Trendspotting: THE sequin jacket!

Nyt år = ny sæson… eller næsten da ;) Udsalget raser for alvor, pludselig er efterårsvarerne gamle (og jeg som synes jeg næsten lige har siddet og savlet over alle AW08 kollektionerne).
Jeg har været ved at kigge lidt tendenser i den nye SS09 sæson, og mit personlige musthave-item er klart pailletjakken. Den er med i en af sæsonens mest trendsættende kollektioner, Balmain, men også flere andre som Balenciaga, Alexander Wang, Sonia Rykiel, Blumarine, Margiela, Emporio Armani osv. har en pailletjakke med (for slet ikke at tale om alle de pailletkjoler på catwalken til SS09, men det er et andet indlæg…). Husk at klikke på billedet for at se det meget større!!
Den er stylet på mange forskellige måder, lige fra Balmain’s ripped jeans, over 80’ernes bikini-top og solbriller hos Emporio Armani, til Giambattista Valli’s spadseredragt. Anything goes, så længe den har pailletter!
Personligt synes jeg sådanne jakker er fantastiske, og ejer allerede flere forskellige (jeg har så fjernet skulderpuderne, det er ikke lige mig, men Balmain viser jo yderst markerede skuldre!). Der er super gode vintage-kup at gøre på eBay lige nu, for tror mange stadig finder dem for 80’er-agtige. Men med gennemført styling, synes jeg altså de bliver rigtig fine! Det er da en perfekt måde at dresse hverdagstøjet op til fest på, faktisk synes jeg de er flottest ala Balmain med slidte jeans og en løs tee -enkelt men super cool.

January 1st.

Dette, samt en god film, er hvad min aften kommer til at gå med -elsker at hele Danmark går i fælles tømmermænds-stemning d. 1 januar, også selvom man slet ikke har tømmermænd! Men hey, jeg elsker en god undskyldning for at proppe sig med chokolade ;) Velkommen til 2009!

    Newer posts