Hov, så var de der i sorte…

Kan I huske de grå strikshorts?? Jeg var altså nødt til at bestille dem i sorte også, til de dage hvor casual chic er den eneste vej frem (og de dage forekommer oftest en mandag morgen herhjemme). Skal starte på job lige om lidt igen, så det er med at have lidt hurtige basisløsninger klar ;)

H&M parka, Wildfox tee, Zara cardigan, Ash boots, McQueen scarf.

Bought the knitted shorts in black as well.

Starting Over…

Første gang jeg hørte denne sag, trillede tårerne ned af mine kinder. Den er noget af det smukkeste nogensinde lavet, og hører til blandt en sjælden race, nemlig sange der er bedre end originalen, og så endda når originalen er John Lennon. Kombinationen af den enkle, lette popmelodi, den smukke tekst og så Wayne Coyne’s skæve,  drømmende, og  fuldstændigt henrivende vokal gør dette nummer magisk. Det fascinerer mig, hvordan en vokal både kan være så sart og så insisterende på samme tid. Nærmest skrøbelig og på grænsen til at knække enkelte steder, men den tilføjer i stedet nummeret en kant og personlighed, som klæder det ubeskriveligt. Og resultatet er en inderlighed, som meget få sangere mestrer -det går i hvert fald lige i hjertet på mig. Flaming Lips.

One of my favorite songs, a cover by Flaming Lips.

Older posts