser. Har stadig ikke helt forstået, at jeg hørte Blur f.eks. Eller at jeg har hørt Libertines i sin tid. På en eller anden måde er musik bare min sjæl. Og når jeg ser ovenstående billede, bliver jeg glad helt ned i maven. Dels fordi det er virkelig sjældent jeg smiler så meget på billeder, og dels fordi jeg står med et af nyere tids største musikalske talenter, Peter Hayes. Jeg har 3 bands, hvor jeg er håbløst ukritisk mht. deres plader, Libertines, Flaming Lips og Black Rebel Motorcycle Club. Jeg kan helt seriøst lide det hele, ha ha ;)

Som inspiration har jeg uploaded 55 min. af mine favorit rocknumre lige nu på Spotifylisten. Og så er jeg nok nødt til at sige, at jeg absolut intet tjener på det samarbejde (har endda selv den gratis udgave af Spotify). Det er udelukkende et samarbejde musikelskeren i mig har indledt, fordi jeg synes det er sjovt. Jeg synes altid det er lidt øv, at man skal udpensle den slags, men blev desværre for nyligt konfronteret med, at det nok er nødvendigt nogle gange. På den ene side kan jeg godt forstå, at man kan, og skal, stille sig kritisk overfor os bloggere der har taget skridtet mod at blive mere kommerielle, det er faktisk ganske fornuftigt. På den anden side, så er jeg i hvert fald, også så bevidst om, at hvis jeg ikke har jeres tillid og respekt, så har jeg intet. Så nu skriver jeg lige endnu engang, at jeg aldrig i Looklabs levetid har benyttet såkaldte affiliate links, hvor bloggeren tjener penge på, at læseren klikker på et link (det var nemlig det der blev stillet spørgsmålstegn ved ad omveje). Ikke fordi jeg synes der er noget galt med det, men jeg ville bare aldrig gøre det, uden at skrive det til jer. Jeg har engang, i yderst kort tid, brugt et værktøj til at tracke hvor mange klik der var på links, og det er der åbenbart nogle få der har misforstået, som om det var noget der blev tjent penge på. Det er heller ikke noget jeg nogensinde har brugt til at indlede et samarbejde med f.eks. webshops (de har deres egen tracking, og er ret ligeglade med andres). Det var udelukkende for at se, hvad I havde mest interesse i for egen nysgerrigheds skyld (min Statcountertracker kan f.eks. kun registrere 500 besøg, så den bliver nulstillet mange gange i løbet af dagen). Undskyld for den lange forklaring, men har brug for klare linier ;)

;

My Design, Rounded Top

Her hvor dagen for længst er blevet til aften, vil jeg lige vise jer endnu et design. I har igen været så søde til at tage imod de seneste billeder jeg har lagt op -men jeg har altså fuld forståelse for, hvis I ikke orker at kommentere så meget mere på det. Men som jeg har skrevet til jer, så har det virkelig været værdsat. Have ikke engang turdet håbe på så varm en modtagelse <3

For at opsummere til jer der lige er stødt til igen efter ferie, så har jeg, kort fortalt, designet min egen kollektion af perfekte basisoverdele (som jeg selv har manglet) i samarbejde med Minus = Camille Kaasby-Wang + Minus. Kollektionen er ved at blive solgt ind netop nu, så jeg ved ikke noget om forhandlere, men jeg ved, at det kommer til januar :)

Modellen er er meget klassisk, og den har rund udskæring både i halsen og forneden (og selvfølgelig det syede “+” foran på brystet ligesom de andre styles, så det hele ikke er for rundt, hvis I forstår? Den har rå kanter forneden med en enkel syning over.

Det er en jeg f.eks. vil bruge til et par jeans med lynlåslommer foran eller et par skindleggings, hvor jeg netop gerne vil have at folk ser forsiden af mine bukser/nederdel, men egentlig gerne vil være lidt mere tildækket bagpå. Jeg tænker især på det lidt skødesløse look fra en skjorte der hænger ned under en bluse, men uden man behøver det ofte stive stof, knapper og lange ærmer. Dette er en mere casual løsning -og selvfølgelig kommer den også i hvid, netop for at understrege skjortelooket.

Another one of my designs, in stores this January. Inspired by a classic look and the mens shirt. It also comes in white.

 

Castle Rock

Min datter begyndte i skole i går, så der blev ikke lige tænkt i outfitbilleder for mit vedkommende, derfor får I et par fra sommerferien i stedet. Vildt som tiden går. Det sjove er, at jeg mentalt egentlig ikke har det spor anderledes end da jeg var 21. Jo, der er mere ansvar osv. men jeg synes stadig om de samme ting, gør de samme ting osv. Måske handler det bare om at have fundet sig selv?

Havde mit eget design på (og genfundet den højtelskede BOYY), men bare lige for at undgå misforståelser, så har denne tee ikke noget med Camille Kaasby-Wang + Minus at gøre. Her har jeg kun designet printet, og modsat det andet, så er denne her allerede i handlen her.

A few pics from my summer holiday. My daughter started school yesterday, so no time for updated outfit pics :)

 

 

Wanted Wednesday

Ny sæson, nye ønsker. Hermed AW12’s første WW:

Jeg bliver altså mere fascineret af den varme orange, som ses til perfektion hos Hermès. Lige den nuance er nok den ultimative, men realistisk bliver det nok kun til et armbånd engang -der er trods alt grænser for, hvad jeg vil give for en taske! Men man kan jo også få andre tasker i den farve, og denne fra Leowullf kunne altså være ret så flot til mine mørke vinterjakker.

Ringen med kors fra Fashionology har jeg også i armbånd, enkel og fin, og halskæden er i øvrigt samme sted fra.

Kjolen behøver jeg vel nærmest ikke at skrive hvor er fra med så fantastisk print? Jeps, Gestuz. Så smuk en åben ryg med sarte, smalle stropper. Hej sensommerfest!

Den stribede sag fra Aiayu må være helt fantastisk blød og lækker i cashlama, og så er detaljerne med striberne cool. Klassisk, men med enkelte gode detaljer, like!

Skjorte uden ærmer og seje sølvkanter fra Minimum. Et af de bedste bud jeg har set på den style, og så med diskret western-detalje.

Det er jo ikke kun ydersiden der skal opgraderes, indersiden skal også med. Pææææne bh’er fra hhv. VPL og Agent Provocateur.

 

Hvad drømmer I om at tilføje garderoben denne uge?

My wishes this wednesday.

My Design, The Long Top

Hermed min favoritstyle fra kollektionen, og den jeg helt sikkert kommer til at bruge mest (når jeg lige får den i den rigtige str, dette er en m, og jeg skal nok ned i en xs kan jeg se).

Jeg har taget udgangspunkt i noget af det basis jeg bruger mest, nemlig lange jerseytoppe med stretch. Bruger dem som korte kjoler og lange undertrøjer hele efteråret, vinteren og foråret, men dem jeg har er altså lidt kedelige. Så har tilføjet denne model to af mine favoritting, nemlig den asymmetriske bund (det er det der med at forlænge benene igen, og bryde linier op), og så de ekstra lange ærmer der kan rynke (og med garanti ikke kryber op midt på underarmen efter første vask! Synes sjældent mine længærmede er specielt lange!). Og som en lille hilsen til stilen fra nogle af mine favoritdesignere, er der et lille ribstykke på indersiden af ærmerne. En enkel detalje der gør, at modellen synes af lidt mere en “bare” en undertrøje.

Den rynker en del i siderne på mig, men som sagt er den for stor. Den skal heller ikke sidde ultra stramt, men pasformen er lidt finere i den rigtige str. Jeg har hevet den lidt op, så jeg ikke druknede helt i den, men underkanten er lige så asymmetrisk i virkeligheden som I kan se på billedet.

Den fåes også i en top, som har præcis samme pasform og asymmetriske bund, den er bare uden ærmer. Den kommer både i grå og sort, og bliver nok i virkeligheden den jeg kommer til at bruge mest, da den erstatter en alm. undertrøje. Gik altid og hev mine lange toppe op i siden (hvor de aldrig blev siddende ret længe), så ideen til designet lå egentlig lige for, og toppen var faktisk den første ting jeg designede.

Som I kan se er det syede plus også med på disse modeller (lidt svært at se på den sorte på billedet, men det er der).

 

Og så må jeg altså lige slutte af med at takke jer af hele mit hjerte for jeres utrolig varme modtagelse af mit projekt. Det er aldrig en selvfølge, at læserne kan lide det man laver, så det er altid med en vis nervøsitet man præsenterer noget nyt -som tilmed er ens hjertebarn. Men igen igen er I bare verdens bedste. 1000 tak <3

My take on the classic long stretchy top. One sleeveless and one with extra long sleeves. Probably the ones I’m going to wear the most, since they are so versatile. The sleeveless comes in black and grey, the other only in black.

 

 

New Coat

Jeg har faktisk et køb fra Hamborg jeg endnu ikke har vist jer. Chanelstøvlerne var nemlig ikke det eneste quiltede læder der kom med hjem.

Havde allerede kig på den hjemmefra, men med udsigt til lidt bedre europriser ventede jeg. Bouclé, quiltet læder og bikerdetaljer -what’s not to love??

Heldigvis er den stadig for varm at have på! Find den online her.

Bought this cool coat at Zara in Hamburg a few weeks ago.

My Design, Casual T-shirt

Jeg var jo egentlig ved at vise billeder af denne t-shirt, så tænkt det var oplagt lige at få den gjort færdig, og dele nogle af mine tanker omkring designet med jer. Kollektionen indeholder to t-shirts, og denne er den mere afslappede, lidt rockede variant.

Afslappet bl.a. p.g.a. den løsere pasform (jeg har en kollektionsprøve på, ville nok vælge den en str. mindre normalt, så den også bliver kortere), den store halsudskæring, og det grovmelerede, lysegrå bomuldsstof. Rocket p.g.a. de hvide opsmøg, den rå kant langs halsudskæringen og underkanten -og den asymmetriske kant. Inde i ærmerne er der hvid stof a la skjortelærred, men i en blødere, tyndere udgave. Har testet længe for at finde det helt rigtige, som ikke fylder og buler i ærmet, men alligevel giver lidt mere fasthed, så ærmerne er nemme at folde op. Desuden er opsmøget riet fast med et par sting på ydersiden, så de ikke glider ned, dog har jeg foldet dem yderligere op på billedet.

Kan rigtig godt lide effekten med de hvide opsmøg, det gør den lidt mere klassisk, og bliver super sej både til jeans og en fin pailletnederdel -lige i min ånd, ha ha ;)

Har valgt at lave underkanten asymmetrisk for at bryde de typiske linjer i et outfit. Synes tit jeg føler mig “skåret lige over” rigtig mange steder i min påklædning, og det er jo ikke ligefrem noget der slanker eller gør at benene synes længere. Kan bedre lide mine hofter i de skrå linier. Desuden var jeg også træt af at at proppe den ene side af min t-shirt ned i bukselinningen, netop for at skabe en skrå linie, så den effekt ville jeg gerne have permanent (den endelige udgave bliver lidt kortere, så effekten bliver lidt mere tydelig).

Der er ingen brystlomme. Det er der generelt ikke i kollektionen. Synes ligesom vi har set rigeligt basis med brystlommer. Alexander Wangs udgaver f.eks. (og uden sammenligning i øvrigt) er jo super cool, men jeg trænger til noget nyt. Desuden synes jeg modeller uden brystlommer generelt er mere klædelige til alle kropstyper.

Gik faktisk længe og spekulerede på, hvad jeg skulle erstatte brystlommen med, for et eller andet sted er det jo også lidt kedeligt uden noget foran. Derfor besluttede jeg at implementere plusset fra logoet i hele designprocessen. Syningerne på denne model er lidt grove og rockede, men falder rimeligt ind i stoffet på afstand.

Modellen kommer også i sort, ligeledes med hvide opsmøg. Lidt mere classy, den glæder jeg mig til at se :)

 

Håber I synes det er ok at høre mine tanker bag. De næste indlæg bliver ikke så lange, og jeg samler dem mere sammen, for nu har I jo hørt de fleste generelle overvejelser vedr. designet. Synes bare det er mest personligt, at I kender tankerne bag, præcis som jeg gennemgår dem sammen med min familie og venner. I må endelig ikke tro det er en salgstale eller sådan noget, og det er jo heler ikke sådan, at I kan købe det nu. Personligt synes jeg bare det er fedt at vise jer endnu en side af modeblogging -som I faktisk har været særdeles medvirkende til :)

Another one of my designs. A casual tee that is both classic and cool at the same time. There are no breast pockets in the collection. Wanted something else, since there have been so many designs with pockets during the last years. I replaced the pocket with a large plus in the front. It’ll be out in stores in January, and also comes in black with white. 

My Design, Sweatshirt

Jeg lovede jer jo det første kig på min basiskollektion, og jeg vil starte med at vise jer den sweater jeg har designet. Konceptet for kollektionen er jo basis. Tingene er klassiske items, men set gennem mine øjne, med nogle af de detaljer jeg rigtig godt kan lide. Plusset er som skrevet et gennemgående element i kollektionen. Hullet i siden af ærmerne kommer sammenriede, så man kan selv bestemme, om man vil åbne det og have hul til tommelfingeren eller ej.

Jeg har valgt sweateren i en grovmeleret lys udgave. Den kommer jo først i butikkerne til januar, så den skal passe ind i foråret. Materialet er derfor heller ikke for tykt, men dejligt blødt, med grov struktur, og kantsyningerne er rå. Pasformen er noget af det jeg har brugt mest tid på, så den f.eks. ikke blev for kort, havde for bred ribkant forneden, for stram hals osv. Det er noget af det jeg selv går mest op i, når vi taler basis.

Det gik rigtig godt med at præsentere det på messen. Der er salgsperiode netop nu, så jeg kan ikke sige noget om forhandlere osv. endnu. Det bliver super spændende!

A first look on my basic design. My take on the classic sweatshirt.

Gaia SS13

Et af de shows jeg havde valgt at deltage i under modeugen var Gaias. Umiddelbart er stilen i hendes design et stykke fra min personlige, men synes alligevel det er så fint, at det skal have plads på bloggen. Elsker hendes preppy tag på den enkle, skandinaviske stil, og som vanligt viste hun fantastiske evner til at kombinere materialer og strukturer -og så var der det letteste, tynde sommerstrik, som klædte stilen virkelig godt. Farveskalaen var holdt relativ enkel i creme, grøn, sort og rust, og så var der stærke orange detaljer, f.eks. på bælter og som elastik i sløjfeagtige frisurer.

Synes det var en meget helstøbt kollektion, og det samlede udtryk stod tydeligt frem. Stylingen var i tråd stilen ret enkel. Alle modeller havde opsat, stramt hår, markant sort øjenmakeup, og fine, preppy æblekinder. Og så var der også plads til lidt individualitet blandt modellerne, en af dem havde store tatoveringer på benene. Desuden havde Vibe Harsløf lavet fantastiske showpieces i rosenguld, både som detalje på sko, og albue- samt håndsmykke.

Her er mine billeder fra showet (de kan alle klikkes større, og ved at trykke på billedet kommer I videre til det næste). Der skal lyde en stor tak herfra for god placering, så jeg kan give jer nogle lækre billeder:

I chose to go and see Danish designer Gaia’s show. I loved the preppy take on the simple Scandinavian style.

Party Outfit

Som ventet en lidt sen update i dag -til gengæld med outfit fra i går.

Toppen er ny, og nåede lige akkurat at få den ind ad døren inden festen. Måtte simpelthen eje noget af Gestuz’s efterårsprint.

Havde den bedste aften i går, virkelig skøn fest, og dermed meget ømme fødder i dag. Fejrede min søde veninde som jeg har kendt siden børnehaveklassen -vi er 3 der stadig ses fra dengang.

Min søndag skal gå med at lave så lidt som muligt, spise burger, og hygge med familien. Hav en dejlig søndag!

My outfit from my friend’s great birthday party last night.

In a Fashion Flash

Så er jeg på vej hjem i bilen mod Aa. Dette billede er vist meget sigende for min modeuge denne gang. On the go -hele tiden. Har faktisk ikke engang et rigtigt outfitbillede, jeg stod vist ikke stille længe nok, ha ha :) Men har haft et skønt døgn med et par udvalgte shows, events og selvfølgelig lanceringen af min egen kollektion. Ville virkelig gerne have have været endnu mere rundt, og snakket med endnu flere, det er jo ikke så tit jeg er afsted, men kunne jo kun være ét sted ad gangen, så må tage revance en anden gang. Har til gengæld siddet og set alle shows jeg ikke nåede online -som blogger må man jo især elske den arbejdsform ;)

Gik som skrevet helt død i aftes, efter min kæreste og jeg havde indtaget meget, meget sen middag på Sushitarian (elsker det sted!). Så tog i stedet for fest bare en cider på Bishops Arms -skulle jo også tidligt op her til morgen ;)

Jeg et par modeugeindlæg i ærmet til jer. Hav en dejlig lørdag, og bær lige over med mig, hvis jeg ikke opdaterer så tidligt i morgen, skal jo som sagt til stor fødselsdagsfest i aften. Bliver skønt!

Guess this picture says a lot about my fashionweek -always on the go. I haven’t even got a proper outfit shot. Oh well, had a lot of fun, saw a few shows, talked to a lot of sweet people, and got to present my collection.

Skanderborg Outfit

Hermed mit outfit fra Skanderborg festival. Mine lædershorts er nærmest blevet fast inventar på festival. De er vildt praktiske og rare at have på! Flade sko der var klar til at rocke, og min gamle favorittaske der trængte til at få lidt luft.

Blake shorts, Topshop bag, Minimum knit, My design for Minus t-shirt, Converse.

Og 1000 tak til alle jer der kiggede forbi i går, hvor var det skønt at se jer! Min modeuge slutter med en dag på Vision med at præsentere kollektionen. Og måske derfor var vores aften i aftes også relativt stille og rolig. Havde ellers lagt an til den store modefest, men sengen på hotellet trak alligevel for meget. Vi kører hjem sidst på eftermiddagen, og så står den på 30 års fødselsdag hos min veninde. Busy bee ;)

My outfit from the festival. Love my leather shorts on days like that.

2 Festival-favoritter

Udover musikken, som naturligvis er det allervigtigste, så har jeg to meget store festival-laster.

1:

MADEN! Og takket være 3 søde læsere fik jeg med det samme spottet festivalens bedste burger. Tak piger! Havde glædet mig hele dagen, ha ha :)

2:

KOLDE ØL! Især når man kan være heldig at finde boder med special-øl. I går fik jeg f.eks. en Snakebite, ah.

 

Og så krydret med glade mennesker og festivalstemning, så er det bare perfekt. Bliver helt ked af, at det er årets sidste.

Outfitbillede kommer senere :)

My two favourite things at a festival, besides the music of course. Food and cold beer.

Blur

Dette billede siger alt om koncerten med Blur i går på Skanderborg. Det var vildt -på alle måder! Og jeg fik en Damon Albarn i hovedet, det har jeg alligevel aldrig prøvet før ;) Fik måske liiidt for mange detaljer, så som hans sved der dryppede ned på mit ansigt, og udsigt til et ægte britisk tandsæt, men altså, vi havde den vildeste fest, og det så bandet også ud til at have.

Jeg var fuldstandig hensat til 90’erne. Deres moves var præcist de samme som dengang. Alex James der har sin egen lille dans og vrik med bassen, og Albarn som den helt store entertainer og charmør.

Selv tøjet og frisurerne var de samme. Er ret sikker på, at Albarn havde 501’ere på, det var i hvert fald Levi’s ;) Classic.

Koncerten var som skrevet helt vild. Vi stod helt oppe foran, midtfor, og så beder man jo selv om det, men hold da op -jeg er aldrig blevet presset så meget i mit liv. Der var så vildt tryk på, og folk væltede rundt. Det er selvfølgelig altid fedt at have en fest, men havde indtryk af, at der var nogle der bare var der for at “se giraffen”, og så havde drukket sig mega stive. Der kunne jeg virkelig godt have ønsket, at koncerten ikke havde været på en festival, og de havde spillet for sig selv. Men pyt, koncerten var episk, intent mindre, og mine lunger er næsten foldet helt ud igen ;)

Sjovt nok endte vi med at stå sammen med en super sød læser, Michelle, og hendes kæreste, så det var ekstra hyggeligt!

De spillede et perfekt miks af de helt store hits, lidt nyt og så nogle af de virkelig velskrevne sange, som måske ikke blev de allerstørte hits, men gav et godt indtryk af bandets spændvidde. Havde lidt frygtet det ville blive en hitparade, og selvom det selvfølgelig også er cool, er det aldrig rarere at få et bredere og mere nuanceret billede af bandet.

De har også fået gode anmeldelser over hele linien, så vidt jeg kan spotte -meget velfortjent (siger jeg, ganske objektivt, ha ha). Men hvad sker der for, at BT sender en anmelder afsted, der ikke engang ved, at Blurs store hit hedder “Country House” og ikke “Country Life”. Det er da pinligt…

Er på vej til modeugen i Kbh lige nu, og hører allerede “Parklife” i bilen, så ved man, at det har været godt! Hvis det bliver vist i tv, skal I klart tune ind når de lukker OL med t spille i Hyde Park.

Ps. I aften er jeg sammen med Stine Goya i Neye på Strøget i en times tid kl. 20, hvis nogle af jer er i nærheden, og har lyst til at sige hej :)

Went to a Blur concert yesterday. Finally! I’ve been waiting since the 90’s and wasn’t disappointd. It was an epic party!

Konkurrence -Black Lily

I anledning af det nu er modeuge, og at Black Lily for første gang lancerer en tøjkollektion (se den her), så har de været så søde at udlove 2 lækre styles (som jeg har udvalgt) I kan vinde:

Vi kan rigtig, rigtig godt lide jer -så vi håber, at I også kan lide os? For at deltage skal I synes godt om Black Lily OG Clamour for Glamour på Facebook. Desuden skal I skrive en kommentar med hvilken messe Black Lily udstiller på under modeugen (hint, tjek FB). Husk at skrive jeres rigtige email, ellers kan vi ikke kontakte vinderen :)

Konkurrencen slutter på søndag kl. 22. Da vi begge lige skal have mulighed for at tjekke vores FB, offentliggøres vinderen først et par dage senere her i kommentarfeltet og på FB :)

Hav en god torsdag -nu står min på BLUR!!!

Sorry, this competition is only for DK residents :(

+ SS13 preview

Jeg kan ikke lade være med at give jer et lille preview på en af tingene fra kollektionen…

Måske I kan se (hvis I kigger godt efter)  bl.a. hvorfor kollektionen hedder noget med +?

I skal nok få mere at se senere, der er flere detaljer :)

Om lidt kommer en en lille konkurrence online, for at fejre modeugen!

A very small preview on one of my styles from the SS13 collection. You’ll get more pics later with more details.

Gotta Love Projects ;)

Jeg synes jeg har præsenteret jer for en del projekter den seneste tid. Det startede med pods for byBiehl, så min smykkekollektion, så mit t-shirt print, og nu senest min basiskollektion +.

Det er så fedt at blogging kan føre til så mange ting. De tre vigtigste grunde tror jeg er; Jer (at I har lyst til at støtte op om det, følge med osv.), en god ide og så masser af hårdt arbejde.

Jeg ved de sidste 2 parametre allerede er til stede i det projekt jeg nu vil præsentere jer for -og forhåbentlig kommer det første så også til :)

Looklab er nemlig gået sammen med Anywho om at lancere et nyt koncept, som hedder marchémarche. I har sikkert allerede læst om det på andre blogs, eller set de banners der har kørt her (hvor man jo kan vinde en Chaneltaske, hvis man signer op inden d. 27/8). Men det er altid lidt pseudo, hvis ikke det er blevet præsenteret ordenligt, af alle parter der er med i projektet -derfor også hos mig.

Kort og godt går det ud på, at man hver onsdag modtager et nyt tilbud på sin mail. Tilbuddet er i begrænset omfang (først til mølle), og vil typisk være et gavekort/kode til en lækker webshop/brand (både mode og skønhed), hvor man f.eks. sparer 50% på køb til et vist beløb. Allerede nu har jeg luret de kommende tilbud -and it’s goooood, ha ha :)

Mine projekter står jeg helt alene med, eller dvs. jeg har udvalgt nogle helt fantastiske folk jeg samarbejder med omkring dem, men de overordnede ideer er mine. Derfor er det skønt med et projekt, hvor jeg er med, men også lader andre om at få ideer, udvikle osv.

I må meget gerne skrive hvilke brands/webshops/varer I godt kunne tænke jer vi samarbejdede med, kan se der allerede er mange gode forslag hos Sofie, men alle læsere er jo ikke ens :)

We’re launching a new concept called marchémarché soon toghether with another Danish blog, Anywho. For now it’s only in Danish, sorry :)

Så er der salgsprøver!

Så er der lige kommet salgsprøver ind ad døren, det er bare vildt spændende -og sejt endelig at se det (næsten) endelige resultat. Grunden til at jeg skriver næsten er, at der lige er en lukning som bliver finpudset i den endelige produktion, og et enkelt materiale der skal lidt mere elasthan i, men det er småting heldigvis.

Får taget lidt billeder senere, men kan ikke vise jer det hele endnu, da det jo først skal præsenteres på Vision-messen. Men farverne kommer jo nok næppe som nogen overraskelse :)

My sales samples just arrived, so excited!!

My New Winter Boots

Hmm, nogle gange er ord egentlig lidt overflødige. Nu får I nogle alligevel ;) Sig hej til mine nye vinterstøvler. Perfekte vinterstøvler, vil jeg gerne tilføje. De har alt det et par vinterstøvler bør have; De er praktiske, varme, gode at gå i og classy as hell ;)

Det føltes så underligt at købe dem på en af årets varmeste dage i Hamborg, men så rigtigt. Havde egentlig kig på en længere model fra sidste år på eBay (kan bare ikke helt få mig til at købe dyre ting der?), så da denne korte udgave, der på alle måder er meget mere mig, stod i Hamborg, måtte de jo med hjem.

Meet my new winter boots. Bought on one of the hottest days in Hamburg, but it felt so right. Love them!

In Aarhus

Tilbragte en del af min søndag i Århus, hvor Pixi Partner-in-crime havde lavet en date med en vis Bamse, og så måtte vi andre følge med… Fair nok, jeg har jo trods alt en date med Blur på torsdag, noget for noget, ikk ;) Apropos, så har jeg opdateret Spotify med mine all-time Blur favoritter som opvarmning. Klart flest fra favoritpladen “The great escape” fra ’95. Det var virkelig lyden af mit værelse i de tidlige teen-år. Overvej lige hvor meget fantastisk og nyskabende musik der udkom lige i starten til midt-halvfemserne (og her tænker jeg ikke på Whigfield eller “Macarena”, ha ha). To genrer der ligger mit hjerte meget nært; Britpop og grunge (sidstnævnte klart mest, men altså hvem kan stå for navne som Blur, Oasis og Pulp? Her tager jeg gerne hele bagkataloget).

I øvrigt beklager jeg, at iPhonebilleder fylder så meget på bloggen, men mit kamera er ret utilregneligt for tiden, så når det strejker må telefonen frem ;)

American Apparel t-shirt, by Zoe skirt, Zara flats + jacket + necklace, Chanel bag.

Some pics from Aarhus yesterday. Sorry about the many iPhone pics these days, but my camera isn’t collaborating right now, so sometimes I’ll have to use my phone. Better than nothing, right?

Camille Kaasby-Wang + Minus

Modeugen starter officielt lige om lidt, og derfor er det også på tide at præsentere mit nyeste projekt for jer. Jeg har indledt et samarbejde med Minus, hvor jeg har designet min egen basis-kollektion af overdele. Overdele som jeg selv har manglet i basis-junglen. Totalt drømmeopgave.

Kollektionen hedder Camille Kaasby-Wang + Minus, og jeg har selv stået for alt design, ned til mindste detalje. Lige fra navn, til det grafiske look på hangtag + badge (som følger med alle hangtags), til de forskellige styles. + (plustegnet) er generelt gennemgående for hele projektet. Synes det passer perfekt, da man kommer til at se en lidt anden side af Minus. Derfor bliver den heller ikke nødvendigvis forhandlet af alle Minus-forhandlere, men vil også være at finde i andre butikker.

Og så ville jeg jo ønske, at jeg kunne vise jer billeder, men salgsprøverne har været forsinkede, så jeg når det nok ikke inden modeugen går i gang.

Til gengæld kan I komme og se alle 8 styles på Vision-messen, hvor de er at finde på stand L387, og jeg er der selv lørdag formiddag og middag.

Glæder mig SÅ meget til at vise jer det hele :)

 

Fashionweek is just around the corner, and it’s time to introduce my latest project to you. I’ve designed 8 basic tops for Danish brand Minus. Looking forward to showing it at the Vision fair during Fashion Week! And of course to you when I get some pics!

AW12 Keywords

Når en ny sæson står for døren, har jeg altid nogle stikord jeg bruger når jeg sorterer i garderoben, så jeg ved hvilke ting jeg vil have på loftet eller sælge. Og når jeg har fået skabt en slags overblik, så ved jeg hvad jeg mangler, og kan shoppe efter. Nogle gange kan jeg godt finde på at snyde lidt, og shoppe en anelse før jeg har overblik i garderoben, men det er altså lidt fy, for jeg kommer nok oftere til at købe ting, hvor jeg måske burde have prioriteret anderledes -hvis bare der havde været lidt bedre overblik.

Det er der ved at blive skabt i disse dage, og tænkte det kunne være sjovt at dele mine stikord med jer. De er ret random, og det er egentlig pointen med dem. Det er alt fra specifikke kollektioner, designere til materialer og farver. Ikke nødvendigvis specielt trendbaseret, men meget mig:

Og der kan sagtens komme flere til i løbet af de næste uger. Hvad synes I? Har I også stikord for sæsonen? Del gerne :)

These are my keywords for the upcoming AW12 season. Some are new, some are old. Quite random, but I guess you can recognize me in them.

 

Purple Details

Hermed hele outfittet fra i går. Fik lyst til at fremhæve det lilla i mine shorts, og gik i gemmerne efter min Balenciaga clutch.

Og så med min grå denimskjorte så det ikke blev alt for fint + armbånd af eget design.

Lee shirt, H&M Trend shorts, Zara sandals, Balenciaga clutch.

My outfit from yesterday. Wanted to match the purple in the shorts, so found my old clutch.

 

Refreshing

Nå, jeg døde ikke helt i hængekøjen i dag. Vi udnyttede det gode vejr til at gå ud og få “Easy Shakes”. Er stor fan af af banan + mynte kombinationen, især i lækkert solskin!

Tror jeg ender min lørdag i sofaen med godt selskab og dårlig film, bør jo nok lade lidt op til næste uge, hvor der jo som skrevet både er modeuge OG Blur-koncert, yay!

Went out for “Easy Shakes” today in the sun, full outfit tomorrow :)

 

Just relaxing ;)

Beklager den sene opdatering, troede ikke det blev så sent i går, så havde ikke forprogrammeret noget til jer. Morgenen og formiddagen er blevet brugt på afslapning, ældstebarnet er sendt til mormor og morfar, OL kører i baggrunden (hvorfor er det, at man pludselig sidder og følger med i badminton og sejlsport?), og solen skinner, så forudser mit næste træk involverer en hængekøje ;)

Outfittet er ikke fra i dag, men det kunne det lige så godt være, for er faktisk i det samme. Løst og let, perfekt til en lørdag med liiidt tungt hoved ;)

Whiite pants, Minimum top, Zara sandals.

Sorry for the late update, I didn’t realize it would be so late yesterday. I’ve just been relaxing all morning -much needed after great company last night ;)

 

Happy Friday

Så blev det fredag igen, den sidste inden det går løs med modeugen. Jeg har besluttet at deltage denne gang, dog kunne det kun gå op med fredag og lørdag, da jeg har et par projekter der. Det ene er noget jeg har arbejdet på længe (!) der endelig bliver officielt (I bliver de første der ved det, venter bare lige til det er helt klart! Lige et par dage endnu), og det andet bliver noget, hvor I har mulighed for at komme forbi og sige hej fredag aften. Skal nok præcisere med med tid og sted -men som teaser kan jeg sige, at jeg har teamet up med Stine Goya til launchen af hendes kollektion for Adax.

Desuden satser jeg også på at nå et par shows, og en messe eller to, bare lige for at få lidt fashion mellem fingrene.

Hav en skøn fredag! Min byder på gode venner, sangria og tapas (forhåbentlig ude i en lun sommernat, fingers crossed!

 

Ps. Har fundet nogle teen-billeder af mig, men synes de er lige random nok herinde, så I får dem på Facebook ;)

Ooooog, så har de søde folk hos Universal og Spotify sørme opgraderet mig, så jeg har fået min egen url + profil til min playliste. I finder den her (lige pt. ligger der mine 10 Beach Boys favoritsingler + lidt numre som betyder meget for mig, men jeg skifter ud ca. 1 gang om ugen. Nogle gange sletter jeg det hele, og andre gange sætter jeg bare flere på, og skifter lidt mellem favoritterne).

By Zoe jacket, Blake shorts, Chanel bag + sneaks, H&M Trend top.

Last Friday before Fashion Week in Copenhagen. I’m going on Friday and Saturday this time. Looking forward to having a good time, be inspired, and work quite a bit.

The good people at Universal and Spotify has upgraded my account, so now you’ll find my playlist right here. I change it every week. Sometimes I delete it completely, and other times I just add new tunes.

 

 

New in Shops

Yay, det er august, og de nye varer begynder at være på hylderne i de “rigtige” butikker, og ikke bare hos Highstreet’en. Elsker sæsonstart, særligt når det er efterårskollektionerne.

Har udvalgt lidt favoritter fra ligeledes et par favoritshops:

Strøm har bl.a. nyheder fra Anne Vest. Åh, en vinter i en lækker kokoon-cardi med læderærmer ville ikke være dårligt! Toppen med fin farvesammensætning fra Vanessa Bruno er jo perfekt at bruge nu her og i det tidlige efterår, og jakken med læderrevers fra Iro er et ret perfekt bud på en hverdagsblazer, der ikke er for fin.

Youheshe frister altid, f.eks. med lækkert bouclé og strik fra Iro. Den monokrome vest fra See by Chloé er virkelig sej, og Alexander Wang laver jo altid lækker basis. Nederdelen er jo godt nok ikke den helt rigtige blå aka “Klein”, men tror måske også denne nuance gør sig bedre i stort format på min bagdel, ahem ;) Bagstykket til en ørering fra Maria Black er virkelig godt tænkt, tror mit øre ville være fint med takker :)

Finally some of the AW12 collections are in stores. The best season ;) I picked out some favourites for you.

New Girly Coat

Mit outfit fra koncerten i går i ny, girly frakke -selvfølgelig fra Zara (og online lige her), fristes man nærmest til at sige (og skræmmende nok er det faktisk ikke den eneste frakke jeg har købt derfra…). Købte den på min tur til Kbh for et par uger siden. Umiddelbart er den ikke helt min stil, og så alligevel. Synes den er så girly fin på Chanel-måden, og det skal man jo også have en pixi smule af, ikk? Den er jo stadig sort ;)

Gik så all in på girliness og hoppede i pink bluse med pink negle og Chanel taske til -tilsat afslappede jeans og skulls-fødder.

Zara jacket + loafers + blouse, Lee jeans, Chanel bag.

Bought this new girly coat at Zara some days ago. Love the casual Chanel vibe!

Simple Tee

Yay, var til fantastisk koncert i går. Hvor lyder Beach Boys stadig magisk, Brian Wilsons genialitet fascinerer mig dybt (omend han er en levende reklame for, hvorfor man IKKE skal tage stoffer, wow!). Så stort endnu engang at opleve rygradden af så meget nutidigt musik -dansede og rockede i 2½ time. Lyden var virkelig god, harmonierne sad lige i skabet, ja selv frygtelige “Kokomo” lød anstændig da de bl.a. havde pillet olietønderne ud. Hurra, i dag vil jeg lytte til “Pet Sounds” og “Smiley Smile” hele dagen :)

Nå, fashion ;) Noget af de bedste i min garderobe er enkelt basis. Det fungerer bare altid, og nemt at style det i retning af sæsonens tendenser. En personlig favorit er en grå, slidt tee og røde negle.

As simple as that ;)

Press, Et Cetera

Jeg har helt glemt at vise jer de modesider jeg lavede til seneste nummer af Et Cetera (som udkom i slutningen af maj). Nu ser vi jo frem mod efterårssæsonen, så indholdet er ikke lige så aktuelt længere som da det udkom ;) Et Cetera er ikke et modemagasin, men et livsstilmagasin på over 150 sider, som udkommer i 25.000 eksemplarer i Aalborg og omegn 8 gange årligt -og det er ganske gratis. Jeg har tidligere beskrevet, at der bl.a. både er portrætter, interviews, musik og mode. Mange af tingene har en nordjysk vinkel, men det er ikke alle. F.eks. kommer mit interview med Mika jo i det næste nummer!

I det seneste nummer var der også et interview med mig, hvis ikke I fik læst det (det er jo ferietid!), så kan I finde det lige her.

Udover 2 faste modesider, har jeg også en “Siden sidst” side hvor jeg skriver om mine projekter, og hvad jeg har lavet, og så bliver der også bragt nogle få af mine indlæg her fra bloggen på tryk. Sidstnævnte er altid så mærkeligt at se :)

Ps. Jeg skal til fantastiske Beach Boys i aften, og jeg glæder mig helt sindssygt. Har hørt hhv. Brian Wilson og Mike Love i hver deres konstellation tidligere, men aldrig sammen! De har fået gode anmeldelser, men de er jo aldrende herrer, så er spændt på om alle mine forventninger bliver indfriet. Håber det bliver mere Pet Sounds end Hawaiiskjorter ;)

Har lagt mine 10 favoritsingler fra Beach Boys ind på min faste playliste på Spotify, hvis nogle af jer bruger det? Tænker det er lidt smartere end at lægge 10 Youtube videoer op. Bare søg på Clamour4Glamour derinde, har kun én playliste jeg skifter lidt ud på :)

Some fashion pages I made for Danish Magazine Et Cetera back in May about the 4 most important trends according to me ;)

Layering up at the beach

Crazy sommer hvor man skal have så mange lag på. Jeg er SÅ glad for jeg ikke har investeret uhyrlige summer i let sommertøj og -sko. Basics og efterårskollektioner er vejen frem! Forleden dag ved stranden var jeg nødt til at pakke mig lidt ind, for at holde den kølige vind ude (ok, nok heller ikke det varmeste sted at opholde sig i disse dage), men hey, bare selskabet er godt, ikke ;)

Zara jacket + t-shirt + pants + sandals, Minimum vest + scarf, Chanel bag.

Crazy summer where you have wear so many layers!