Mit nye armbånd!

Fra Chanel, juhuuu! Ja, I var nogle der allerede have gættet hvad der var i posen, jeg er en svag, svag sjæl, ha ha :)
Jeg vidste godt det var verdens dummeste ide, at gå ind i Chanelbutikken for at prøve det, for jeg kunne simpelthen ikke slippe det igen. Det værste ved Chanel er, at jeg synes det brand er så vildt lækkert, og ikke nok med at det er sindssygt dyrt, det er også svært at fat i. På den ene side har jeg respekt for, at de ikke vil sælge det online -for at bevare en vis eksklusivitet vel, men på den anden side, er det vildt irriterende, at man ikke kan danne sig et ordentlig overblik over alle varer (samt priser), og man er nødsaget til at købe noget nærmest i blinde fra butikken i Kbh med posten, hvis man ikke lige bor i nærheden af den.

Men her er det så, denim og libertyarmbåndet (i de lilla farver, som jeg var klart mest til, da jeg fik dem set i virkeligheden. Det fåes også i rødlige farver, som dette):

Photobucket

Og ps. Der går rygter om, at de relancerer den populære Baby cabas/Coco cabas model igen til efteråret. Dog ikke i de helt samme modeller som de første, men næsten. Desværre vidste ekspedienten ikke så meget endnu, men det er da værd at holde øje med, hvis du, som jeg, er vild med den model!

Ahh, hygge i haven!

Efter arbejde smuttede jeg en hurtig tur forbi en veninde til hygge og icetea i haven, jeg havde igen undervurderet varmen, men det er altså koldere når man cykler…
Nu er jeg derimod hjemme, og nu vil jeg ud at læse en god bog i solen! Håber I hygger Jer på denne skønne sommerdag (og 3 fridage i træk, hurra!!).

Photobucket

Vintage jakke, KOL t-shirt, KM Topshop vest, Zara bælte + bukser, og Topshop solbriller.

Normalt skriver jeg ikke så meget om lagersalg…

… MEN havde jeg været i Kbh d. 4-6/6 så kan I regne med, at jeg havde rippet Barbara í Gonginis lagersalg. Jeg er storfan af hendes arbejde, synes hun har et fantastisk talent! Var til hendes show under modeugen, og det føltes som om jeg holdt vejret i 20 minutter! Det var virkelig et cool show, som passede helt i tråd med hendes design. Desværre har jeg mit første køb til gode, og nu havde muligheden ellers lige været der -øv :)

Så befinder du dig i Kbh, tjek det ud!

Torsdag d. 4/6 kl. 14 -19
Fredag d. 5/6 kl. 14-19
Lørdag d. 6/6 kl. 12-17.
Adressen er: Hyskenstræde 14 kld, 1207 København K

Og det holdes i øvrigt sammen med Willenlund, Diana Brinks og Bibi Ghost -også brands jeg sagtens kunne finde en del fra, gennemført lækkert dansk design, fra talentfulde upcoming designere!

Hvis du mangler en god film at se…

…Så tjek “The Wrestler” ud! Jeg er glad for, at jeg kom uden forventninger, for den blæste mig totalt omkuld! Jeg tudede stadig da jeg kom hjem! Jeg troede lidt, at jeg skulle ind og se en film med en masse wrestling (ikke lige mig…), men det grænser til den mest vedkommende, og sørgelige film jeg nogensinde har set!
Og ja, jeg ved godt den er langt fra ny, hvor er det ærgerligt den først er kommet til de danske biografter nu, hvor den nok kommer til at drukne lidt i “Engle og Dæmoner” og “Antichrist”, samt at nyhedsinteressen er faldet. Det er ikke fordi jeg vil ud i at lege filmanmelder, så vil bare anbefale den kraftig herfra, fantastisk vedkommende film.

Photobucket

Og for at der stadig skal være lidt mode involveret, så fik jeg sneget mit nye armbånd ind, dog i ringe kvalitet, men biograflys og mobilkamera er ikke så godt… Og selvom der ikke er snert af mode i filmen, nærmest det modsatte, så flasher Mickey Rourke da faktisk en hvid tibetansk lammevest på et tidspunkt :D

Min torsdag aften.

Kommer til at gå med snigpremiere på “The Wrestler” lige om lidt, og formodentlig en spandfuld popcorn og cola -og naturligvis blad-selv slik, som altid ender på den forkerte side af 50 kr… Hov. Måske ikke lige den film jeg selv havde valgt, men omvendt, så har jeg heller ikke rigtigt nogle forventninger til den.

Mit Kate Moss for Topshop ankom i dag. Vesten er jeg ret vild med, men de to toppe er jeg ikke helt sikker på -flasher senere, så kan I selv vurdere :)

Hav en god torsdag aften :)