9 vinterfrakker til under 2500!

Jurlique-overvejelser

Jeg overvejer meget at prøve Jurlique’s produkter. Indtil videre har jeg brugt en kombination af Ole Henriksen og Korres, og det har jeg egentlig være ret glad for. Jeg har dog også hørt rigtig meget godt om Jurlique, og har egentlig lyst til at give det en chance.

collage651

Mit problem er bare, at jeg ikke helt aner hvor jeg skal starte? Er der nogle af Jer, der har erfaringer med deres produkter -gode som dårlige? Min hud er rimelig sart, og skal nok have en creme der fugter, uden på nogle måder at fedte, er der noget bestemt jeg skal gå efter mon? Og endelig, hvor har de det, online, til de bedste priser?

Jeres hjælp vil være meget velkommen :)

 

I’m considering Jurlique’s products. I haven’t tried them before, but I’ve heard a lot of positive things about them. But where to start? My skin is sensitive, and my products needs to moisture, but they must not be too greasy and oily. Do you have any experiences to share? And where can I get it cheaper?

   

26 kommentarer

  • Ida

    På feelunique.com eller lookfantastic.com kan man vist sparer en del..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Catia

    Jeg skiftede selv til Jurlique for et halvt års tid siden, og kan klart anbefale det. Jeg har bare fået den lækreste hud, hvor jeg før tit skallede i ansigtet. Der brugte jeg Cliniques tretrins program. Jeg har selv rimelig sart hud, og slår nemt ud, hvis jeg bruger forkerte produkter. Jeg bruger selv: Purifying foaming cleanser, Rosewater balancing mist, Calendula cream (der kommer i en metal tube og umiddelbart virker som den fedeste creme, men den er bare rigtig god som dagcreme og helt fedtfri. Allervigtigst: jeg slår ikke ud. Hurra ;o) og Herbal recovery night mist. For mig er disse produkter i hvert fald helt fantastiske og anbefales som sagt herfra. Jeg tror jeg købte dem hos egoeco.dk, men prøv at søge lidt. Der er tit rabatter at finde, hvis man giver sig lidt tid til det. :o) Held og lykke med at finde det rigtige.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lidt sjovt faktisk, for for et par dage siden var der en af mine læsere, som anbefalede “Jurlique”.
    Hun skrev:”It’s all based on plants and flowers grown at the company’s farm in Adelaide, Australia. It smells beautiful. I constantly use the rose water spray (instead of toner) and the hand cream. The recovery gel is nice, as it the neck serum. Have a look at their website:)”
    Jeg overvejer også at prøve et par produkter derfra….

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Camille.
    Jeg har arbejdet i Body og Beauty afdelingen i Magasin i Århus, hvor de forhandler Jurlique og jeg ved, at de rigtig ofte har nogen pakker, hvor der er lidt af det hele i. Rens, fugt, øjen osv. Det er tit ret smart at prøve det først inden du køber det hele. For selvom det er helt naturlige ingredienser (eller ikke i alle deres produkter, -endnu), så er det ofte sådanne produkter huden reagerer voldsomt på, hvis altså der er noget man ikke kan tåle. Jeg har ikke selv prøvet Jurligue over en længere periode, men mange af de kunder jeg havde var utrolig begejstret for det, og mange sagde, at de følte det var rigtig effektivt. Og af den grund igen burde du gå ind i Magasin (hvis du er i Århus eller København en dag) og få en masse prøver så du kan prøve det i et par dage, før du køber det hele.
    Ang. Calendula cremen så er det ellers deres mest fugtgivende creme, men jeg synes personligt den er for fed (den har jeg prøvet) og der er jeg mere til deres lotion.
    Håber du finder ud af noget, ellers kan mærket Ren, som jeg bruger også virkelig anbefales. Det er også økologisk og fra England, og de er jo også kendte for at være rimelig hys, når det kommer til økologi, da der er strengere regler i England end i Danmark.
    Held og lykke:)
    /Louise

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvis én af dine bevææggrunde for at ville prøve Jurlique er, at der ikke er alle de skadelige stoffer i, så synes jeg du skal læse hér http://pureshop.dk/?pid=15 om hvorfor Pureshop udfasede produkterne i deres butik…

    Selv er jeg rigtig glad for både REN Skincare og The Organic Pharmacy, til at fugte kunne du eventuelt supplere dag- og natcreme med et serum fra sidstnævnte, det har jeg selv gode erfaringer med.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Catia

    Ang. Pureshop, så kan du få den anden side af sagen her: http://www.jurlique.dk/pureshop.asp -Der er vist mere til den sag end Pureshop lige nævner ;o)

    Vh Catia

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Camille

    Jeg har nu fulgt din blog et stykke tid i mit forsøg på at bygge min egen op, og så fordi din bare er skøn at følge!
    Nu ser jeg så endelig en virkelig god grund til en kommentar, så den får du:-)
    Jurlique er som bekendt baseret på det reneste af det reneste fra naturen. Desværre er det faktisk sådan, at der er flere, der har allergi over for ting, der findes i naturen end ting, der ikke gør. Det virker umiddelbart mærkeligt, men er ikke desto mindre sandt. Jeg har selv brugt jurlique i godt og vel et halvt år, og er desværre slået ud af det. Jeg forsøgte at blive ved med det, for at se, om min hud blot skulle vænne sig til det, men nej. Jeg har også en kollega og en veninde, der er slået ud af det, så det er ikke kun baseret på egne erfaringer Jeg kan klart anbefale REN og The organic pharmacy som ovenstående læser. Hvis du alligevel skulle beslutte dig for at forsøge med jurlique, så er det klart billigste sted at købe det lookfantastic.com (og der kommer ikke ekstar oven i i form af told, moms etc.). Jeg har prøvet forskellige produkter derfra, og de ER virkelig lækre – (bare ærgeligt jeg ikke kan tåle dem). Men de bedste er: jurlique clarifying daycare lotion, der er meget let i konsistensen og giver den helt rette fugt, af renseprodukt er soothin – foaming cleanser at anbefale. Desuden har de en virkelig god ansgitsmaske i sådan en metaltube. Den lige en blanding mellem havregrød og babybræk, men er super lækker.
    Ha en dejlig weekend og tak for en dejlig blog – du må jo endelig kigge ind hos mig:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeanette Nielsen

    Hej Smukke Camille
    Jeg ved godt der er en hype omkring Jurlique i øjeblikket…og er selv faldet for det….så kan jo godt forstå dig, og Ja, jeg kan følge alle ovenstående kommentarer MEN! hvorfor skifte, når du har fundet nogle produkter der virker godt for dig!? Korres og Henriksen er også fantastiske produktlinier. Tak for en skøn blog! Kys fra Jeanette

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nina

    Jeg har også selv sart hud, og der er flere af Jurliques produkter, jeg af den grund ikke kan tåle.. Selv serien til sart hud, har ingredienser, som får min hud til at svie. Det er rigtig ærgerligt, for synes de har nogle utroligt lækre produkter.. Jeg er dog stadig fast bruger af en enkelt creme fra serien, som er perfekt til min hud. Det er deres Calendula Cream. Den svier ikke, fugter rigtig godt uden at fedte. Den kan varmt anbefales :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vicki

    Hej
    Jeg har også prøvet nogle af Jurliques produkter, bl.a rensecream og skintonic. Før det brugte jeg også Ole Henriksen. Jeg synes Ole Henriksens produkter dufter rigtig dejligt, men de var lidt for skrappe til mig.
    Desværre synes jeg at Jurliques produkter dufter for økologisk urte-agtig.
    Jeg synes det er okay at produkter dufter diskret, men Jurliques produkter var for meget.
    Lige nu bruger jeg Dermalogica, bl.a microfoliant og skin-tonic, og det er der absolut det bedste jeg har prøvet.
    De er drøje i brug og dufter dejligt diskret.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Det er godt nok ikke en online shop, men i Århus er det ved at blive bygget en ny butik, Naturskøn, som åbner d. 23 november. De har et kæmpe udvalg af alle mulige rene produkter og også Jurlique, som man også kan få behandlinger med.
    De har i forvejen en butik og man får super vejledning.
    Held og lykke :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nieke

    Jeg har også prøvet Jurlique, men der var også noget i som jeg ikke kunne tåle – men hud slog SÅ meget ud. Siden dengang har jeg brugt Dermalogica, som er det absolut bedste jeg nogensinde har prøve… Vil dog gerne prøve noget nyt alligevel, så nu er jeg ved at skifte til REN :).

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Camille,

    Jeg har brugt Jurliques ansigtsrens og dagcreme til tør/sart hud i et halvt år, og jeg har kun gode ting at sige om det. Det fungerer rigtig rigtig godt for mig. Har fået lækker lækker hud – det er virkelig godt. Jeg har dog lige skiftet til REN, fordi jeg har prøvet deres produkter og synes, at de virker endnu bedre. Men kan klart anbefale Jurlique. Det er lækkert, effetivt – og så ser det godt ud på badeværelseshylden :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tanja

    Hej Camille
    Jeg er personligt selv stor Ole Henriksens fan, og har mange af hans produkter. Har dog en veninde som har brugt Jurliques i en længere periode, og hun sværmer til det. Jeg har selv overvejet at prøve Jurliques cremer næste gang hun bestiller. Om det så er bedre end mine elskede Ole cremer må tiden vise :-)

    Hvis du bestiller en creme eller flere, må du meget gerne lave et indlæg, hvor vi hører nærmere om hvad du synes :-)

    Tanja

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • camille

    Ih hvor dejligt at logge ind til alle Jeres skønne råd, hvor er det lækkert at høre både for og imod -for det er jo noget af en udskrivning! REN har jeg faktisk ikke været så opmærksom på, men det vil jeg altså også lige prøve at tjekke ud.
    Nå, vil lige læse alle Jeres kommentarer igennem igen om lidt, og så google mig lidt rundt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christine

    Hej

    Har selv været rigtig glad for Jurliqies produkter, men det du skal nok ikke vælge dem, fordi de er økologiske. Læs på Pure Shops hjemmeside:

    http://www.pureshop.dk/?pid=15

    Hilsen Christine

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christine

    HOV – det var vist blevet vendt før… Havde ikke læst hele strengen inden – sorry!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mariane

    Man kan også få Jurlique i Pigel i Aalborg. Den ligger ved siden af CO :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har ekstremt sensitiv hud, og slaar ud stort set over ingenting. Jurlique har virkelig vaeret fantastisk for mig! – jeg har brugt det omkring et aar, efter baaede Dr. Hauschka og REN, men Jurlique er simpelthen det bedste. Det er nemt at bruge, god konsistens og det er ikke fedtende (hvilket jeg heller ikke bryder mig om..). Priserne er gode, og det virker fantastisk. Jeg har vaeret ekstremt tilfreds og kan kun anbefale det.
    REN var ikke noget for mig, da jeg flere gange slog helt ud og fik roede plamager i ansigtet af deres dagcreme. Min veninde var ogsaa brugt det gennem laengere tid, og hun fik det samme, bare af skintonic’en – saa det vil jeg klart ikke anbefale!

    Haaber du finder det rigtige for dig.

    Alt det bedste,
    /Cathrine

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Mht. skadelige stoffer, har produkter fra The Organic Pharmacy heller ikke fået så gode resultater i tests, så det undrer mig at Pure Shop også stadig forhandler deres produkter, efter de er blevet anmeldt til Miljøstyrelsen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mille

    For lige at komme med “budgetudgaven” kan jeg varmt anbefale “Minirisk” Jep! Det lyder keeeedeligt, men har lige genopdaget deres Dag og Natcreme samt renseservietter.Cremerne til ca. 70 kr.og 20 renseservietter for ca.25-30 kr.Decubal fra Apoteket er altså også værd at tjekke ud – Spørg efter prøver.
    Hvis du insisterer på de dyre udgaver er REN en favorit :)
    Go´weekend

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • rudolph

    Hvor er det et fedt indlæg!
    Har selv gået m de samme tanker, så følger bestemt med her:)Der er jo mange ting at tage stilling til, når man overvejer at skifte hudplejeprodukter. Spændt på at høre, hvad du ender op med:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lone

    Jeg synes godt om Jurlique, men er endnu mere vild med REN, som flere også har nævnt. Det er måske en smagssag, jeg bruger lidt af begge dele – men fortrinsvist REN.

    Det kan anbefales at købe begge serier (ja, og så meget andet man måtte mangle i den genre) på http://www.lookfantastic.com, som også er nævnt tidligere. De sender fra England, dvs. du er ude over det med told og tilmed er de super hurtige til at levere og deres service er generelt i top. (plus at det selvfølgelig er billigere end at købe det i DK)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • marie

    Hej camille :)

    jeg er selv rigtig glad for jurlique og bruger især cremer derfra :)
    jeg har selv en meget sart hud, og fortiden bruger jeg deres morgenfrue creme både som dag og nat creme og jeg synes det fungere helt perfekt :)
    jeg vil også anbefale deres citrus håndcreme og citrongræs? bodylotion, nåe ja og så deres ansigt mist og læbepomade :)
    deres renseprodukter er jeg endnu ikke selv hoppet ud i, her bruger jeg dr. hauschka og dermalogica :)

    held og lykke, håber du finder det rette produkt!

    kh.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Hvis det er et spørgsmål om “skadelige stoffer” i produkterne, hvorfor så ikke gå efter produkter der er Svanemærkede/Astma- og Allergiforbundet-mærkede? (Indlæg nr. 24 anbefaler f.eks. Minirisk). Dermed IKKE sagt at alle kan tåle produkterne med de “fornuftige” mærkninger; der har bl.a. lige været en større sag om miljømærkede renseservietter som fik mange til at slå ud…

    Og NEJ, de produkter er umiddelbart ikke så sexede eller spændende at have stående på hylden i badeværelset. Men de kan altså også blive et cool statement, hvis man vil det…

    De fleste ved vel efterhånden at økologiske planteingredienser kan være lige så skadelige som de kunstigt fremstillede?

    http://www.miljoeogsundhed.dk kan man downloade og printe en liste over skadelige stoffer som man kan tage med sig ud at shoppe.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • HelenaDalsgaard

    Ren er ikke ren PIGER, kig da på emballagen under indhold. Hvofor hoppe på noget som slet ikke er rent. Og i Jurlique er der formaldehyd i som er kræftfremkaldende FEDT hva………. google det og læs om det. Hvor finde sig i det og blive snydt af de stor firmaer. Jeg støtter ikke Jurlique, da dem der ejer det, kun tænker på penge da de også ejer store casinoer i østen også FEDT ikke.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published.

 

Næste indlæg

9 vinterfrakker til under 2500!