Min musik

Jeg får efterhånden ret mange mails og kommentarer vedr. det musik jeg hører. En del af jer ønsker et indlæg om det, men jeg har lidt svært ved præcist at finde ud af, hvad I gerne vil vide??

Jeg kan starte med at fortælle, at musik er næsten lige så stor del af mit liv, som mode er det. Og engang imellem kommer dette også til udtryk her på bloggen, evt. se “music” label’et ude i højre side.

Jeg hører rigtig meget musik, men der er nogle få bands, som pt. betyder rigtig meget, og hvis bagkataloger jeg kan høre fra første til sidste nummer, uden at blive træt af det.

Det er: The Libertines, The Flaming Lips, The Kills og Black Rebel Motorcycle Club. Det bliver jeg aldrig træt af, og meget ukritisk synes jeg ikke de har lavet ét eneste dårligt nummer.

Til gengæld er der andre bands jeg også er virkelig glad for, men f.eks. kun kan lide noget af det. Jeg er meget glad for en rå, upoleret og uspoleret rock n’ roll-lyd, og jeg er typen der kan stejle helt, når jeg kan høre, at et band lugter masse-succes, og laver deres lyd mere pop-lyttevenlig som pladerne skrider frem. Det har bl.a. betydet, at bands som jeg tidligere har elsket f.eks. Kings of Leon og Muse, er knapt så interessante for mig, som de var engang (KOL lavede en GENIAL første plade “Youth and Young Manhood), og jeg har ikke engang købt deres nyeste plader.

Det er ikke fordi, at jeg ikke kan lide kæmpe store bands, jeg er bare ikke så vild med den pop-lyd, der som oftest følger med. For mig er der en charme i, at man kan høre, at en plade er produceret enkelt, og at det er det rå talent der skinner igennem -ikke et man bliver nødt til at pakke ind i en auto-tuner og synthesizer. Jeg er typen der mener, at et band består af trommer, bas, guitar og en forsanger, sådan rent generelt, that’s all :D

Tror faktisk også, at mange bands får problemer med deres identitet, i takt med, at de bliver større, og tilbuddene og pengene bliver flere. F.eks. et andet band, jeg virkelig har hørt meget, The Strokes. Igen, deres første plade var perfekt, en stor succes, og den af deres plader der har kostet mindst at lave. 2’eren var også ok, men 3’eren hvor de eksperimenterer med synthesizer og pop-lyd (for at nå et endnu bredere publikum måske?), var rimeligt meget en katastrofe, hvorefter de satte bandet på pause. Eller som da Caleb Followill (fra førnævnte Kings of Leon) for nyligt i et interview udtalte, at deres masse-hit “Sex on Fire” var noget lort, og at alle deres nye fans var “not fucking cool” -en udtalelse han senere trak tilbage. Det synes jeg bare, at man kan mærke på de bands, og derfor jeg nogle gange trækker stikket. Så det er altså ikke for at være smart, eller noget, det er jeg vist også for gammel til :)

Bands jeg også hører en del er bl.a.: T.Rex, Queens of the Stone Age (og Them Crooked Vultures), The Trills, Dinosaur Jr., Iggy Pop, David Bowie, Captain Murphy, Buddy Holly, Guns n’ Roses, Babyshambles, Grandaddy, Jet, Led Zeppelin, Mercury Rev, Modest Mouse (must-listen hvis du er til Figurines), My Bloody Valentine, The Pixies, PJ Harvey, Sex Pistols, Sparklehorse, Apparatjik, Kasabian, MGMT, Titus Andronicus og mange flere (som jeg helt sikkert har glemt lige nu), hader lidt at fremhæve nogle, fordi man så udelukker andre…

Og selvfølgelig også en del danske, hvor især flgl. får en tur i iPhonen ofte: Figurines, Savage Rose, The Blue Van, Thee Attacks, Mew, Moi Caprice, The Rumour Said Fire, og Raveonettes. Og så er der en del upcoming bands jeg også holder øje med, men der skal en del til, før de får plads i arkivet :)

Desuden vil jeg lige sige, at jeg har en lille dansemus indeni, som får en lille glæde ved bands som Queen, Mika, Scissor Sisters og danske Vinnie Who. Hæ hæ, kan I finde fællesnævneren ved dem? Dé får mig i super god stemning.

Og så tror jeg, at jeg vil holde her, og senere lavet et lille indlæg, med sange som jeg synes er særligt fede. For der er en del andre bands jeg gerne vil fremhæve, men hvor jeg kun hører en enkelt sang eller to fra, f.eks. Band of Horses, som jeg for nyligt var til koncert med.

Svarede jeg ok på det I ville vide? Ellers læg en kommentar med dit musikspørgsmål herunder, så tager jeg det med en anden gang :)

Og må jeg forresten høre, hvad I hører af musik? Mon vi har samme smag, eller ej :)

Just me blabbing about music in Danish, too long to translate this time, sorry :)

 

 

Åh Malene…

…hvorfor skal du dog absolut designe det, der kunne blive en af mine absolut favoritkjoler, nu hvor jeg ikke har penge på tøjbudgettet til den? NOT fair! Farven, printet (som er et ret vellykket leomønster. Havde jeg ikke allerede mine LV-leotørklæder, så havde jeg klart købt MB tørklædet i samme mønster som kjolen), og formen er bare perfekt. Lige en cardigan over til hverdag, og kig til ryggen til fest. Øv. Bøv.

Men har du 2000 til en skøn kjole, så vil jeg i hvert fald gerne anbefale denne. Evt. sat sammen med lidt lilla og laberheder:

collage1463

Links til varene: Frakke, heels (Sam Edelman hælder dem godt nok ud af ærmet lige i tiden, hva! Me want…), iPhone case, øreringe, halskæde, bh og selvfølgelig kjolEN.

Just my luck. When I don’t have money left on my clothes budget, Malene Birger makes what would be the perfect to me :(

 

27/9

Pyha, jeg kunne godt have brugt en fridag mere. Det er som om, at når man har haft lidt ferie-fri, så trænger man bare til endnu mere -kender I det?

collage1462

Jakke fra H&M, strik fra Zara, tankkjole fra Samsøe, ballerinaer fra Lanvin og taske fra Alexander Wang.

Could really use one more day off today :)

 

New dress

collage1460

I Reading købte jeg også denne sorte kjole fra Topshop, hvor man nemt kan have en lille mave i, samtidig med, at man stadig er sort og leopardplettet ;) Selvom den er fra den alm. linie, tog jeg den faktisk bare i den str. jeg plejer, da den er meget løs -Så kan jeg jo også nemt bruge den bagefter.

collage1461

Bought this dress at Topshop in Reading. Even though it’s from the ordinary line, it’s perfect for pregnancy -and afterwards as well.

 

The Reef!

Har tilbragt en skøn lørdag/søndag i ægte familiestil! Jeg skulle jo prøve Scandics famøse Staycation, og valget faldt på The Reef i Frederikshavn. Min mand og jeg har haft rigtig meget tid og ferie sammen på det sidste, så nu var det datterens tur til at bestemme. The Reef er et rigtig godt sted, hvis altså man har børn med. Hvis den skulle have stået på romantik, havde vi klart valgt noget andet. Til gengæld er stedet super gearet til børn, og der er plads til dem med både vandland, legehjørne og børnemenuer i restauranterne (også derfor det nok bliver lige rigeligt til par uden børn, for lad os være ærlige, børn er kun festlige når man selv har nogle med -og hæ, selv der er det ikke sikkert, at andres børn er festlige, ha ha).

collage1458

Med leomastodont (som hele familien havde pakket i, det var altså ikke kun mig!), See by Chloé kjole, Rick Owens skindjakke, Topshop taske og Chanel ballerinaer.

collage1455

Meget af i går og i dag blev brugt i deres vandland, som har et caribisk tema, og modsat mange andre steder, så var dette faktisk ret fint indrettet. Vildt tacky naturligvis, men noget hyggeligere end at gå rundt blandt hvide flisevægge -og datteren elskede det. Jeg er ikke den store vandhund, men her var der mange små bassiner med varmt vand og bobler, man kunne svømme udenfor, købe en is osv, så man var ikke indlagt til 3 timers klor-svømning frem og tilbage.

collage1459

collage1457

collage1456

Vi spiste aftensmad i den ene af deres to restauranter “Det gule pakhus”, som havde et lækkert menukort (jeg fik risotto med kylling, og manden fik sværdfisk, som jeg var meget misundelig på, men jo ikke må spise nu pga. graviditeten).

Jeg tror bestemt ikke det er sidste gang, vi har taget datteren med derop. Hun var sindssygt glad, og så bliver man det jo også selv! Man kan nemlig også bare tage i deres vandland, og betale entré for det. Mener det var 100 kr pr. person. Selve Staycation-konceptet synes jeg faktisk også var ret fedt. Både som lille, travl famile, og som kærester eller veninder der bare trænger til at have et døgn for sig selv -uden det skal være langt væk og sindssyg luksus. Det kunne jeg ligeledes godt finde på at gøre igen, altså bare finde en billig overnatning somewhere.

Husk at du indtil tirsdag kan nå at deltage i konkurrencen om en Staycation-tur efter eget valg, lige her på bloggen.

A small update on my Stacation-trip to The Reef, where my daughter really enjoyed herself in the water. A bit tacky decorations, but very cosy, and the daughter of course loved it!