Two of the coolest musicians ever

Kan I se hvem det er??

Det er fra 1994, allerede dengang var de legendariske. I dag er de det endnu mere, og ser nu sådan her ud:

Egentlig utroligt hvor lidt de har ændret sig, der er i hvert fald ikke tale om noget påtaget scenelook fra de aldrende herrer ;) De er begge ophavsmænd til nogle af de mest fantastiske rocksange, og især en af dem har jeg en ret personlig relation til… Så hvis I kender mig godt, er det nemt at se hvem de er :)

Anledningen til det nederste billede er i øvrigt, at de sammen har været ved at indspille et nummer, som netop i disse dage mixes færdigt -behøver jeg sige, at jeg har super høje forventninger til det samarbejde??

Two of the most amazing musicians of our time in 1994 and today.

Pics: Twitter.

Gode udsalgsfund

Jeg gad virkelig, virkelig godt at disse ting flyttede ind i min garderobe. Alt er på udsalg, men mit budget er desværre mærket af ferie og festivalsæson, så må nøjes med at savle i tastaturet… Øv altså :)

Storm & Marie LBD, UgaBuga ørering, fantastisk Iro statementjakke, Underprotection bh og top -danks undertøj med god samvittighed, Gestuz printet top, cool Designer’s Remix bukser, top fra Daisy -elsker virkelig den model, selvom jeg har to gad jeg så godt have en mere, anderledes skindjakke fra Bllack Noir, lækre basisstøvler fra See by Chloé, og uundværligt tørklæde fra Rabens Saloner.

Desuden har Nelly også startet udsalg, og da vi jo kører kampagne med dem pt. er det virkelig svært at stå imod at tjekke deres udsalg. Går jo ind på min blog flere gange om dagen, og ser de dumme banners, ih!!

Some great items on sale, that I’d love to buy… if only I had the money.

LL’erne på tur 2

Så får I lige 2 del af mine event-billeder. Jeg fik slet ikke taget nogle af jer læsere, og det var der egentlig to grunde til. 1, så har vi 7 bloggere jo valgt, at vi godt vil optræde med billeder på nettet, men det er jo ikke sikkert, at man som deltager i et event har lyst til -og der skal være plads til, at man gerne vil være privat. 2, så gik det så vildt for sig, og var så overvældende at være vidne til, at det sidste i verden jeg koncentrerede mig om, det var at tage billeder. Ville hellere bruge tiden på at snakke med jer jo.

Så der er kun billeder fra den sidste del af turen, men dem får I lige lidt flere af her:

A few more event pics.

ENDELIG hjemme.

Goddamnit Norwegian :( Jeg vil spare jer for et mavesurt indlæg om et dårligt (og ekstremt forsinket) flyselskab, og i stedet vise jer et par billeder fra arkivet, mens jeg falder ned med en øl og falaffelsandwich, og kroppen godt plantet i et styks lilla sofa. Jeg har billeder med outfits fra Malmø, fine køb, og så kommer der selvfølgelig også en guide, når jeg får gjort lidt orden i alle billederne. Nu står den vist bare på afslapning og seng.

KM Topshop leatherjacket, Whiite top + scarf, All Sains cardigan, Gina Tricot jeans.

Finally home. Got extremely delayed at the airport, so tonight is all about relaxing.

LL’erne på tur 1

Jeg har stadig mange billeder fra vores event med DSB. Så lægger dem op i småbidder, så I forhåbentlig ikke kører helt træt i dem, og da de er i et galleri, er de relativt nemme at springe over hvis det er :) Vi har skrevet en del om det event allerede, men jeg vil personligt sige jer der deltog en kæmpe, kæmpe tak. Det var SÅ fantastisk at Clamour for Glamour “gik live”, og hver gang jeg møder nogle af jer, bliver jeg både stolt og ydmyg over mit lille projekt. Håber jeg levede op til jeres forventninger, I levede i hvert fald til fulde op til mine :)

Husk forresten at deltage i vores konkurrence her, det er ved at være sidste udkald. Puh, jeg tør slet ikke tænke på hvor meget Rick Owens man kan få på udsalg for det gavekort på 3500,- til Trier Copenhagen… Øv man ikke selv kan vinde, min Malmø tur har ikke just gavnet mit shoppebudget :(

Just some more pics from our event :)

Tjena!!

Man kan alligevel mange ting med sin baby. Som f.eks. at iføre den en totalt grim, omend maritim, hat, og sejle på vandcykel (eller cykle…??) ned forbi Kungsparken i Malmø. En i øvrigt super skøn og smuk tur, som jeg varmt kan anbefale alle med planer om at tage til Malmø (en enkelt flaske hvidvin ville nu også klæde turen). For ja, jeg er nemlig pt. i Malmø med familien -faktisk har jeg været der siden i går, og tager hjem igen i morgen eftermiddag. Hvad jeg laver, og hvorfor, skal I nok høre meget mere om -der kommer selvfølgelig også en pixi Malmø guide i nærmeste fremtid. Oooog så har jeg da også udsalgsshoppet en enkelt ting eller to :)

I’m currently in Malmö, Sweden with my family. Yesterday we went out sailing :)

Sequinned Heels

I bedste anti-Roskilde-stil stak jeg her til eftermiddag fødderne i disse fuldstændigt fantastiske heels fra Zara:

Jeg var såååå tæt på at snuppe dem med hjem, men dels er det sidst på måneden, og dels mangler jeg faktisk ikke et par heels (men gør man nogensinde det??). Og så selvfølgelig det faktum, at sidst jeg havde Kirkwoods på (til vores LL-event) havde jeg ondt i lænden i 3 dage efter… ahem, nogen der sagde ude af træning?? Men nøj, de var altså lækre. Perfekt buede ved vristen, rund, feminin snude, og med chunky pailletter for ægte, rå glamrock stil. De fåes også online lige her.

Love these sequinned heels from Zara, I was so close to buying them, but didn’t though.

Rød + Grå

Godt vi ikke er i december, for forleden var jeg i grå og rød ;) Kan rigtig godt lide den farvekombination, men ved juletid kan man godt få lidt forkerte associationer…

Topshop blazer, Zara t-shirt, Gina Tricot jeans, Hermès bangle, Balenciaga bag + Lanvin flats.

Der er lige lidt flere billeder til dem der har lyst -har fået galleriet lavet lidt om, så headeren er væk når I klikker på billedet til det næste :)

Love this red/grey combo, although it’s not the best thing to wear during December ;)

Verdens fineste pige-kommode

Mange tak for jeres meninger og inputs til indlægget nedenunder. Jeg har endnu ikke lagt mig fast på sommerindholdet (andet end alt det som jeg jo altid laver), så I er stadig velkomne til at give jeres besyv med. Jeg tror det er rigtig sundt at overveje ens blog, og dens indhold, engang imellem, også selvom man er helt tilfreds med tingene som de er, og måske ikke har planer om de vilde ændringer. Og som flere af jer skriver, så laver jeg jo alle indlæg på Camille-måden, så lagersalgsinfo, billige flyverdragter osv. kommer aldrig nogensinde på denne blog, heller ikke selvom der er sommer-tema ;) Lige så vel som alles privatliv fortsat skal respekteres, og det være både min kæreste, børn, veninder osv., det vil der heller ikke blive ændret på. Men hvad vil jeg så?? Jamen jeg vil prøve at finde en måde, hvor jeg kan tilgodese flere læsergrupper her henover sommerperioden, så der er en ekstra god grund til at kigge herind, selvom sommervarmen, grillaftener osv. fortsat lokker os alle udenfor. Der kommer selvfølgelig masser af “Dagens”, og faktisk bliver nogle af de bedste billeder på bloggen altid taget her i de næste par måneder, da jeg har meget mere tid til bloggen end ellers. Det er også nu jeg har tid til at lave diverse guides og special-indlæg (f.eks. med en fin pixi-partner-in-crime eller om at finde den perfekte grå t-shirt). Og apropos sommer-temaer, så nævnte jeg selv børn, men I var straks hurtige, og nævnte at flere bolig-indlæg også meget gerne måtte finde vej i sommervarmen. Fine by me!! For ja, jeg blogger da for min egen skyld, det ved I, men altså, hvis jeg kan gøre jer glade samtidig, så vil den gode karma jo ingen ende tage i Blogland, ha ha :)

Nu holder jeg mund lidt, og viser jer i stedet den fineste kommode jeg nogensinde har set, som bare passer perfekt til en pixi pige (og så fik jeg lige kombineret 2 sommeremner, hæ):

Tror det er en scene fra “Svinedrengen” der er skåret ud, SÅ fint!! Kommoden er secondhand, og fundet i en butik der hedder By Frank her i Aalborg, som ejes af en ung pige, der selv opkøber, og sætter tingene i stand. Det er ikke her man gør et kup på prisen (de er sådan typisk a la dem i secondhandbutikkerne på Vesterbro), men man kan til gengæld finde små perler som denne kommode. Og en ung, kvindelig iværksætter med en god ide støtter jeg altid gerne, så regner bestemt med, at der kommer flere køb derfra på et tidspunkt.

Bought this amazing vintage dresser for my daughter, love the look!!

Hvad siger I??

Jeg har lige brug for jeres mening et øjeblik. Det er jo et kendt blogger-faktum, at sommerferieperioden er lidt mere død på læserfronten end hverdagen er. Mange bloglæsere er ude at opleve verden, til festivals, isoleret i sommerhuse osv., og så er læsning af ens yndlingsblogs jo det sidste man lige tænker på. Jeg kunne derfor godt tænke mig at lave lidt indhold til en læsergruppe, som jeg ved jeg har en del af, men som jeg forsømmer rimeligt meget i hverdagen på bloggen. Og det er mødrene, eller bare dem der interesserer sig for børn.

Det er jo ingen hemmelighed, at jeg har hele to lækre eksemplarer af pixi-slagsen, men det er noget jeg har valgt ikke skal fylde så meget på bloggen. Det er der flere årsager til, men primært fordi dette er en modeblog, ikke en morblog (og det bliver det aldrig). Men nu hvor det er feriestemning, og vi sikkert er en del mødre/børneinteresserede der har valgt en relativ lowkey sommer, for at hellige os familien hjemme, så kunne det måske være meget sjovt at sætte lidt fokus på f.eks. børnetøj engang imellem?? Hvis altså der er stemning for det??

Jeg kan godt lide der sker lidt andet herinde engang imellem, det skal ikke være for forudsigeligt at besøge min blog. Dog er jeg rigtig glad for den form og det indhold den pt. har, så det vil stadig være grundkernen og det primære, og det jeg vender 100% tilbage til når ferien er omme. Men hvad siger I, skal min datter f.eks. være lidt mere med her i den næste 1½ måneds tid (og altså, stadig alt det samme indhold med mig som det plejer, bare lidt børn mixet ind engang imellem)?? Eller skal det kun være moi, og alt det som det plejer?? Det er altså virkelig vigtigt I siger jeres mening, da jeg jo blogger til jer :)

Men det kunne f.eks. være indlæg med billeder a la disse:

Jeg tror egentlig, at mange tror min datter er klædt i dyre designerting, og meget sort a la mig. Men det er hun faktisk slet ikke. Hverken dyrt eller sort :) Jeg giver hende altid en del mønstermix på, og gerne i girly farver, med grå som grundbasis i stedet for sort. Synes det passer bedre til en lille, bleg, lyshåret pixipige. Køber primært dansk børnetøj, og så en del H&M.

Her er det f.eks. H&M top og cardigan + shorts fra Mini-a-ture (som har været søde at give hende og Rock Kid’en et par ting, selvom det var min fødselsdag, ha ha).

I’m considering to blog a bit about my kids this summer -but this summer only. A lot of you are out travelling, on festivals and so on, so thought it would be fun to do something a bit different during this period. What do you think??

Outfit + Film/Musik

Lidt rodet overskrift, men har lige et par ting som jeg har valgt at presse ned i ét indlæg til jer, til lidt lørdagformiddagslæsning.

Allerførst vil jeg lige vise jer vores nye Looklab video fra S-togseventet forleden. Jer der modtager LookLetter har selvfølgelig allerede set den, meeen der kunne jo være nogle derude der endnu ikke er Looklab Friend ;) Desuden kan I i dette nummer bl.a. læse mere om selve S-togseventet (det har jeg jo ikke skrevet så meget om endnu, men ville lige vente lidt med at vise jer mine billeder, så det ikke blev for meget på én gang).

Jeg er ekstra glad for filmen, for det er min veninde Engelina der har lagt musik til, fra et af hendes mange projekter “Starshaped”.

Jeg har desuden et nyt outfit til jer:

Enkelt hverdagsbasis, med en snert af coolness, på en halvkølig sommeraften.

Og så har jeg lige fået ferie!! Fejrede det med rundstykker og snasket kage her til morgen. Næste uge byder som sagt på en masse gode oplevelser, hvad med jer?? Har I også ferie nu -I er måske allerede taget afsted?? Håber ikke jeg skal bruge de næste uger herinde på at tale med mig selv, ha ha :)

I have two things I’d like to show you today. The film we made from your latest Looklab event (with music by “Starshaped” one of my friend Engelina’s many musical projects), and an outfit from a cold summer evening.

Polly Jean

Jeg er liiiidt træt af, at jeg ikke kan stå og rocke med på denne sang på årets Roskilde. Af alle bands repræsenteret i år, er dette klart både favoritsang og -kunstner pt. Også selvom The Strokes kommer -altså de er jo også super gode, men i forhold til PJ Harvey, som leverer nærmest hver gang, er der lidt længere mellem snapsene for The Strokes efterhånden.

Så ræk jeres arme og hænder mod Arenas top torsdag aften, og “Let Roskilde shake”. Lidt misundelse herfra :)

This is my favorite song and artist at the moment, represented at this year’s Roskilde festival.

Flashback Friday – Roskilde 2010.

Nu hvor en ny ROS står for døren, tænkte jeg det var på tide med et tilbageblik på nogle af mine outfits fra festivalen sidste år. Jeg skal ikke afsted i år, da programmet generelt er for langt fra min smag. Men programmet  generelt er der vist også blevet skrevet og talt nok om, faktum er jo, at der trods alt blev udsolgt alligevel i sidste time, og mange glæder sig for vildt til at komme afsted!! Jeg snupper til gengæld nogle andre fantastiske koncerter henover sommeren, men det kommer I til at høre meget mere om.

Faktisk var jeg lige blevet gravid nogle få uger inden, så min festival blev noget mere nedtonet end planlagt, og meget af tiden tilbragt i rolige omgivelser i Mediebyen. Fik dog alligevel hørt en masse fantastiske koncerter, bl.a. Titus Andronicus og Them Crooked Vultures står stadig i hukommelsen, som nogle af de mest mindeværdige koncerter nogensinde. Hvis I var afsted, hvilke var så jeres favoritter??

 

Hav nu en rigtig god festival jer der skal afsted. Jeg krydser fingre for lige så lækkert vejr som sidste år!! Og til jer der ikke skal afsted, kan jeg afsløre, at I i næste uge både får indlæg fra en rejse + fra nogle koncerter. Så kig endelig forbi ;)

A small flashack from last year’s Roskilde Festival. Have fun if you’re going this year!!

Tip til casual bukser

Alle har brug for et par bukser til afslapning, også jeg. Men I ved jo, at jeg elsker lækker basis, og bruger gerne lidt ekstra penge på noget, som er sæsonløst, og kan bruges til meget. For mig har det været en kæmpe udfordring at finde et par jerseybukser, som var super rare at have på herhjemme f.eks. en søndag formiddag, men som jeg også ville være bekendt at smutte ud at handle i. Specielt fordi jeg har ét krav: Der må ikke komme knæ i!! Synes det ser så sjuskset ud. Men det er faktisk noget af en udfording, for jeg sidder meget på knæ på gulvet og leger med børn, og jersey giver sig jo en del.

Jeg er dog nået frem til 2 klare favoritter lige pt.:

Det ene par er i strik fra Arabesque by Claire (jeg bloggede bl.a. om mine shorts derfra her). Find dem her. Jeg har valgt leggings-modellen, men de er ikke så stramme. Da det er strik er de lidt gennemsigtige, og man skal have noget ned over bagpå. Og så er de billige. Det andet par er dem jeg bloggede om tidligere i dag, nemlig dem fra Moshi Moshi Mind. Find dem her. Nærmest ingen mærker fra knæ, selv efter lang tids brug af begge par. Er så begejstret for sidstnævnte, at jeg nu drømmer om disse (men lad lige være med at købe dem allesammen før mig ikk? Jeg skal lige have budgettet til at følge med).

Har I også nogle favoritter I kan anbefale?? Kan forestille mig, at det er noget vi allesammen har brug for engang imellem.

My favourite casual pants at the moment. From Arabesque by Claire and Moshi Moshi Mind.

In the bag…

Jeg har tilbragt hele dagen i går på farten. Først på job, så direkte med fly til Kbh til Looklab-møde, og hjem igen. Pheww, godt jeg snart har fri igen, hæ :) Derfor har jeg ikke haft tid til at tage billeder, så I får lige et par fra en anden dag, i hvad der for mig, kommer tættest på et joggingsæt ;)

 

Og se lige tasken ;) Bukserne er i øvrigt sindssygt geniale. De er i klassisk joggingstof, men har fin lynlås ved ankelen -og det bedste? Der kommer IKKE knæ i dem overhovedet, selvom de sidder stramt. De er fra Moshi Moshi Mind (dog købt i Aalborg, i “Mig & Cramer, som, trods navnet, er en utrolig lækker butik med bl.a. By Zoe), og jeg vil sindssygt gerne have dem i sort også. Gik faktisk forbi Moshi Moshi i går (og det havde endda udsalg, hulk!), men havde ikke tid (eller budget) til at gå derind. Øv!! Måske jeg lige skulle vise jer dem lidt bedre en dag, men nu er tippet i hvert fald givet videre.

The closest I ever get to wearing a tracksuit ;)

Sixties-vibe, with an edge.

Ja, I kender mig jo ret godt efterhånden herinde, og ved jeg godt kan lide mine outfits med lidt kant. Da jeg derfor fik lyst til lidt 60’er vibes i dag, var de lyseblå spidser i håret god kontrast, så jeg ikke risikerede at ende i en “Mad Men”. Omend looket er fint, er det bare ikke min stil. Så fuld knald på toupering og øjenmakeup, lidt feminine blonder fra Isabel Marant (som er helt ny, og har små knapper i ryggen, måske I kunne skimte det på det tidligere billede, købt her, hvor den dog er væk, men hurra Marant kan fåes i Aa!!), og så et casual alternativ til pencilskirt fra Alexander Wang.

Ingen smykker, bare totalt clean look, pånær metalsnuderne på ballerinaerne fra Zara.

Felt like wearing a sixties inspired look today, but the Camille-way, not “Mad Men”.

Hair Peak

Om ikke så længe hopper jeg på et fly til Kbh, igen igen, men har selvfølgelig forberedt noget til jer. I går legede jeg nemlig lidt mere med hår, og endte med en 60’er inspireret frisure. Elsker kontrasten mellem den classy stil, sammen med halvrodet hår og blå spidser.

De blå spidser kan godt komme til at virke lidt trashy, så jeg sørger for enten at have det løsthængende, eller sat i feminine frisurer a la denne eller fletningen forleden, mens farven stadig er synlig.

Blusen er i øvrigt ny, og jeg er åbenbart lidt en nørd, for har ikke fået gemt mærket helt væk… måske I så kan skimte hvor den er fra. Either way, så kommer hele outfittet senere :)

My hair from yesterday, love the contrast between the classy hairstyle and the edgy colouring.

AIAIAI, JA JA JA!!!

Længe ventet, nye hørebøffer fra AIAIAI, som jeg har ønsket mig. Tak for alle jeres tips til gode bøffer i sin tid (her), men mit hjerte (og ører) bankede altså mest for AIAIAI. De er en fornøjelse for både øjet og øret, og det er noget af en sjældenhed i den genre. Lyden er altså helt fantastisk, og jeg er noget af en kræsenpind med den slags. Glæder mig helt til flyveturen til Kbh i morgen, hvor jeg kan sidde og nyde dem i fred. De slutter nemlig så meget til øret, at lyden næsten holdes helt inde, modsat Urbanears’ udgave (som generelt får mega baghjul af disse, men der er så også 1000,- i forskel). Desuden er dette modellen der er designet specielt til iPod, iPhone og iPad (troede faktisk ikke der kunne komme så god lyd ud af de maskiner!!), så der er en volumenkontrol samt mikrofon i ledningen øverst, så de kan bruges som headset.

Man får faktisk indtryk af, at man sidder med kæmpebøffer på, rent lydmæssigt, når man har dem på. Så jeg er ret imponeret over, hvor meget lyd det er lykkedes dem, at presse ned i relativt små bøffer.

All black, gotta love it. Lige som jeg bedst kan lide det ;)

Faktisk har min nye roomie, Fiona, også et par, som hun bruger når hun dj’er. Hun er i øvrigt netop flyttet ind i dag, så velkommen til søde Fiona!! Håber I vil tage vel imod hende :)

My new audio-lovers, headphones from AIAIAI.

Looklab Chicks out for Dinner.

Her får I lige et par snapshots fra forleden, hvor vi var ude at spise middag på Tony’s -med drinks og øl på Bar Rouge inden. Da 3 af os havde base på Hotel Skt. Petri (de havde stillet værelser til rådighed), var det jo dejligt nemt at have base der (og overdrevet lækkert, ikke mindst).

Senere gik turen jo videre ud i natten på ZEN, det er der billeder fra her og her.

Some pics from our Looklab dinner.

All Grey

I dag har jeg været i enkel basis, med få gode detaljer. Synes det helt lysegrå er super fint til de lyseblå spidser, så mens farven endnu er i håret, var det jo et oplagt outfit.

Jeans’ene fra Lee er i øvrigt samme model, Jade, som dem i kan vinde i vores Looklab konkurrence (er dog ikke helt sikker på i hvilke farver de er).

Og tillykke forresten til alle jer der er blevet studenter i dag, eller bliver det de næste par dage. Jeg blev selv student på en tirsdag, hvilken lykkefølelse I må gå med i disse dage, pure magic :)

Senere flere billeder af vores Looklab-tur i forrige weekend.

Thought the light grey worked very well with the light blue tinted hair.

A Feather in the Ear

Der er en lille nyanskaffelse jeg ikke har vist jer, nemlig denne lille fjer til øret:

Og den passer selvfølgelig til min fjerring, ligeledes fra Line & Jo. Er blevet så glad for den, at jeg overvejer versionen i guld også, men budgettet skal også lige kunne følge med (og måske der også er flyttet lidt vel rigeligt fra det mærke ind på det sidste). Kan kan bl.a. købes her, og i Line & Jo’s egen butik i Gothersgade.

Og så gav jeg lige de nederste spidser lidt mere farve her til aften. Umuligt at se det ordentligt når der bliver brugt blitz, men nu changerer det fra sølv over lyseblå til lidt mørkere blå. Regner med det holder ca. en uges hårvask (hvis det vaskes med shampoo hver gang), måske lidt længere.

My new earring with a feather from Line & Jo.

A little bit of blue…

Det er ikke så tit jeg flasher hår eller frisurer, men engang imellem synes jeg det er meget sjovt at lave noget lidt andet, end det jeg plejer. Så her i morgen blandede jeg en pixi smule blå farve i min shampoo, og vaskede i det nederste stykke, bare for at give lidt liv til en klassisk frisure. Ikke ret meget (det kan nemlig godt blive MEGET blåt), men bare så det lige kan anes, og vaskes ud igen på en eller to hårvaske.

Just washed a bit of blue colour in my hair, to add a bit of life to a classic hairstyle.

På vej til koncert

Hermed mit outfit fra i går, hvor jeg jo var til koncert. Jeg er så glad for min garderobe for tiden. Har endelig fået min gamle figur tilbage efter graviditeten, så jeg kan passe det hele igen -mange dejlige ting der bare har hængt og ventet i et år.

Gina Tricot jeans, Topshop bag, By Zoe jacket, Zara tee, Repetto flats.

Neglelakken var en af mine fødselsdagsgaver, og er Mimosa fra Chanel. Kan ikke anbefale den dog, omend den er super populær. Den er svær at få pæn når man lægger den, selv efter to lag kan man se nuanceforskelle (som om den ikke fordeler sig helt jævnt), og synes neglene egentlig mest får sådan et nikotin-agtigt look, som til tider endda kan se lidt beskidt ud i kanterne. Tror en mere klar citrongul eller pastel ville have været pænere til brune hænder… Chanel-lakke ER ofte ret lækre, men nogle gange synes jeg altså ikke det er helt velfortjent, de er så vildt hypede.

Hvis I har lyst kan I se hele serien i galleriet her (man kan bare klikke på billedet for at komme til det næste):

Love the fact that I can finally fit into my old clothes again, so many items I can’t wait to wear :)

Død ved All Star…

Det er dumt at slide sine sko så meget, at man kan få glasskår op i hælen når man går:

Lesson learned. Men øv, hvor er det dumme penge at bruge på noget, som man jo teknisk set allerede har! Kan dog ikke leve uden sorte All Stars, så må jo hive dankortet op… puh.

In seriously need of new black All Stars :(

Late Night Blogging

Er netop hjemkommet fra koncerter med Thee Attacks og The Floor is Made of Lava inde midt i byen. Er ikke totalt oppe at ringe over noget af det (synes Tobias Kippenberger’s vokal virkede noget slidt? Og slet ikke så velsunget som på pladen + Thee Attacks lyd var virkelig frygtelig!), men det var super hyggeligt, og rart at have lidt kærestetid sammen nogle timer. Er på vej i seng, men ville lige give jer et af de mest up-to-date outfits jeg nogensinde har uploaded, nemlig dette taget for 10 min. siden:

I skal nok få nogle bedre billeder senere, men hurtige nattebilleder har nu også sin charme ;)

Just got home from two concerts, and heading straight to bed -much needed!!

Yndlingsnummer lige nu??

Jeg ved I er mange musikelskere der læser med herinde, så tænkte det kunne være super cool at høre, hvad jeres yndlinsnummer er netop nu. Det kunne jo give lidt inspiration til weekendens playliste, det er i hvert fald oftest der, at jeg for alvor har tid til at lytte til musik.

Lige nu lytter jeg en del til The Blue Van’s “Mama’s Boy”, men også bare generelt drengenes “Loveshot” album. Det er faktsk et ret charmerende, sommervenligt rock-album, med små venlige nik til folk som Marc Bolan (og det går lige i mit hjerte). Hvis man er mere en pop-pige, så er deres version af Nelly Furtado’s “Maneater”, lavet til P3, også klart et lyt eller to værd. Rygterne vil vide, at den er blevet så populær, at den snart udkommer på single…

Men har egentlig en del nye numre i rotation, måske det snart er ved at være tid til en playliste igen :)

What is your favourite tune at the moment??

Flashback Friday – Sidste omgang med shorts

I får lige sidste omgang af gamle outfits med shorts. Kunne godt have været timet lidt bedre med vejret, beklager, men altså det skulle jo forestille at være sommer !?! Men så er det jo godt, at man kan have tætte strømper under dem i det mindste…

Forresten, et lille tip til jer fra Aa og omegn: I aften spiller nogle drenge, som jeg har holdt mangen en fantastisk fest med, på Gammeltorv, nemlig Thee Attacks sammen med The Floor is Made of Lava. Go, go, go!!

Last pics with shorts for now.

Camille-look fra Zara

Jeg vil lige smide 2 torsdagsanbefalinger fra Zara jeres vej, hvis I deler stil og smag med mig. Lige nu er der nemlig disse to jakker online:

Som jeg med det samme ville købe, hvis det ikke var fordi, at jeg allerede ejede disse to:

Dog er min boucléjakke fra By Zoe, men min skindjakke er godt nok fra Zara, identisk med den lyse (pånær en enkelt knap forneden), og den model er altså så cool, og sidder virkeligt flot. Også derfor jeg har beholdt denne, selvom jeg jo også har min Rick Owens. Og apropos Owens, så har Zara faktisk også fyldt lageret op igen, af den skindjakke der minder min RO. Find den her. Og find den lyse skindjakke her, og boucléjakken her.

Just a couple of recommendations from Zara if you like my look :)

Event-Outfit

Jeg har masser af billeder fra vores DSB event, og mødet med jer læsere, i weekenden, som jeg endnu ikke har vist jer -men én ting havde jeg glemt. Et billede af mig selv -dårlig, dårlig blogger… Heldigvis kom søde Lotte mig til undsætning, og hermed får I de eneste der eksisterer af mig i fuld figur (pånær nogle fællesbilleder) fra i fredags:

I gang med at forevige vores tog. Ved ikke lige om jeg synes, at mit fjæs var “train material”, men sjov det var det ;) Nederdelen er lidt svær at fotografere, men den er lavet i pailletter der er sorte på den ene side,og sølv på den anden, så afhængig af hvilken vej man børster den, skifter den farve og udtryk. Desuden har den rå, trevlede kanter -behøver jeg nævne, at det er en af mine favoritter!?!

Rick Owens jacket, Zara t-shirt + top, Alexander Wang bag, Kirkwood heels.

The only full figure picture of me from the event last Friday.

Nye Line & Jo ørestikkere

Den opmærksomme læser vil vide, at jeg endnu ikke har vist jer, hvad der var i Line og Jo æsken fra min fødselsdag. Jeg har simpelthen haft så travlt (er netop startet på arbejde i går -dog har jeg snart ferie), og der er også stadig billeder fra eventet jeg ikke har vist jer endnu + et hav af andre sager. Så tænkte på, om I ikke allesammen bare bliver hjemme fra festivals og ferie, så I kan læse min blog hele sommeren?? Nej?? Nå, jamen så må jeg jo hellere se at komme i gang ;)

Hermed gaven fra min datter (og måske en anden også har haft en finger med i spillet….):

Og de passer jo til det armbånd jeg fik, efter jeg havde født vores søn:

Jeg ved ørestikkerne er købt i Aalborg, men de kan også fåes online lige her. Vi I gerne se dem på, eller får man fint nok indtryk af dem?? De er ret underspillet luksus, og ret klassiske samtidig med de er moderne. Synes de passer godt til min stil og personlighed (især når jeg sætter dem sammen med stjerneørestikkerne fra samme mærke) -og det er nogle jeg også vil kunne bruge om 20 år.

Never showed you the birthdaygift from my daughter. These beautiful earrings from Line & Jo.

A Bohemian Like You

Her får I hele outfittet fra forleden, er lidt spændt på hvad I synes. Ser man nederdelen for sig, så er den meget lidt Camille-agtig, men sat sammen med diskrete skulls på t-shirt og halskæde, sort og nitter, ja så taler den til boho-delen af mit modehjerte. Er meget glad for den, og så tilhører den den yderst behagelige del af garderoben. Lige sådan et look jeg ville hoppe i på festival nu her.

Whiite nederdel, McQueen t-shirt.

Og hele serien:

If you just look at this skirt, it might nok look like my style. But paired with skulls, studs and black, it’s the perfect festival look for me.

En pixi hale…

Et køb fra Hamborg jeg ikke har vist jer endnu (med mindre nogle af event-deltagerne spottede den), er denne lille “hale” lavet af minkpels. Den er købt på et marked i Hamborg, fra et rigtigt hippiepar, der solgte små ting lavet af pels fra deres eget opdræt (derfor kun små ting, da de ikke havde så mange dyr, og det skulle være noget de selv kunne lave).

Har haft kig på sådan en siden jeg spottede taskerne fra Alexander Wang’s AW11 kollektion:

Og nu hvor chancen var der for at købe noget fra ordentligt opdræt, hvor de endda brugte hele dyret i deres egenproduktion, så slog jeg til (ja, fik rigtigt brugt mine tyskkundskaber i denne omgang, min gamle tysklærer Vita må være stolt…).

Og ja, det er mig på billedet, glæder mig til at vise jer hele outfittet, og se hvad I synes om det. Det er nemlig ikke et helt typisk Camille-outfit, og så måske alligevel ;)

Bought this little tail in Hamburg, which remins me of the ones from Alexander Wang AW11.

Pics: Style.com

Looklab chicks out and about, 1.

Her kommer del 1 af billeder fra vores bytur, som jeg fik taget lidt hul på i går. Det var jo svært at finde et sted, som lige ville passe til alle, da vi jo er lidt forskellige på det punkt i LL-lejren. Sofie og jeg ville f.eks. allerhelst sidde på en eller anden “brun bar”, sådan en med træ på væggene og billige øl, I ved. Vores behind-the-scenes drenge fik dog lov til at vælge, og vi endte derfor på ZEN. Og så har man da også prøvet det (hvilket Acie og jeg vist også fik sagt til hinanden en del i løbet af natten, hæ). Synes dog ikke der var så vild forskel på sådan et disc, og dem der ligger i Gaden i Aa, eller jo, flaskerne var lidt større (og 10 gange dyrere), og der var indlagt små danse/spille events i løbet af natten. Og så har vi selvfølgelig ikke det der ræs med, at man kan købe borde bag små røde reb, der tager man bare det der er ledigt, ha ha. Rygtet siger jo ellers, at det er der de kendte bl.a. kommer, og hey, hvis man er til Jan Fog (ham der ejendomsmægleren), Dennis Knudsen, Mikkel Kessler og Grevinde Alexandras mand, så ja, men de var de eneste denne aften. Men vi havde virkelig en fantastisk aften der. God stemning og skønne mennesker med dans til den lyse morgen, og masser af snak. Desuden fik vi også følgeskab af vores nye LL-blogger, den fine Fiona fra Spotding, hun faldt med det samme ind i gruppen, som om hun altid havde været med. Glæder mig til hun flytter ind i Looklab senere på måneden.

Some pics from our night out in Cph.

Jeg er lidt stille fordi…

…disse sager sørgede for, at jeg først kom i seng kl. 5.30 i morges.

Og så fik de endda også følgeskab af endnu en bror senere. Pyh…

Men hold nu op vi havde den bedste aften, som bl.a bød på dans i sofaerne til den lyse morgen. De er sgu cool de LL chicks. Jeg uploader flere billeder senere, når jeg lige er landet rigtigt, og har fået hvilet mig lidt mere. Hvad vil I gerne høre om?? Lotte og jeg var de eneste uden tømmermænd i dag i Looklab-campen, ja faktisk var jeg så overskudsagtig, at jeg både nåede ned og raide morgenbuffeten på Skt. Petri (det skal man jo!!), og banke et par andre LL chicks op af sengen. En af fordelene ved at være mor, man bliver lynhurtigt frisk, og lærer at fungere på minus søvn ;)

Og 1000 millioner tak til alle jer der deltog i eventet, både jer jeg nåede at snakke med, og jer jeg desværre ikke kom forbi enten pga. pladsmangel eller tidsnød. De var både overvældende og fantastisk at møde så mange af jer. Hvor er vi heldige at have så skønne læsere, der også bakker os op live. Håber I blev glade for jeres goodiebags, jer der nåede at få en -jeg er helt misundelig, ha ha :)

I’m a bit quiet today due to a bit of partying last night. But a big thank you to all the wonderful readers for supporting us live. And hey, also in english, cause now I know someone actually reads it! Great to meet you girls!!

RO cardigan

Jeg skylder jer vist hele outfittet med min DRKSHDW by Rick Owens cardigan, så tænkte det var et godt tidspunkt i dag, hvor jeg stadig har travlt med eventet i Kbh. Der skal nok komme en del opdateringer fra det også, men dette indlæg er planlagt hjemmefra, så jeg var helt sikker på, at have lidt indhold til jer i dag :)

 

Elsker den :) Den er desværre allerede væk her, men her har de den endnu, dog fra USA.

My new RO cardigan in action.

Flashback Friday – Off to CPH!!

Fredagens flashback er fra engang sidste sommer, hvor jeg var i Kbh og nyde feriestemningen i Nyhavn. Nu er jeg på vej derover igen, og kufferten er pakket med en masse fine ting, bl.a. paillet- og skindjakker, jumpsuits, blazere og kjoler, som jeg sælger super billigt under eventet på S-toget. Håber at se en masse af jer, enten til en lang blog-sludder, eller til en hurtig soda. Vi har desuden fået lavet de fineste Looklab net, som vi har fyldt med goodies for over 1000,- Vi har alle været ude at skaffe nogle af vores favoritter til jer, bl.a. har jeg sørget for, at I får det eneste skønhedsplejeprodukt jeg er direkte afhængig af, nemlig denne skin tonic fra Rønsbøl. Bruger den morgen og aften, og min hud har aldrig været flottere, da den fugter huden samtidig med den renser.

Håber vi ses, og til jer der er forhindrede, så ses vi måske en anden gang :)

Cx

I byen i Hamborg

Det sidste indlæg om Hamborg i denne omgang, handler lidt om natteliv. Der er virkelig noget for enhver smag, og jeg har selvsagt jo ikke prøvet alt af. Har dog et par steder jeg kan anbefale, alle i yndlingsområdet St. Pauli. “Herzblut” er, som navnet antyder, ærke-St. Pauli’sk og selvfølgelig med tilknytning til fodboldklubben (så der er lidt til mændene også… og mig, ha ha). Stedet som sådan er et typisk disco-sted (komplet med en dj der taler i en mikrofon, det koncept lever åbenbart stadig i bedste velgående i Tyskland…), men nøj hvor de har nogle lækre drinks!! Deres drinkskort er ret stort, og på en måde alt for meget, og super provins-agtigt, men jeg kan altså godt lide at gå all-in engang imellem, og folk derinde virker altid så glade og feststemte. Desuden ligger den på den berømte Reeperbahn, som er en gade fyldt med sexbutikker, sexshows, kasinoer osv. badet i neon. Meget sjovt lige at se når man nu er der, men ikke der jeg ville tilbringe ret meget tid -af åbenlyse grunde, ha ha ;)

Til gengæld ligger klubben “Molotow” i en sidegade, som er et super sted hvis man er til især rockmusik. Det er både spillested og bar, og tidligere koncertnavne tæller bl.a. The White Stripes og The Hives, men ellers er det oftest lidt mindre navne der spiller der. De huser også forskellige clubs, så man har mulighed for at tjekke lidt af aftenens musikprogram på forhånd.

Det sidste sted jeg vil anbefale er “Übel & Gefärlich“. Ligeledes både spillested og bar, med dertilhørende clubs, og nok Tysklands sejeste beliggenhed i en bunkerlignende kæmpebygning. Har lagt et billede op af den i min Hamborg guide. Det ligger også i gå-afstand fra Reeperbahn, og det var bl.a. her Peter Doherty spillede sidst han gæstede Hamborg -og danske Figurines skal spille der i næste måned.

Out and about i Hamborg, og med longdrinken “Swimmingpool” på “Herzblut”. Og jeg er nødt til at indrømme, at jeg ikke kunne drikke det hele, den var nok alligevel lidt for klam, ha ha .

Some great places to go out for drinks in Hamburg.

Stylestar: Vintage R n’R Princess

Det er lang tid siden, at jeg har lavet et “Stylestar” indlæg, hvor jeg fortæller om nogle af de ting eller personer, der inspirerer mig på et eller andet plan. Det er bl.a. fordi jeg meget ofte inspireres af folk som Marc Bolan (fra T-Rex), David Bowie (som Ziggy Stardust) og Rolling Stones med deres hangarounds i 70’erne -og der kommer jo ikke lige nye billeder. Men er simpelthen nødt til at sætte noget fokus på alle de nye, unge sangerinder der er kommet frem i Danmark de seneste år. Der var engang hvor det eneste feminine, stilfulde indslag på den danske musikscene var Pernille Rosendahl, men de tider er heldigvis helt forbi. Smukke sangerinder som Oh Land, Fallulah, Stine fra Electric Lady Lab, og Mette fra Astroids Galaxy Tour er dem der sætter modedagsordenen i musikbranchen i dag, med deres personlige stilarter tilsat en masse starquality og talent. Og det kan jeg sgu godt lide!! Deres musik er ikke lige det det hører mest, der er min smag en del mere rock og knapt så elektronisk, men det kan jeg sagtens se ud over i denne sammenhæng. De er en omgang seje chicks, som rent faktisk tør drømme stort, og som allerede har fået fødderne indenfor i udlandet.

Og apropos Mette fra AGT, så er jeg vild med hendes glamourøse secondhand- stil, en ægte vintage rock n’ roll prinsesse:

Jeg bliver nemlig sjældent inspireret af nogle, der har en stil ligesom min. Jeg bliver til gengæld rigtigt inspireret af folk, som har en stil, hvor jeg kan mærke deres personlighed tydeligt igennem, og hvordan de leger med deres look for at udtrykke den. F.eks. kan jeg se, at Mette bruger meget statementjakker, ligesom mig, til at fuldende et outfit, og måske give det et lille skud glamour.

De spiller i øvrigt på Loppen på tirsdag d. 14/6, desværre den eneste koncert i DK. Jeg gad ellers godt opleve dem live, for selvom det ikke lige er min musik, så er jeg helt sikker på, at det bliver en super dansefest -og dem skal man jo også have engang imellem :)

Hvad siger I, kan I godt lide indlæg som disse??

Love the look of Mette from Danish band “The Astroids Galaxy Tour”.

Ticket To Ride

Nu er det snart tid til vores event, og jeg glæder mig rigtigt meget -ved ikke helt hvad jeg skal forvente, men er sikker på, at det bliver sjovt!! Ikke mindst at se mine yndlings bloggerchicks igen. Skal bo på hotel Skt. Petri med Acie og Trine, de har været søde at give os værelser, men nu må vi se hvor meget vi når at sove der, ha ha :) Der er også kommet en oversigt over præmier I den konkurrence I alle kan deltage i, der er seriøst good stuff. Vi har selv været i gang med finde præmier, og vi har derfor fået en masse af vores personlige favoritter -der er faktisk præmier for over 80.000!!

Der er forresten en lille ændring med S-tog linien om lørdagen, læs om det her. Der har været et par spørgsmål, som jeg lige så godt kan besvare her: Det koster en alm. S-togbillet at hoppe på toget, og I finder os i de vogne der er mærket med “Modetog”. I kan ikke undgå at se os tror jeg, gå efter musik og en pige med stort, blond hår :D Jeg kommer ikke til at sidde et sted, jeg har tænkt mig at mingle rundt (med mindre mine heels slår mig ihjel på et tidspunkt…).Ved ikke lige hvilket outfit jeg er i, tror det bliver panikgrebet i sidste minut… I må da gerne give mig nogle gode ideer ;)

Desuden sælger vi ud af vores egne garderober i toget, her har jeg heller ikke lige fundet noget frem endnu, men hvis I synes det lyder spændende, så hav lidt kontanter med på turen.

Og så så jeg lige, at T skrev, at dem der havde en blog, og deltog i eventet, lige kunne give en heads up. Så den opfordring er også givet videre her -det kunne jo være sjovt lige at få ansigt på nogle der kommer :)

Looking forward to our big event this Friday in Copenhagen. Excited to finally meet some of you guys!!

Hamborg i snapshots, del 2

Her kommer 2. del af mine billeder samt små tips til Hamborg. Guiden i går og i dag er første gang jeg eksperimenterer med at lave galleri herinde. Kan I lide det?? Tænker umiddelbart det er en god måde at vise en masse billeder på, uden I bliver mødt af en hel væg med billeder. På denne måde kan I selv vælge, hvilke I vil se -eller om I hellere bare vil springe til næste indlæg. Husk der både er en “næste” knap + man også bare kan klikke på billedet, og så kommer det næste :)

Der kommer et Hamborg indlæg mere med et par gå-i-byen tips. Men hvad siger I, er I blevet fristede til at tage til Hamborg?? Det er i hvert fald ikke sidste gang vi er der :)

Final round of snapshots from Hamburg. Just click to watch.

Hamborg i snapshots, del 1.

Jeg har samlet 36 små billeder fra min tur til Hamborg, hvor I kommer med på turen derned -til frokost, aftensmad og hvad der hører der i mellem :) I kan se den pixi guide jeg lavde om byen sidst jeg var der lige her.

Grunden til vi tog derned nu her, var at i forbindelse med den kampagne vi kørte med Nissan, fik nogle af os bloggere stillet en Nissan Micra til rådighed i en uge med benzin -og det udnyttede vi så, til at tage turen til Tyskland. Det gik super fint med at køre derned i den, og som I kan se på et af billederne, så kan man have masser i sådan en lille sag ;)

 I får lige 16 billeder her, de næste 20 følger senere. I kan klikke på dem så de bliver store, og I kan læse teksten :)

Some snapshots from our trip to Hamburg. Just click to watch :)

City Chic

I får lige et billede med min nye pailletjakke fra Zara. Dette outfit er en ægte klassiker for mig -jeans, en casual top eller t-shirt og så en statementjakke. Passer til de fleste lejligheder, f.eks. en bytur, middag ude, koncert osv.

Hvis I synes billedkvaliteten er dårligere, så er det fordi det er taget med iPhone. Havde simpelthen brug for at være knap så blogger-agtig, så spejlrefleksen blev hjemme. I stedet blev Hamborg foreviget gennem en iPhone denne gang, og det fungerede faktisk helt fint. På den måde kunne jeg både nyde lidt afslapning inden arbejdet kalder igen, samtidig med at jeg alligevel havde jer med. Sidder lige nu og arbejder på et indlæg om turen, med mine mange snapshots derfra :)

My new sequin blazer in action :)

Zara hits!!

Nu er jeg jo lige hjemkommet fra 1 styks lækker Zara butik i Hamborg, hvor jeg har gennemkigget alle de nye varer, og heldigt nok er mine 3 favoritter også i butikken online:

Læderjakken er jo ret Owens-agtig i sit udtryk, så et budgetalterntativ til den ægte vare, hvis I er nogle der leder. Læderet er ok lækkert i virkeligheden, selvfølgelig lidt stivere end Owens, men også en bedre pris ;) Tørklædet var også super fint, hvis bare det havde haft en anden farve end grøn. Vi er ikke så gode venner. Pailletjakken var nødt til at komme med mig hjem til DK (hvilket I måske spottede på det tidligere billede), kort, fin, grå og lidt slasket -og så er pailletterne helt matte, det kan jeg virkeligt godt lide. Outfit med den kommer senere (har altså virkeligt mange indlæg i ærmet, og masser af outfits, så kan I så se at komme ind fra det solskinsvejr, ha ha). Købte desuden en lille ting mere i Zara, og den er ikke sort!!

I øvrigt lidt sjovt, i Hamborg stod de der stiletter uden sidestykke (dem der minder om Louboutin’s “Helmut” model), som rigtig mange bloggere og chicks i DK har investeret i, i både sort og hvid i alle str. Utroligt hvad et blogmedie egentligt kan gøre, for det var helt tydeligt, at de slet ikke var så populære i Tyskland.

Great new arrivals at Zara.com. A leather jacket with Owens vibes and a cute sequinblazer which I bought.

Så er det tid igen…

Jeg hører normalt til de mere private modebloggere. Jeg deltager ikke specielt ofte i events, og jeg kan ikke findes i byen hver eneste weekend, plus jeg jo er langt væk fra Kbh (hvor de fleste af mine læsere faktisk er bosat). Det er egentlig hverken et bevidst fra- eller tilvalg, det er vist bare sådan. Jeg bliver aldrig den store kindkyssende showhest, og vil hellere sidde i et mørkt hjørne af en bodega, end danse hele natten badet i spotlights. Men jeg vil jo sådan set gerne vil møde jer. Så hvad gør man så?? Jamen så går man sammen med sine yndlingsbloggerchicks, og laver et super skønt event -hvor man så inviterer hver og en af jer. Og selvfølgelig krydser fingre for, at I kan komme :) Det er i Kbh, og det er i næste weekend det går løs. I kan læse lidt mere om det her. Faktisk er det næsten 2 år siden, at jeg har deltaget i lignende event (og det var i Friis & Co. sammen med smukke T). Det så sådan her ud:

Kan I komme?? Kunne være virkelig fedt at få hilst på en masse af jer :)

Desuden er der meget mere info i nyhedsbrevet, har I husket at tilmelde jer det?? Vi er faktisk ret stolte af vores første nummer der netop er udkommet. Vi har jo fået journalisten Kathrine Barslev som redaktør på det, og fra nu af er det meningen det skal udkomme hver 3. uge. I dette nummer kan I bl.a. læse om hvilket band jeg først var fan af (tror ikke I vil kunne gætte det), og mit favoritnummer med dem + lidt om min Flaming Lips tatovering. Meningen er, at I fremover kan sende spørgsmål til Kathrine, som I synes kunne være sjovt at få et uddybende svar fra mig på (eller en af de andre LL-bloggere), og så vil de blive besvaret i nyhedsbrevet. I dette nummer får I forresten også historien om opstarten af Looklab -den går faktisk helt tilbage til 2006, who knew!?! Hvis I signer up her, så sender vi nyhedsbrevet ud igen til de nye her om snart :) Har I allerede læst det?? Hvad synes I??

Looklab is hosting an event in Copenhagen next weekend, and you’re all invited :)

Hamborg!!

Det var jo i Hamborg jeg var på eventyr. Nogle af jer kender mig åbenbart for godt, for I havde gættet det. Kærestetur til St. Pauli med shopping om dagen og drinks om aftenen, lige hvad vi trængte til!! Der kommer masser af billeder fra turen senere (kan også se på kommentar-antal og læsertæller at I alligevel ikke er så meget herinde lige pt. -Ret forståeligt med det vejr!!). Kom selvfølgelig også hjem med lidt nyindkøb, bl.a. nogle virkeligt fine ting til boligen fra yndlingsloppemarked nummer 1.

Nu vil jeg til gengæld smutte ind under dynen, sammen med en baby jeg har savnet noget så forfærdeligt :)

Just came home from Hamburg, stay tuned for pictures from the trip :)

Grown Up Punk…

Lige nu befinder jeg min udenfor Danmarks grænse -dog ikke længere, end det er muligt at køre. Måske I er nogle der er skarpe til at regne ud, hvor mit fødselsdagseventyr har bragt mig hen?? Jeg kan afsløre, at hvis vejret havde været køligere, så havde dette outfit faktisk passet perfekt til lige præcist der jeg befinder mig lige nu. Jeg er allerede hjemme i reden i aften igen, med ny energi og en masse gode oplevelser rigere -og klar til at møde jer snart ;)

Currently I’m on a trip with my boyfriend outside DK. However, I’ll return later tonight :)

Flashback Friday – Endnu flere shorts!!

Vejret i weekenden skulle jo blive ret fantastisk, så hvis I overhovedet er indenfor og læser blogs (mistænker en masse af jer for at være ude at feste i gaderne i Kbh), så vil jeg lige vise jer lidt outfits fra nogle rigtig varme dage -med shorts selvfølgelig. Efterhånden har jeg egentlig en del gode. Mens I læser dette er jeg faktisk ude på eventyr, så jeg er nok lidt længere om at svare på kommentarer og mails end jeg plejer. Men lover I hører meget mere om det senere. Nyd jeres fredag i solen!!

Some flashbacks wearing shorts :)

Pretty Girl in Pretty Dress

Første billede fra i går, hvor vi var ude at nyde det helt fantastiske vejr -jeg må have opført mig pænt ;) Havde en virkelig god dag, hvor vi bl.a. var ude at spise (en klassiker, men det er nu skønt!). Lige nu er jeg på vej ind for at møde en veninde til te, og i morgen skal jeg fejres igen af min kæreste -elsker fødselsdage der bare fortsætter og fortsætter, ha ha :)

First picture from yesterday, out enjoying the sun.

To gaver…

Jeg er stadig i fuld gang med at holde fødselsdag, men tjekker lige hurtigt ind, og siger en million gange tak for alle jeres fødlsesdagshilsner, det er altså virkeligt sødt af jer, og betyder rigtigt meget :) Jeg vil super gerne vise jer lidt gaver i morgen, har taget en masse billeder, men skal lige have dem overført, og sat i collager. Men dagens bedste gaver stod mine børn for -med lidt hjælp selvfølgelig. Glæder mig til at vise jer dem :)

Two of my gifts, which I’ll show you tomorrow :)

Hip Hip Hurraaaa!!

I dag er det årets første sommerdag. Det er også præcist 3 år siden Yves Saint Laurent døde, og 85 år siden Marilyn Monroe blev født. Det er også 478 år siden, at Anne Boleyn blev dronning af England, og 44 år siden at The Beatles udgav “Sgt. Pepper’s Lonely Hearts Club Band”. Og så er det forresten også min fødselsdag :)

Jeg skal fejre den sammen med familien hele dagen, ikke noget vildt i denne omgang, det gemmer jeg til senere på sommeren, hvor min veninde og jeg planlægger stor fest. Dog skal min kæreste og jeg ud og fejre med manér i weekenden, men det fortæller jeg mere om senere. Hele mit 28. år er næsten gået med at være gravid, så nu skal hele mit 29.år gå med at høste frugten af det hårde arbejde, og nyde min lækre familie, som lige pludselig er blevet lidt større. Derfor har jeg især glædet mig til i dag, for det er som om, der for alvor bliver taget hul på et nyt kapitel. Så er det altså ikke slemt at være absolut sidst i tyverne, når man har nået så meget, og er så glad :)

Kigger ind til jer senere igen, så hvis I skulle have lyst til at sige tillykke, så lover jeg det vil blive læst -på dagen, og med glæde selvfølgelig :)

Today it’s my birthday, yay :)