New Hoodie

Jeg nåede en hurtig tur forbi Weekday i går -og ganske som forventet faldt jeg hverken for noget i dameafdelingen eller på udsalg. Næ, herre-afdelingen er for det meste min ven -men det er jo også praktisk, at jeg så kan dele med kæresten ;)

Tænkte denne hættetrøje ville være ret sej over f.eks. en skindjakke, som en slags tynd, casual frakke:

Den koster kun 250,- og hedder Pure Hood, men den ser virkelig kedelig ud på bøjlen, så den skal prøves på ;)

Bought this great mens hoodie at Weekday yesterday. Perfect for layering.

Interview

Jeg har jo takket ja til at være del af Aalborgs nye, gratis livsstilsmagasin Et Cetera, hvor jeg er ansvarlig for modestoffet. Magasinet udkommer i 25.000 eksemplarer, og ligger udvalgte steder i og omkring Aalborg. Elsker når nye initiativer ser dagens lys -især når det er i min hjemby! Synes det får dækket både undergrunden (og der er mere end man skulle tro) og overgrunden af området -og det har selvfølgelig også andre nationale afstikkere.

I første nummer er der bl.a. et interview med mig, og selvom jeg knapt nok selv har læst det (det er simpelthen for underligt sådan noget…), så vil jeg lige dele det med de af jer, der ikke fik klikket jer ind og så onlineversionen af magasinet her.

Og så er der ellers dømt mega stor Camille…

Pyh, er I der stadig? Ha ha ;) Der er mere mig, men tror liiige vi tager en pause :)

An interview with me, but only in Danish ;)

Summer Wrist

Elsker mine byBiehl charms endnu mere, når jeg kan lave et sommerhåndled som dette. Meget personligt og mig, og så er det fyldt med sommerfarve, ah!

Må vist snart få købt nogle bånd i flere farver, de koster jo ingenting, og de tilføjer virkelig noget uhøjtideligt og naivt til hele udtrykket.

Mange bliver i øvrigt overrasket over, hvor små mine charms i virkeligheden er, fordi jeg altid fotograferer dem så tæt på -men ellers kan man ikke se alle detaljerne jo :)

Hav en dejlig tirsdag!!

Wellies Galore!

Nu hvor der står en festivalsæson for døren (der muligvis bliver våd? Hope not!), er det ret aktuelt at kigge efter nye gummistøvler, hvis man altså mangler et par.

Selvom jeg synes det er en af de mere kedelige investeringer at gøre sig, så er det samtidig en af de ting, man ender med at blive ret glad for (især når regnen står ned, og yndlingsbandet spiller…). Det er samtidig også en af de ting, det nok ikke kan betale sig at købe alt for billigt, da man får sindssygt trætte ben og fødder af en hel dag i røjsere med dårlig pasform, uden nogen nævneværdig sål og støtte -og hvad værre er, hvis de går op i svejsningen inden festivalen er forbi (og jeg skal hilse og sige, at det er pænt svært at skaffe nye røjsere på en festival hvor der regner, og ALLE andre også har brug for et par. Da vi var på Reading festival, stod folk i lange køer nede i selve Reading, for at være klar når nogle af byens skobutikker modtog nyt lager af støvler. Rimelig nederen at bruge sin festival på det! Hurra for at mine holdt)!

Omvendt er det jo heller ikke fedt at bruge hele festivalbudgettet på gummistøvler!

Jeg har fundet nogle par, som jeg i hvert fald ville overveje (ok, 2 af parrene er over mit budget, men det er SÅ pæne, så dem synes jeg også lige I skulle se:

Måske I kan fornemme, at der SKAL være en form for hæl på mine gummistøvler. Det er simpelthen nødvendigt, for at min lænd ikke skal gå i koma sidst på dagen (hvor alle de bedste koncerter jo ofte er, ha ha), og så synes jeg egentlig også det er pænest.

Jeg tror faktisk mine næste røjsere skal være fra Viking! Jeg synes egentlig de har nogle ret enkle og fine modeller, især de forede med ribkant og dem med snøre bagpå gad jeg godt hoppe i vandpytter i. Og det er da i hvert fald traditionel, nordisk kvalitet, til gode priser (fra ca. 299,- til 699,-)

Huntress-modellen tog jeg med, fordi jeg nu flere gange har hørt fra nogle af jer, at I synes de alm. Hunters er for smalle i skafterne. Huntress er samme model, men med bredere skafter -og er modsat de andre, faktisk lavet til kvinder. Så hvis I ikke havde spottet dem, er tippet hermed givet videre.

Aigle skulle lave gummistøvler i en helt fantastisk kvalitet, og et mere end værdigt alternativ til de populære Hunter.

De quiltede fra Hunter er vildt lækre, men alt for dyre til mit budget (1549,-). Det samme kan jeg sige om dem fra Ilse Jacobsen (1349,-), desværre (det er da ellers ret blæret med det ridelook).

Alle støvlerne er fundet hos Brandos. Og nej, jeg har ikke modtaget noget som helst for det, men det var bare dejligt nemt de var samlet på ét sted.

Hvor er jeres yndlingspar fra? Hvis I da har et par… endnu ;)

The festival season has begun a while ago, and that means time for wellies as well. I’ve found some favourites that I’d love to buy if I needed a new pair this season. All can be bought at Brandos (and no, didn’t recieve anything to write that, it was just the easiest).

 

Wind in my hair

Nogle gange trænger man bare til at tage ud i det blå, og få håret blæst godt igennem af vinden. Jeg har sagt det mange gange. Jeg er heldig at bo så tæt på en af de smukkeste strande :)

En ny uge er begyndt, men nu er ferien lige rundt om hjørnet. Måske mange af jer allerede så småt er taget afsted?

Utzon jacket, MbyM knit, Blake shorts, Converse, COS tee.

Sometimes all you need is the fresh wind and one of the best beaches.