Tjena!!

Man kan alligevel mange ting med sin baby. Som f.eks. at iføre den en totalt grim, omend maritim, hat, og sejle på vandcykel (eller cykle…??) ned forbi Kungsparken i Malmø. En i øvrigt super skøn og smuk tur, som jeg varmt kan anbefale alle med planer om at tage til Malmø (en enkelt flaske hvidvin ville nu også klæde turen). For ja, jeg er nemlig pt. i Malmø med familien -faktisk har jeg været der siden i går, og tager hjem igen i morgen eftermiddag. Hvad jeg laver, og hvorfor, skal I nok høre meget mere om -der kommer selvfølgelig også en pixi Malmø guide i nærmeste fremtid. Oooog så har jeg da også udsalgsshoppet en enkelt ting eller to :)

I’m currently in Malmö, Sweden with my family. Yesterday we went out sailing :)

Sequinned Heels

I bedste anti-Roskilde-stil stak jeg her til eftermiddag fødderne i disse fuldstændigt fantastiske heels fra Zara:

Jeg var såååå tæt på at snuppe dem med hjem, men dels er det sidst på måneden, og dels mangler jeg faktisk ikke et par heels (men gør man nogensinde det??). Og så selvfølgelig det faktum, at sidst jeg havde Kirkwoods på (til vores LL-event) havde jeg ondt i lænden i 3 dage efter… ahem, nogen der sagde ude af træning?? Men nøj, de var altså lækre. Perfekt buede ved vristen, rund, feminin snude, og med chunky pailletter for ægte, rå glamrock stil. De fåes også online lige her.

Love these sequinned heels from Zara, I was so close to buying them, but didn’t though.

Rød + Grå

Godt vi ikke er i december, for forleden var jeg i grå og rød ;) Kan rigtig godt lide den farvekombination, men ved juletid kan man godt få lidt forkerte associationer…

Topshop blazer, Zara t-shirt, Gina Tricot jeans, Hermès bangle, Balenciaga bag + Lanvin flats.

Der er lige lidt flere billeder til dem der har lyst -har fået galleriet lavet lidt om, så headeren er væk når I klikker på billedet til det næste :)

Love this red/grey combo, although it’s not the best thing to wear during December ;)

Verdens fineste pige-kommode

Mange tak for jeres meninger og inputs til indlægget nedenunder. Jeg har endnu ikke lagt mig fast på sommerindholdet (andet end alt det som jeg jo altid laver), så I er stadig velkomne til at give jeres besyv med. Jeg tror det er rigtig sundt at overveje ens blog, og dens indhold, engang imellem, også selvom man er helt tilfreds med tingene som de er, og måske ikke har planer om de vilde ændringer. Og som flere af jer skriver, så laver jeg jo alle indlæg på Camille-måden, så lagersalgsinfo, billige flyverdragter osv. kommer aldrig nogensinde på denne blog, heller ikke selvom der er sommer-tema ;) Lige så vel som alles privatliv fortsat skal respekteres, og det være både min kæreste, børn, veninder osv., det vil der heller ikke blive ændret på. Men hvad vil jeg så?? Jamen jeg vil prøve at finde en måde, hvor jeg kan tilgodese flere læsergrupper her henover sommerperioden, så der er en ekstra god grund til at kigge herind, selvom sommervarmen, grillaftener osv. fortsat lokker os alle udenfor. Der kommer selvfølgelig masser af “Dagens”, og faktisk bliver nogle af de bedste billeder på bloggen altid taget her i de næste par måneder, da jeg har meget mere tid til bloggen end ellers. Det er også nu jeg har tid til at lave diverse guides og special-indlæg (f.eks. med en fin pixi-partner-in-crime eller om at finde den perfekte grå t-shirt). Og apropos sommer-temaer, så nævnte jeg selv børn, men I var straks hurtige, og nævnte at flere bolig-indlæg også meget gerne måtte finde vej i sommervarmen. Fine by me!! For ja, jeg blogger da for min egen skyld, det ved I, men altså, hvis jeg kan gøre jer glade samtidig, så vil den gode karma jo ingen ende tage i Blogland, ha ha :)

Nu holder jeg mund lidt, og viser jer i stedet den fineste kommode jeg nogensinde har set, som bare passer perfekt til en pixi pige (og så fik jeg lige kombineret 2 sommeremner, hæ):

Tror det er en scene fra “Svinedrengen” der er skåret ud, SÅ fint!! Kommoden er secondhand, og fundet i en butik der hedder By Frank her i Aalborg, som ejes af en ung pige, der selv opkøber, og sætter tingene i stand. Det er ikke her man gør et kup på prisen (de er sådan typisk a la dem i secondhandbutikkerne på Vesterbro), men man kan til gengæld finde små perler som denne kommode. Og en ung, kvindelig iværksætter med en god ide støtter jeg altid gerne, så regner bestemt med, at der kommer flere køb derfra på et tidspunkt.

Bought this amazing vintage dresser for my daughter, love the look!!